Kvant nr. 2 fra 2018
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Matematiske modeller i kunstig intelligens
Thomas Bolander
Matematiske modeller i kunstig intelligens
Kunstig intelligens er ikke blot én bestemt teori, teknik eller metode, men dækker over en lang række forskellige teknikker til at simulere aspekter af menneskelig kognition på en computer. Forskelligheden i teknikkerne dækker blandt andet over, at de forsøger at efterligne forskellige typer af intelligens, fx sproglig, social eller logisk intelligens. Forskelligheden dækker også over, at vi forsøger at efterligne intelligens på forskellige abstraktionsniveauer gående fra direkte forsøg på at efterligne de atomare neurologiske processer i hjernen helt op til meget abstrakte modeller af vores bevidste, sproglige og logiske tænkning. Fælles for alle teknikkerne er, at det handler om at skabe matematiske modeller af aspekter af kognition, og at få computere til at regne på disse modeller. Desuden handler det om at få kunstig intelligens-systemerne til selv at skabe modeller af deres omverden, som de kan bruge til at ræsonnere om denne omverden. I denne artikel vil vi først give en introduktion til kunstig intelligens og de forskellige hovedparadigmer indenfor området. Dernæst vil vi gå lidt mere i detaljen med, hvordan logiske modeller kan bruges til at skabe ræsonnerende robotter.
Kunstig intelligens er ikke blot én bestemt teori, teknik eller metode, men dækker over en lang række forskellige teknikker til at simulere aspekter af menneskelig kognition på en computer. Forskelligheden i teknikkerne dækker blandt andet over, at de forsøger at efterligne forskellige typer af intelligens, fx sproglig, social eller logisk intelligens. Forskelligheden dækker også over, at vi forsøger at efterligne intelligens på forskellige abstraktionsniveauer gående fra direkte forsøg på at efterligne de atomare neurologiske processer i hjernen helt op til meget abstrakte modeller af vores bevidste, sproglige og logiske tænkning. Fælles for alle teknikkerne er, at det handler om at skabe matematiske modeller af aspekter af kognition, og at få computere til at regne på disse modeller. Desuden handler det om at få kunstig intelligens-systemerne til selv at skabe modeller af deres omverden, som de kan bruge til at ræsonnere om denne omverden. I denne artikel vil vi først give en introduktion til kunstig intelligens og de forskellige hovedparadigmer indenfor området. Dernæst vil vi gå lidt mere i detaljen med, hvordan logiske modeller kan bruges til at skabe ræsonnerende robotter.
3. Foreningsnyt – kommende foredrag
Kvant
Foreningsnyt – kommende foredrag
4. Er fremtidens forsker menneskelig eller kunstig intelligens?
Jacob Friis Sherson og Carsten Bergenholtz
Er fremtidens forsker menneskelig eller kunstig intelligens?
Både i forskningens og den forretningsmæssige verden er der et intenst fokus på de muligheder, som kunstig intelligens indebærer. Mulighedernes verden synes at udvide sig år for år, og kunstig intelligens-algoritmer implementeres nu også i stor stil på kvantefysiske problemstillinger. Men hvad er grænserne for kunstig intelligens? Én kritisk vinkel fokuserer på, at kunstig intelligens-forskere ikke i tilstrækkelig grad forsøger at forstå og emulere menneskets særlige måder at løse komplekse problemer på. I forlængelse af dette perspektiv, udfolder vi i denne artikel vores citizen science-tilgang, hvor tusinder af almindelige borgere løser komplekse problemer via særligt designede spil. Vores analyser viser, at deres løsninger kvalitetsmæssigt er på niveau med fysikernes numeriske algoritmer, samtidig med at de komplementerer den kunstige intelligens ved at udvise en anden form for søgeadfærd. Dette arbejde peger mod udviklingen af en fremtidig hybrid intelligens, der kombinerer menneskers evolutionært betingede evne til at navigere komplekse problemer med algoritmers evne til at processere store datamængder.
Både i forskningens og den forretningsmæssige verden er der et intenst fokus på de muligheder, som kunstig intelligens indebærer. Mulighedernes verden synes at udvide sig år for år, og kunstig intelligens-algoritmer implementeres nu også i stor stil på kvantefysiske problemstillinger. Men hvad er grænserne for kunstig intelligens? Én kritisk vinkel fokuserer på, at kunstig intelligens-forskere ikke i tilstrækkelig grad forsøger at forstå og emulere menneskets særlige måder at løse komplekse problemer på. I forlængelse af dette perspektiv, udfolder vi i denne artikel vores citizen science-tilgang, hvor tusinder af almindelige borgere løser komplekse problemer via særligt designede spil. Vores analyser viser, at deres løsninger kvalitetsmæssigt er på niveau med fysikernes numeriske algoritmer, samtidig med at de komplementerer den kunstige intelligens ved at udvise en anden form for søgeadfærd. Dette arbejde peger mod udviklingen af en fremtidig hybrid intelligens, der kombinerer menneskers evolutionært betingede evne til at navigere komplekse problemer med algoritmers evne til at processere store datamængder.
5. Årsmøde i Dansk Fysisk Selskab
Kvant
Årsmøde i Dansk Fysisk Selskab
6. Komparativ kognition og naturlig intelligens: Kloge krager, intelligente insekter og dumme dyr
Michael Pepke Pedersen
Komparativ kognition og naturlig intelligens: Kloge krager, intelligente insekter og dumme dyr
Kunstig intelligens har få årtiers udvikling bag sig, mens naturlig intelligens har udviklet sig over mange millioner år. Aber, kragefugle og havpattedyr kan synes overraskende intelligente, mens for eksempel insekter, regnorme og bløddyr omvendt umiddelbart virker temmeligt dumme. Men hvor intelligente er ikke-menneskelige dyr egentlig, og hvordan kan vi forstå evolutionen bag deres – og dermed vores – naturlige intelligens og bevidsthed?
Kunstig intelligens har få årtiers udvikling bag sig, mens naturlig intelligens har udviklet sig over mange millioner år. Aber, kragefugle og havpattedyr kan synes overraskende intelligente, mens for eksempel insekter, regnorme og bløddyr omvendt umiddelbart virker temmeligt dumme. Men hvor intelligente er ikke-menneskelige dyr egentlig, og hvordan kan vi forstå evolutionen bag deres – og dermed vores – naturlige intelligens og bevidsthed?
7. SNU på Big Bang-konference
Kvant
SNU på Big Bang-konference
8. Robotter, kunstig intelligens og fremtidens uddannelse
Jeppe Dørup Olesen
Robotter, kunstig intelligens og fremtidens uddannelse
Nye teknologier som digitale platforme, kunstig intelligens, robotter og adaptive læringsværktøjer får stor betydning for fremtidens uddannelser og undervisning. De nye teknologier optager både forskere, embedsfolk og politikere i Silicon Valley, hvor mange af de nye teknologier bliver udviklet.
Nye teknologier som digitale platforme, kunstig intelligens, robotter og adaptive læringsværktøjer får stor betydning for fremtidens uddannelser og undervisning. De nye teknologier optager både forskere, embedsfolk og politikere i Silicon Valley, hvor mange af de nye teknologier bliver udviklet.
9. Kunstig intelligens, snart?
Henning Heiselberg
Kunstig intelligens, snart?
En fysikers syn på: hvad er kunstig intelligens, hvor langt er vi, og hvad venter os? Maskinintelligens og Google DeepMind buldrer uimodståeligt derudaf. Moores lov og de fleste eksperter forudsiger bred kunstig intelligens i dette århundrede og måske super AI.
En fysikers syn på: hvad er kunstig intelligens, hvor langt er vi, og hvad venter os? Maskinintelligens og Google DeepMind buldrer uimodståeligt derudaf. Moores lov og de fleste eksperter forudsiger bred kunstig intelligens i dette århundrede og måske super AI.
10. Nobelpriset i fysik 1932
Anders Bárány
Nobelpriset i fysik 1932
11. Supernova-planetariet i München – med meteorit fra Danmark
Holger Pedersen
Supernova-planetariet i München – med meteorit fra Danmark
12. Besvarelse af opgave i KVANT af Ole Rømer: “beregning og anvendelse af mit lommeur”
Poul Darnell
Besvarelse af opgave i KVANT af Ole Rømer: “beregning og anvendelse af mit lommeur”
13. KVANT og GDPR
Kvant
KVANT og GDPR
14. KVANT-nyheder
Christine Pepke Gunnarsson
KVANT-nyheder
15. Aktuelle bøger
Anja Skaar Jacobsen og Jeppe Willads Petersen
Aktuelle bøger
16. Generalforsamling i Astronomisk Selskab
Kvant
Generalforsamling i Astronomisk Selskab
17. Opdrift på flyvinge – breddeopgave 76 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Opdrift på flyvinge – breddeopgave 76 med didaktisk kommentar
18. Kvantefysikken og erkendelsens afgrund
Børge Krag Pimenta
Kvantefysikken og erkendelsens afgrund
I denne artikel vil jeg med relevante nedslag i filosofihistorien kort opridse den filosofihistoriske udvikling fra de tidligste tænkere i vesten op til kvanteteoriens udformning, der bryder det erkendelsesbegreb, som har øvet sin magt over os i mindst 2500 år – og fortsat gør det. Denne magt udspringer ikke kun af tradition (der dog har en stor betydning for forståelsen), men også af hvordan vores forståelse på et mere neurologisk plan kommer i stand.
I denne artikel vil jeg med relevante nedslag i filosofihistorien kort opridse den filosofihistoriske udvikling fra de tidligste tænkere i vesten op til kvanteteoriens udformning, der bryder det erkendelsesbegreb, som har øvet sin magt over os i mindst 2500 år – og fortsat gør det. Denne magt udspringer ikke kun af tradition (der dog har en stor betydning for forståelsen), men også af hvordan vores forståelse på et mere neurologisk plan kommer i stand.
19. Andreas Mogensens rumkapsel er landet
Jens Olaf Pepke Pedersen
Andreas Mogensens rumkapsel er landet
