Kvant nr. 4 fra 2013
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Temanummer om Naturvidenskab og digtekunst
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Temanummer om Naturvidenskab og digtekunst
Temaet for dette nummer af KVANT er 'Naturvidenskab og digtekunst'. Man kan finde artikler om Inger Christensens digte og naturfilosofi, den romerske digter Lukrets' klassiske værk Om verdens natur, Tycho Brahes digtekunst samt H.C. Ørsted og H.C. Andersen og guldalderens naturfilosofi. Der er også eksempler på sangtekster fra FysikRevyen, der har fejret sit 25 års jubilæum, og til sidst et lille episk digt om Universets udvikling fra Big Bang til det undrende menneske.
Temaet for dette nummer af KVANT er 'Naturvidenskab og digtekunst'. Man kan finde artikler om Inger Christensens digte og naturfilosofi, den romerske digter Lukrets' klassiske værk Om verdens natur, Tycho Brahes digtekunst samt H.C. Ørsted og H.C. Andersen og guldalderens naturfilosofi. Der er også eksempler på sangtekster fra FysikRevyen, der har fejret sit 25 års jubilæum, og til sidst et lille episk digt om Universets udvikling fra Big Bang til det undrende menneske.
3. Foreningsnyt - foredrag i foråret 2014
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret 2014
Foredragsprogram for foråret og påmindelse om betaling af kontingent.
Foredragsprogram for foråret og påmindelse om betaling af kontingent.
4. Digtets natur
Anne Gry Haugland
Digtets natur
Den danske digter Inger Christensen er kendt for sin optagethed af naturen. Hendes forfatterskab hviler på et natursyn, der inkluderer digtet i naturen: Digtets former er nok noget i sig selv, men de er først og fremmest naturens former. Artiklen introducerer til denne centrale tanke i Inger Christensens naturfilosofi og giver eksempler på, hvordan den udfolder sig i digtenes formsprog.
Den danske digter Inger Christensen er kendt for sin optagethed af naturen. Hendes forfatterskab hviler på et natursyn, der inkluderer digtet i naturen: Digtets former er nok noget i sig selv, men de er først og fremmest naturens former. Artiklen introducerer til denne centrale tanke i Inger Christensens naturfilosofi og giver eksempler på, hvordan den udfolder sig i digtenes formsprog.
5. Antikkens atomteori og Lukrets' Om verdens natur
Anja Bindslev
Antikkens atomteori og Lukrets' Om verdens natur
Man kommer ikke uden om den romerske digter Lukrets' læredigt 'Om verdens natur', hvis man ønsker en sammenhængende gennemgang af antikkens atomteori og det materialistiske livssyn som filosoffen Epikur afledte heraf. Her behandles mange aspekter af menneskelivet, bl.a. at mennesket ikke behøver at frygte guderne eller døden.
Man kommer ikke uden om den romerske digter Lukrets' læredigt 'Om verdens natur', hvis man ønsker en sammenhængende gennemgang af antikkens atomteori og det materialistiske livssyn som filosoffen Epikur afledte heraf. Her behandles mange aspekter af menneskelivet, bl.a. at mennesket ikke behøver at frygte guderne eller døden.
6. Videnskabsmønter
Michael Cramer Andersen
Videnskabsmønter
I anledning af 100-året for Bohrs atommodel udsendte Nationalbanken den 7. oktober - på Niels Bohrs fødselsdag - fire 'Videnskabsmønter'.
I anledning af 100-året for Bohrs atommodel udsendte Nationalbanken den 7. oktober - på Niels Bohrs fødselsdag - fire 'Videnskabsmønter'.
7. Videnskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning
Peter Zeeberg
Videnskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenesætte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige bøger og overalt på hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas førende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans mæcen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig især om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og kærlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans søster Sophies kærlighed til alkymisten Erik Lange.
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenesætte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige bøger og overalt på hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas førende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans mæcen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig især om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og kærlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans søster Sophies kærlighed til alkymisten Erik Lange.
8. Aktuelle bøger
Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Omtale af bøgerne 'Niels Bohrs atommodel 1913-2013. Geniet - modig, stærk og fordomsfri' og 'Niels Bohr må vende sig i sin grav - om fornægtelsen af kernekraften'.
Omtale af bøgerne 'Niels Bohrs atommodel 1913-2013. Geniet - modig, stærk og fordomsfri' og 'Niels Bohr må vende sig i sin grav - om fornægtelsen af kernekraften'.
9. Ørsted og Andersen og guldalderens naturfilosofi
Knud Bjarne Gjesing
Ørsted og Andersen og guldalderens naturfilosofi
Da Georg Brandes i 1871 introducerede naturalismen i dansk åndsliv, skete det med hyppige henvisninger til moderne naturvidenskab og teknologi. Men også i den foregående Guldalder blev naturvidenskab og teknologi hyldet af mange - herunder H.C. Ørsted og H.C. Andersen, der desuden var forbundet af et varmt personligt venskab. Begge så frem til en omfattende anskuelse, der ville forbinde kunst, religion og videnskab. Den videnskabelige og filosofiske udvikling anfægtede dog til tider H.C. Andersens tro på denne optimistiske vision.
Da Georg Brandes i 1871 introducerede naturalismen i dansk åndsliv, skete det med hyppige henvisninger til moderne naturvidenskab og teknologi. Men også i den foregående Guldalder blev naturvidenskab og teknologi hyldet af mange - herunder H.C. Ørsted og H.C. Andersen, der desuden var forbundet af et varmt personligt venskab. Begge så frem til en omfattende anskuelse, der ville forbinde kunst, religion og videnskab. Den videnskabelige og filosofiske udvikling anfægtede dog til tider H.C. Andersens tro på denne optimistiske vision.
10. Komet ISONs perihelpassage
Michael Quaade
Komet ISONs perihelpassage
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.
11. Bohr-atomet i populær indbinding
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Bohr-atomet i populær indbinding
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt størstedelen af illustrationerne vise atomet bestående af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en række planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag så udbredt på nettet og i lærebøger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at være et fejlagtigt billede af atomet, har den også vist sig at være særdeles levedygtig. Modellens populære levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt størstedelen af illustrationerne vise atomet bestående af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en række planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag så udbredt på nettet og i lærebøger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at være et fejlagtigt billede af atomet, har den også vist sig at være særdeles levedygtig. Modellens populære levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.
12. FysikRevy i 25 år
Michael Cramer Andersen og Finn Berg Rasmussen
FysikRevy i 25 år
Mange studier har en studenterrevy og på fysikstudiet på Københavns Universitet hedder den FysikRevy^TM. Den startede i 1989 og spillede derfor i 2013 for 25. gang. Dette blev fejret den 18. oktober med en reception og en jubilæumsrevy, hvor mange mindeværdige numre blev genopført. KVANTs udsendte reportere var mødt op og forsøger her at ridse nogle af de temaer op, som er blevet behandlet i specielt revy-sangene.
Mange studier har en studenterrevy og på fysikstudiet på Københavns Universitet hedder den FysikRevy^TM. Den startede i 1989 og spillede derfor i 2013 for 25. gang. Dette blev fejret den 18. oktober med en reception og en jubilæumsrevy, hvor mange mindeværdige numre blev genopført. KVANTs udsendte reportere var mødt op og forsøger her at ridse nogle af de temaer op, som er blevet behandlet i specielt revy-sangene.
13. Big Bang poesi
Michael Cramer Andersen
Big Bang poesi
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fortælles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som modsætninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan også tilsammen skabe et frugtbart spændingsfelt, hvor de tilfører hinanden noget interessant og væsentligt.
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fortælles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som modsætninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan også tilsammen skabe et frugtbart spændingsfelt, hvor de tilfører hinanden noget interessant og væsentligt.
14. Gaia-missionens snørklede tilblivelse
Erik Høg
Gaia-missionens snørklede tilblivelse
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den første astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, måle stjerners positioner, bevægelser og afstande men den bliver én million gange så effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, fødtes idéen til en forbedret satellit. Her fortælles hvordan en række idéer til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forløb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den første astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, måle stjerners positioner, bevægelser og afstande men den bliver én million gange så effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, fødtes idéen til en forbedret satellit. Her fortælles hvordan en række idéer til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forløb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.
15. Planetkalender for København 2014
Martin Götz
Planetkalender for København 2014
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
16. Interview med Alain Aspect der fik Bohr-medaljen
Michael Cramer Andersen
Interview med Alain Aspect der fik Bohr-medaljen
Den 7. oktober 2013 fik den fremtrædende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeniørforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den første modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. år frem til 1982. IDA markerede 100-året for Bohrs atommodel med en ekstraordinær uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Den 7. oktober 2013 fik den fremtrædende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeniørforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den første modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. år frem til 1982. IDA markerede 100-året for Bohrs atommodel med en ekstraordinær uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
