Kvant nr. 4 fra 2010
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Kvark-gluon plasma i det tidlige univers
Jens Jørgen Gaardhøje
Kvark-gluon plasma i det tidlige univers
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke påvist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets tæthed og temperatur faldet så meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det første mikrosekund har kvarkerne været gemt væk i kernepartiklerne.
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke påvist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets tæthed og temperatur faldet så meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det første mikrosekund har kvarkerne været gemt væk i kernepartiklerne.
3. Big Bang og inflation
Michael Cramer Andersen og John Rosendal Nielsen
Big Bang og inflation
I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.
I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.
4. Universet bliver mørkere og mørkere
Signe Riemer-Sørensen og Tamara Davis
Universet bliver mørkere og mørkere
Mørk energi er en af den moderne fysiks største mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets skæbne. Alligevel har vi ingen idé om dets natur eller identitet.
Mørk energi er en af den moderne fysiks største mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets skæbne. Alligevel har vi ingen idé om dets natur eller identitet.
5. Planetkalender for København 2011
Martin Götz
Planetkalender for København 2011
6. Stjernehimlen
Michael Cramer Andersen
Stjernehimlen
Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.
Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.
7. KVANT-nyheder
John Rosendal Nielsen
KVANT-nyheder
8. Kvantegravitation og vores univers
Jan Ambjørn
Kvantegravitation og vores univers
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
9. Ikke-kommutativ geometri
Ryszard Nest
Ikke-kommutativ geometri
Ikke-kommutativ geometri er en relativt ny matematisk disciplin, som er opstået ved sammensmeltning af forskellige grene af matematikken. Den har indført nye idéer og veje at tænke på mange velkendte matematiske problemer i topologi, geometrisk gruppeteori og matematisk fysik. I denne artikel vil vi forsøge at forklare lidt om dens metoder og hvordan de kan tænkes at blive anvendt i kvantegravitation.
Ikke-kommutativ geometri er en relativt ny matematisk disciplin, som er opstået ved sammensmeltning af forskellige grene af matematikken. Den har indført nye idéer og veje at tænke på mange velkendte matematiske problemer i topologi, geometrisk gruppeteori og matematisk fysik. I denne artikel vil vi forsøge at forklare lidt om dens metoder og hvordan de kan tænkes at blive anvendt i kvantegravitation.
10. Fysisk eskatologi - Universet og det evige liv
Helge Kragh
Fysisk eskatologi - Universet og det evige liv
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. Ifølge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok så væsentlig som fortiden, især hvis fremtidsscenarierne omfatter livets skæbne. Vil intelligent liv være en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, måske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsområde, kaldet 'fysisk eskatologi', beskæftiger sig med disse spørgsmål.
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. Ifølge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok så væsentlig som fortiden, især hvis fremtidsscenarierne omfatter livets skæbne. Vil intelligent liv være en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, måske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsområde, kaldet 'fysisk eskatologi', beskæftiger sig med disse spørgsmål.
11. Aktuelle bøger
Anja Skaar Jakobsen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Omtale af 'Kvantemekanik - atomernes vilde verden' og 'Maskinen skabt i menneskets billedet'.
Omtale af 'Kvantemekanik - atomernes vilde verden' og 'Maskinen skabt i menneskets billedet'.
12. Elektrostatisk vægt - breddeopgave 40 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Elektrostatisk vægt - breddeopgave 40 med didaktisk kommentar
Hvordan er sammenhængen mellem massen på vægtskålen af en elektrostatisk vægt og ladningerne på kondensatorpladerne, når vægten er i balance?
Hvordan er sammenhængen mellem massen på vægtskålen af en elektrostatisk vægt og ladningerne på kondensatorpladerne, når vægten er i balance?
13. Foreningsnyt - foredrag i foråret
Kvant
Foreningsnyt - foredrag i foråret
14. Gigantiske gamma-bobler i Mælkevejen
John Rosendal Nielsen
Gigantiske gamma-bobler i Mælkevejen
