Kvant nr. 2 fra 2021
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. “... som en mor for mine elever?” – Niels Bohr og Margrethe Nørlund, 1910–1913
Finn Aaserud
“... som en mor for mine elever?” – Niels Bohr og Margrethe Nørlund, 1910–1913
Niels Bohrs revolutionerende teori om kvanteatomet fra 1913 havde sin baggrund i hans studieophold i England 1911–1912. Inden han tog afsted fra København, havde han forlovet sig med Margrethe Nørlund, som skulle blive hans livsledsagerske. Meget af korrespondancen mellem de to under Englandsopholdet er bevaret. Den viser, som argumenteret i denne artikel, at forholdet til Margrethe var helt essentielt for Niels’ videnskabelige udvikling, og udgør en specielt klar dokumentation for hans behov for at dele sine tanker med andre, et behov som senere skulle blive en væsentlig forudsætning for den berømte “Københavnerånd” på Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik (fra 1965 Niels Bohr Institutet), der blev oprettet for Niels Bohr i 1921.
Niels Bohrs revolutionerende teori om kvanteatomet fra 1913 havde sin baggrund i hans studieophold i England 1911–1912. Inden han tog afsted fra København, havde han forlovet sig med Margrethe Nørlund, som skulle blive hans livsledsagerske. Meget af korrespondancen mellem de to under Englandsopholdet er bevaret. Den viser, som argumenteret i denne artikel, at forholdet til Margrethe var helt essentielt for Niels’ videnskabelige udvikling, og udgør en specielt klar dokumentation for hans behov for at dele sine tanker med andre, et behov som senere skulle blive en væsentlig forudsætning for den berømte “Københavnerånd” på Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik (fra 1965 Niels Bohr Institutet), der blev oprettet for Niels Bohr i 1921.
2. Einstein og kvantemekanikken
Per Hedegaard
Einstein og kvantemekanikken
I disse år fejrer vi 100-året for Niels Bohrs Nobelpris og oprettelsen af det, vi nu kender som Niels Bohr Institutet. Niels Bohr modtog som bekendt Nobelprisen i 1922. Prisen var ikke blevet uddelt i 1921, men Planck (som selv fik prisen i 1918) foreslog, at man gav to priser i 1922: en til Einstein for 1921 og en til Bohr for 1922, og derved blev det. Einstein kunne dog ikke være tilstede i Stockholm, da han var på en længere rejse i Japan, så Bohr var ene om at repræsentere fysik. Det var yderligere bemærkelsesværdigt, at både Einstein og Bohr fik prisen for deres bidrag til den tidlige kvantefysik. Einstein fik altså ikke for relativitetsteorien, som han vel er mest berømt for i dag. Jeg vil her forklare om Einsteins bidrag til kvanteteoriens opbygning, som vitterligt var revolutionært.
I disse år fejrer vi 100-året for Niels Bohrs Nobelpris og oprettelsen af det, vi nu kender som Niels Bohr Institutet. Niels Bohr modtog som bekendt Nobelprisen i 1922. Prisen var ikke blevet uddelt i 1921, men Planck (som selv fik prisen i 1918) foreslog, at man gav to priser i 1922: en til Einstein for 1921 og en til Bohr for 1922, og derved blev det. Einstein kunne dog ikke være tilstede i Stockholm, da han var på en længere rejse i Japan, så Bohr var ene om at repræsentere fysik. Det var yderligere bemærkelsesværdigt, at både Einstein og Bohr fik prisen for deres bidrag til den tidlige kvantefysik. Einstein fik altså ikke for relativitetsteorien, som han vel er mest berømt for i dag. Jeg vil her forklare om Einsteins bidrag til kvanteteoriens opbygning, som vitterligt var revolutionært.
3. Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Christian Joas
Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
4. Kvantemekanikkens fortolkninger
Klaus Mølmer
Kvantemekanikkens fortolkninger
Kvantemekanikken beskriver mikroskopiske legemers bevægelse med en bølgefunktion, som på samme tid antager større eller mindre talværdier alle steder i rummet. Alle fysikere er enige om, hvordan bølgefunktionen beregnes, og hvordan den med stor præcision kan forudsige sandsynligheder og middelværdier af udfaldet af målinger på mikroskopiske kvantesystemer. Men enigheden ophører, og der er en ekstrem variation i, hvad fysikere mener, vi kan sige om det, der faktisk foregår på den mikroskopiske skala.
Kvantemekanikken beskriver mikroskopiske legemers bevægelse med en bølgefunktion, som på samme tid antager større eller mindre talværdier alle steder i rummet. Alle fysikere er enige om, hvordan bølgefunktionen beregnes, og hvordan den med stor præcision kan forudsige sandsynligheder og middelværdier af udfaldet af målinger på mikroskopiske kvantesystemer. Men enigheden ophører, og der er en ekstrem variation i, hvad fysikere mener, vi kan sige om det, der faktisk foregår på den mikroskopiske skala.
5. På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution
Peter Lodahl, Kim Splittorff og Anders S. Sørensen
På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution
Drevet af en rivende teknologisk udvikling åbner der sig netop nu nye muligheder for anvendelse af kvantemekanik, der har potientialet til at revolutionere vores samfund. Vi giver her eksempler på de nye muligheder, og hvordan vi ved at kombinere forskellige kvantesystemer kan realisere hybride systemer i et forsøg på udnytte og optimere fordelene ved de forskellige kvanteteknologiske “byggeklodser”. Samtidig giver vi vores bud på, hvordan vi i Danmark kan sikre, at vi uddanner en “kvanteklar” arbejdsstyrke, der kan udnytte de muligheder, de nye kvanteteknologier åbner for.
Drevet af en rivende teknologisk udvikling åbner der sig netop nu nye muligheder for anvendelse af kvantemekanik, der har potientialet til at revolutionere vores samfund. Vi giver her eksempler på de nye muligheder, og hvordan vi ved at kombinere forskellige kvantesystemer kan realisere hybride systemer i et forsøg på udnytte og optimere fordelene ved de forskellige kvanteteknologiske “byggeklodser”. Samtidig giver vi vores bud på, hvordan vi i Danmark kan sikre, at vi uddanner en “kvanteklar” arbejdsstyrke, der kan udnytte de muligheder, de nye kvanteteknologier åbner for.
6. Arven fra Niels Bohr
Thomas Grønlund Nielsen
Arven fra Niels Bohr
7. Aktuelle bøger
Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
8. Benzinforbrug og covidsmitte – breddeopgave 91 og 92 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Benzinforbrug og covidsmitte – breddeopgave 91 og 92 med didaktisk kommentar
9. Kommende foredrag
Kvant
Kommende foredrag
10. Ørstedmedaljer til to lærere
Kvant
Ørstedmedaljer til to lærere
11. Christian Joas
Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Christian Joas
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
12. Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Christian Joas
Kvantemekanikkens oprindelse (1925–1927)
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
Ved udgangen af 1927 så fysikernes verden anderledes ud end i begyndelsen af 1925: Kvantemekanikken var trådt ind på scenen, og den var kommet for at blive. Hvad der skete i denne varme fase af kvantemekanikkens oprindelse, er et af de mest fascinerende emner for videnskabshistorikere. Denne korte artikel fortæller historien om den tidlige kvantemekanik og om vores forsøg på at forstå, hvordan en af de mest indflydelsesrige forandringer i fysikernes opfattelse af verden kom til at ske.
