Kvant nr. 4 fra 2016
Information om bladet
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Temanummer om kunst, æstetik og fysik
Svend Erik Rugh, Michael Cramer Andersen og Henrik Zinkernagel
Temanummer om kunst, æstetik og fysik
3. Æstetik, fysik og motivation
Henrik Zinkernagel
Æstetik, fysik og motivation
Fysikere har ofte påpeget æstetiske aspekter af deres fag. Det kan fx være når symmetrien, enkelheden eller elegancen i en teori fremhæves. Sådanne æstetiske begreber kan alle ses som udtryk for en slags intellektuel skønhed der virker tiltrækkende. Men hvilken rolle har æstetikken mere præcist spillet i fysikkens udvikling? Og kunne denne rolle have en positiv indflydelse på hvordan man underviser i fysik? I denne artikel vil jeg til start sige lidt om det første spørgsmål, og derefter argumentere for et bekræftende svar til det andet. Som vi skal se, handler æstetik i fysik om andet og mere end skønne teorier – herunder forundring, glæden ved indsigt og fascination af det vi knapt nok (eller måske slet ikke) begriber. I en sådan bred forstand kan æstetik kædes sammen med motivation hos både fysikere og fysikelever.
Fysikere har ofte påpeget æstetiske aspekter af deres fag. Det kan fx være når symmetrien, enkelheden eller elegancen i en teori fremhæves. Sådanne æstetiske begreber kan alle ses som udtryk for en slags intellektuel skønhed der virker tiltrækkende. Men hvilken rolle har æstetikken mere præcist spillet i fysikkens udvikling? Og kunne denne rolle have en positiv indflydelse på hvordan man underviser i fysik? I denne artikel vil jeg til start sige lidt om det første spørgsmål, og derefter argumentere for et bekræftende svar til det andet. Som vi skal se, handler æstetik i fysik om andet og mere end skønne teorier – herunder forundring, glæden ved indsigt og fascination af det vi knapt nok (eller måske slet ikke) begriber. I en sådan bred forstand kan æstetik kædes sammen med motivation hos både fysikere og fysikelever.
4. Nobelprisen i fysik 2016 kan føre til topologiske kvantecomputere
Christine Pepke Pedersen
Nobelprisen i fysik 2016 kan føre til topologiske kvantecomputere
5. Vi er alle kartografer!
Olafur Eliasson og Aurélien Barrau
Vi er alle kartografer!
I foråret 2016 indledte kunstneren Olafur Eliasson og astrofysikeren Aurélien Barrau en mailkorrespondance i anledning af Eliassons udstilling ''The parliament of possibilities'' på Leeum Samsung Museum of Art i Seoul. Det blev til en samtale i grænselandet mellem kunst og videnskab om, hvordan vi forstår verden, om rum og relativitetsteori, krop, kreativitet, tænkning og handling, og om hvordan, vi kan nå frem til nye indsigter ved at åbne vores sanser.
I foråret 2016 indledte kunstneren Olafur Eliasson og astrofysikeren Aurélien Barrau en mailkorrespondance i anledning af Eliassons udstilling ''The parliament of possibilities'' på Leeum Samsung Museum of Art i Seoul. Det blev til en samtale i grænselandet mellem kunst og videnskab om, hvordan vi forstår verden, om rum og relativitetsteori, krop, kreativitet, tænkning og handling, og om hvordan, vi kan nå frem til nye indsigter ved at åbne vores sanser.
6. Aktuelle bøger
Michael Cramer Andersen og Anja Skaar Jacobsen
Aktuelle bøger
Omtale af bøgerne ''Verdensbilledet i forandring - et hundredårigt perspektiv'', ''The Unforgotten Sisters - Female Astronomers and Scientists before Caroline Herschel'', ''Elvervild'' og ''Vild med viden''.
Omtale af bøgerne ''Verdensbilledet i forandring - et hundredårigt perspektiv'', ''The Unforgotten Sisters - Female Astronomers and Scientists before Caroline Herschel'', ''Elvervild'' og ''Vild med viden''.
7. Planetkalender for København 2017
Martin Götz
Planetkalender for København 2017
8. Æstetik og astronomiske billeder - observationer og formidling
A. Emilie Gehl Skulberg
Æstetik og astronomiske billeder - observationer og formidling
Mange forskere står ofte med overvejelser om, hvordan de bedst kan bruge billeder til at formidle deres viden - det være sig til fagfæller eller til et bredere publikum. Denne artikel giver en introduktion til forskning, primært foretaget af kunsthistorikere, som har undersøgt den æstetiske dimension af astronomiske observationer.
Mange forskere står ofte med overvejelser om, hvordan de bedst kan bruge billeder til at formidle deres viden - det være sig til fagfæller eller til et bredere publikum. Denne artikel giver en introduktion til forskning, primært foretaget af kunsthistorikere, som har undersøgt den æstetiske dimension af astronomiske observationer.
9. Foreningsnyt - foredrag i foråret 2017
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret 2017
Foredragskalender for foråret 2017. Årsmøde og ny bestyrelse i Dansk Fysisk Selskab. Indkaldelse til generalforsamling og påmindelse om kontingentindbetaling 2017 i Astronomisk Selskab.
Foredragskalender for foråret 2017. Årsmøde og ny bestyrelse i Dansk Fysisk Selskab. Indkaldelse til generalforsamling og påmindelse om kontingentindbetaling 2017 i Astronomisk Selskab.
10. Gale videnskabsmænd og basketspillende science superhelte
Rikke Platz Cortsen
Gale videnskabsmænd og basketspillende science superhelte
Tegneserien har som medie i de senere år udviklet sig i mange forskellige nye retninger og en af dem er det særlige krydsfelt mellem tegneserier og naturvidenskab. Det viser sig på mange forskellige måder. Folk, der læser og laver tegneserier har længe vidst, at formen kunne bruges målrettet til at uddanne børn og voksne i emner, de har svært ved at forstå eller som de er særligt interesserede i.
Tegneserien har som medie i de senere år udviklet sig i mange forskellige nye retninger og en af dem er det særlige krydsfelt mellem tegneserier og naturvidenskab. Det viser sig på mange forskellige måder. Folk, der læser og laver tegneserier har længe vidst, at formen kunne bruges målrettet til at uddanne børn og voksne i emner, de har svært ved at forstå eller som de er særligt interesserede i.
11. Solformørkelser i dansk litteratur
Kjeld Kristensen
Solformørkelser i dansk litteratur
Denne artikel lader de to fagområder astronomi og litteratur mødes i fem danske tekster fra de fem århundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler på forskellig måde det astronomiske fænomen solformørkelse: sådan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; sådan som den kan bringes i sammenhæng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og sådan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk øjemed. De fem tekster er af Peder Flemløse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Thøger Larsen [5] (1900-tallet).
Denne artikel lader de to fagområder astronomi og litteratur mødes i fem danske tekster fra de fem århundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler på forskellig måde det astronomiske fænomen solformørkelse: sådan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; sådan som den kan bringes i sammenhæng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og sådan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk øjemed. De fem tekster er af Peder Flemløse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Thøger Larsen [5] (1900-tallet).
12. Acceleration i inhomogent tyngdefelt - breddeopgave 70 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Acceleration i inhomogent tyngdefelt - breddeopgave 70 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
13. Ørsted Medaljer i sølv og bronze
Michael Cramer Andersen
Ørsted Medaljer i sølv og bronze
Astrofysikeren Anja C. Andersen fik den 24. oktober 2016 overrakt H.C. Ørsted Medaljen i sølv for sin mangeårige og varierede indsats med formidling af naturvidenskab. Den 14. november 2016 fik Martin Frøhling Jensen fra Næstved Gymnasium og HF tildelt H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til gymnasieelever.
Astrofysikeren Anja C. Andersen fik den 24. oktober 2016 overrakt H.C. Ørsted Medaljen i sølv for sin mangeårige og varierede indsats med formidling af naturvidenskab. Den 14. november 2016 fik Martin Frøhling Jensen fra Næstved Gymnasium og HF tildelt H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til gymnasieelever.
