Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2021

Information om bladet

Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

“... som en mor for mine elever?” – Niels Bohr og Margrethe Nørlund, 1910–1913 (Download 897.46 Kb)
Finn Aaserud
Niels Bohrs revolutionerende teori om kvanteatomet fra 1913 havde sin baggrund i hans studieophold i England 1911–1912. Inden han tog afsted fra København, havde han forlovet sig med Margrethe Nørlund, som skulle blive hans livsledsagerske. Meget af korrespondancen mellem de to under Englandsopholdet er bevaret. Den viser, som argumenteret i denne artikel, at forholdet til Margrethe var helt essentielt for Niels’ videnskabelige udvikling, og udgør en specielt klar dokumentation for hans behov for at dele sine tanker med andre, et behov som senere skulle blive en væsentlig forudsætning for den berømte “Københavnerånd” på Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik (fra 1965 Niels Bohr Institutet), der blev oprettet for Niels Bohr i 1921.

Einstein og kvantemekanikken (Ikke offentliggjort)
Per Hedegaard
I disse år fejrer vi 100-året for Niels Bohrs Nobelpris og oprettelsen af det, vi nu kender som Niels Bohr Institutet. Niels Bohr modtog som bekendt Nobelprisen i 1922. Prisen var ikke blevet uddelt i 1921, men Planck (som selv fik prisen i 1918) foreslog, at man gav to priser i 1922: en til Einstein for 1921 og en til Bohr for 1922, og derved blev det. Einstein kunne dog ikke være tilstede i Stockholm, da han var på en længere rejse i Japan, så Bohr var ene om at repræsentere fysik. Det var yderligere bemærkelsesværdigt, at både Einstein og Bohr fik prisen for deres bidrag til den tidlige kvantefysik. Einstein fik altså ikke for relativitetsteorien, som han vel er mest berømt for i dag. Jeg vil her forklare om Einsteins bidrag til kvanteteoriens opbygning, som vitterligt var revolutionært.

Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Christian Joas
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.

Kvantemekanikkens fortolkninger (Ikke offentliggjort)
Klaus Mølmer
Kvantemekanikken beskriver mikroskopiske legemers bevægelse med en bølgefunktion, som på samme tid antager større eller mindre talværdier alle steder i rummet. Alle fysikere er enige om, hvordan bølgefunktionen beregnes, og hvordan den med stor præcision kan forudsige sandsynligheder og middelværdier af udfaldet af målinger på mikroskopiske kvantesystemer. Men enigheden ophører, og der er en ekstrem variation i, hvad fysikere mener, vi kan sige om det, der faktisk foregår på den mikroskopiske skala.

På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution (Download 7.07 Mb)
Peter Lodahl, Kim Splittorff og Anders S. Sørensen
Drevet af en rivende teknologisk udvikling åbner der sig netop nu nye muligheder for anvendelse af kvantemekanik, der har potientialet til at revolutionere vores samfund. Vi giver her eksempler på de nye muligheder, og hvordan vi ved at kombinere forskellige kvantesystemer kan realisere hybride systemer i et forsøg på udnytte og optimere fordelene ved de forskellige kvanteteknologiske “byggeklodser”. Samtidig giver vi vores bud på, hvordan vi i Danmark kan sikre, at vi uddanner en “kvanteklar” arbejdsstyrke, der kan udnytte de muligheder, de nye kvanteteknologier åbner for.

Arven fra Niels Bohr (Download 443.51 Kb)
Thomas Grønlund Nielsen

Aktuelle bøger (Download 1.77 Mb)
Michael Cramer Andersen

Benzinforbrug og covidsmitte – breddeopgave 91 og 92 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen

Kommende foredrag (Download 349.22 Kb)
Kvant

Ørstedmedaljer til to lærere (Ikke offentliggjort)
Kvant

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!