Kvant nr. 2 fra 2023
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Tilbage til Månen
Christina Toldbo
Tilbage til Månen
Det har taget 50 år, men nu er mennesket på vej tilbage til Månen. Under den kolde krig var det vigtigt for USA at vise, at landet var Sovjetunionen teknologisk og økonomisk overlegen, og derfor var der ikke behov for, at missionerne var lange. Men takket være mange års erfaringer fra Den Internationale Rumstation (ISS) har vi nu en stor viden om, hvordan mennesker kan opholde sig i lang tid i rummet. Alligevel er det et helt andet scenarie, når vi skal bosætte os på Månen.
Det har taget 50 år, men nu er mennesket på vej tilbage til Månen. Under den kolde krig var det vigtigt for USA at vise, at landet var Sovjetunionen teknologisk og økonomisk overlegen, og derfor var der ikke behov for, at missionerne var lange. Men takket være mange års erfaringer fra Den Internationale Rumstation (ISS) har vi nu en stor viden om, hvordan mennesker kan opholde sig i lang tid i rummet. Alligevel er det et helt andet scenarie, når vi skal bosætte os på Månen.
2. Hvordan dannes beboelige planeter?
Martin Bizzarro og Anders Johansen
Hvordan dannes beboelige planeter?
Solsystemet blev længe anset for at være det eneste beboelige planetsystem. Denne opfattelse er blevet anfægtet ved opdagelsen af, at planeter omkring sollignende stjerner er almindelige i vores galakse, herunder kloder, der minder om Solsystemets jordlignende planeter. Dette giver mulighed for, at planeter som Jorden og liv findes andre steder i universet. I de seneste år har ny forskning fra Københavns Universitet ændret på vores forståelse af, hvordan jordlignende planeter dannes. Denne forskning kombinerer analyse af gamle meteoritter med planetdannelsesteori og viser, at Jorden blev dannet på kun få millioner år, mens den unge Sol stadig var omgivet af en protoplanetar skive af gas og støv. I dette nye paradigme, hvor planeter dannes hurtigt, erhverver de jordlignende planeter både vand og organiske molekyler, mens de vokser sig store i den protoplanetare skive. Tilstedeværelsen af vand på Jorden er ved denne teori en forudsigelig konsekvens af vores planets hurtige dannelse. Disse resultater har betydning for hyppigheden af beboelige planeter uden for vores Solsystem.
Solsystemet blev længe anset for at være det eneste beboelige planetsystem. Denne opfattelse er blevet anfægtet ved opdagelsen af, at planeter omkring sollignende stjerner er almindelige i vores galakse, herunder kloder, der minder om Solsystemets jordlignende planeter. Dette giver mulighed for, at planeter som Jorden og liv findes andre steder i universet. I de seneste år har ny forskning fra Københavns Universitet ændret på vores forståelse af, hvordan jordlignende planeter dannes. Denne forskning kombinerer analyse af gamle meteoritter med planetdannelsesteori og viser, at Jorden blev dannet på kun få millioner år, mens den unge Sol stadig var omgivet af en protoplanetar skive af gas og støv. I dette nye paradigme, hvor planeter dannes hurtigt, erhverver de jordlignende planeter både vand og organiske molekyler, mens de vokser sig store i den protoplanetare skive. Tilstedeværelsen af vand på Jorden er ved denne teori en forudsigelig konsekvens af vores planets hurtige dannelse. Disse resultater har betydning for hyppigheden af beboelige planeter uden for vores Solsystem.
3. At genskabe andre planeter i et laboratorium
Jonathan P. Merrison, Jens Jacob Iversen og Keld Rømer Rasmussen
At genskabe andre planeter i et laboratorium
Ved Institut for Fysik og Astronomi har vi opbygget et laboratorium med en planetsimulator, hvor vi kan genskabe de ekstreme fysiske og kemiske forhold, som findes andre steder i vores solsystem. Man kan blandt andet studere vulkanudbrud på Saturns ismåner, støvstorme på Mars, men også Jordens mest ekstreme miljøer – fra den mest ugæstfri ørken og til forhold højt oppe i stratosfæren. Udover ekstremt høje/lave temperaturer og lavt tryk kan der skabes vinde, der er i stand til at transportere is, støv- eller sandpartikler på en kontrolleret og ufarlig måde. Simulatoren er unik, og en tilsvarende facilitet findes ikke andre steder. I de seneste 13 år har en bred videnskabelig fagkreds anvendt den i en lang række projekter, bl.a. i forbindelse med de ambitiøse programmer til udforskningen af Mars og Månen med robotter og bemandede missioner.
Ved Institut for Fysik og Astronomi har vi opbygget et laboratorium med en planetsimulator, hvor vi kan genskabe de ekstreme fysiske og kemiske forhold, som findes andre steder i vores solsystem. Man kan blandt andet studere vulkanudbrud på Saturns ismåner, støvstorme på Mars, men også Jordens mest ekstreme miljøer – fra den mest ugæstfri ørken og til forhold højt oppe i stratosfæren. Udover ekstremt høje/lave temperaturer og lavt tryk kan der skabes vinde, der er i stand til at transportere is, støv- eller sandpartikler på en kontrolleret og ufarlig måde. Simulatoren er unik, og en tilsvarende facilitet findes ikke andre steder. I de seneste 13 år har en bred videnskabelig fagkreds anvendt den i en lang række projekter, bl.a. i forbindelse med de ambitiøse programmer til udforskningen af Mars og Månen med robotter og bemandede missioner.
4. Ekstremt vejr – i rummet
Jens Olaf Pepke Pedersen
Ekstremt vejr – i rummet
Ekstremt vejr er et livsvilkår på en planet, men hvor mennesket siden tidernes morgen har været udsat for voldsomt vejr i form af storme, oversvømmelser, skybrud, tornadoer eller haglstorme, er vi nu også udsat for ekstremt “vejr” i rummet. Det skyldes vores stigende afhængighed af en teknologisk infrastruktur til bl.a. kommunikation og navigation, som er sårbar overfor energirige partikler fra Solen og kraftige variationer i Jordens magnetfelt. Vi må derfor acceptere, at vi lever med en aktiv stjerne som nabo, og ligesom den har givet mulighed for, at vi kan leve på Jorden, kan den også skabe voldsomme ødelæggelser.
Ekstremt vejr er et livsvilkår på en planet, men hvor mennesket siden tidernes morgen har været udsat for voldsomt vejr i form af storme, oversvømmelser, skybrud, tornadoer eller haglstorme, er vi nu også udsat for ekstremt “vejr” i rummet. Det skyldes vores stigende afhængighed af en teknologisk infrastruktur til bl.a. kommunikation og navigation, som er sårbar overfor energirige partikler fra Solen og kraftige variationer i Jordens magnetfelt. Vi må derfor acceptere, at vi lever med en aktiv stjerne som nabo, og ligesom den har givet mulighed for, at vi kan leve på Jorden, kan den også skabe voldsomme ødelæggelser.
5. Poppers falsifikationskriterium – og Favrholdts forståelse heraf
Claus Münchow
Poppers falsifikationskriterium
– og Favrholdts forståelse heraf
Kvant 2022 nr. 4 bragte en artikel Hvad er videnskab? af Jens Olaf Pepke Pedersen. Spørgsmålet er meget bredt og besvares i overensstemmelse hermed. I forbindelse med naturvidenskaben bliver Poppers falsifikationstest fremhævet som centralt kriterium. Som fysiklæreren i et toårigt gymnasieforsøg, som integrerede fagene filosofi og fysik, fik jeg indsigt i vanskeligheden ved at formulere denne test meningsfuldt. Nærlæst er den gængse formulering decideret fejlagtig, og den dukker op både i gymnasielærebøger og i mere videnskabelige tekster. Der kan derfor være grund til at analysere formuleringerne af Poppers falsifikationstest og give eksempler på korrekt anvendelse – og nødvendigvis komme ind på, hvordan den bliver mishandlet af David Favrholdt. Behandlingen sker i en elementær fremstilling uden at forsøge at placere Popper i den større videnskabsfilosofiske sammenhæng.
Kvant 2022 nr. 4 bragte en artikel Hvad er videnskab? af Jens Olaf Pepke Pedersen. Spørgsmålet er meget bredt og besvares i overensstemmelse hermed. I forbindelse med naturvidenskaben bliver Poppers falsifikationstest fremhævet som centralt kriterium. Som fysiklæreren i et toårigt gymnasieforsøg, som integrerede fagene filosofi og fysik, fik jeg indsigt i vanskeligheden ved at formulere denne test meningsfuldt. Nærlæst er den gængse formulering decideret fejlagtig, og den dukker op både i gymnasielærebøger og i mere videnskabelige tekster. Der kan derfor være grund til at analysere formuleringerne af Poppers falsifikationstest og give eksempler på korrekt anvendelse – og nødvendigvis komme ind på, hvordan den bliver mishandlet af David Favrholdt. Behandlingen sker i en elementær fremstilling uden at forsøge at placere Popper i den større videnskabsfilosofiske sammenhæng.
6. Modstand – breddeopgave 102 og 103 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Modstand –
breddeopgave 102 og 103 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
7. Aktuelle bøger
Finn Berg Rasmussen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
8. Skrammel hitter hos københavnske børn
SNU
Skrammel hitter hos københavnske børn
