Kvant nr. 4 fra 2018
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Historien om elektromagnetismen
Laila Zwisler
Historien om elektromagnetismen
For snart 200 år siden – i 1820 – opdagede Hans Christian Ørsted, at en elektrisk strøm, der løb i en ledning henover et kompas, kunne påvirke magnetnålen. Dermed fandt han en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som han kaldte elektromagnetisme, og det åbnede nye felter inden for fysikken og teknologien. Her gennemgås en del af elektromagnetismens historie som optakt til fejringen af 200-året for Ørsteds opdagelse.
For snart 200 år siden – i 1820 – opdagede Hans Christian Ørsted, at en elektrisk strøm, der løb i en ledning henover et kompas, kunne påvirke magnetnålen. Dermed fandt han en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som han kaldte elektromagnetisme, og det åbnede nye felter inden for fysikken og teknologien. Her gennemgås en del af elektromagnetismens historie som optakt til fejringen af 200-året for Ørsteds opdagelse.
2. Om valg af ord
Finn Berg Rasmussen
Om valg af ord
3. Optiske pincetter – en hyldest til Nobelprisen i Fysik 2018
Lene B. Oddershede
Optiske pincetter – en hyldest til Nobelprisen i Fysik 2018
De opfindelser, som fik årets Nobelpris i Fysik, har revolutioneret anvendelser af laseren. Ikke bare fysik, men også kemi, biologi og medicin har fået præcisionsinstrumenter, som har været revolutionerende for vores forståelse af livets fundamentale byggesten og har haft vigtige praktiske anvendelser.
De opfindelser, som fik årets Nobelpris i Fysik, har revolutioneret anvendelser af laseren. Ikke bare fysik, men også kemi, biologi og medicin har fået præcisionsinstrumenter, som har været revolutionerende for vores forståelse af livets fundamentale byggesten og har haft vigtige praktiske anvendelser.
4. Foreningsnyt – kommende foredrag
Kvant
Foreningsnyt – kommende foredrag
5. Chirped pulse amplification – Nobelprisen i Fysik 2018
Peter Uhd Jepsen
Chirped pulse amplification – Nobelprisen i Fysik 2018
Hvordan laver man en laser, der er så kraftig, at intet kendt materiale kan overleve at blive ramt af lyset? Og som samtidig laver så korte lysglimt, at det bliver muligt at fastfryse elektroners bevægelse rundt om atomer? Årets Nobelpris i Fysik blev givet for den opfindelse, der gør alt dette muligt. Læs med, og få indblik i femtosekundverdenen.
Hvordan laver man en laser, der er så kraftig, at intet kendt materiale kan overleve at blive ramt af lyset? Og som samtidig laver så korte lysglimt, at det bliver muligt at fastfryse elektroners bevægelse rundt om atomer? Årets Nobelpris i Fysik blev givet for den opfindelse, der gør alt dette muligt. Læs med, og få indblik i femtosekundverdenen.
6. Gravitationsbølger og tyngdebølger
Holger Nielsen
Gravitationsbølger og tyngdebølger
Gravitationsbølger og tyngdebølger beskriver vidt forskellige fænomener. I artiklen forklares forskellen, og der gives eksempler på tyngdebølger, og hvad man kan bruge observationer af dem til.
Gravitationsbølger og tyngdebølger beskriver vidt forskellige fænomener. I artiklen forklares forskellen, og der gives eksempler på tyngdebølger, og hvad man kan bruge observationer af dem til.
7. Det aktive atomur – en laser i sin reneste form
Mikkel Tang og Stefan Alaric Schäffer
Det aktive atomur – en laser i sin reneste form
Lasere anvendes i utallige teknologier og er siden de første realisationer i 1960’erne blevet en del af vores hverdag. På grund af laserlysets smalle frekvensspektrum er det særligt velegnet til at foretage præcise målinger af for eksempel længder og tidsforskelle. Det udnytter man især i atomuret, hvor atomers veldefinerede energiniveauer bruges til at bygge de mest nøjagtige ure, der nogensinde har eksisteret. I vores laboratorium udvikler vi en ny type laser, der gentænker atomurets konstruktion. Det er en laser, der dikteres af atomernes egne egenskaber, fremfor den mekaniske konstruktion af dens omgivelser – det aktive atomur.
Lasere anvendes i utallige teknologier og er siden de første realisationer i 1960’erne blevet en del af vores hverdag. På grund af laserlysets smalle frekvensspektrum er det særligt velegnet til at foretage præcise målinger af for eksempel længder og tidsforskelle. Det udnytter man især i atomuret, hvor atomers veldefinerede energiniveauer bruges til at bygge de mest nøjagtige ure, der nogensinde har eksisteret. I vores laboratorium udvikler vi en ny type laser, der gentænker atomurets konstruktion. Det er en laser, der dikteres af atomernes egne egenskaber, fremfor den mekaniske konstruktion af dens omgivelser – det aktive atomur.
8. Opdagelsen af en supernova med gravitationel linseeffekt – en ny æra inden for kosmologien
Ariel Goobar
Opdagelsen af en supernova med gravitationel linseeffekt – en ny æra inden for kosmologien
Den gravitationelle linseeffekt virker som naturens eget gigantiske teleskop, muligheden for at finde billeder af samme supernova ved den kosmiske linseeffekt betyder, at man også kan måle tidsforskellen mellem ankomsttiderne af billederne. Tidsforskellen mellem billederne kan anvendes til at måle universet udvidelseshastighed, og det kan åbne en ny æra inden for kosmologien.
Den gravitationelle linseeffekt virker som naturens eget gigantiske teleskop, muligheden for at finde billeder af samme supernova ved den kosmiske linseeffekt betyder, at man også kan måle tidsforskellen mellem ankomsttiderne af billederne. Tidsforskellen mellem billederne kan anvendes til at måle universet udvidelseshastighed, og det kan åbne en ny æra inden for kosmologien.
9. Hubble-Lemaître-loven?
Helge Kragh
Hubble-Lemaître-loven?
Videnskabelige love får navne, fordi de vinder indpas i den videnskabelige litteratur uden at være officielt vedtaget, men for nylig vedtog den Internationale Astronomiske Union at ændre kosmologiens Hubble-lov til Hubble- Lemaître-loven. Det skete bl.a. med henvisning til en samtale mellem Hubble og Lemaître, som formentligt aldrig har fundet sted og må betegnes som en myte eller fabrikation.
Videnskabelige love får navne, fordi de vinder indpas i den videnskabelige litteratur uden at være officielt vedtaget, men for nylig vedtog den Internationale Astronomiske Union at ændre kosmologiens Hubble-lov til Hubble- Lemaître-loven. Det skete bl.a. med henvisning til en samtale mellem Hubble og Lemaître, som formentligt aldrig har fundet sted og må betegnes som en myte eller fabrikation.
10. Dansk Videnskab på Youtube
Kvant
Dansk Videnskab på Youtube
11. Korrektion
Kvant
Korrektion
12. Planetkalender for 2019
Martin Götz
Planetkalender for 2019
13. Aktuelle bøger
Finn Berg Rasmussen og Jens Olaf Pepke Pedersen
Aktuelle bøger
14. Videnskabelige vikinger
Kvant
Videnskabelige vikinger
15. Korrespondens mellem Doppler- og Compton-effekt breddeopgave 78 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Korrespondens mellem Doppler- og Compton-effekt breddeopgave 78 med didaktisk kommentar
16. Forsidebilledet
Kvant
Forsidebilledet
17. Ørsted-medaljen uddelt til Ole Bakander
Dorte Olesen
Ørsted-medaljen uddelt til Ole Bakander
18. Historien om elektromagnetismen
Laila Zwisler
Historien om elektromagnetismen
For snart 200 år siden – i 1820 – opdagede Hans Christian Ørsted, at en elektrisk strøm, der løb i en ledning henover et kompas, kunne påvirke magnetnålen. Dermed fandt han en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som han kaldte elektromagnetisme, og det åbnede nye felter inden for fysikken og teknologien. Her gennemgås en del af elektromagnetismens historie som optakt til fejringen af 200-året for Ørsteds opdagelse.
For snart 200 år siden – i 1820 – opdagede Hans Christian Ørsted, at en elektrisk strøm, der løb i en ledning henover et kompas, kunne påvirke magnetnålen. Dermed fandt han en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som han kaldte elektromagnetisme, og det åbnede nye felter inden for fysikken og teknologien. Her gennemgås en del af elektromagnetismens historie som optakt til fejringen af 200-året for Ørsteds opdagelse.
