Kvant nr. 1 fra 2023
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Ole Rømers Triduum
Claus Fabricius
Ole Rømers Triduum
Ole Rømer (1644–1710) er især kendt for opdagelsen af lysets hastighed, men han var også en vigtig opfinder af astronomiske instrumenter. Han udførte en berømt række astronomiske observationer i løbet af tre døgn i oktober 1706 fra sit nye observatorium vest for København. De er kendt som hans “Triduum-observationer”, og på grund af deres høje nøjagtighed kom de til at spille en væsentlig rolle i løbet af det 18. århundrede i de første undersøgelser af stjernernes bevægelser. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har nu udgivet Ole Rømers Triduum-observationer i tre bind, og i den anledning holdt forfatteren den 9. februar 2023 dette oplæg ved præsentationen i Rundetaarn.
Ole Rømer (1644–1710) er især kendt for opdagelsen af lysets hastighed, men han var også en vigtig opfinder af astronomiske instrumenter. Han udførte en berømt række astronomiske observationer i løbet af tre døgn i oktober 1706 fra sit nye observatorium vest for København. De er kendt som hans “Triduum-observationer”, og på grund af deres høje nøjagtighed kom de til at spille en væsentlig rolle i løbet af det 18. århundrede i de første undersøgelser af stjernernes bevægelser. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har nu udgivet Ole Rømers Triduum-observationer i tre bind, og i den anledning holdt forfatteren den 9. februar 2023 dette oplæg ved præsentationen i Rundetaarn.
2. Mikroobservatorier ser det nære univers – og alle kan være med!
Holger Pedersen og Tobias C. Hinse
Mikroobservatorier ser det nære univers
– og alle kan være med!
Den mørke nattehimmel med dens lejlighedsvise, flygtige stjerneskud kan give den velplacerede iagttager en uforlignelig oplevelse. Det er dog en oplevelse, som stigende lysforurening vanskeliggør. Det næstbedste må så være at tage teknikken til hjælp. Direkte transmission, “livestreaming” af nattehimlen, er efterhånden veludviklet, prisbillig, og kan, i tilgift til den æstetiske oplevelse, benyttes til videnskabelige målinger. Vi vil berette om computerdetektion af stjerneskud (meteorer) som et videnskabsprojekt faciliteret indenfor rammerne af et muligt fremtidig borgerdrevet “citizen science” forløb.
Den mørke nattehimmel med dens lejlighedsvise, flygtige stjerneskud kan give den velplacerede iagttager en uforlignelig oplevelse. Det er dog en oplevelse, som stigende lysforurening vanskeliggør. Det næstbedste må så være at tage teknikken til hjælp. Direkte transmission, “livestreaming” af nattehimlen, er efterhånden veludviklet, prisbillig, og kan, i tilgift til den æstetiske oplevelse, benyttes til videnskabelige målinger. Vi vil berette om computerdetektion af stjerneskud (meteorer) som et videnskabsprojekt faciliteret indenfor rammerne af et muligt fremtidig borgerdrevet “citizen science” forløb.
3. Lysdrevne nanomotorer: fremtidens strategi mod svære infektioner
Amalie Løvind, Tijana Maric, Zhongyang Zhang, Jiayue Gengc og Anja Boisen
Lysdrevne nanomotorer:
fremtidens strategi mod svære infektioner
Bakterielle biofilm er et velkendt problem i hospitalsverdenen, og de er skyld i en stor del af hospitalserhvervede infektioner. Biofilm er hårdføre af natur og har en evne til at modstå og tilpasse sig forskellige miljøer og behandlinger. Infektioner, der er svære at behandle, har store samfundsøkonomiske konsekvenser, idet de ofte er meget tids- og ressourcekrævende. Det er derfor vigtigt at finde nye behandlingsmetoder til at bekæmpe bakterielle biofilm. Mikro/nanomotorer er et relativt nyt forskningsfelt, med lovende muligheder inden for biomedicin. De små motorer kan omdanne forskellige typer af energi til bevægelse, hvilket gør dem i stand til, rent mekanisk, at ødelægge en biofilm. Kombineret med antibakteriel medicin forventes mikro-/nanomotorer at udgøre en ny og lovende behandlingsmetode til bekæmpelse af bakteriel biofilm.
Bakterielle biofilm er et velkendt problem i hospitalsverdenen, og de er skyld i en stor del af hospitalserhvervede infektioner. Biofilm er hårdføre af natur og har en evne til at modstå og tilpasse sig forskellige miljøer og behandlinger. Infektioner, der er svære at behandle, har store samfundsøkonomiske konsekvenser, idet de ofte er meget tids- og ressourcekrævende. Det er derfor vigtigt at finde nye behandlingsmetoder til at bekæmpe bakterielle biofilm. Mikro/nanomotorer er et relativt nyt forskningsfelt, med lovende muligheder inden for biomedicin. De små motorer kan omdanne forskellige typer af energi til bevægelse, hvilket gør dem i stand til, rent mekanisk, at ødelægge en biofilm. Kombineret med antibakteriel medicin forventes mikro-/nanomotorer at udgøre en ny og lovende behandlingsmetode til bekæmpelse af bakteriel biofilm.
4. Hyperspektral termografi: Brug lys som termometer
Mads Nibe Larsen
Hyperspektral termografi: Brug lys som termometer
Når det skal undersøges, om isoleringen af huse er tilstrækkelig, bruges termiske kameraer ofte til at få et overblik over, hvor varmen slipper ud. En problematik her er dog, at forskellige materialer udsender forskellige mængder varmestråling – også selvom de har samme temperatur. Dette “snyder” traditionelle varmefølsomme kameraer, der typisk baserer deres temperaturbestemmelse på mængden af varmestråling, de opfanger. I denne artikel præsenteres det, hvordan et hyperspektralt termografisk kamera kan udnyttes til først at genkende forskellige materialer og dernæst bestemme deres temperatur. Denne kamerateknologi er udviklet som led i et “ErhvervsPhD”-samarbejde mellem Newtec Engineering A/S og Syddansk Universitet.
Når det skal undersøges, om isoleringen af huse er tilstrækkelig, bruges termiske kameraer ofte til at få et overblik over, hvor varmen slipper ud. En problematik her er dog, at forskellige materialer udsender forskellige mængder varmestråling – også selvom de har samme temperatur. Dette “snyder” traditionelle varmefølsomme kameraer, der typisk baserer deres temperaturbestemmelse på mængden af varmestråling, de opfanger. I denne artikel præsenteres det, hvordan et hyperspektralt termografisk kamera kan udnyttes til først at genkende forskellige materialer og dernæst bestemme deres temperatur. Denne kamerateknologi er udviklet som led i et “ErhvervsPhD”-samarbejde mellem Newtec Engineering A/S og Syddansk Universitet.
5. De Nova Stella – Tycho Brahes bog om den nye stjerne
Christian Marinus Taisbak
De Nova Stella – Tycho Brahes bog om den nye stjerne
6. Ventilator – breddeopgave 101
Jens Højgaard Jensen
Ventilator – breddeopgave 101
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
7. Aktuelle bøger
Emil Enderup Petersen-Friis
Aktuelle bøger
8. Den julianske periode – et dagligt mål for et stykke af evigheden
Christian Marinus Taisbak
Den julianske periode
– et dagligt mål for et stykke af evigheden
