KVANT

'Kvantestigen' bruges her som overskrift på en spalte der kan rumme stort og småt f.eks. læserbreve og redaktionelle kommentarer. I fysikken benyttes ordet til at anskueliggøre en lagdeling af kvantefænomener i naturen, hvor de enkelte lag eller trin placeres efter deres karakteristiske energi.

Artiklen argumenterer for behovet for at undersøge og debattere de udfordringer, videnskaberne stilles overfor med de aktuelle ændringer i financiering, organisering og styring af forskningen i Danmark. Som bidrag hertil præsenteres et nyt debatforum i form af en blog.

Artiklen er baseret på foredraget: Science versus political correctness - 374 years after the Galileo trial. Dissensus. Conference on Research, Politics, Money and Journalism. Copenhagen, Denmark, 1-6-2007.

Kvant fik i februar ny hjemmeside. Udover at siden har fået en grafisk opfriskning vil den nye side forhåbentligt også giver Kvant's læsere bedre muligheder for at se tilbage i gamle artikler og finde eller genopdage gamle artikler.

I 2009 er det 400 år siden, at Galilei rettede en kikkert mod nattehimlen. Dette markeres verden over for at fremme interessen for astronomi og naturvidenskab. Aktiviteterne rettes dels mod den brede offentlighed men formålet er også, at styrke de naturvidenkabelige fag i skolerne og øge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser.

Kommentar til Mørkets hastighed. Videnskab.dk åbnet.

Flere store nybyggerier på Københavns Universitet er ved at blive forberedt. Det Naturvidenskabelige Fakultet planlægger at bygge nye faciliteter til forskning og undervisning i de fysiske, kemiske og matematiske fag samt datalogi og didaktik. Nybyggeriet, som får navnet 'Niels Bohr Science Park', skal være et arkitektonisk visionært og bæredygtigt byggeri der, bl.a. med inspiration fra det kreative forskermiljø Niels Bohr skabte i 1920'erne, skal skabe inspirerende rammer for et boblende intellektuelt klima, der opmuntrer til nytænkning og nye samarbejder. En samling af Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have er også under forberedelse. Vi skal her se på baggrunden for de nye byggerier og hvilke konsekvenser byggeplanerne har for de eksisterende institutter.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er i gang med at skabe mærkbare ændringer i Klodens klima, som konsekvens af den globale opvarmning. Udslippet af drivhusgasser stammer især fra afbrændingen af fossile brændsler. En vigtig del af løsningen er en omlægning til vedvarende energiressourcer kombineret med energibesparelser. Teknologierne findes, men den politiske indsats er for beskeden og for sendrægtig. Måske magter det demokratiske system ikke at træffe de nødvendige langsigtede beslutninger i tide?

2013 markerer 100-året for, at Niels Bohr fremsatte sin atommodel. Dette fejres igennem året på forskellig vis og vi nævner her nogle af begivenhederne. Kvant vil naturligvis også markere jubilæet.

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildeler den 8. december 2014 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor Pia Halkjær Gommesen, Faaborg Gymnasium.

Åbning af Lysets Internationale År 2015 den 22. januar 2015 på Danmarks Tekniske Universitet. Generelle foredrag på dansk om emner med lys: LED- og Nobelprisen, solenergi, internet, lysterapi. Dansk Fysisk Selskab åbner Lysets Internationale År ved sit årsmøde med en række internationale foredragsholdere – alt vil være på engelsk.

Foredrag for foråret. Indstillinger til H.C. Ørstedmedaljen for formidling eller undervisning 2015. Generalforsamling i Selskabet for Naturlærens Udbredelse den 13. april. Generalforsamling i Astronomisk Selskab den 11. april.

Når helt almindelige ord som atomer, radioaktivitet, kemi og gener kan give anledning til bekymring, bør vi måske være bekymrede for, om en naturvidenskabelig analfabetisme er ved at brede sig.

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildelte den 7. december 2015 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor Henrik Parbo, Aarhus Katedralskole. Overrækkelsen fandt sted på Geologisk Museum i København efter det sidste foredrag i SNUs efterårssæson. Efter uddelingen var der reception.

Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdebølger for første gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdebølger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdebølgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev åbnet. Vi vil her gennemgå lidt af historien bag tyngdebølgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan målingen af det svage signal kunne lade sig gøre.

Den engelske teoretiske fysiker Stephen Hawking gæstede Danmark i dagene omkring den 24. august, hvor han om aftenen holdt et offentligt foredrag i et helt fyldt DR Koncerthus.

KVANTs redaktør Michael Cramer Andersen har valgt at stoppe efter 13 år på redaktørposten. Jens Olaf Pepke Pedersen vil være 'interim' redaktør mens vi finder den helt rigtige til at overtage posten mere permanent.

Videnskabelige love får navne, fordi de vinder indpas i den videnskabelige litteratur uden at være officielt vedtaget, men for nylig vedtog den Internationale Astronomiske Union at ændre kosmologiens Hubble-lov til Hubble- Lemaître-loven. Det skete bl.a. med henvisning til en samtale mellem Hubble og Lemaître, som formentligt aldrig har fundet sted og må betegnes som en myte eller fabrikation.