Kvant nr. 2 fra 2024
Information om bladet
Artikler
1. Danmark er godt med i rummet
Ole J. Knudsen
Danmark er godt med i rummet
De færreste tænker på Danmark som en rumnation, hvis vi ikke lige har en astronaut i kredsløb, som i det forløbne halve års tid, men i forhold til befolkningens størrelse er vi ganske godt med. “Rummet” er i hastig vækst, både indenfor industri og forskning, og både forskningsresultater og “dimser” fra Dansk rumforskning er højt i kurs internationalt.
De færreste tænker på Danmark som en rumnation, hvis vi ikke lige har en astronaut i kredsløb, som i det forløbne halve års tid, men i forhold til befolkningens størrelse er vi ganske godt med. “Rummet” er i hastig vækst, både indenfor industri og forskning, og både forskningsresultater og “dimser” fra Dansk rumforskning er højt i kurs internationalt.
2. Vera C. Rubinobservatoriets store studie af rum og tid
Christa Gall
Vera C. Rubinobservatoriets store studie af rum og tid
Vera C. Rubinobservatoriets “Legacy Survey of Space and Time” (LSST), er et projekt, der starter i 2025 og strækker sig over det kommende årti. Det vil skabe det hidtil bredeste og dybeste billede af universet og gøre det muligt at besvare nogle af de mest presserende spørgsmål om universet.
Vera C. Rubinobservatoriets “Legacy Survey of Space and Time” (LSST), er et projekt, der starter i 2025 og strækker sig over det kommende årti. Det vil skabe det hidtil bredeste og dybeste billede af universet og gøre det muligt at besvare nogle af de mest presserende spørgsmål om universet.
3. Kan nanopartikler detektere kræft?
Simon Peter Slot Jessen
Kan nanopartikler detektere kræft?
Den medicinske afbildningsmetode Positron Emissions Tomografi (PET) er i øjeblikket det bedste tilgængelige værktøj til at detektere og afbilde kræft. Der er dog alligevel potentiale for at forbedre metodens billedkvalitet ved at øge tidsopløsningen af de scintillationsdetektorer, der udgør en PET-scanner. Hvis målet om en rekonstruktionsløs PET-scanner skal realiseres, er man nødt til at anvende nye materialer såsom CdSe/CdS nanoplader, som gennem deres mikroskopiske struktur har unikke optiske egenskaber. Denne mikroskopiske struktur gør dog visse egenskaber svære at undersøge, specielt bestemmelsen af materialets Light Yield, hvilket denne artikel vil præsentere en mulig løsning på, nemlig z-scan-metoden.
Den medicinske afbildningsmetode Positron Emissions Tomografi (PET) er i øjeblikket det bedste tilgængelige værktøj til at detektere og afbilde kræft. Der er dog alligevel potentiale for at forbedre metodens billedkvalitet ved at øge tidsopløsningen af de scintillationsdetektorer, der udgør en PET-scanner. Hvis målet om en rekonstruktionsløs PET-scanner skal realiseres, er man nødt til at anvende nye materialer såsom CdSe/CdS nanoplader, som gennem deres mikroskopiske struktur har unikke optiske egenskaber. Denne mikroskopiske struktur gør dog visse egenskaber svære at undersøge, specielt bestemmelsen af materialets Light Yield, hvilket denne artikel vil præsentere en mulig løsning på, nemlig z-scan-metoden.
4. Den Internationale Rumstation og Danmark – Første del: Fra Skylab til Shenanigans
Carol Anne Oxborrow
Den Internationale Rumstation og Danmark
– Første del: Fra Skylab til Shenanigans
Jeg har arbejdet med adskillige projekter på ISS, den Internationale Rumstation, siden 2014 – først på Andreas Mogensens 1s-mission og Thor, og derefter med ASIM, Thor-Davis og TOTEM. Her vil jeg give en hurtig rundvisning i ISS, som er kulissen for Andreas Mogensens missioner, men også for nogle succesfulde rummissioner såsom ASIM og NICER, der har stor dansk deltagelse. De følgende artikler kommer til at handle om Andreas Mogensens missioner og eksperimenter, og de mere langvarige danske missioner.
Jeg har arbejdet med adskillige projekter på ISS, den Internationale Rumstation, siden 2014 – først på Andreas Mogensens 1s-mission og Thor, og derefter med ASIM, Thor-Davis og TOTEM. Her vil jeg give en hurtig rundvisning i ISS, som er kulissen for Andreas Mogensens missioner, men også for nogle succesfulde rummissioner såsom ASIM og NICER, der har stor dansk deltagelse. De følgende artikler kommer til at handle om Andreas Mogensens missioner og eksperimenter, og de mere langvarige danske missioner.
5. Aktuelle bøger
Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Bohrs kvantespringeri
Bohrs kvantespringeri
6. VAMB (Virtual Assistance Mental Balance) – et værktøj til vedligeholdelse af astronauters psyke
Per Lundahl Thomsen
VAMB (Virtual Assistance Mental Balance)
– et værktøj til vedligeholdelse af astronauters psyke
Vores projekt til Huginn-missionen, kendt som VR Mental Care eller VAMB (Virtuel Assistance Mental Balance), anvender Virtual Reality (VR) til bevarelse af astronauters mentale helbred under lange rummissioner. Denne artikel beskriver kort de udfordringer, astronauter står over, projektets udfordringer, og hvordan VAMB kan hjælpe med at opretholde astronauternes psykiske balance.
Vores projekt til Huginn-missionen, kendt som VR Mental Care eller VAMB (Virtuel Assistance Mental Balance), anvender Virtual Reality (VR) til bevarelse af astronauters mentale helbred under lange rummissioner. Denne artikel beskriver kort de udfordringer, astronauter står over, projektets udfordringer, og hvordan VAMB kan hjælpe med at opretholde astronauternes psykiske balance.
7. Interview med Niels Roland om Bohrs kvantespring i København
Michael Cramer Andersen
Interview med Niels Roland om Bohrs kvantespring i
København
Niels Bohr er kommet med på holdet af fysikere, som har fået deres egen tegneserie. Niels Roland fortæller om den opgave, det var at forfatte og tegne en historie med Niels Bohr og kvantefysikken i centrum.
Niels Bohr er kommet med på holdet af fysikere, som har fået deres egen tegneserie. Niels Roland fortæller om den opgave, det var at forfatte og tegne en historie med Niels Bohr og kvantefysikken i centrum.
8. Boltzmannfaktoren – breddeopgave 107, 108, 109 og 110 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Boltzmannfaktoren – breddeopgave 107, 108, 109 og 110 med
didaktisk kommentar
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
9. Om nøjagtighed og opløsningsevne
Erik Høg
Om nøjagtighed og opløsningsevne
I Kvants decembernummer (2023, nr. 4) kan man læse, at opløsningsevnen er den maksimale målenøjagtighed, der kan opnås med et optisk apparat til astrometri. Men det er forkert, og da det er en ret almindelig misforståelse, synes jeg, den bør rettes i Kvant.
I Kvants decembernummer (2023, nr. 4) kan man læse, at opløsningsevnen er den maksimale målenøjagtighed, der kan opnås med et optisk apparat til astrometri. Men det er forkert, og da det er en ret almindelig misforståelse, synes jeg, den bør rettes i Kvant.
10. Nyt fra foreningerne
Kvant
Nyt fra foreningerne
Nyt fra SNU, DFS, AS
Nyt fra SNU, DFS, AS
11. KVANT nyheder
Christine Pepke Gunnarsson
KVANT nyheder
Nyheder
Nyheder
12. Foredrag
Kvant
Foredrag
Kommende foredrag i foreningerne
Kommende foredrag i foreningerne
13. Helten Arkimedes
John Rosendal Nielsen
Helten Arkimedes
Helten Arkimedes
Helten Arkimedes
14. Turbulensen i en kaffekop
Christine Pepke Gunnarsson
Turbulensen i en kaffekop
Nyheder
Nyheder
15. Indhold
Kvant
Indhold
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
