Kvant nr. 3 fra 2020
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Ørstedsatellitten
Flemming Hansen
Ørstedsatellitten
Ørstedsatellitten, Danmarks første satellit, blev skabt i et enestående, gensidigt inspirerende samarbejde mellem danske rumforskere og dansk rumindustri, og gav Danmark en førerposition inden for forskning i Jordens magnetfelt. Denne position blev videreført med Swarm-satellitterne. Nu 21 år efter opsendelsen er Ørstedsatellitten stadig i live og kan måske bidrage med yderligere videnskabelige data.
Ørstedsatellitten, Danmarks første satellit, blev skabt i et enestående, gensidigt inspirerende samarbejde mellem danske rumforskere og dansk rumindustri, og gav Danmark en førerposition inden for forskning i Jordens magnetfelt. Denne position blev videreført med Swarm-satellitterne. Nu 21 år efter opsendelsen er Ørstedsatellitten stadig i live og kan måske bidrage med yderligere videnskabelige data.
2. Ørsted og enhederne
Jens Ramskov
Ørsted og enhederne
I 1930 lykkedes det efter lang tids forarbejde danske ingeniører og fysikere at få enheden for magnetisk feltstyrke opkaldt efter H.C. Ørsted. Men glæden blev kort, for enheden var en del af cgs-systemet, der snart efter blev erstattet af MKSA-systemet, forløberen for nutidens Systéme International d’Unités (SI). Enhedsmæssigt trak Ørsted en nitte i sammenligning med Ampère, Volta, Ohm, Faraday m.fl.
I 1930 lykkedes det efter lang tids forarbejde danske ingeniører og fysikere at få enheden for magnetisk feltstyrke opkaldt efter H.C. Ørsted. Men glæden blev kort, for enheden var en del af cgs-systemet, der snart efter blev erstattet af MKSA-systemet, forløberen for nutidens Systéme International d’Unités (SI). Enhedsmæssigt trak Ørsted en nitte i sammenligning med Ampère, Volta, Ohm, Faraday m.fl.
3. Jagten på antityngdekraft og forklaringen på vores eksistens
Peter Granum
Jagten på antityngdekraft og forklaringen på vores eksistens
Fysikkens Standardmodel forudsiger, at antistof, der er “spejlbilledet” af stof, som vi kender det, er et nøjagtigt spejlbillede. Dette kan dog konkluderes at være i uoverensstemmelse med vores blotte eksistens. Ved ALPHA-eksperimentet ved CERN måler vi egenskaberne af antibrint for at kunne lave en direkte sammenligning med brint og derved komme tættere på at besvare nogle af fysikkens ubesvarede spørgsmål.
Fysikkens Standardmodel forudsiger, at antistof, der er “spejlbilledet” af stof, som vi kender det, er et nøjagtigt spejlbillede. Dette kan dog konkluderes at være i uoverensstemmelse med vores blotte eksistens. Ved ALPHA-eksperimentet ved CERN måler vi egenskaberne af antibrint for at kunne lave en direkte sammenligning med brint og derved komme tættere på at besvare nogle af fysikkens ubesvarede spørgsmål.
4. NICER har målt en neutronstjernes diameter
Henning Heiselberg
NICER har målt en neutronstjernes diameter
NASA’s satellit NICER har netop målt en neutronstjernes diameter til 25 km. Efter 100 års spekulationer og modelberegninger har vi nu et mål for størrelsen og dermed tilstandsligningen for det tætte kernestof i neutronstjerner. Vi kan også bedre forstå supernovaers kollaps, kollisioner mellem binære neutronstjerner målt af LIGO, og dannelsen af tunge grundstoffer i universet – stjernestøvet som vi er lavet af.
NASA’s satellit NICER har netop målt en neutronstjernes diameter til 25 km. Efter 100 års spekulationer og modelberegninger har vi nu et mål for størrelsen og dermed tilstandsligningen for det tætte kernestof i neutronstjerner. Vi kan også bedre forstå supernovaers kollaps, kollisioner mellem binære neutronstjerner målt af LIGO, og dannelsen af tunge grundstoffer i universet – stjernestøvet som vi er lavet af.
5. Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren
Torben Lund, Emil Storr-Hansen, Victor Valdemar Eierslev Christensen, Caspar Helge Ulla Nilsson, Daniel Vestmar Norén og Sebastian Helboe Empacher
Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren
I artiklen opstilles en simpel model til beskrivelse af drivhusgassen CO2’s indflydelse på Jordens middeltemperatur. Modellen er baseret på strålingsligevægtsmodellen og med en opdeling af atmosfærens første 10 km (troposfæren)i lag på 1 km og konstant temperatur for stratosfæren på 220 K. Ved en fordobling af CO2-koncentrationen fra 400 til 800 ppm forudsiger modellen en forøget opvarmning (radical forcing, RF) af Jorden på 6,9 W/m2, som kan omregnes til en global middeltemperaturstigning på 1,9ºC, for den isolerede virkning af CO2. Modellen beskriver fint den logaritmiske lineære sammenhæng mellem RF og CO2-koncentrationen i atmosfæren og kan afvise CO2-hypotese-skeptikernes argument om den allerede “mættede CO2-atmosfære”.
I artiklen opstilles en simpel model til beskrivelse af drivhusgassen CO2’s indflydelse på Jordens middeltemperatur. Modellen er baseret på strålingsligevægtsmodellen og med en opdeling af atmosfærens første 10 km (troposfæren)i lag på 1 km og konstant temperatur for stratosfæren på 220 K. Ved en fordobling af CO2-koncentrationen fra 400 til 800 ppm forudsiger modellen en forøget opvarmning (radical forcing, RF) af Jorden på 6,9 W/m2, som kan omregnes til en global middeltemperaturstigning på 1,9ºC, for den isolerede virkning af CO2. Modellen beskriver fint den logaritmiske lineære sammenhæng mellem RF og CO2-koncentrationen i atmosfæren og kan afvise CO2-hypotese-skeptikernes argument om den allerede “mættede CO2-atmosfære”.
6. “Spooky action at a distance”: Er tyngdekraften endelig blevet kvantemekanisk?
Daniel Skipper Rasmussen
“Spooky action at a distance”: Er tyngdekraften endelig blevet kvantemekanisk?
I jagten på at finde en kvantemekanisk teori for gravitationskraften har en ny idé meldt sig på banen. I denne nye teori er tyngdekraften slet ikke fundamental, men emergent. Hvis teorien er sand, vil den løse et af de største problemer inden for fysikken.
I jagten på at finde en kvantemekanisk teori for gravitationskraften har en ny idé meldt sig på banen. I denne nye teori er tyngdekraften slet ikke fundamental, men emergent. Hvis teorien er sand, vil den løse et af de største problemer inden for fysikken.
7. Hvilemasse – breddeopgave 88
Jens Højgaard Jensen
Hvilemasse – breddeopgave 88
En snurretop på en vægt vejer mere, jo hurtigere den snurrer. Hvor hurtigt skal den snurre, for at det kan måles? Begrund svaret.
En snurretop på en vægt vejer mere, jo hurtigere den snurrer. Hvor hurtigt skal den snurre, for at det kan måles? Begrund svaret.
8. Aktuelle bøger
Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Astronomisk Guide 2020
Astronomisk Guide 2020
9. Kommende foredrag
Kvant
Kommende foredrag
10. Ørstedmedaljer for fremragende formidling
Kvant
Ørstedmedaljer for fremragende formidling
11. Ørstedmedaljer for fremragende formidling
Kvant
Ørstedmedaljer for fremragende formidling
