Kvant nr. 1 fra 2012
Information om bladet
Nyhedsektionen fra dette nummer
Download PDF
Klik på billedet for større version.
Download PDF
Artikler
1. Indhold
Kvant
Indhold
2. SI-systemet under revision
Finn Berg Rasmussen
SI-systemet under revision
Måleteknikkens udvikling har efterhånden ført til, at en del naturkonstanter nu kan måles med bedre nøjagtighed og reproducerbarhed, end de tilsvarende enheder i SI-systemet kan realiseres. I den situation vil det være formålstjenligt at omdefinere enhederne med udgangspunkt i naturkonstanterne. Det er en filosofi, der om nogle år kan ventes at føre til nye definitioner af fire af SI-systemets grundenheder: kilogram, ampère, kelvin og mol.
Måleteknikkens udvikling har efterhånden ført til, at en del naturkonstanter nu kan måles med bedre nøjagtighed og reproducerbarhed, end de tilsvarende enheder i SI-systemet kan realiseres. I den situation vil det være formålstjenligt at omdefinere enhederne med udgangspunkt i naturkonstanterne. Det er en filosofi, der om nogle år kan ventes at føre til nye definitioner af fire af SI-systemets grundenheder: kilogram, ampère, kelvin og mol.
3. Universets begyndelse
Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing
Universets begyndelse
Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets skabelse men om Universets udvikling, og teorien siger ikke, at Universets ekspansion er resultat af en eksplosion. Universet begyndte sin ekspansion ved Big Bang som beskrevet af George Gamow og medarbejdere i 1948. Men de forudsagde ikke klart eksistensen af den kosmiske baggrundsstråling af mikrobølger, der først blev opdaget i 1965 af Penzias og Wilson. Dette forløb er emnet for denne artikel, der også beskriver den kosmiske horisont og Universets videre udvikling i de forløbne 13.700 millioner år.
Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets skabelse men om Universets udvikling, og teorien siger ikke, at Universets ekspansion er resultat af en eksplosion. Universet begyndte sin ekspansion ved Big Bang som beskrevet af George Gamow og medarbejdere i 1948. Men de forudsagde ikke klart eksistensen af den kosmiske baggrundsstråling af mikrobølger, der først blev opdaget i 1965 af Penzias og Wilson. Dette forløb er emnet for denne artikel, der også beskriver den kosmiske horisont og Universets videre udvikling i de forløbne 13.700 millioner år.
4. Atacama Large Millimeter Array – en ny æra i udforskningen af galakser
Thomas R. Greve
Atacama Large Millimeter Array – en ny æra i udforskningen af galakser
Den tidsalder hvor de første stjerner og galakser blev dannet, omkring et par hundrede millioner år efter big bang, er én af de dårligst forståede tidsaldre i Universets historie. Det næste store gennembrud i vores forståelse af disse tidlige galakser vil komme fra ALMA - en stor park af radioteleskoper i den chilenske ørken - som er designet til, at observere gas og støv i galakser. ALMA er netop begyndt at indsamle de første data og det vil, i de kommende år, føre til en sand revolution i vores forståelse af én af Universets mørkeste tidsaldre.
Den tidsalder hvor de første stjerner og galakser blev dannet, omkring et par hundrede millioner år efter big bang, er én af de dårligst forståede tidsaldre i Universets historie. Det næste store gennembrud i vores forståelse af disse tidlige galakser vil komme fra ALMA - en stor park af radioteleskoper i den chilenske ørken - som er designet til, at observere gas og støv i galakser. ALMA er netop begyndt at indsamle de første data og det vil, i de kommende år, føre til en sand revolution i vores forståelse af én af Universets mørkeste tidsaldre.
5. Venuspassagen den 6. juni
Michael Quaade
Venuspassagen den 6. juni
I disse måneder ses planeten Venus klart lysede højt på sydvesthimlen allerede inden det bliver helt mørkt. Den nærmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, så den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i løbet af nogle få timer bevæger sig forbi solskiven.
I disse måneder ses planeten Venus klart lysede højt på sydvesthimlen allerede inden det bliver helt mørkt. Den nærmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, så den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i løbet af nogle få timer bevæger sig forbi solskiven.
6. Jordens mærkelige følgesvende - opdagelsen af Jordens første trojanske asteroide
Tobias Cornelius Hinse og René Michelsen
Jordens mærkelige følgesvende - opdagelsen af Jordens første trojanske asteroide
Blandt Solsystemets utallige asteroider, findes der nogle, der er løst bundne til planeterne via Lagrange-punkterne. For nylig blev det opdaget, at også Jorden har sin egen følgesvend. I denne artikel gives baggrunden til forståelsen af den komplicerede dynamik, og forskellige virkelige eksempler på nogle af Jordens mærkelige følgesvende.
Blandt Solsystemets utallige asteroider, findes der nogle, der er løst bundne til planeterne via Lagrange-punkterne. For nylig blev det opdaget, at også Jorden har sin egen følgesvend. I denne artikel gives baggrunden til forståelsen af den komplicerede dynamik, og forskellige virkelige eksempler på nogle af Jordens mærkelige følgesvende.
7. Dansk Fysisk Selskab - Årsmøde den 19.-20. juni
DFS
Dansk Fysisk Selskab - Årsmøde den 19.-20. juni
8. Netværk for Kvinder i Fysiks årsmøde den 18. juni og KIF-prisen 2012
KIF
Netværk for Kvinder i Fysiks årsmøde den 18. juni og KIF-prisen 2012
9. Foreningsnyt - foredrag i foråret
Foreningerne
Foreningsnyt - foredrag i foråret
10. Relativistisk bordtennis og neutronabsorption - breddeopgaver 47 og 48 med didaktisk kommentar
Jens Højgaard Jensen
Relativistisk bordtennis og neutronabsorption - breddeopgaver 47 og 48 med didaktisk kommentar
11. Aktuelle bøger
Anja Skaar Jacobsen, Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Aktuelle bøger
Anmeldelse af H.C. Ørsteds rejsebreve, Ole Rømer - I kongens og videnskabens tjeneste og Vores kosmiske forbindelse - Himlen set fra Jorden.
Anmeldelse af H.C. Ørsteds rejsebreve, Ole Rømer - I kongens og videnskabens tjeneste og Vores kosmiske forbindelse - Himlen set fra Jorden.
12. Forskernes smukke billeder
John Rosendal Nielsen
Forskernes smukke billeder
