Kvant nr. 1 fra 2019
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Kvantesimulation af kvasipartikler
Georg M. Bruun
Kvantesimulation af kvasipartikler
Kvantemekanikkens ligninger er så komplekse, at de kun kan løses eksakt for nogle få simple systemer. Et centralt problem i den moderne fysik er derfor at forstå realistiske systemer bestående af mange vekselvirkende partikler. I denne artikel diskuterer vi, hvordan man heldigvis i mange tilfae lde kan forsimple problemet drastisk ved at beskrive sådanne systemer ved hjælp af partikellignende objekter - de såkaldte kvasipartikler. Vi forklarer, hvordan denne elegante teori, udviklet af den russiske fysiker Landau og anvendt overalt i fysikken, fornyligt er blevet undersøgt i epokegørende eksperimenter bl.a. ved Aarhus Universitet ved brug af kvantesimulatorer bestående af atomare gasser.
Kvantemekanikkens ligninger er så komplekse, at de kun kan løses eksakt for nogle få simple systemer. Et centralt problem i den moderne fysik er derfor at forstå realistiske systemer bestående af mange vekselvirkende partikler. I denne artikel diskuterer vi, hvordan man heldigvis i mange tilfae lde kan forsimple problemet drastisk ved at beskrive sådanne systemer ved hjælp af partikellignende objekter - de såkaldte kvasipartikler. Vi forklarer, hvordan denne elegante teori, udviklet af den russiske fysiker Landau og anvendt overalt i fysikken, fornyligt er blevet undersøgt i epokegørende eksperimenter bl.a. ved Aarhus Universitet ved brug af kvantesimulatorer bestående af atomare gasser.
2. To slags tilvækster i dagens længde? Nærlæsning af Almanakken
Christian Marinus Taisbak
To slags tilvækster i dagens længde? Nærlæsning af Almanakken
3. Temperaturen og den nye kelvin
Finn Berg Rasmussen
Temperaturen og den nye kelvin
Fra 13. til 16. november 2018 har Generalkonferencen for Mål og Vægt holdt sit 26. møde. Her godkendtes nye definitioner af fire af SI-systemets grundenheder, kilogram, ampére, kelvin og mol. De sidste forberedelser til denne ændring har stået på siden 2011, hvor den 24. Generalkonference formulerede krav til målenøjagtighed og reproducerbarhed som forudsætning for nye definitioner.
Fra 13. til 16. november 2018 har Generalkonferencen for Mål og Vægt holdt sit 26. møde. Her godkendtes nye definitioner af fire af SI-systemets grundenheder, kilogram, ampére, kelvin og mol. De sidste forberedelser til denne ændring har stået på siden 2011, hvor den 24. Generalkonference formulerede krav til målenøjagtighed og reproducerbarhed som forudsætning for nye definitioner.
4. Klodesprængning - breddeopgave 79 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Klodesprængning - breddeopgave 79 med didaktisk kommentar
it formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse --dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
it formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse --dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
5. Kierkegaard og naturvidenskaben
René Rosfort
Kierkegaard og naturvidenskaben
Kierkegaards kritik af naturvidenskab er ikke en så simpel afvisning af naturvidenskabelig forskning, som hans voldsomme ord kan give indtryk af. Hans kritik skal ses i lyset af hans grundlæggende kritiske holdning over for forsøg på at forstå og udstikke generelle retningslinjer for den menneskelige tilværelse. Kierkegaards kritik bygger på et etisk og kristent grundlag, og hans relevans for naturvidenskaberne i dag består i at bidrage med et etisk perspektiv på vores anvendelse af naturvidenskabelig forskning i vores forsøg på at forstå menneskets forhold til sig selv, andre mennesker og verden.
Kierkegaards kritik af naturvidenskab er ikke en så simpel afvisning af naturvidenskabelig forskning, som hans voldsomme ord kan give indtryk af. Hans kritik skal ses i lyset af hans grundlæggende kritiske holdning over for forsøg på at forstå og udstikke generelle retningslinjer for den menneskelige tilværelse. Kierkegaards kritik bygger på et etisk og kristent grundlag, og hans relevans for naturvidenskaberne i dag består i at bidrage med et etisk perspektiv på vores anvendelse af naturvidenskabelig forskning i vores forsøg på at forstå menneskets forhold til sig selv, andre mennesker og verden.
6. Laacher See-vulkanudbruddet og effekten på klimaet
Felix Riede, Christian Tegner, Claudia Timmreck, Ulrike Niemeier, Anja Schmidt, Clive Oppenheimer og Anke Zernack
Laacher See-vulkanudbruddet og effekten på klimaet
For omkring 13.000 år siden, hen imod afslutningen af den sidste istid, gik Laacher See-vulkanen i det vestlige Tyskland i udbrud. Udbruddet er blandt de største, vi kender siden istiden, med en udbrudssøjle af aske og gas, der sandsynligvis nåede op i 20 og måske endda 40 kilometers højde og påvirkede datidens planter, dyr og mennesker i store dele af Europa, inklusive Danmark. Vi beskriver her nye undersøgelser, der ser på udbruddets klimaeffekter ved hjælp af sofistikerede modelberegninger.
For omkring 13.000 år siden, hen imod afslutningen af den sidste istid, gik Laacher See-vulkanen i det vestlige Tyskland i udbrud. Udbruddet er blandt de største, vi kender siden istiden, med en udbrudssøjle af aske og gas, der sandsynligvis nåede op i 20 og måske endda 40 kilometers højde og påvirkede datidens planter, dyr og mennesker i store dele af Europa, inklusive Danmark. Vi beskriver her nye undersøgelser, der ser på udbruddets klimaeffekter ved hjælp af sofistikerede modelberegninger.
7. Hæderspris til Kristine Niss
Kvant
Hæderspris til Kristine Niss
8. Niels Bohr og hesteskoen - historien om en anekdote
Søren Nørby
Niels Bohr og hesteskoen - historien om en anekdote
Niels Bohr var blandt meget andet kendt for en fortælling med et vittigt replikskifte om den virkning, folketraditionen tilskriver det at have en hestesko hængende. Med udgangspunkt i to forskellige versioner redegøres der for et forsøg på at afklare, hvordan og hvornår Bohr fik en central rolle i denne vidt udbredte fortælling.
Niels Bohr var blandt meget andet kendt for en fortælling med et vittigt replikskifte om den virkning, folketraditionen tilskriver det at have en hestesko hængende. Med udgangspunkt i to forskellige versioner redegøres der for et forsøg på at afklare, hvordan og hvornår Bohr fik en central rolle i denne vidt udbredte fortælling.
9. Kommende foredrag
Kvant
Kommende foredrag
10. Den danske Lorenz
Anja Skaar Jacobsen
Den danske Lorenz
11. Aktuelle bøger
John Rosendal Nielsen og Jeppe Willads Petersen
Aktuelle bøger
12. Korrektioner
Kvant
Korrektioner
13. Foreningsnyt
Kvant
Foreningsnyt
14. 16 solopgange
Jens Olaf Pepke Pedersen
16 solopgange
15. Erratum til den trykte udgave
Kvant
Erratum til den trykte udgave
16. Rettelser til Kvant
Kvant
Rettelser til Kvant
I trykkeriets produktion af trykplader fra Kvants pdf-filer er der desværre forsvundet en del minus-tegn fra teksten. Du kan derfor finde et rettelsesblad her:
I trykkeriets produktion af trykplader fra Kvants pdf-filer er der desværre forsvundet en del minus-tegn fra teksten. Du kan derfor finde et rettelsesblad her:
