Kvant nr. 1 fra 2014
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. 283 bud på Bohr
Lars Green Dall, Katrine Minddal og Emma Sørgaard
283 bud på Bohr
Sidste år blev hundredeåret for Niels Bohrs atommodel markeret i både ind- og udland. På Statens Naturhistoriske Museum udskrev vi til ære for Bohr og hans atommodel en essaykonkurrence for gymnasieelever. De 283 indkomne essays udgør et tankevækkende vidnesbyrd om de tanker og følelser, som emnet “Niels Bohr” vækker i danske gymnasieelever anno 2013, og museet har derfor indgået aftale med Niels Bohr Arkivet om at overdrage elevernes essays til arkivet – og til fremtiden.
Sidste år blev hundredeåret for Niels Bohrs atommodel markeret i både ind- og udland. På Statens Naturhistoriske Museum udskrev vi til ære for Bohr og hans atommodel en essaykonkurrence for gymnasieelever. De 283 indkomne essays udgør et tankevækkende vidnesbyrd om de tanker og følelser, som emnet “Niels Bohr” vækker i danske gymnasieelever anno 2013, og museet har derfor indgået aftale med Niels Bohr Arkivet om at overdrage elevernes essays til arkivet – og til fremtiden.
3. Vinderessay: Lakridsbånd
Anna Haargaard Olsen
Vinderessay: Lakridsbånd
Vinder af Statens Naturhistoriske Museums essaykonkurrence for gymnasieelever 2013 om Niels Bohr.
Vinder af Statens Naturhistoriske Museums essaykonkurrence for gymnasieelever 2013 om Niels Bohr.
4. Som at se på maling der tørrer... verdens langsomste eksperiment fascinerer i vores hurtigt skiftende hverdag
Signe Riemer-Sørensen
Som at se på maling der tørrer... verdens langsomste eksperiment fascinerer i vores hurtigt skiftende hverdag
Pitch Drop eksperimentet ved University of Queensland er noget helt særligt. Der er næsten lige så meget action som hvis man sætter sig til at se på en nymalet væg, der tørrer, og alligevel er eksperimentet svært fascinerende.
Pitch Drop eksperimentet ved University of Queensland er noget helt særligt. Der er næsten lige så meget action som hvis man sætter sig til at se på en nymalet væg, der tørrer, og alligevel er eksperimentet svært fascinerende.
5. Foreningsnyt - foredrag i foråret 2014
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret 2014
Foredragskalender. SNU bliver 190 år. Kosmosklubben.
Foredragskalender. SNU bliver 190 år. Kosmosklubben.
6. Aktuelle bøger
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Omtale af Niels Bohr Mindeskrift, Hjernen - fra celle til samfund og Stjernemageren.
Omtale af Niels Bohr Mindeskrift, Hjernen - fra celle til samfund og Stjernemageren.
7. Annonce - Science i Forum
Unge forskere
Annonce - Science i Forum
SCIENCE I FORUM den 27.-28. april. Oplev de 100 projekter i Unge Forskere konkurrencen.
SCIENCE I FORUM den 27.-28. april. Oplev de 100 projekter i Unge Forskere konkurrencen.
8. H.C. Ørsted Medaljer til talentudviklere i gymnasiet
Dorte Olesen
H.C. Ørsted Medaljer til talentudviklere i gymnasiet
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildelte den 2. december 2013 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor emeritus Niels Christian Hartling, Birkerød Gymnasium, og lektor Peter Arnborg Videsen, Viborg Gymnasium.
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildelte den 2. december 2013 H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab til lektor emeritus Niels Christian Hartling, Birkerød Gymnasium, og lektor Peter Arnborg Videsen, Viborg Gymnasium.
9. Lysende natskyer
Jesper Grønne
Lysende natskyer
Er lysende natskyer et tegn på igangværende klimaændringer? Hvordan opstår vanddamp så højt i mesosfæren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer så høj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 år? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foregår i og omkring mesosfæren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adfærd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra løst endnu, men forskerne arbejder på sagen.
Er lysende natskyer et tegn på igangværende klimaændringer? Hvordan opstår vanddamp så højt i mesosfæren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer så høj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 år? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foregår i og omkring mesosfæren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adfærd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra løst endnu, men forskerne arbejder på sagen.
10. Om fysikopgaver - kommentar til breddeopgave om Stigefald
Per-Anker Lindgård
Om fysikopgaver - kommentar til breddeopgave om Stigefald
Fysikopgaver kan være farlige, endda livsfarlige! Det gælder især, hvis der bedes om svar på et realistisk problem, som der typisk tilstræbes i breddeopgaverne fra RUC. Der kan være gode pædagogiske grunde til på denne måde at gøre en opgave nærværende og interessant. Formålet er imidlertid egentlig blot, at der skal findes og løses en simplificeret matematisk model (rationel mekanik hed det engang). Her er det så vigtigt, at man knivskarpt forstår de ofte skjulte præmisser. En løsning til den simplificerede model kan være korrekt, men den nærliggende konklusion om det reelle problem kan være fatalt forkert. Et eksempel på dette har vi i breddeopgave 55, som er diskuteret i Kvant nr. 2 og 3 i 2013.
Fysikopgaver kan være farlige, endda livsfarlige! Det gælder især, hvis der bedes om svar på et realistisk problem, som der typisk tilstræbes i breddeopgaverne fra RUC. Der kan være gode pædagogiske grunde til på denne måde at gøre en opgave nærværende og interessant. Formålet er imidlertid egentlig blot, at der skal findes og løses en simplificeret matematisk model (rationel mekanik hed det engang). Her er det så vigtigt, at man knivskarpt forstår de ofte skjulte præmisser. En løsning til den simplificerede model kan være korrekt, men den nærliggende konklusion om det reelle problem kan være fatalt forkert. Et eksempel på dette har vi i breddeopgave 55, som er diskuteret i Kvant nr. 2 og 3 i 2013.
11. Raketligningen og Keplers anden lov - breddeopgave 56 og 57 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Raketligningen og Keplers anden lov - breddeopgave 56 og 57 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
12. Vor magnetiske sol
Søren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm
Vor magnetiske sol
Solen kan være meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sløv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opstår de store variationer, og hvad kan vi forvente i den nære fremtid?
Solen kan være meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sløv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opstår de store variationer, og hvad kan vi forvente i den nære fremtid?
13. Roterende sorte huller
Kristian Jerslev
Roterende sorte huller
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
14. Generalforsamling i Astronomisk Selskab
Astronomisk Selskab
Generalforsamling i Astronomisk Selskab
Indkaldelse til Generalforsamling i Astronomisk Selskab lørdag den 26. april 2014.
Indkaldelse til Generalforsamling i Astronomisk Selskab lørdag den 26. april 2014.
