Kvant nr. 4 fra 2022
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Mysteriet om vektorbosonernes masse
Bernhard Lind Schistad
Mysteriet om vektorbosonernes masse
I standardmodellen formidles den svage vekselvirkning af tre vektorbosoner. Deres masse kan beregnes teoretisk ud fra andre parametre i standardmodellen, og indtil for nyligt var der god overensstemmelse mellem den teoretiske forudsigelse og målinger af massen udført ved CERN og Fermilab. Imidlertid er der lige offentliggjort nye resultater baseret på en stor mængde data fra gamle målinger ved Fermilab. Her viser det sig, at massen af de to ladede vektorbosoner W+ og W− er højere, end standardmodellen forudsiger. Hvis de nye resultater er rigtige, afviger den målte værdi fra den teoretiske forudsigelse med syv standardafvigelser. Dette indikerer, at der kan være “ny fysik”, som ikke er en del af standardmodellen. De nye resultater har vakt betydelig opsigt i partikelfysik-miljøerne. Kommer snart Kommer snart
I standardmodellen formidles den svage vekselvirkning af tre vektorbosoner. Deres masse kan beregnes teoretisk ud fra andre parametre i standardmodellen, og indtil for nyligt var der god overensstemmelse mellem den teoretiske forudsigelse og målinger af massen udført ved CERN og Fermilab. Imidlertid er der lige offentliggjort nye resultater baseret på en stor mængde data fra gamle målinger ved Fermilab. Her viser det sig, at massen af de to ladede vektorbosoner W+ og W− er højere, end standardmodellen forudsiger. Hvis de nye resultater er rigtige, afviger den målte værdi fra den teoretiske forudsigelse med syv standardafvigelser. Dette indikerer, at der kan være “ny fysik”, som ikke er en del af standardmodellen. De nye resultater har vakt betydelig opsigt i partikelfysik-miljøerne. Kommer snart Kommer snart
2. Filosofien i Københavnerfortolkningen
Emil Charlie Lind-Thomsen
Filosofien i Københavnerfortolkningen
Fysik og filosofi er intimt forbundet i deres søgen efter svar på de helt store spørgsmål. Det bliver især tydeligt, når man dykker ned i kvantefysikken. I dette grænseland imellem fysik og filosofi fandt Bohrs og Einsteins berømte dialoger sted, og her befinder man sig selv, hvis man prøver at forstå, hvad kvantemekanikken egentlig betyder. Vi må overveje, hvad forholdet er imellem vores iagttagelser af verden og virkelighedens substans, og om vi er i stand til at erfare og beskrive virkeligheden objektivt.
Fysik og filosofi er intimt forbundet i deres søgen efter svar på de helt store spørgsmål. Det bliver især tydeligt, når man dykker ned i kvantefysikken. I dette grænseland imellem fysik og filosofi fandt Bohrs og Einsteins berømte dialoger sted, og her befinder man sig selv, hvis man prøver at forstå, hvad kvantemekanikken egentlig betyder. Vi må overveje, hvad forholdet er imellem vores iagttagelser af verden og virkelighedens substans, og om vi er i stand til at erfare og beskrive virkeligheden objektivt.
3. Arven efter Niels Bohr – var der mere?
Claus Münchow
Arven efter Niels Bohr – var der mere?
I år har vi fejret 100-året for Bohrs Nobelpris, som han fik for sit arbejde med atomernes struktur. Efter kvantemekanikkens totale succes som grundlag for beregninger mangler der stadig en forståelse af hvad kvantemekanikken overhovedet fortæller os om den verden, hvoraf vi selv er en del. Her så Bohr forløsende, men ikke inddraget som en del af kvantemekanikken, at komplementaritet er svaret. Herom siger Abraham Pais: “Hvordan kan det være at komplementariteten ... som Bohr selv anså for sit vigtigste bidrag, ikke nævnes i nogle af de bedste lærebøger i fysik...?” [1, side 29].
I år har vi fejret 100-året for Bohrs Nobelpris, som han fik for sit arbejde med atomernes struktur. Efter kvantemekanikkens totale succes som grundlag for beregninger mangler der stadig en forståelse af hvad kvantemekanikken overhovedet fortæller os om den verden, hvoraf vi selv er en del. Her så Bohr forløsende, men ikke inddraget som en del af kvantemekanikken, at komplementaritet er svaret. Herom siger Abraham Pais: “Hvordan kan det være at komplementariteten ... som Bohr selv anså for sit vigtigste bidrag, ikke nævnes i nogle af de bedste lærebøger i fysik...?” [1, side 29].
4. Hvad er videnskab?
Jens Olaf Pepke Pedersen
Hvad er videnskab?
Forholdet mellem forskere og befolkningen er under forandring. Indtil midt i 1900-tallet blev forskningen gerne set som en uafhængig og autonom kultur, hvor forskerne nød stor tillid og til gengæld producerede pålidelige resultater. Især i de seneste årtier har forskningen fået en mere central rolle i samfundet, hvor den beskæftiger sig med stort set enhver udfordring, som politikerne står overfor, men hvor politikerne også stiller krav til forskningen. Derfor er der i et demokratisk samfund god grund til at vide, hvad videnskab egentlig er, og hvad forskerens rolle består i. Det forsøger jeg i denne artikel.
Forholdet mellem forskere og befolkningen er under forandring. Indtil midt i 1900-tallet blev forskningen gerne set som en uafhængig og autonom kultur, hvor forskerne nød stor tillid og til gengæld producerede pålidelige resultater. Især i de seneste årtier har forskningen fået en mere central rolle i samfundet, hvor den beskæftiger sig med stort set enhver udfordring, som politikerne står overfor, men hvor politikerne også stiller krav til forskningen. Derfor er der i et demokratisk samfund god grund til at vide, hvad videnskab egentlig er, og hvad forskerens rolle består i. Det forsøger jeg i denne artikel.
5. Stella Nova – 450 år
Lars Occhionero
Stella Nova – 450 år
“Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre.”
“Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre.”
6. KIF-prisen 2022 til Heloisa Bordallo
Maren Malling
KIF-prisen 2022 til Heloisa Bordallo
