Kvant nr. 3 fra 2023
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Jagten på de første galakser
Thomas Greve
Jagten på de første galakser
Flere af de mest spændende opdagelser, somWebb-teleskopet har gjort, har været i forbindelse med dets observatio ner af de fjerneste galakser i universets tidlige historie. I denne artikel vil jeg opridse de vigtigste af disse opdagelser og samtidig forsøge at opsummere, hvad de betyder for vores forståelse af de første galakser.
Flere af de mest spændende opdagelser, somWebb-teleskopet har gjort, har været i forbindelse med dets observatio ner af de fjerneste galakser i universets tidlige historie. I denne artikel vil jeg opridse de vigtigste af disse opdagelser og samtidig forsøge at opsummere, hvad de betyder for vores forståelse af de første galakser.
2. Før Hubble: Om galaksernes tidlige historie
Helge Kragh
Før Hubble: Om galaksernes tidlige historie
Mens der i dag er næsten uendeligt mange galakser, har der gennem det meste af astronomiens historie kun været en enkel galakse, nemlig Mælkevejen. I artiklen gives et rids af tågernes historie fra oldtiden til slutningen af 1800-tallet, hvor det endnu ikke var anerkendt, at der findes galaktiske systemer hinsides vor egen Mælkevej.
Mens der i dag er næsten uendeligt mange galakser, har der gennem det meste af astronomiens historie kun været en enkel galakse, nemlig Mælkevejen. I artiklen gives et rids af tågernes historie fra oldtiden til slutningen af 1800-tallet, hvor det endnu ikke var anerkendt, at der findes galaktiske systemer hinsides vor egen Mælkevej.
3. Starburstgalakser
Bitten Gullberg
Starburstgalakser
Stjernedannelsesraten har varieret gennem universets udvikling, og de støvrige “starburst”-galakser dannede stjerner 10–100 gange hurtigere end Mælkevejen. Starburstgalakser er imidlertid svære at simulere i kosmologiske modeller, og deres udvikling er et stort mysterium.
Stjernedannelsesraten har varieret gennem universets udvikling, og de støvrige “starburst”-galakser dannede stjerner 10–100 gange hurtigere end Mælkevejen. Starburstgalakser er imidlertid svære at simulere i kosmologiske modeller, og deres udvikling er et stort mysterium.
4. Aarhus i rummet
Mads Fredslund Andersen, Andreas Dideriksen og Oliver Millinge
Aarhus i rummet
Siden 2019 har Aarhus Universitet haft studentersatellitter i kredsløb om Jorden, og det har sat gang i en rivende udvikling, som bl.a. har ført til det nationale studentersatellitprogram DISCO.
Siden 2019 har Aarhus Universitet haft studentersatellitter i kredsløb om Jorden, og det har sat gang i en rivende udvikling, som bl.a. har ført til det nationale studentersatellitprogram DISCO.
5. Hawkingstråling og Unruhstråling – Kvantemekanikken møder den generelle relativitetsteori
Bernhard Lind Schistad
Hawkingstråling og Unruhstråling –
Kvantemekanikken møder den generelle
relativitetsteori
Siden Hawkings berømte teoretiske opdagelse i 1974 har det været kendt, at sorte huller udstråler sort hulrumsstråling fra begivenhedshorisonten. Denne stråling vil i sidste ende få hullet til at fordampe. Mindre kendt er det, at en accelererende observatør i et tomt rum vil observere sort hulrumsstråling fra rummet selv. Denne stråling kaldes Unruhstråling. De to fænomener er ikke identiske, men beslægtede. En interessant egenskab ved Hawkingstråling er, at den kun eksisterer for observatører, der er uden for hullet. Dette giver et paradoks, idet hullet ikke både kan forsvinde og ikke forsvinde. Indtil for nyligt regnede man med, at ingen af disse fænomener kunne observeres, men nu har en gruppe fysikere påpeget, at effekten måske allerede er observeret ved acceleration af elektroner. Vi vil her gå lidt dybere ind i de to fænomener, hvor kvantemekanikken møder den generelle relativitetsteori. Samtidig vil vi knytte forbindelsen til den klassiske fysik ved at beskrive sorte hullers termodynamik og entropi.
Siden Hawkings berømte teoretiske opdagelse i 1974 har det været kendt, at sorte huller udstråler sort hulrumsstråling fra begivenhedshorisonten. Denne stråling vil i sidste ende få hullet til at fordampe. Mindre kendt er det, at en accelererende observatør i et tomt rum vil observere sort hulrumsstråling fra rummet selv. Denne stråling kaldes Unruhstråling. De to fænomener er ikke identiske, men beslægtede. En interessant egenskab ved Hawkingstråling er, at den kun eksisterer for observatører, der er uden for hullet. Dette giver et paradoks, idet hullet ikke både kan forsvinde og ikke forsvinde. Indtil for nyligt regnede man med, at ingen af disse fænomener kunne observeres, men nu har en gruppe fysikere påpeget, at effekten måske allerede er observeret ved acceleration af elektroner. Vi vil her gå lidt dybere ind i de to fænomener, hvor kvantemekanikken møder den generelle relativitetsteori. Samtidig vil vi knytte forbindelsen til den klassiske fysik ved at beskrive sorte hullers termodynamik og entropi.
6. Laserstråle – breddeopgave 104 og 105
Jens Højgaard Jensen
Laserstråle – breddeopgave 104 og 105
7. Nyt fra Dansk Fysisk Selskab
Maren Malling
Nyt fra Dansk Fysisk Selskab
8. Planetkalender
Martin Götz
Planetkalender
9. Aktuelle bøger
Jens Olaf Pepke Pedersen og Arne Nielsen
Aktuelle bøger
10. Foredragskalender
Kvant
Foredragskalender
