SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-3-forside.jpgHvor er den videnskabspolitiske debat? (Download 351.17 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Claus Emmeche
Artiklen argumenterer for behovet for at unders√łge og debattere de udfordringer, videnskaberne stilles overfor med de aktuelle √¶ndringer i financiering, organisering og styring af forskningen i Danmark. Som bidrag hertil pr√¶senteres et nyt debatforum i form af en blog.
kv-2007-3-forside.jpgFra Aristoteles til Newton - Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie (Download 1.07 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Carl Henrik Koch
"Der foregik ikke en naturvidenskabelig revolution, og dette er en bog om den", skrev videnskabshistorikeren Steven Shapin i "The Scientific Revolution" fra 1996. Selve betegnelsen "den naturvidenskabelige revolution" er n√¶ppe mere end 75 √•r gammel, og siden den blev indf√łrt har der v√¶ret diskussion om, hvorvidt der virkelig foregik en naturvidenskabelig revolution i det 17. √•rhundrede, eller der blot er tale om en myte. I artiklen tages sp√łrgsm√•let op til en fornyet dr√łftelse.
kv-2007-3-forside.jpgVidenskab versus politisk korrekthed - 374 år efter Galileos domfældelse (Download 311.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Niels H√łiby
Artiklen er baseret på foredraget: Science versus political correctness - 374 years after the Galileo trial. Dissensus. Conference on Research, Politics, Money and Journalism. Copenhagen, Denmark, 1-6-2007.
kv-2007-3-forside.jpgFysisk matematik? (Download 195.78 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Mogens Esrom Larsen
Matematikken blev fordrevet fra fysikken i nyere tid, så vi nu ser de to fag som parallelle. Matematikeren laver sine modeller, som fysikeren sammenligner med sin virkelighed, - så må den ligne eller ej! Men sådan har det ikke altid været. Fagene var engang flettet tæt sammen!
kv-2008-2-forside.jpgForskernes rapportering (Download 109.26 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Sven Munk
Forskning og formidling af resultater er i dette √•rti under hastig forandring. Antallet af forskere vokser i hele verden og dermed bliver m√¶ngden af publiceret materiale ogs√• st√łrre. Der er behov for nye m√•der at l√łse den opgave, som i mere end 200 √•r har v√¶ret klaret med b√łger og tidsskrifter.
kv-2008-4-forside.jpgGalileo Galilei (Download 620.85 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Marie-Louise Hammer
1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei.
kv-2009-1-forside.jpgMultiverset - videnskab eller metafysik? (Download 316.88 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Helge Kragh
Diskussioner af grundlagsproblemer af virkelig fundamental karakter er sjældne i de fysiske videnskaber, der hviler på alment accepterede idéer om, hvornår teorier og påstande har videnskabelig karakter. En grundlæggende fysisk teori kan kritiseres for at være dårlig eller utilstrækkelig, men kun i sjældne tilfælde vil der rejses tvivl om dens videnskabelige legitimitet, dvs. hvorvidt den overhovedet er videnskabelig. Et sådant tilfælde diskuteres for tiden af fysikere og astronomer i forbindelse med en populær kosmologisk teori om 'mange universer'. Er der tale om et paradigmeskift i fysikken, eller blot om metafysik forklædt som videnskab?
kv-2009-4-forside.jpgLeonardo da Vinci - kunstner og videnskabsmand (Download 3.5 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol p√• Ren√¶ssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medf√łrte en sprudlende kreativitet og √•ndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik h√•nd i h√•nd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn p√• naturen, som vi i dag kan l√¶re meget af, men han var ogs√• fuld af mods√¶tninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler p√•, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.
kv-2010-4-forside.jpgFysisk eskatologi - Universet og det evige liv (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Helge Kragh
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. If√łlge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok s√• v√¶sentlig som fortiden, is√¶r hvis fremtidsscenarierne omfatter livets sk√¶bne. Vil intelligent liv v√¶re en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, m√•ske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsomr√•de, kaldet 'fysisk eskatologi', besk√¶ftiger sig med disse sp√łrgsm√•l.
kv-2011-1-forside.jpgOpdagelsen af atomkernen: Et 100-årsjubilæum (Download 1.29 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Helge Kragh
Det engelske fysiktidsskrift Philosophical Magazine indeholdt i maj 1911 en artikel om spredning af alfa- og betapartikler, hvori Rutherford argumenterede for en ny opfattelse af atomets struktur. Hans p√•visning af atomkernen for 100 √•r siden er en milep√¶l i fysikkens historie, ogs√• selv om den ikke straks vakte interesse. Dette skyldtes is√¶r at elektronsystemet var uden for teoriens r√¶kkevidde, hvorfor dens forklaringskraft var meget begr√¶nset. Men i l√łbet af et par √•r blev der r√•det bod herp√•, nemlig da Rutherfords kerneatom blev til Bohr-Rutherford-atommodellen.
kv-2011-2-forside.jpgAspekter af liv, information, virkelighed og fysik (Download 142.87 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Steen Rasmussen
I denne artikel diskuteres nogle grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l, som uundg√•eligt opst√•r i vores fors√łg p√• at forst√•, hvad liv er. Det er overraskende, at disse fors√łg konfronterer os med b√•de grundlagsproblemer i fysik og med filosofiske sp√łrgsm√•l om definition af virkeligheden.
kv-2011-3-forside.jpgKvantekontroversen mellem Léon Rosenfeld og David Bohm i 1950'erne (Download 450.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Anja Skaar Jacobsen
Artiklen belyser nogle af de videnskabsteoretiske og filosofiske argumenter, der blev fremf√łrt i kvantekontroversen mellem David Bohm og L√©on Rosenfeld i 1950‚Äôerne. Kontroversen, der var foranlediget af Bohms nye skjultvariabel- fortolkning af kvantemekanikken fra 1952, ses i sammenh√¶ng med den politisk-ideologiske ramme, der karakteriserede den tidlige kolde krig p√• den yderste venstrefl√łj.
kv-2011-4-forside.jpgH√•nd og √•nd i Ole R√łmers mekaniske astronomi (Download 890.23 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Karin Tybjerg
R√łmers videnskabelige arbejde er pr√¶get af en utrolig sp√¶ndvidde mellem opdagelser af stor teoretisk betydning og h√•ndgribelige tekniske l√łsninger p√• praktiske problemer. Forholdet mellem videnskab og praktik portr√¶tteres til tider som mods√¶tningsfyldt hos R√łmer, men skal her i stedet ses som en produktiv dynamik, hvor sansbarheden, h√•ndgribeligheden og mekanikken er en kreativ drivkraft for R√łmer og udg√łr den astronomiske videns fundament.
kv-2012-3-forside.jpgESO og dansk astronomi gennem 50 år (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Johannes Andersen
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder s√•ledes 50 √•r i disse dage. ESOs vej fra dr√łm via blindgyder til succes og positionen som klodens f√łrende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede form√•en og meldte sig fuldt p√• den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu g√łr sig g√¶ldende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
kv-2012-3-forside.jpgLogicomix - eller jagten på sandhed (Download 325.04 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Mogens Esrom Larsen
Anmeldelse af en tegneserie om logikkens historie, med matematiske kommentarer.
kv-2013-1-forside.jpgKorrespondensprincippet - Bohrs tryllestav (Download 1.02 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Helge Kragh
I Niels Bohrs udvikling af kvante- og atomteorien spillede generelle principper en vigtig rolle. Fra omkring 1918 var korrespondensprincippet ledestjernen for den videre udvikling. Dette ber√łmte princip, der var Bohrs i en n√¶sten personlig forstand, kan forst√•s p√• flere m√•der. Uanset dets nuv√¶rende status, s√• er dets historiske betydning uomtvistelig.
kv-2013-1-forside.jpgKvantemekanikkens f√łdsel (Download 927.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Per Hedegård
Kvantemekanikken bliver hverken undfanget eller f√łdt i l√łbet af 9 m√•neder. Man kan med nogen ret sige, at det derimod skete i l√łbet af en lang udvikling, der startede med Thomsons opdagelse af elektronen i 1897 og sluttede med Diracs ligning og Paulings beskrivelse af den kemiske binding omkring 1930. Pr√¶cist midt i denne periode ligger Niels Bohr's afg√łrende kvante-baserede beskrivelse af brintatomet.
kv-2013-1-forside.jpgBohr vs. Einstein: Fortolkninger af kvantemekanikken (Download 777.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Christian K. Andersen og Andrew C.J. Wade
Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske model for atomet, har fysikere diskuteret, hvordan kvantemekanikken skal fortolkes. Specielt aktive i denne diskussion var Bohr og Einstein, som havde modstridende opfattelser af, hvordan kvantemekanikken skulle forst√•s. Kan katte v√¶re b√•de levende og d√łde p√• samme tid? Kan vi teleportere partikler mellem M√•nen og Jorden? Disse sp√łrgsm√•l, og mange flere, fors√łgte Bohr og Einstein at besvare, og det vil vi ligeledes i denne artikel.
kv-2013-2-forside.jpgHorologion i Athen (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
kv-2013-2-forside.jpgNewtons verden (Download 147.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Carl Henrik Koch
Isaac Newton er ber√łmt for sine bidrag til fysik og matematik, men naturvidenskaben fyldte kun en mindre del af Newtons tid. Han var et rigt facetteret menneske og hans interesser omfattede is√¶r alkymi og teologi. Hans mange aktiviteter - herunder fysikken - m√• ses som bidrag til at begrunde det religi√łse verdensbillede, som han delte med sine samtidige.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohr Arkivets bidrag til fejring af Bohr-året (Download 123.31 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Finn Aaserud
Der er mange arrangementer og begivenheder i Danmark og udlandet, der markerer 100-√•ret for Bohrs atommodel. Niels Bohr Arkivet st√•r for, eller er engageret i, nogle af disse begivenheder. Arkivets st√łrste indsats var en videnskabshistorisk konference i midten juni. I efter√•ret afholdes flere konferencer og en filmfestival og der er udgivet flere b√łger.
kv-2013-3-forside.jpgTre gange Bohr (Download 332.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Anja Skaar Jacobsen
2013 er hundrede√•ret for publiceringen af Niels Bohrs ber√łmte trilogi, ''On the constitution of atoms and molecules'', hvori han for f√łrste gang pr√¶senterede sin model for atomets struktur - et arbejde der, sammen med videreudviklingen af det, indbragte ham Nobelprisen i fysik i 1922. Det fejres med en genoptrykning af trilogien og en hel r√¶kke nye, sp√¶ndende publikationer om Bohr og hans atommodel. Her omtales √©n dansk og to engelske b√łger.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohr og Ris√ł (Download 592.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
J√łrgen Kjems
Niels Bohr spillede en afg√łrende rolle i etableringen af Atomenergikommissionen og Forskningscenter Ris√ł. I et hektisk forl√łb fra efter√•ret 1954 til december 1955 blev der skabt politisk opbakning til dannelsen af en atomenergikommission med Niels Bohr som formand og til opf√łrelsen af Forskningscenter Ris√ł med tre forskningsreaktorer. En sammenligning med tilblivelsen af nyere forskningsfaciliteter som ESRF og ESS viser, at nutidens beslutningstagere kunne l√¶re af den omhu, hast og effektivitet, hvormed Niels Bohr og hans samtidige byggede Ris√ł.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur (Download 608.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Reidun Reistr√łm
2013 markerer 100 √•rs jubileum for Niels Bohrs kvanteteori for atomet. I denne artikkelen f√łlger vi Bohr fra han reiser til Cambridge for √• studere metallenes elektronteori under ledelse av Thomson til han i mars 1913 sender f√łrste kapittel av trilogien ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' til Rutherford for gjennomlesning. Denne artikkelen er tidligere publisert i det norske tidsskrift Fra Fysikkens Verden nr. 2, 2013.
kv-2013-3-forside.jpgForsinket referee report om ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' (Download 333.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Tomas Bohr og Benny Lautrup
Da Niels Bohr indsendte sin historiske artikel til Philosophical Magazine i 1913 var det ikke almindeligt med anonyme bed√łmmelser ligesom i dag. Artiklens to forfattere har med 100 √•rs forsinkelse l√¶st artiklen grundigt og gennemg√•et Bohrs argumentation kritisk.
kv-2013-3-forside.jpgKomplementaritetsprincippet anvendt i statskundskab (Download 309.08 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
I midten af 1980'erne unders√łgte professor Erik Rasmussen om man kunne anvende Bohrs komplementaritetsprincip til at skabe klarhed over nogle af de grundl√¶ggende problemer indenfor faget statskundskab. Selvom eftertiden ikke har fulgt op p√• hans initiativ, f√łrte det til nogle originale id√©er, som han blandt andet udgav p√• bogform i 1987.
kv-2013-4-forside.jpgVidenskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenes√¶tte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige b√łger og overalt p√• hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas f√łrende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans m√¶cen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig is√¶r om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og k√¶rlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans s√łster Sophies k√¶rlighed til alkymisten Erik Lange.
kv-2013-4-forside.jpg√ėrsted og Andersen og guldalderens naturfilosofi (Download 185.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Knud Bjarne Gjesing
Da Georg Brandes i 1871 introducerede naturalismen i dansk √•ndsliv, skete det med hyppige henvisninger til moderne naturvidenskab og teknologi. Men ogs√• i den foreg√•ende Guldalder blev naturvidenskab og teknologi hyldet af mange - herunder H.C. √ėrsted og H.C. Andersen, der desuden var forbundet af et varmt personligt venskab. Begge s√• frem til en omfattende anskuelse, der ville forbinde kunst, religion og videnskab. Den videnskabelige og filosofiske udvikling anf√¶gtede dog til tider H.C. Andersens tro p√• denne optimistiske vision.
kv-2013-4-forside.jpgBohr-atomet i populær indbinding (Download 820.11 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt st√łrstedelen af illustrationerne vise atomet best√•ende af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en r√¶kke planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag s√• udbredt p√• nettet og i l√¶reb√łger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at v√¶re et fejlagtigt billede af atomet, har den ogs√• vist sig at v√¶re s√¶rdeles levedygtig. Modellens popul√¶re levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.
kv-2014-1-forside.jpg283 bud på Bohr (Download 508.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Lars Green Dall, Katrine Minddal og Emma S√łrgaard
Sidste √•r blev hundrede√•ret for Niels Bohrs atommodel markeret i b√•de ind- og udland. P√• Statens Naturhistoriske Museum udskrev vi til √¶re for Bohr og hans atommodel en essaykonkurrence for gymnasieelever. De 283 indkomne essays udg√łr et tankev√¶kkende vidnesbyrd om de tanker og f√łlelser, som emnet ‚ÄúNiels Bohr‚ÄĚ v√¶kker i danske gymnasieelever anno 2013, og museet har derfor indg√•et aftale med Niels Bohr Arkivet om at overdrage elevernes essays til arkivet ‚Äď og til fremtiden.
kv-2014-2-forside.jpgTemanummer om CERN (Download 258.96 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
B√łrge Svane Nielsen
Den 29. september er der inviteret til f√łdselsdagsfest p√• det europ√¶iske forskningscenter for partikelfysik, CERN, p√• gr√¶nsen mellem Schweiz og Frankrig. Organisationen bag CERN fylder 60 √•r. Det fejres ved at indbyde statsoverhoveder fra alle medlemslandene og ved i l√łbet af √•ret at lave en r√¶kke arrangementer rundt omkring i Europa. Dette nummer af KVANT er med en r√¶kke artikler med relation til CERN og partikelfysik et bidrag til festen.
kv-2014-2-forside.jpgCERN bliver 60 år (Download 2.25 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Peter H. Hansen
CERN st√•r for Conseil Europ√©en pour la Recherche Nucl√©aire. Organisationen blev officielt indviet med en traktat mellem 11 europ√¶iske lande, heriblandt Danmark, i 1954 og har s√•ledes rund f√łdselsdag i 2014. Traktaten siger blandt andet at organisationen skal tilvejebringe europ√¶isk samarbejde i kerneforskning af ren videnskabelig og fundamental karakter, og at forskningen skal v√¶re offentligt tilg√¶ngelig og fremme europ√¶isk samarbejde.
kv-2014-4-forside.jpgOle R√łmer og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution (Download 1.95 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Mads P. Macholm
Den danske videnskabsmand og kongelige administrator Ole R√łmer (1644-1710) levede i en tid med store brydninger i Europa. 1600-tallet er √•rhundredet for religi√łse stridigheder mellem katolikker og reformerte, enev√¶ldens indf√łrelse og konsolidering, og ikke mindst den naturvidenskabelige revolution. Var Ole R√łmer en del af den naturvidenskabelige revolution? Og kan vi komme t√¶ttere p√• videnskabsmanden Ole R√łmer, ved at se ham i lyset af denne store omv√¶ltning i menneskelig t√¶nkning og videnskabelig praksis?
kv-2014-4-forside.jpgHansen og Månen (Download 1.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
René Michelsen
Med udgangspunkt i Danmark blev Peter Andreas Hansen (1795-1874) en af 1800-tallets vigtigste astronomer. Gennem næsten 50 år arbejdede han i Gotha og hans bidrag indenfor instrumentudvikling, gradmåling og landmåling var dengang legendariske. Det var dog hans matematiske snilde og ikke mindst teoretiske beregninger af Månens bevægelse, der særligt overleverer mindet om ham til vores tid. Vi skal her se nærmere på Hansens liv og arbejdsvilkår, og i detaljen dykke ned i, hvorfor Hansen og Månen sammen blev så skelsættende.
kv-2014-4-forside.jpgEinsteins odyssé: Fra speciel til almen relativitetsteori (Download 1.14 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Helge Kragh
I november 1915 kunne Einstein efter mange √•rs intenst arbejde freml√¶gge den endelige version af sin nye teori for tyngdekraften, der markerer et af videnskabens absolutte h√łjdepunkter. Processen fra den specielle til den generelle teori var h√•rd, til tider n√¶sten en mental tortur. Lad os f√łlge Einstein p√• hans rejse til den teori, der snart fylder 100 √•r.
kv-2015-1-forside.jpgAt genskabe middelalderens opfindelser (Download 1.33 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Kåre Johannessen
Teknologi er normalt ikke noget, vi i s√¶rlig h√łj grad forbinder med en fjern fortid. I de fleste menneskers optik er teknologi noget, der i udpr√¶get grad h√łrer den moderne verden til - biler, motorer, elektronik osv. For st√łrstedelen af os er teknologi noget, der kan f√łlges tilbage til den industrielle revolution i England i starten af det 19. √•rhundrede... men s√• heller ikke l√¶ngere, som bl.a. arbejde ved Middelaldercentret i Nyk√łbing F viser.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solform√łrkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. N√•r man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det n√¶stbedste, at finde tegninger og beretninger om f√¶nomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solform√łrkelse var speciel ved, at det var f√łrste gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.
kv-2015-2-forside.jpgEmilie du Ch√Ętelet - en kvindelig fysiker fra 1700-tallet (Download 409.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Else H√łyrup
Emilie du Ch√Ętelet (1706-1749) var en fransk fysiker i Oplysningstiden. Hun er i dag mest kendt for sin overs√¶ttelse til fransk af Newtons Principia. Men hun var ogs√• en pioner, der i samspil med andre fysikere, fors√łgte at afklare begrebet energi. Ogs√• dette kan v√¶kke interesse i dag. Desuden var hun en brobygger, ja, den eneste i samtiden, som fors√łgte at forene de to stridende grupper indenfor matematik og fysik: Tilh√¶ngerne af Newton og tilh√¶ngerne af Leibniz.
kv-2015-4-forside.jpgGenerel relativitet: Træk af udviklingen 1920-1979 (Download 361.62 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Helge Kragh
Med Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 startede et nyt kapitel i fysikkens historie. Men allerede 10 √•r senere forekom det, at teorien befandt sig i et d√łdvande. F√łrst i 1950'erne oplevede den noget slumrende teori en genf√łdsel, og siden da er dens betydning stedse vokset.
kv-2016-1-forside.jpgEmmy Noether og fysikkens bevarelseslove (Download 303.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Else H√łyrup
Ligesom alle fysikere kender navnet Albert Einstein, kender alle matematikere navnet Emmy Noether. Men at Noether ogs√• var en stor teoretisk fysiker, kommer nok som en overraskelse for mange matematikere og en del fysikere. Amalie Emmy Noether (1882-1935) var en tysk matematiker og fysiker, som revolutionerede den matematiske disciplin algebra i sin levetid. Hun var hovedkraften bag skabelsen af den abstrakte algebra. Men nu, mange √•r efter hendes d√łd, betragtes hun ogs√• blandt mange fysikere som en person, der revolutionerede fysikkens grundlag. Det er is√¶r partikelfysikere, som er blevet begejstrede over Noethers resultater.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!