Kvant nr. 3 fra 2017
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Tiden op mod Tycho Brahes død
Kaare Lund Rasmussen
Tiden op mod Tycho Brahes død
Prøver af hår og knogler fra Tycho Brahes jordiske rester er blevet analyseret med avancerede kemiske målemetoder. To hår, hver 2 cm lange, er blevet skåret over i fire stykker og analyseret hver for sig. Kviksølvkoncentrationen var inden for normalområdet. Det kan således afvises, at Tycho Brahe blev forgiftet med kviksølv hverken, kort før sin død eller tidligere i livet. Koncentrationerne af sølv og guld overskred imidlertid normalværdierne for den nulevende befolkning. De kemiske data tyder på, at Tycho Brahes liv af en eller anden grund ændrede sig radikalt omtrent to måneder før sin død.
Prøver af hår og knogler fra Tycho Brahes jordiske rester er blevet analyseret med avancerede kemiske målemetoder. To hår, hver 2 cm lange, er blevet skåret over i fire stykker og analyseret hver for sig. Kviksølvkoncentrationen var inden for normalområdet. Det kan således afvises, at Tycho Brahe blev forgiftet med kviksølv hverken, kort før sin død eller tidligere i livet. Koncentrationerne af sølv og guld overskred imidlertid normalværdierne for den nulevende befolkning. De kemiske data tyder på, at Tycho Brahes liv af en eller anden grund ændrede sig radikalt omtrent to måneder før sin død.
2. Enkeltfotonkilder
Niels Gregersen
Enkeltfotonkilder
Enkeltfotonkilden er en lyskilde, der udsender kvantiseret lys i form af enkelte fotoner ind i en veldefineret optisk kanal. Den er en central komponent inden for optisk kvanteinformationsteknologi, hvor udnyttelsen af fotonens kvantemekaniske egenskaber muliggør eksempelvis ubrydelig kryptering og konstruktionen af en optisk kvantecomputer. I denne artikel gennemgår vi enkeltfotonkildens fundamentale egenskaber og dens anvendelser inden for kvanteinformation.
Enkeltfotonkilden er en lyskilde, der udsender kvantiseret lys i form af enkelte fotoner ind i en veldefineret optisk kanal. Den er en central komponent inden for optisk kvanteinformationsteknologi, hvor udnyttelsen af fotonens kvantemekaniske egenskaber muliggør eksempelvis ubrydelig kryptering og konstruktionen af en optisk kvantecomputer. I denne artikel gennemgår vi enkeltfotonkildens fundamentale egenskaber og dens anvendelser inden for kvanteinformation.
3. Snyd med opgaver: Kan man camouflere kedelig naturvidenskab som sjov og ballade?
Martin Frøhling Jensen
Snyd med opgaver: Kan man camouflere kedelig naturvidenskab som sjov og ballade?
Bag den lettere kryptiske overskrift gemmer sig egentlig bare idéen om, at ting går meget nemmere, hvis det er sjovt, mens man laver dem. Kan man “snyde” eleverne til at arbejde fagligt ved at ændre konteksten? Artiklen vil give nogle eksempler på, hvordan jeg i min daglige undervisning prøver at finde de skæve vinkler, det mærkelige eksempel eller måske ligefrem det direkte borderline crazy scenarier på opgaver og forsøg. Det drejer sig ikke om at spille pauseklovn, men hvis man kan lave en sjov opgave og en kedelig opgave, der handler om det samme, så vil de fleste foretrække den sjove.
Bag den lettere kryptiske overskrift gemmer sig egentlig bare idéen om, at ting går meget nemmere, hvis det er sjovt, mens man laver dem. Kan man “snyde” eleverne til at arbejde fagligt ved at ændre konteksten? Artiklen vil give nogle eksempler på, hvordan jeg i min daglige undervisning prøver at finde de skæve vinkler, det mærkelige eksempel eller måske ligefrem det direkte borderline crazy scenarier på opgaver og forsøg. Det drejer sig ikke om at spille pauseklovn, men hvis man kan lave en sjov opgave og en kedelig opgave, der handler om det samme, så vil de fleste foretrække den sjove.
4. Sådan fornyede vi det største teleskop i Danmark
Michael L. Nielsen
Sådan fornyede vi det største teleskop i Danmark
Denne artikel vil fortælle, hvordan det største professionelle teleskop i Danmark, Schmidt-teleskopet ved Brorfelde Observatorium, er blevet fornyet. Teleskopet er dermed klar til at spille en markant rolle i den fremtidige formidling af astronomi til gæster og skoler. I processen har teleskopet blandt andet fået et nyt kamera, køle- og styresystem, takket være donationer fra Lundbeckfonden, Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium og LAG.
Denne artikel vil fortælle, hvordan det største professionelle teleskop i Danmark, Schmidt-teleskopet ved Brorfelde Observatorium, er blevet fornyet. Teleskopet er dermed klar til at spille en markant rolle i den fremtidige formidling af astronomi til gæster og skoler. I processen har teleskopet blandt andet fået et nyt kamera, køle- og styresystem, takket være donationer fra Lundbeckfonden, Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium og LAG.
5. Ionisering af store molekyler
Klavs Hansen og Vitali Zhaunerchyk
Ionisering af store molekyler
Ionisering er en fundamental proces i naturen. Overraskende nok dukker der stadig nye versioner af processen op. Denne artikel beskriver den sidste nye, som blev præsenteret for verden i begyndelsen af 2017.
Ionisering er en fundamental proces i naturen. Overraskende nok dukker der stadig nye versioner af processen op. Denne artikel beskriver den sidste nye, som blev præsenteret for verden i begyndelsen af 2017.
6. Rutsjende dug - breddeopgave 73 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Rutsjende dug - breddeopgave 73 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
7. Fusionsreaktoren i Viborg
Bernhard Lind Schistad
Fusionsreaktoren i Viborg
Ved htx i Viborg har vi bygget en fusionsreaktor, som et projekt for Science Talent-eleverne. Reaktoren, som er baseret på fusor-princippet, kan fusionere deuterium til helium og tritium. Den skaber et deuterium plasma med meget høj temperatur, ved elektrostatisk acceleration af ionerne. Vi har kunnet måle spektret af røntgenstråling fra plasmaet og neutronstråling fra fusionsprocessen. Reaktoren anvendes nu til fysik undervisning og demonstration af fusionsprocessen.
Ved htx i Viborg har vi bygget en fusionsreaktor, som et projekt for Science Talent-eleverne. Reaktoren, som er baseret på fusor-princippet, kan fusionere deuterium til helium og tritium. Den skaber et deuterium plasma med meget høj temperatur, ved elektrostatisk acceleration af ionerne. Vi har kunnet måle spektret af røntgenstråling fra plasmaet og neutronstråling fra fusionsprocessen. Reaktoren anvendes nu til fysik undervisning og demonstration af fusionsprocessen.
8. KVANT-nyheder
Christine Pepke Gunnarsson
KVANT-nyheder
9. Aktuelle bøger
Jens Olaf Pepke Pedersen
Aktuelle bøger
Vi anmelder normalt ikke børnebøger i KVANT, men der kan være læsere som savner en god gaveide, gør vi en undtagelse denne gang med to bøger, som vi har modtaget.
Vi anmelder normalt ikke børnebøger i KVANT, men der kan være læsere som savner en god gaveide, gør vi en undtagelse denne gang med to bøger, som vi har modtaget.
10. Nekrolog over Thor A. Bak
Dorte Olesen
Nekrolog over Thor A. Bak
11. Drivhuseffekten
Jens Olaf Pepke Pedersen
Drivhuseffekten
Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid. Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid. Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
12. Foreningsnyt – kommende foredrag i 2017
Foreningerne
Foreningsnyt – kommende foredrag i 2017
13. En positiv nyhed fra Mellemøsten
Finn Berg Rasmussen
En positiv nyhed fra Mellemøsten
14. Indhold
Kvant
Indhold
15. Drivhuseffekten
Jens Olaf Pepke Pedersen
Drivhuseffekten
Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid. Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid. Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
