Kvant nr. 1 fra 2017
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Hvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse?
Henning Haack
Hvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse?
I dette temanummer af Kvant vil vi fremhæve tre spændende områder, der angriber det store spørgsmål på vidt forskellige måder. Hvorfor er vi her? Svaret ligger ikke lige for, men vi er i de sidste par årtier kommet det meget nærmere ved at angribe det fra mange forskellige sider: 'Meteoritter og det tidlige Solsystem', 'Mars' og 'Exoplaneter'.
I dette temanummer af Kvant vil vi fremhæve tre spændende områder, der angriber det store spørgsmål på vidt forskellige måder. Hvorfor er vi her? Svaret ligger ikke lige for, men vi er i de sidste par årtier kommet det meget nærmere ved at angribe det fra mange forskellige sider: 'Meteoritter og det tidlige Solsystem', 'Mars' og 'Exoplaneter'.
3. Historien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse
Henning Haack
Historien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse
Set med et menneskes forholdsvis begrænsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige så længe som vi har været intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og føre slægten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar på det nok største spørgsmål, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet så langt, at vi, i store træk, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
Set med et menneskes forholdsvis begrænsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige så længe som vi har været intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og føre slægten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar på det nok største spørgsmål, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet så langt, at vi, i store træk, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
4. Sample Return - at hente en sten på Mars
Kjartan Kinch
Sample Return - at hente en sten på Mars
Lige siden de første rumsonder landede på Mars i 1970'erne har planetforskere drømt om en såkaldt Sample Returnmission. Det vil sige en mission, som skal hente prøver af planetens sten, jord og atmosfære og flyve dem tilbage til Jorden. Med NASAs næste store rover-mission til Mars, som bliver sendt afsted i 2020, vil man tage det første konkrete skridt mod opfyldelsen af denne drøm.
Lige siden de første rumsonder landede på Mars i 1970'erne har planetforskere drømt om en såkaldt Sample Returnmission. Det vil sige en mission, som skal hente prøver af planetens sten, jord og atmosfære og flyve dem tilbage til Jorden. Med NASAs næste store rover-mission til Mars, som bliver sendt afsted i 2020, vil man tage det første konkrete skridt mod opfyldelsen af denne drøm.
5. Biologi til Mars
Christina Toldbo
Biologi til Mars
I laboratorierne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) arbejder hvert år et hold af studerende med at gøre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning, undersøges det, hvordan man ved genmanipulation kan gøre forskellige typer af planter og bakterier mere hårdføre overfor Mars' miljø, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.
I laboratorierne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) arbejder hvert år et hold af studerende med at gøre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning, undersøges det, hvordan man ved genmanipulation kan gøre forskellige typer af planter og bakterier mere hårdføre overfor Mars' miljø, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.
6. Foreningsnyt - foredrag i foråret 2017
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret 2017
Foredrag i foråret 2017. Annoncering af DFS årsmøde den 22.-23. maj 2017. Indkaldelse til generalforsamlinger i SNU og AS.
Foredrag i foråret 2017. Annoncering af DFS årsmøde den 22.-23. maj 2017. Indkaldelse til generalforsamlinger i SNU og AS.
7. Exoplaneter - det næste skridt: Hvordan ser atmosfærerne ud?
Uffe Gråe Jørgensen, Lars A. Buchhave og Tais W. Dahl
Exoplaneter - det næste skridt: Hvordan ser atmosfærerne ud?
Indenfor de næste få år vil menneskeheden få svar på et af årtusinders store spørgsmål: Bor der nogen på de nærmeste jordlignende exoplaneter? - vejen til at forstå hvem eller hvad der findes derude går gennem avancerede observationer af exoplanet-atmosfærer og nøjagtige numeriske modeller af, hvordan de observerede spektre skal forstås, men svaret er vidtrækkende: Enten bor der nogen eller også gør der det ikke!
Indenfor de næste få år vil menneskeheden få svar på et af årtusinders store spørgsmål: Bor der nogen på de nærmeste jordlignende exoplaneter? - vejen til at forstå hvem eller hvad der findes derude går gennem avancerede observationer af exoplanet-atmosfærer og nøjagtige numeriske modeller af, hvordan de observerede spektre skal forstås, men svaret er vidtrækkende: Enten bor der nogen eller også gør der det ikke!
8. Regneopgaver om Meteoritter og Solsystemet
Henning Haack, Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Regneopgaver om Meteoritter og Solsystemet
De følgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tiltænkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). Håbet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, får lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.
De følgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tiltænkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). Håbet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, får lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.
9. Aktuelle bøger
Christine Pepke Pedersen og Jens Olaf Pepke Pedersen
Aktuelle bøger
Omtale af bøgerne ''En lille bog om universet'' og ''Pallas Iron - Russia's first meteorite''.
Omtale af bøgerne ''En lille bog om universet'' og ''Pallas Iron - Russia's first meteorite''.
10. Temanummer om Solsystemets oprindelse
Dorte Olesen
Temanummer om Solsystemets oprindelse
Dette temanummer om ''Meteoritter og Solsystemets oprindelse'' udsendes til alle LMFKmedlemmer. Samtidig er der mulighed for at bestille et foredrag af meteoriteksperten Henning Haack i november 2017 eller januar 2018 på gymnasier over hele Danmark om ''Meteoritfaldet i Ejby - og historien om hvordan verden blev til''.
Dette temanummer om ''Meteoritter og Solsystemets oprindelse'' udsendes til alle LMFKmedlemmer. Samtidig er der mulighed for at bestille et foredrag af meteoriteksperten Henning Haack i november 2017 eller januar 2018 på gymnasier over hele Danmark om ''Meteoritfaldet i Ejby - og historien om hvordan verden blev til''.
