Kvant nr. 3 fra 2012
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. Velkommen til Kvant!
KVANT-redaktionen og foreningerne bag KVANT
Velkommen til Kvant!
3. Planetariske tåger
Michael Quaade
Planetariske tåger
Sidst på efteråret er det højsæson for at se planetariske tåger på efterårshimlen set fra vores breddegrader. Derfor er de emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
Sidst på efteråret er det højsæson for at se planetariske tåger på efterårshimlen set fra vores breddegrader. Derfor er de emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
4. Red Sprites - der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu forstår
Jesper Grønne
Red Sprites - der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu forstår
5. Hvor kommer stjernestøvet fra - En fortælling om støv i det tidlige univers og i Mælkevejen
Ann-Sofie B. Nielsen, Rikke L. Saust og Anna-Sofie K. Zahl
Hvor kommer stjernestøvet fra - En fortælling om støv i det tidlige univers og i Mælkevejen
Støv i det interstellare medium, ISM, er vigtig for, hvordan stjerner og planeter dannes. Der er derfor en stor interesse for at kende kompositionen, samt at vide, hvordan støvet produceres og videreudvikles i ISM, for at få en bedre forståelse af udviklingen af stjerner og galakser. De to bedste støvproducentkandidater er supernovaer, SN, og asymptotiske kæmpegrensstjerner, AGB, men der er stadig tvivl om, hvilke af disse, der bidrager med mest støv til ISM. Støvet videreudvikles i ISM, så for at kunne lave modeller for det tidlige univers, er det vigtigt at undersøge udviklingen, da støvet er dynamisk.
Støv i det interstellare medium, ISM, er vigtig for, hvordan stjerner og planeter dannes. Der er derfor en stor interesse for at kende kompositionen, samt at vide, hvordan støvet produceres og videreudvikles i ISM, for at få en bedre forståelse af udviklingen af stjerner og galakser. De to bedste støvproducentkandidater er supernovaer, SN, og asymptotiske kæmpegrensstjerner, AGB, men der er stadig tvivl om, hvilke af disse, der bidrager med mest støv til ISM. Støvet videreudvikles i ISM, så for at kunne lave modeller for det tidlige univers, er det vigtigt at undersøge udviklingen, da støvet er dynamisk.
6. Stabilitet i 3-legeme problemet
Asmus Koefoed
Stabilitet i 3-legeme problemet
'3-legeme problemet', har videnskaben døbt dét problem, der opstår, når man skal forstå dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsløb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde på at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud på langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men så vender det tredje objekt tilbage og laver på ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er svære at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hjælpe med til at løse problemet.
'3-legeme problemet', har videnskaben døbt dét problem, der opstår, når man skal forstå dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsløb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde på at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud på langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men så vender det tredje objekt tilbage og laver på ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er svære at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hjælpe med til at løse problemet.
7. Sirius Observatoriet i Vejle
Kirsten Kragbak
Sirius Observatoriet i Vejle
Sirius Observatoriet blev grundlagt af N. A. Møller Nicolaisen i 1924 og bliver i dag drevet af Vejle kommune. Der er åbent for offentligheden, fx gymnasieklasser, hver uge i det sene efterår og det tidlige forår.
Sirius Observatoriet blev grundlagt af N. A. Møller Nicolaisen i 1924 og bliver i dag drevet af Vejle kommune. Der er åbent for offentligheden, fx gymnasieklasser, hver uge i det sene efterår og det tidlige forår.
8. Planck-missionens enorme skattekiste
Carol Anne Oxborrow
Planck-missionens enorme skattekiste
Satellitmissionen Planck har brugt næsten tre år (2009--2012) på i detaljer at kortlægge den kosmologiske baggrundsstråling (CMB), som er det sidste lys fra Big Bang. De første kosmologiske resultater forventes færdige i januar 2013, men der er allerede blevet udgivet en del andre astronomiske resultater, som dækker himlen bedre end tidligere målinger. Et katalog af punktkilder - herunder flere nye galaksehobe - er et af de vigtigste produkter, men galaktisk støv, stjernedannelsesområder og mange andre slags objekter, studeres ligeledes af Planck.
Satellitmissionen Planck har brugt næsten tre år (2009--2012) på i detaljer at kortlægge den kosmologiske baggrundsstråling (CMB), som er det sidste lys fra Big Bang. De første kosmologiske resultater forventes færdige i januar 2013, men der er allerede blevet udgivet en del andre astronomiske resultater, som dækker himlen bedre end tidligere målinger. Et katalog af punktkilder - herunder flere nye galaksehobe - er et af de vigtigste produkter, men galaktisk støv, stjernedannelsesområder og mange andre slags objekter, studeres ligeledes af Planck.
9. ESO og dansk astronomi gennem 50 år
Johannes Andersen
ESO og dansk astronomi gennem 50 år
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder således 50 år i disse dage. ESOs vej fra drøm via blindgyder til succes og positionen som klodens førende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede formåen og meldte sig fuldt på den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu gør sig gældende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder således 50 år i disse dage. ESOs vej fra drøm via blindgyder til succes og positionen som klodens førende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede formåen og meldte sig fuldt på den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu gør sig gældende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
10. Aktuelle bøger
Jan Faye, Jens Olaf Pepke Pedersen og John Rosendal Nielsen
Aktuelle bøger
Omtale af 'Universets byggesten -- moderne partikelfysik', 'Meteoritter - Tidskapsler fra Solsystemets oprindelse', 'Hauchs Physiske Cabinet' og 'Léon Rosenfeld - Physics, Philosophy, and Politics in the Twentieth Century'.
Omtale af 'Universets byggesten -- moderne partikelfysik', 'Meteoritter - Tidskapsler fra Solsystemets oprindelse', 'Hauchs Physiske Cabinet' og 'Léon Rosenfeld - Physics, Philosophy, and Politics in the Twentieth Century'.
11. Logicomix - eller jagten på sandhed
Mogens Esrom Larsen
Logicomix - eller jagten på sandhed
Anmeldelse af en tegneserie om logikkens historie, med matematiske kommentarer.
Anmeldelse af en tegneserie om logikkens historie, med matematiske kommentarer.
12. Fysik er gratis
Jacob Bjerre og Rune Mikkelsen
Fysik er gratis
Fysikshow Aarhus er et tiltag fra Aarhus Universitet, der gør det muligt at få unge studerende ud på landets grundskoler og gymnasier for at undervise i fysik. De studerende fremviser et sammensurium af forbløffende forsøg og interessante forklaring, som mere end 100.000 skoleelever til dato har haft glæde af. Fysikshow Aarhus er gratis, og lignende koncepter findes på DTU, Københavns Universitet og Aalborg Universitet.
Fysikshow Aarhus er et tiltag fra Aarhus Universitet, der gør det muligt at få unge studerende ud på landets grundskoler og gymnasier for at undervise i fysik. De studerende fremviser et sammensurium af forbløffende forsøg og interessante forklaring, som mere end 100.000 skoleelever til dato har haft glæde af. Fysikshow Aarhus er gratis, og lignende koncepter findes på DTU, Københavns Universitet og Aalborg Universitet.
13. Foreningsnyt - foredrag i efteråret
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i efteråret
14. Mikroelektronik - breddeopgave 50 og 51 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Mikroelektronik - breddeopgave 50 og 51 med didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
15. Ørsted medaljer til dygtige undervisere
Dorte Olesen, SNU
Ørsted medaljer til dygtige undervisere
At have en inspirerende gymnasielærer i matematik, fysik eller kemi kan nemt være afgørende for, om man bliver interesseret i faget og får en god indgang til at forstå sin naturvidenskabelige og tekniske omverden. Nu sætter Selskabet for Naturlærens Udbredelse fokus på den vigtige formidling i gymnasiet og vil i de kommende år uddele H.C. Ørsted Medaljer til inspirerende gymnasielærere indenfor SNUs fagkreds.
At have en inspirerende gymnasielærer i matematik, fysik eller kemi kan nemt være afgørende for, om man bliver interesseret i faget og får en god indgang til at forstå sin naturvidenskabelige og tekniske omverden. Nu sætter Selskabet for Naturlærens Udbredelse fokus på den vigtige formidling i gymnasiet og vil i de kommende år uddele H.C. Ørsted Medaljer til inspirerende gymnasielærere indenfor SNUs fagkreds.
