SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-2-forside.jpgNeutroner udfritter nanopartikler (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Luise Theil Kuhn, Cathrine Frandsen og Christian R.H. Bahl
Mange forskere har i de seneste √•r unders√łgt egenskaber af materialer p√• nanometer-skala med forskelllige eksperimentelle teknikker. I denne artikel vil vi pr√¶sentere nogle af de svar vi har f√•et ved at "sp√łrge" magnetiske nanopartikler om deres egenskaber med neutronspredning.
kv-2007-2-forside.jpgGæsteatomer forbedrer termoelektriske materialer (Download 1.6 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Mogens Christensen og Bo B. Iversen
Termoelektriske materialer kan konvertere varme til elektrisk str√łm uden at forurene. Modsat bevirker en str√łm gennem et termoelektrisk modul en nedk√łling af modulets ene ende. Modulerne har ingen bev√¶gelige dele, er miniaturiserbare og ekstremt p√•lidelige i drift. Et kernepunkt i forbedringen af termoelektriske materialer er at minimere varmestr√łmmen - her kan g√¶steatomer i en √•ben v√¶rtstruktur g√łre en k√¶mpe forskel.
kv-2007-2-forside.jpgHvorfor findes der h√łj-temperatur superledning? (Download 397.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Niels Hessel Andersen og Per Hedegård
Superledning er et fascinerende f√¶nomen, hvor et materiale pludseligt mister al elektrisk modstand. De mest spektakul√¶re materialer er h√łj-temperatur superlederne, som egentlig burde v√¶re magnetiske isolatorer. Tusindvis af forskere har i de seneste to √•rtier fors√łgt at aflure disse stoffer deres hemmelighed, men problemet er stadig langt fra l√łst. Vi vil her fort√¶lle lidt om, hvad man ved og ikke ved om disse g√•defulde materialer; is√¶r hvad eksperimenter med neutronspredning kan fort√¶lle om sammenh√¶ngen mellem magnetisme og superledning.
kv-2007-2-forside.jpgKvantemagnetisme - en underlig fisk (Download 483.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Bech Christensen og Henrik M. R√łnnow
De skabninger, der bebor de dybe verdenshave, er v√¶sensforskellige fra dem fiskehandleren s√¶lger. De ekstreme betingelser, der hersker i 10 kilometers dybde kr√¶ver andre overlevelsesstrategier, end dem de lettere tilg√¶ngelige overfladefisk anvender. Inden for magnetisme kan ekstreme betingelser - n√¶rmere beskrevet nedenfor - tilsvarende give anledning til f√¶nomener, der adskiller sig kraftigt fra den klassiske ferromagnetisme, der blandt andet tillader os at s√¶tte huskesedlen fast p√• k√łleskabsd√łren. Man taler l√łst om kvantemagnetisme. I denne artikel vil vi kort introducere nogle af de fisk, man kan fange, hvis man smider fiskesn√łren i det kvantemagnetiske hav.
kv-2007-2-forside.jpgKvantetornadoer i superledere studeret med neutroner (Download 1010.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Asger B. Abrahamsen
Et fundamentalt sp√łrgsm√•l er, hvordan periodiske gitre p√•virkes af punkt-uorden, og vortexgitteret i superledere er et interessant modelsystem, da gitteret best√•r af r√łrformede superstr√łmhvirvler, som man kan √¶ndre t√¶theden af ved at √¶ndre det p√•trykte magnetfelt. Urenheder eller defekter i en superlederkrystal har tendens til at uordne vortexgitteret. Vi vil her illustrere hvordan det medf√łrer forskellige glasfaser, som kan studeres med sm√•vinkelneutronspredning. Fastholdelse af vortexgitteret p√• defekter har stor teknologisk betydning, da vortexlinier ellers bev√¶ger sig under p√•virkning af en str√łm og giver anledning til tab, hvormed superlederen f√•r en endelig elektrisk modstand. En teoretisk forudsigelse af, at den spredte neutron intensitet i Bragg glasfasen skal aftage, som en potensfunktion med afvigelsen fra optimal spredningsbetingelse, er blevet bekr√¶ftet eksperimentelt.
kv-2009-1-forside.jpgDiagnosticering af moderne solceller (Download 234.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Rand Andersen
Farvestofsolcellen, kendt som Dye-sensitized Solar Cell, DSC, er en relativ ny type solcelle, der kan fremstilles af billige materialer, og som p√• nuv√¶rende tidspunkt yder en effektivitet p√• 11 % i laboratoriefors√łg [1]. Farvestof solcellen blev udviklet af B. O'Reagan og M. Gr√§tzel og blev beskrevet for f√łrste gang i 1991 i tidsskriftet Nature [2]. Siden da har adskillige forskere og udviklere arbejdet intenst for at opn√• en dybdeg√•ende forst√•else af virkem√•den af denne moderne solcelle. I denne artikel skal vi se lidt p√• hvad farvestofsolceller kan bruges til, og vi skal se p√• hvordan man kan modellere solceller ved √¶kvivalente elektriske kredsl√łb.
kv-2010-1-forside.jpgMagnetiske nanopartikler (Download 548.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Steen M√łrup, Cathrine Frandsen og Mikkel Fougt Hansen
Magnetiske materialer har p√• adskillige m√•der spillet en afg√łrende rolle for udviklingen af vores civilisation. I √•rhundreder var kompasset en vigtig foruds√¶tning for udforskningen af jordkloden, og H.C. √ėrsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 dannede basis for produktion og anvendelse af elektricitet i stor skala. B√•ndoptageren, der blev opfundet af Valdemar Poulsen i 1900, var det f√łrste eksempel p√• magnetisk datalagring, og hans opfindelse blev essentiel for udviklingen af den moderne computerteknologi, som har f√łrt til fundamentale √¶ndringer af samfundet. Denne udvikling ville v√¶re ut√¶nkelig uden magnetiske materialer, fordi teknologien er baseret p√• datalagring i magnetiske nanopartikler, d.v.s. magnetiske partikler med dimensioner p√• nanometerskala. Magnetiske nanopartikler har desuden anvendelser i adskillige andre former for moderne teknologi, og de spiller ogs√• p√• flere m√•der en v√¶sentlig rolle i naturen [1].
kv-2012-2-forside.jpgSpontelektrika, eller faste stoffer overrasker stadig (Download 338.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
David Field i samarbejde med Oksana Plekan, Andrew Cassidy, Nykola Jones og Richard Balog
Meget st√¶rke elektriske felter kan opst√• i film af tilsyneladende helt almindelige kemikalier s√•som dinitrogenoxid og propan. Vi vil her beskrive, hvordan opdagelsen af dette uventede f√¶nomen fandt sted, og hvordan vi fors√łger at forst√• egenskaberne ved denne nye klasse af spontant polariserede materialer.
kv-2014-4-forside.jpgFysik og Arduino (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Jan Boddum Larsen
Denne artikel omhandler brug af mikroprocessorer i fysikundervisningen. Den vil kort omtale mikroprocessorens kodning og herefter sensorer og deres anvendelse. Til sidst vil der blive givet lidt inspiration til brug af mikroprocessoren i undervisningen. Det er ikke selve mikroprocessoren, der vil blive omtalt i denne artikel, men mere evalueringsboardet Arduino med en mikroprocessor på.
kv-2015-3-forside.jpgEr der flere grundlæggende naturkræfter? (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Ole Eggers Bjælde
Kun fire grundl√¶ggende naturkr√¶fter styrer alle f√¶nomener og h√¶ndelser i Universet if√łlge den g√¶ngse opfattelse af naturen. Men kan vi nu v√¶re sikre p√• det? Svaret er m√•ske.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!