SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-2-forside.jpgNeutroner og polymerer - Nanoteknologi (Download 787.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Martin E. Vigild og Kell Mortensen
Polymerer består af lange, kædeformede molekyler opbygget af et stort antal mindre molekyler, monomerer. Polymerer kan fremstilles, så de spontant selv-organiserer i domæner, der danner ordnede krystal-lignende strukturer med gitterlængde i nanometer-området. Småvinkel neutronspredning er blandt de væsentligste teknikker, som anvendes til at studere og forstå disse materialer.
kv-2007-2-forside.jpgBl√łde materialer studeret med sm√•vinkelspredning (Download 611.67 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kell Mortensen og Jan Skov Pedersen
Sm√•vinkelspredning af r√łntgen- (SAXS) og neutronstr√•ling (SANS) er blandt de v√¶sentligste teknikker til eksperimentelle strukturelle studier af bl√łde materialer, s√•som polymerer, biomolekyler og kolloider. De typiske dimensioner, som kan unders√łges med SAXS og SANS er fra 10 til 1000 √Ö, det vil sige indenfor nanometer skalaomr√•det. SAXS og SANS kan derimod ikke give information p√• atomar l√¶ngdeskala.
kv-2007-2-forside.jpgNeutron- og R√łntgenanalyse af drug delivery partikler (Download 840.95 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Lise Arleth
Hvis medicin kunne indgives kontrolleret i de organer, hvor der er brug for den, og p√• en m√•de s√• den ikke samtidig bliver spredt ud i de raske organer, ville det v√¶re muligt at behandle en lang r√¶kke sygdomme bedre og med f√¶rre bivirkninger. Der eksisterer f.eks. adskillige cellegifte, som har stort potentiale i forhold til kr√¶ftbehandling, men som man ikke t√łr bruge i praksis, fordi de har for store bivirkninger i de raske organer. Der forskes derfor intensivt i s√•kaldte "drug delivery" systemer. Det ideelle drug delivery system kan for eksempel v√¶re en lille kapsel, der holder medicinen indkapslet, s√• l√¶nge kapslen bev√¶ger sig rundt i blodbanerne, og f√łrst lukker medicinen ud n√•r den er kommet hen til den del af kroppen, hvor den skal virke. Denne artikel beskriver, hvordan en kombination af neutron- og r√łntgenstr√•ling kan benyttes, n√•r s√•danne partikler skal udvikles.
kv-2007-2-forside.jpgNeutronrefleksioner (Download 470.27 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Beate Kl√∂sgen og Kaspar Hewitt Klen√ł
"Olie er vandafvisende": de farverige overflader p√• vandpytter, giver synligt bevis for dette dagligdags f√¶nomen. P√• samme m√•de kan str√•ler af neutroner, i stedet for lysstr√•ler, bruges til at unders√łge egenskaberne af meget tynde overfladelag. I det f√łlgende vil vi fort√¶lle om princippet ved neutronrefleksioner, og give eksempler p√• deres anvendelse.
kv-2008-2-forside.jpgVandrensning med aquaporiner (Download 1.61 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Claus Helix Nielsen
Vandrensning og specielt fremstillingen af ultrarent vand er et hastigt voksende omr√•de af forskningen indenfor milj√łvenlig og b√¶redygtig udvikling. Den kombinerede effekt af svindende drikkevandsressourcer og et st√¶rkt stigende behov for ultrarent vand til fremstilling af nanoteknologiske produkter g√łr at vi st√•r overfor store teknologiske udfordringer i produktionen af rent vand p√• en s√• effektiv og energibesparende m√•de som muligt. Imidlertid har naturen selv et elegant bud p√• hvordan vand renses effektivt. Her belyses hvordan vi kan lade os inspirere af naturens vandrensning til at udvikle en ny og mere effektiv vandrensningsteknologi.
kv-2010-1-forside.jpgDen gode stemning II. √ėrets fysik og tonal musikalitet (Download 407.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Jens Ulrik Lefman
I forts√¶ttelse af 'Den gode stemning I' fra KVANT, december 2009, gennemg√•s tr√¶k af √łrets fysik og sammenh√¶ngen med vores opfattelse af toner og harmonier. Musikalitet beror bl.a. p√• √łrets evne til at Fourieropl√łse klange, men ny indsigt kan ogs√• opn√•s gennem forst√•elsen af den harmoniske forvr√¶ngning, som finder sted i mellem√łret. Dette vil jeg underbygge med beskrivelser af simple, mindre kendte fors√łg, der er lette at udf√łre.
kv-2011-1-forside.jpg'Japansk' viftestr√łmning og hvirveldannelse i en s√¶befilm (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Anders Andersen, Tomas Bohr, Teis Schnipper og Laust Toph√łj
Vi ved alle, at en papirvifte, der viftes fra side til side, fremkalder en luftstr√łm. Men hvordan dannes egentligt denne str√łmning? Hvordan ser den ud? G√•r str√łmningen altid 'udad' eller kan der opst√• et sug? Det var sp√łrgsm√•l som disse, der motiverede et eksperiment i vores laboratorium, hvor en af os (TS) lavede sit ph.d.-projekt om hvirveldannelse [1].
kv-2011-1-forside.jpgESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Kim Lefmann, Lise Arleth, Niels Bech Christensen, S√łren Pape M√łller, Stig Skelboe, og Peter Kj√¶r Willendrup
European Spallation Source (ESS) bliver en f√¶lles-Europ√¶isk forskningsfacilitet til unders√łgelse af materialer ved hj√¶lp af spredning af langsomme neutroner. Den vil blive meget (10-100 gange) mere effektiv end tilsvarende anl√¶g i Europa, Japan (J-PARC) og USA (SNS). Den vil derfor blive verdens f√łrende neutronfacilitet, som kan ventes brugt af 2000-4000 forskere hvert √•r inden for mange discipliner af teknik og naturvidenskab. En tegning af ESS faciliteten er vist p√• Figur 1.
kv-2011-2-forside.jpgTemanummer om liv og fysik (Download 269.58 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh

kv-2011-2-forside.jpgLiv som fysik (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Kim Sneppen
I denne artikel vil vi skitsere modellering og fysik knyttet til is√¶r biomolekyler, og hvordan disse sammen kan fungere som en levende celle. Vi skal kort gennemg√• nogle grundl√¶ggende begreber i levende systemer, med fokus p√• hvad der g√łr biologiske systemer s√• forskellige fra de systemer man normalt unders√łger i fysik.
kv-2011-2-forside.jpgAspekter af liv, information, virkelighed og fysik (Download 142.87 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Steen Rasmussen
I denne artikel diskuteres nogle grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l, som uundg√•eligt opst√•r i vores fors√łg p√• at forst√•, hvad liv er. Det er overraskende, at disse fors√łg konfronterer os med b√•de grundlagsproblemer i fysik og med filosofiske sp√łrgsm√•l om definition af virkeligheden.
kv-2011-2-forside.jpgNaturlove og muligheden for liv. Del 1 (Download 659.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Vi vil skitsere nogle principper og resultater i et omfattende projekt, der pr√łver at unders√łge sammenh√¶nge mellem muligheden for liv, som vi kender det, og fysikkens naturlove, som vi kan forestille os dem.
kv-2011-4-forside.jpgMolekylære motorer: Små systemer langt fra ligevægt (Download 495.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Natalia Golubeva
Inden i vores kroppe opererer de s√•kaldte molekyl√¶re motorer langt fra termodynamisk ligev√¶gt, hvor deres opf√łrsel p√• grund af deres lille st√łrrelse ultimativt er bestemt af termiske fluktuationer. Helt ny fysik er n√łdvendig for i detaljer at studere energiprocesser i disse sm√• biologiske maskiner.
kv-2015-3-forside.jpgKomplekse netværk (Download 961.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Vedran Sekara og Sune Lehmann
Vi er omgivet af netv√¶rk. Vores sociale forbindelse danner forskellige netv√¶rk: netv√¶rk af venner, kolleger, familier, eller seksuelle partnere. Vi kommunikerer via et v√¶ld af teknologiske netv√¶rk: vi kan ringe til hinanden, sende emails, skrive til hinanden via Facebook, eller sende Snaps. Infrastruktur-netv√¶rk leverer el, vand og varme til vores hjem, mens vi bev√¶ger os p√• transportnetv√¶rk som fx motorveje, busser, toge, eller fly. Vores biologi er ogs√• reguleret af netv√¶rk ‚Äď fx regulerer vores gener hinanden i et komplekst netv√¶rk - s√• n√•r et menneske f√•r kr√¶ft, kan det skyldes en ubalance i gen-regulations netv√¶rket. Givet den centrale rolle som netv√¶rk spiller henover hele vores verden, er forst√•elsen og en matematisk beskrivelse af netv√¶rk en af det 21. √•rhundredes vigtigste intellektuelle og videnskabelige udfordringer.
kv-2016-2-forside.jpgHospitalsfysik (Download 193.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Klaus Seiersen og Heidi S. R√łnde
I dette temanummer af KVANT sættes der fokus på fysikkens anvendelser i sundhedssektoren. KVANT har i samarbejde med ''Dansk Selskab for Medicinsk Fysik'' sammensat en række bidrag fra danske hospitalsfysikere, med eksempler på forskning og anvendelser samt dagbogsnotater, der tilsammen giver et indblik i dette vigtige felt.
kv-2016-2-forside.jpgAt være hospitalsfysiker (Download 326.64 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Claire Fynbo, Stine Groth-Pedersen og Lotte Stubkjær Fog
Hvad laver en hospitalsfysiker egentlig? Kan man v√¶re n√łrd og arbejde i sundhedssystemet samtidig? Er det sjovt at v√¶re hospitalsfysiker? I disse 3 dagbogsartikler - skrevet af tre hospitalsfysikere med meget forskellige grenspecialer (nuklearmedicin, diagnostik og str√•leterapi) og fra forskellige dele af Danmark - inviterer vi Jer indenfor i tre meget forskellige verdener.
kv-2016-2-forside.jpgRadiobiologi: Stråleterapiens alfabeta (Download 1.86 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Eva Sams√łe og Eva Ekas Wilken
Str√•lingsbiologi, eller radiobiologi, er l√¶ren om ioniserende str√•lings vekselvirkning med levende celler eller v√¶v. Faget omfavner s√•vel sygdomme og for√łget sygdomsrisiko for√•rsaget af str√•ling, som de fysiske, kemiske og biologiske tilstande der opst√•r n√•r ioniserende str√•ling tilf√łrer energi til levende v√¶v. Der er s√•ledes tale om et vidtsp√¶ndende omr√•de, der forener mange grene af natur- og l√¶gevidenskaben. I denne artikel vil vi koncentrere os om den ioniserende elektromagnetiske str√•ling, vi anvender til behandling af kr√¶ftpatienter.
kv-2016-2-forside.jpgDosimetri og kalibrering - det fysiske grundlag for stråleterapi (Download 942.06 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Claus E. Andersen
Absorberet dosis m√•lt i gray er udgangspunktet for at gennemf√łre en optimal str√•lebehandling af kr√¶ftpatienter. Denne artikel redeg√łr kort for det fysiske grundlag for s√•danne m√•linger samt for forskning og udvikling p√• en nyt laboratorium for medicinsk dosimetri, som DTU Nutech har oprettet p√• DTU‚Äôs Ris√ł campus ved Roskilde.
kv-2016-2-forside.jpgDual-Energy CT i diagnostisk radiologi (Download 204.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Benedikte Klærke
Med 850.000 skanninger hvert år i Danmark leverer CT-skannere livsvigtig information i forbindelse med diagnosticering og kontrol af patienter med en bred vifte af forskellige sygdomme. I de senere år er flere og flere specialfunktioner blevet implementeret, hvoraf én af dem er ''Dual-Energy CT'' (DECT). I forhold til en almindelig CT-skanning, kan man med DECT lave materialebestemmelse af kroppens forskellige væv, hvilket kan bruges til fx differentiering af plaktyper i kranspulsårerne.
kv-2016-2-forside.jpgMagnetisk Resonans billeddannelse i stråleterapien (Download 858.38 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
S√łren Haack
I 1984 blev den f√łrste magnetisk resonans (MR) scanner i Danmark installeret, doneret af Simon Spies. I dag er MR-scanneren et uundv√¶rligt diagnostisk apparatur p√• hospitalerne indenfor et utal af unders√łgelser og sygdomme.
kv-2016-2-forside.jpgNuklearmedicin - PET og nye sporstoffer (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Thomas Levin Klausen og S√łren Holm
I nuklearmedicin anvendes radioaktivt m√¶rkede sporstoffer som administreres til patienten typisk via indspr√łjtning i blod√•re, alternativt oralt eller via inhalation. Et sporstof, p√• engelsk kaldet tracer, er i nuklearmedicinsk sammenh√¶ng et radioaktivt nuklid (atomkerne) eller et radioaktivt m√¶rket molekyle der anvendes i s√• sm√• m√¶ngder, at den proces man √łnsker at f√łlge/belyse, ikke p√•virkes. Grundl√¶ggende udnytter man, at radioaktive og stabile isotoper af samme grundstof har identiske kemiske egenskaber, hvilket muligg√łr at man, ved at spore radioaktiviteten, kan f√łlge kemiske processer i kroppen. Da man registrerer signaler fra enkeltatomer, kan f√łlsomheden blive meget h√łj, og de stofm√¶ngder og koncentrationer der kan f√łlges, tilsvarende sm√• (pmol).
kv-2016-2-forside.jpgStrålebehandling med partikler (Download 1.53 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Christian Skou S√łndergaard
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) er under etablering ved universitetshospitalet i Aarhus med det form√•l at kunne tilbyde danske patienter kr√¶ftbehandling med protonbestr√•ling. I denne artikel introduceres lidt af den fysik, som g√łr str√•lebehandling med partikler attraktivt - men som ogs√• g√łr det til en teknologisk udfordrende disciplin.
kv-2017-2-forside.jpgProtonterapiens fysik - en kort udledning af Braggkurven og dens top (Download 800.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2017 (Bestil)
Pernille Br√¶mer-Jensen og Ulrik I. Uggerh√łj
Med den nært forestående kommissionering af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital, planlagt til oktober 2018, er det relevant med en simpel, men alligevel stort set retvisende, gennemgang af den såkaldte Bragg-kurve og dens top. Som yderligere motivation til en sådan gennemgang er et emne med arbejdstitlen ''Medicinsk fysik'' for tiden under overvejelse til brug for ''fysik i det 21. århundrede'' i gymnasieskolen fra 2018. I denne artikel gives en analytisk tilgang til energitabskurven for protoner op til deres endelige rækkevidde. Formålet er at give en kortfattet og overskuelig gennemgang af en tung, elektrisk ladet partikels indtrængning i stof med særlig vægt på aspekter relevante for partikelterapi.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!