Kvant nr. 4 fra 2015
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Almen relativitetsteori fylder 100 år
Michael Cramer Andersen
Almen relativitetsteori fylder 100 år
Med dette nummer markerer KVANT 100-året for Einsteins almene relativitetsteori. Vi bringer bl.a. artikler om tidens relative gang, kosmiske forstørrelsesglas, teoriens udvikling i perioden 1920-1970 og en artikel om tyngdekraft og kvanteteori.
Med dette nummer markerer KVANT 100-året for Einsteins almene relativitetsteori. Vi bringer bl.a. artikler om tidens relative gang, kosmiske forstørrelsesglas, teoriens udvikling i perioden 1920-1970 og en artikel om tyngdekraft og kvanteteori.
3. Tidens relative gang
Ulrik Uggerhøj
Tidens relative gang
Tidens gang ændres ved bevægelse og under påvirkning af tyngdekraften. Det medfører en række forunderlige fænomener. Hvis man eksempelvis sender et ur rundt om jorden i et rutefly, vil det gå langsommere i forhold til et ur, der er blevet tilbage i lufthavnen. Og Jordens centrum er et par år yngre end overfladen. Sådanne fænomener - og mange andre, der strider mod intuitionen - behandles i denne artikel, hvor Einsteins relativitetsteori er det grundlæggende tema.
Tidens gang ændres ved bevægelse og under påvirkning af tyngdekraften. Det medfører en række forunderlige fænomener. Hvis man eksempelvis sender et ur rundt om jorden i et rutefly, vil det gå langsommere i forhold til et ur, der er blevet tilbage i lufthavnen. Og Jordens centrum er et par år yngre end overfladen. Sådanne fænomener - og mange andre, der strider mod intuitionen - behandles i denne artikel, hvor Einsteins relativitetsteori er det grundlæggende tema.
4. Generel relativitet: Træk af udviklingen 1920-1979
Helge Kragh
Generel relativitet: Træk af udviklingen 1920-1979
Med Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 startede et nyt kapitel i fysikkens historie. Men allerede 10 år senere forekom det, at teorien befandt sig i et dødvande. Først i 1950'erne oplevede den noget slumrende teori en genfødsel, og siden da er dens betydning stedse vokset.
Med Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 startede et nyt kapitel i fysikkens historie. Men allerede 10 år senere forekom det, at teorien befandt sig i et dødvande. Først i 1950'erne oplevede den noget slumrende teori en genfødsel, og siden da er dens betydning stedse vokset.
5. Foreningsnyt - foredrag i foråret 2016
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret 2016
Foredragskalender med arrangementer i Astronomisk Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Påmindelse om betaling af kontingent for 2016.
Foredragskalender med arrangementer i Astronomisk Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Påmindelse om betaling af kontingent for 2016.
6. Kosmiske forstørrelsesglas
Claudio Grillo, Lise Christensen og Jens Hjorth
Kosmiske forstørrelsesglas
Einsteins almene relativitetsteori brød fundamentalt med Newtons teori for tyngdekraften. I Einsteins formulering giver masse anledning til krumning af rummet og rummets krumning bestemmer, hvordan partikler bevæger sig. Dette gælder også de masseløse lyspartikler, fotonerne. I anledning af 100-året for Einsteins teori og i anledning af Lysets År 2015 beskriver vi her nogle bemærkelsesværdige konsekvenser af den almene relativitetsteori for lysets passage gennem Universet og en unik test af teoriens rigtighed, som vi vil kende resultatet af omkring årsskiftet 2015/2016.
Einsteins almene relativitetsteori brød fundamentalt med Newtons teori for tyngdekraften. I Einsteins formulering giver masse anledning til krumning af rummet og rummets krumning bestemmer, hvordan partikler bevæger sig. Dette gælder også de masseløse lyspartikler, fotonerne. I anledning af 100-året for Einsteins teori og i anledning af Lysets År 2015 beskriver vi her nogle bemærkelsesværdige konsekvenser af den almene relativitetsteori for lysets passage gennem Universet og en unik test af teoriens rigtighed, som vi vil kende resultatet af omkring årsskiftet 2015/2016.
7. Tyngdekraft og kvanteteori
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Tyngdekraft og kvanteteori
Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori. Hermed opnås en perturbativ kvantemekanisk partikelfysisk beskrivelse af tyngdekraften i princippet op til energier i nærheden af Planck-skalaen. Det giver nye muligheder for anvendelser i højenergifysikken, herunder præcise teoretiske forudsigelser af kvantegravitationelle effekter.
Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori. Hermed opnås en perturbativ kvantemekanisk partikelfysisk beskrivelse af tyngdekraften i princippet op til energier i nærheden af Planck-skalaen. Det giver nye muligheder for anvendelser i højenergifysikken, herunder præcise teoretiske forudsigelser af kvantegravitationelle effekter.
8. Aktuelle bøger
Anja Skaar Jacobsen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Omtale af bogen ''The Road to Relativity: The History and Meaning of Einstein's 'The Foundation of General Relativity' '' af Hanoch Gutfreund og Jürgen Renn.
Omtale af bogen ''The Road to Relativity: The History and Meaning of Einstein's 'The Foundation of General Relativity' '' af Hanoch Gutfreund og Jürgen Renn.
9. Atlanterhavsbølger - breddeopgave 67 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Atlanterhavsbølger - breddeopgave 67 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
10. Swarm-missionen og Jordens magnetfelt
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
Swarm-missionen og Jordens magnetfelt
For to år siden, den 22. november 2013, sendte Det europæiske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsløb i forskellige baner omkring Jorden. Målet med missionen er at opnå de hidtil bedste målinger af Jordens magnetfelt med henblik på at opnå ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til præcis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foreslået og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
For to år siden, den 22. november 2013, sendte Det europæiske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsløb i forskellige baner omkring Jorden. Målet med missionen er at opnå de hidtil bedste målinger af Jordens magnetfelt med henblik på at opnå ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til præcis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foreslået og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
11. H.C. Ørsted Medaljen til gymnasielærer Henrik Parbo
Selskabet for Naturlærens Udbredelse
H.C. Ørsted Medaljen til gymnasielærer Henrik Parbo
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildelte den 7. december 2015 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor Henrik Parbo, Aarhus Katedralskole. Overrækkelsen fandt sted på Geologisk Museum i København efter det sidste foredrag i SNUs efterårssæson. Efter uddelingen var der reception.
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildelte den 7. december 2015 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor Henrik Parbo, Aarhus Katedralskole. Overrækkelsen fandt sted på Geologisk Museum i København efter det sidste foredrag i SNUs efterårssæson. Efter uddelingen var der reception.
