Kvant nr. 1 fra 2011
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Opdagelsen af atomkernen: Et 100-årsjubilæum
Helge Kragh
Opdagelsen af atomkernen: Et 100-årsjubilæum
Det engelske fysiktidsskrift Philosophical Magazine indeholdt i maj 1911 en artikel om spredning af alfa- og betapartikler, hvori Rutherford argumenterede for en ny opfattelse af atomets struktur. Hans påvisning af atomkernen for 100 år siden er en milepæl i fysikkens historie, også selv om den ikke straks vakte interesse. Dette skyldtes især at elektronsystemet var uden for teoriens rækkevidde, hvorfor dens forklaringskraft var meget begrænset. Men i løbet af et par år blev der rådet bod herpå, nemlig da Rutherfords kerneatom blev til Bohr-Rutherford-atommodellen.
Det engelske fysiktidsskrift Philosophical Magazine indeholdt i maj 1911 en artikel om spredning af alfa- og betapartikler, hvori Rutherford argumenterede for en ny opfattelse af atomets struktur. Hans påvisning af atomkernen for 100 år siden er en milepæl i fysikkens historie, også selv om den ikke straks vakte interesse. Dette skyldtes især at elektronsystemet var uden for teoriens rækkevidde, hvorfor dens forklaringskraft var meget begrænset. Men i løbet af et par år blev der rådet bod herpå, nemlig da Rutherfords kerneatom blev til Bohr-Rutherford-atommodellen.
3. En glaciologisk begivenhed
Preben Gudmandsen
En glaciologisk begivenhed
En lille notits i danske aviser i begyndelsen af august måned 2010 omtalte, at Petermann Gletscher i nordvest Grønland kalvede med en ø af is på størrelse med øen Møen. Vi skal i denne artikel se på hvilken betydning denne glaciologiske begivenhed har.
En lille notits i danske aviser i begyndelsen af august måned 2010 omtalte, at Petermann Gletscher i nordvest Grønland kalvede med en ø af is på størrelse med øen Møen. Vi skal i denne artikel se på hvilken betydning denne glaciologiske begivenhed har.
4. 'Japansk' viftestrømning og hvirveldannelse i en sæbefilm
Anders Andersen, Tomas Bohr, Teis Schnipper og Laust Tophøj
'Japansk' viftestrømning og hvirveldannelse i en sæbefilm
Vi ved alle, at en papirvifte, der viftes fra side til side, fremkalder en luftstrøm. Men hvordan dannes egentligt denne strømning? Hvordan ser den ud? Går strømningen altid 'udad' eller kan der opstå et sug? Det var spørgsmål som disse, der motiverede et eksperiment i vores laboratorium, hvor en af os (TS) lavede sit ph.d.-projekt om hvirveldannelse [1].
Vi ved alle, at en papirvifte, der viftes fra side til side, fremkalder en luftstrøm. Men hvordan dannes egentligt denne strømning? Hvordan ser den ud? Går strømningen altid 'udad' eller kan der opstå et sug? Det var spørgsmål som disse, der motiverede et eksperiment i vores laboratorium, hvor en af os (TS) lavede sit ph.d.-projekt om hvirveldannelse [1].
5. Nobelprisen 2010: Todimensionalt kulstof
Jesper Nygård og Finn Berg Rasmussen
Nobelprisen 2010: Todimensionalt kulstof
Nobelprisen i fysik blev i 2010 tildelt Andre Geim og Konstantin Novoselov 'for banebrydende eksperimenter med det todimensionale materiale grafén' [1]. Med fremstillingen af grafén er det for første gang og mod al forventning bevist, at todimensionale krystaller kan eksistere. Graféns egenskaber er i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser. Opdagelsen har ført til syntetisering af andre todimensionale krystaller og til drømme om et hav af anvendelser.
Nobelprisen i fysik blev i 2010 tildelt Andre Geim og Konstantin Novoselov 'for banebrydende eksperimenter med det todimensionale materiale grafén' [1]. Med fremstillingen af grafén er det for første gang og mod al forventning bevist, at todimensionale krystaller kan eksistere. Graféns egenskaber er i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser. Opdagelsen har ført til syntetisering af andre todimensionale krystaller og til drømme om et hav af anvendelser.
6. Dansk Fysisk Selskab - Årsmøde den 21.-22. juni
DFS
Dansk Fysisk Selskab - Årsmøde den 21.-22. juni
7. Netværk for Kvinder i Fysik - Årsmøde den 3. maj
KIF
Netværk for Kvinder i Fysik - Årsmøde den 3. maj
8. Festligt fysikforsøg - Glasset drikker, lyset hæves
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Festligt fysikforsøg - Glasset drikker, lyset hæves
Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Vi modtager - meget gerne - eksempler på små festlige fysikforsøg, enten som løse idéer/beskrivelser (som vi skal redigere), helst med illustrationer, eller som forslag til færdige artikler (så vi ikke behøver at redigere).
Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Vi modtager - meget gerne - eksempler på små festlige fysikforsøg, enten som løse idéer/beskrivelser (som vi skal redigere), helst med illustrationer, eller som forslag til færdige artikler (så vi ikke behøver at redigere).
9. ESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund
Kim Lefmann, Lise Arleth, Niels Bech Christensen, Søren Pape Møller, Stig Skelboe, og Peter Kjær Willendrup
ESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund
European Spallation Source (ESS) bliver en fælles-Europæisk forskningsfacilitet til undersøgelse af materialer ved hjælp af spredning af langsomme neutroner. Den vil blive meget (10-100 gange) mere effektiv end tilsvarende anlæg i Europa, Japan (J-PARC) og USA (SNS). Den vil derfor blive verdens førende neutronfacilitet, som kan ventes brugt af 2000-4000 forskere hvert år inden for mange discipliner af teknik og naturvidenskab. En tegning af ESS faciliteten er vist på Figur 1.
European Spallation Source (ESS) bliver en fælles-Europæisk forskningsfacilitet til undersøgelse af materialer ved hjælp af spredning af langsomme neutroner. Den vil blive meget (10-100 gange) mere effektiv end tilsvarende anlæg i Europa, Japan (J-PARC) og USA (SNS). Den vil derfor blive verdens førende neutronfacilitet, som kan ventes brugt af 2000-4000 forskere hvert år inden for mange discipliner af teknik og naturvidenskab. En tegning af ESS faciliteten er vist på Figur 1.
10. Rulning - breddeopgave 41 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Rulning - breddeopgave 41 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
11. Foreningsnyt - foredrag i foråret
Kvant
Foreningsnyt - foredrag i foråret
12. Ring af sorte huller
John Rosendal Nielsen
Ring af sorte huller
