SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man p√• M√•nen lige efter Nym√•ne kan man se den m√łrke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. M√•ler man intensiteten af jordskinnet kan man l√¶re noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2008-2-forside.jpgEn sandstorm set fra rummet (Download 565.9 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Sandstorm over Sahara optaget med ESAs Envisat sattellit (ESA).
kv-2009-3-forside.jpgIstiden sluttede ekstremt hurtigt (Download 3.27 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Dorthe Dahl-Jensen
Istiden sluttede brat for 11.704 √•r siden, hvor den atmosf√¶riske cirkulation p√• hele den nordlige halvkugle √¶ndrede sig fra det ene √•r til det n√¶ste. Blot 50 √•r senere var klimaet blevet 10 grader varmere i Gr√łnland. Det viser nye analyser af en iskerne, som er udboret i Indlandsisen.
kv-2010-2-forside.jpgLysende natskyer og deres afsl√łringer af den √łvre atmosf√¶res dynamik og link til globale √¶ndringerFindes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Kim Nielsen og Poul Flyvholm Jensen
Lysende natskyer [p√• engelsk: noctilucent clouds (NLCs) eller polar mesospheric clouds (PMCs)] er blandt de mest fascinerende f√¶nomener man kan observere i naturen. For de fleste folkef√¶rd er disse skyer ukendte da de normalt kun forekommer p√• forholdsvis h√łje breddegrader s√•som over Skandinavien. Derudover dannes de som regel kun i sommerm√•nederne og kr√¶ver specielle forhold for at kunne observeres med det blotte √łje. Det er derfor kun naturligt at de mange steder bliver omtalt som mystiske lysende natskyer.
kv-2010-2-forside.jpgOm klimamodeller og satellitmålinger (Download 1.67 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Jens Ulrik Andersen
I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central rolle. Set i lyset af de dramatiske naturlige klimavariationer, is√¶r ved afslutningen af sidste istid for ca. 12.000 ˚ar siden, men ogs√• i den senere vekslen mellem varme og kolde perioder, er den globale opvarmning p√• knap en grad i det sidste √•rhundrede hverken us√¶dvanlig eller foruroligende. Det er klimamodellernes sammenk√¶dning af denne opvarmning med udledningen af drivhusgasser, is√¶r CO2, og deres fremskrivning af opvarmningen i det kommende √•rhundrede, der v√¶kker bekymring. Det kan forudses at atmosf√¶rens indhold af CO2 vil blive fordoblet, og FN‚Äôs klimapanel, IPCC, angiver i den seneste vurdering (AR4 i 2007) omkring 3 grader C som det bedste bud p√• den medf√łlgende globale temperaturstigning.
kv-2011-1-forside.jpgEn glaciologisk begivenhed (Download 1.94 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Preben Gudmandsen
En lille notits i danske aviser i begyndelsen af august m√•ned 2010 omtalte, at Petermann Gletscher i nordvest Gr√łnland kalvede med en √ł af is p√• st√łrrelse med √łen M√łen. Vi skal i denne artikel se p√• hvilken betydning denne glaciologiske begivenhed har.
kv-2011-2-forside.jpgLivet, Solen og landet - jagten på Jordens tidligste liv (Download 670.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Minik Rosing
Livet har udviklet sig p√• Jorden i mere end 3.700 millioner √•r. De √¶ldste spor af livet findes i sedimenter fra Isua i Vestgr√łnland og viser, at livet allerede p√• det tidspunkt var forholdvis avanceret, og sandsynligvis istand til at benytte solenergi til fotosyntese. Fotosyntese g√łr organismer i stand til til at gribe ind i Jordens geokemiske kredsl√łb og derved p√•virke Jordens geologiske udviklling. Der er gode argumenter for, at dannelsen af Jordens kontinenter er en konsekvens af udviklingen af fotosyntese i Jordens tidlige mikrobielle √łkosystemer.
kv-2011-2-forside.jpgVand og livsbetingelser på Mars (Download 1.23 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Christine S. Hvidberg
Forekomst af flydende vand menes at v√¶re afg√łrende for at finde spor af liv udenfor Jorden. Mars er i dag kold og st√łvet, tilsyneladende uden spor af liv. Men der er spor af flydende vand og dramatiske klima√¶ndringer gennem godt 4 mia. √•r i Mars' geologiske historie. Tilsyneladende var betingelserne for liv engang opfyldt p√• Mars' overflade.
kv-2011-4-forside.jpgSolaktivitet og klimaændringer (Download 1.54 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solpletter er et tydeligt tegn p√• Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde √•r. Det har ogs√• i mange √•r v√¶ret klart, at der er sammenh√¶ng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er f√łrst nu ved at afd√¶kke den fysiske mekanisme bag sammenh√¶nget.
kv-2014-1-forside.jpgLysende natskyer (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Jesper Gr√łnne
Er lysende natskyer et tegn p√• igangv√¶rende klima√¶ndringer? Hvordan opst√•r vanddamp s√• h√łjt i mesosf√¶ren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer s√• h√łj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 √•r? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foreg√•r i og omkring mesosf√¶ren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adf√¶rd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra l√łst endnu, men forskerne arbejder p√• sagen.
kv-2014-2-forside.jpgJordskælvsrisiko i Danmark? - forslag til fremtidige studier (Download 2.35 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
S√łren Gregersen
Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der sm√• jordsk√¶lv uden sammenh√¶ng til den lokale geologi, og vi m√• sk√łnne, at der kun vil ske sm√• til moderate jordsk√¶lv inden for overskuelig fremtid. Ved jordsk√¶lvsstudierne har hver af de tre videnskabelige discipliner seismologi, geologi og geod√¶si forskellige styrker og svagheder i tidshorisont, n√łjagtighed og entydighed. Disse b√łr samarbejdes endnu mere end i dag. Det giver anledning til de 6 nedenst√•ende umiddelbare forslag til forbedret bed√łmmelse of jordsk√¶lvsrisiko. Ud fra eksisterende oplysninger ser det ud til, at der ikke er bestemte geologiske zoner, hvor jordsk√¶lvene sker. Dette b√łr verificeres eller falsificeres.
kv-2015-2-forside.jpgLyse nætter (Download 507.94 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.
kv-2015-3-forside.jpgKlimaforandringer set gennem FN’s klimapanels 5. hovedrapport (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Jens Hesselbjerg Christensen
''Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950'erne er mange af de observerede √¶ndringer uden fortilf√¶lde over √•rtier og helt op til √•rtusinder. Atmosf√¶ren og havene er blevet varmere, m√¶ngderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser er √łget. Menneskets indflydelse p√• klimasystemet er tydelig. Dette fremg√•r klart af de stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosf√¶ren, den positive str√•lingsp√•virkning, den observerede opvarmning og forst√•elsen af klimasystemet. Kumulative udledninger af CO2 er i h√łj grad bestemmende for den gennemsnitlige globale overfladeopvarmning i det sene 21. √•rhundrede og derefter. De fleste aspekter af klimaforandringerne vil vare ved i mange √•rhundreder, selvom udledningen af CO2 standses. Dette medf√łrer betydelige, uundg√•elige klimaforandringer over flere √•rhundreder, skabt af tidligere, nuv√¶rende og fremtidige udledninger af CO2.'' [FN's klimapanel 2013]
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to √•r siden, den 22. november 2013, sendte Det europ√¶iske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsl√łb i forskellige baner omkring Jorden. M√•let med missionen er at opn√• de hidtil bedste m√•linger af Jordens magnetfelt med henblik p√• at opn√• ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til pr√¶cis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foresl√•et og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!