SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-3-forside.jpgBohms teori bryder med princippet om impulsbevarelse! (Download 288.49 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Erland Brun Hansen
I artiklen vises, at Bohms teori for en fri partikel medf√łrer, at partiklen kan overf√łre impuls til sig selv via det s√•kaldte kvantepotentiale. Da Bohm teorien s√•ledes bryder med princippet om impulsbevarelse, er det tvivlsomt, om den kan levere en grundl√¶ggende fortolkning af kvantemekanikken.
kv-2007-2-forside.jpgHvorfor findes der h√łj-temperatur superledning? (Download 397.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Niels Hessel Andersen og Per Hedegård
Superledning er et fascinerende f√¶nomen, hvor et materiale pludseligt mister al elektrisk modstand. De mest spektakul√¶re materialer er h√łj-temperatur superlederne, som egentlig burde v√¶re magnetiske isolatorer. Tusindvis af forskere har i de seneste to √•rtier fors√łgt at aflure disse stoffer deres hemmelighed, men problemet er stadig langt fra l√łst. Vi vil her fort√¶lle lidt om, hvad man ved og ikke ved om disse g√•defulde materialer; is√¶r hvad eksperimenter med neutronspredning kan fort√¶lle om sammenh√¶ngen mellem magnetisme og superledning.
kv-2007-2-forside.jpgKvantemagnetisme - en underlig fisk (Download 483.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Bech Christensen og Henrik M. R√łnnow
De skabninger, der bebor de dybe verdenshave, er v√¶sensforskellige fra dem fiskehandleren s√¶lger. De ekstreme betingelser, der hersker i 10 kilometers dybde kr√¶ver andre overlevelsesstrategier, end dem de lettere tilg√¶ngelige overfladefisk anvender. Inden for magnetisme kan ekstreme betingelser - n√¶rmere beskrevet nedenfor - tilsvarende give anledning til f√¶nomener, der adskiller sig kraftigt fra den klassiske ferromagnetisme, der blandt andet tillader os at s√¶tte huskesedlen fast p√• k√łleskabsd√łren. Man taler l√łst om kvantemagnetisme. I denne artikel vil vi kort introducere nogle af de fisk, man kan fange, hvis man smider fiskesn√łren i det kvantemagnetiske hav.
kv-2007-2-forside.jpgKvantetornadoer i superledere studeret med neutroner (Download 1010.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Asger B. Abrahamsen
Et fundamentalt sp√łrgsm√•l er, hvordan periodiske gitre p√•virkes af punkt-uorden, og vortexgitteret i superledere er et interessant modelsystem, da gitteret best√•r af r√łrformede superstr√łmhvirvler, som man kan √¶ndre t√¶theden af ved at √¶ndre det p√•trykte magnetfelt. Urenheder eller defekter i en superlederkrystal har tendens til at uordne vortexgitteret. Vi vil her illustrere hvordan det medf√łrer forskellige glasfaser, som kan studeres med sm√•vinkelneutronspredning. Fastholdelse af vortexgitteret p√• defekter har stor teknologisk betydning, da vortexlinier ellers bev√¶ger sig under p√•virkning af en str√łm og giver anledning til tab, hvormed superlederen f√•r en endelig elektrisk modstand. En teoretisk forudsigelse af, at den spredte neutron intensitet i Bragg glasfasen skal aftage, som en potensfunktion med afvigelsen fra optimal spredningsbetingelse, er blevet bekr√¶ftet eksperimentelt.
kv-2008-2-forside.jpg100 år med flydende helium (Download 1.07 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
Hovedpunkter af lavtemperaturfysikkens historie gennemg√•s, med s√¶rlig v√¶gt p√• den f√łrste begyndelse og p√• de eksperimentelle sider.
kv-2008-2-forside.jpgBose Einstein Kondensation i atomare gasser - N√•r atomer bliver til kvanteb√łlger (Download 565.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Kasper T. Therkildsen og Jan W. Thomsen
En gas af atomer, der k√łles ned til n√¶sten det absolutte nulpunkt opn√•r helt specielle kvanteegenskaber afh√¶ngig af atomernes spin (angul√¶re moment). Atomer med heltalligt spin, s√•kaldte bosoner, vil ved meget lave temperaturer, typisk nogle f√• hundrede nanokelvin, smelte sammen til en ny tilstandsform man kalder et Bose-Einstein-Kondensat (BEC). I denne tilstandsform tr√¶der atomernes b√łlgenatur i karakter og giver forskere helt nye v√¶rkt√łjer til studier af kvantef√¶nomener relateret til mange forskellige grene af fysikken.
kv-2009-1-forside.jpgAtomure og deres anvendelser (Download 791.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Brusch og Jan W. Thomsen
De mest pr√¶cise m√•linger i fysikken laves i dag ved hj√¶lp af atomure, hvor man kan unders√łge atomers energistruktur i et meget kontrolleret milj√ł. De bedste af disse ure har i dag en n√łjagtighed p√• 16 betydende cifre eller bedre, hvilket svarer til et ur der taber et sekund p√• omkring 300 millioner √•r. Igennem fysikkens historie har pr√¶cise m√•linger af atomer v√¶ret vigtige for udviklingen af nye teorier og test af de eksisterende. Et klassisk eksempel er m√•linger af brints energistruktur og deres betydning for Bohrs udvikling af sin atommodel. I denne artikel vil vi beskrive hvordan atomure virker ved at fokusere p√• nogen af de tekniske fremskridt der er sket de sidste 10-20 √•r i dette felt. Desuden vil vi med nogle eksempler illustrere hvilke muligheder atomures utrolige n√łjagtighed giver.
kv-2010-2-forside.jpgLidt om Niels Bohrs filosofi (Download 410.07 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
David Favrholdt
Niels Bohr var livet igennem optaget af filosofiske problemer - hvad er bevidsthed? Hvad må vi forstå ved fri vilje? Er der grænser for vores erkendelse? etc. Her fortælles der kun om, hvordan hans fysiske teorier tvang ham til at tænke om forholdet mellem beskrivelse og virkelighed på en helt ny måde i forhold til al tidligere filosofi.
kv-2010-4-forside.jpgKvantegravitation og vores univers (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jan Ambj√łrn
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
kv-2011-2-forside.jpgNaturlove og muligheden for liv. Del 1 (Download 659.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Vi vil skitsere nogle principper og resultater i et omfattende projekt, der pr√łver at unders√łge sammenh√¶nge mellem muligheden for liv, som vi kender det, og fysikkens naturlove, som vi kan forestille os dem.
kv-2011-3-forside.jpgKvantekontroversen mellem Léon Rosenfeld og David Bohm i 1950'erne (Download 450.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Anja Skaar Jacobsen
Artiklen belyser nogle af de videnskabsteoretiske og filosofiske argumenter, der blev fremf√łrt i kvantekontroversen mellem David Bohm og L√©on Rosenfeld i 1950‚Äôerne. Kontroversen, der var foranlediget af Bohms nye skjultvariabel- fortolkning af kvantemekanikken fra 1952, ses i sammenh√¶ng med den politisk-ideologiske ramme, der karakteriserede den tidlige kolde krig p√• den yderste venstrefl√łj.
kv-2012-2-forside.jpgDemokratiseret forskning og spilbaseret undervisning (Download 1.52 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Sidse Damgaard Hansen, Rikke Magnussen og Jacob Friis Sherson
Vi vil ved hj√¶lp af et online socialt computerspil fors√łge at l√łse en aktuel og meget resourcekr√¶vende teknologisk udfordring - at designe verdens kraftigste kvantecomputer. I the Quantum Computer Game skal spillerne p√• en sjov og nem m√•de udforske og udvikle kvantecomputerens fulde potentiale. Vi har en forventning om, at denne form for onlineforskning, faciliteret af internettet, kan blive et vigtigt redskab for b√•de grundvidenskabelig og anvendt forskning samt undervisning i det 21. √•rhundrede.
kv-2013-1-forside.jpgTemanummer om Bohr og kvantefysik (Download 165.24 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
I √•r er det 100 √•r siden, at Niels Bohr fremsatte sin atommodel. Det bliver fejret igennem √•ret p√• forskellig vis med bl.a. foredrag, undervisning, bogudgivelser, konferencer og andet (se fx bagsiden af sidste nummer af KVANT). KVANT markerer - i f√łrste omgang - begivenheden med dette temanummer, med en samling artikler om 'Bohr og kvantefysik'. Der vil komme flere artikler indenfor dette tema i senere numre af KVANT.
kv-2013-1-forside.jpgKorrespondensprincippet - Bohrs tryllestav (Download 1.02 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Helge Kragh
I Niels Bohrs udvikling af kvante- og atomteorien spillede generelle principper en vigtig rolle. Fra omkring 1918 var korrespondensprincippet ledestjernen for den videre udvikling. Dette ber√łmte princip, der var Bohrs i en n√¶sten personlig forstand, kan forst√•s p√• flere m√•der. Uanset dets nuv√¶rende status, s√• er dets historiske betydning uomtvistelig.
kv-2013-1-forside.jpgKvantemekanikkens f√łdsel (Download 927.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Per Hedegård
Kvantemekanikken bliver hverken undfanget eller f√łdt i l√łbet af 9 m√•neder. Man kan med nogen ret sige, at det derimod skete i l√łbet af en lang udvikling, der startede med Thomsons opdagelse af elektronen i 1897 og sluttede med Diracs ligning og Paulings beskrivelse af den kemiske binding omkring 1930. Pr√¶cist midt i denne periode ligger Niels Bohr's afg√łrende kvante-baserede beskrivelse af brintatomet.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus M√łlmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter p√• enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekr√¶ftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, n√•r man f.eks. m√•ler p√• et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have dr√łmt om.
kv-2013-1-forside.jpg√ėllen som kvantemekanisk system (Download 603.06 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Kaj Ove Roland
Selv om kvantemekanikken har eksisteret i mere end 60 √•r, er det f√łrst for ganske nylig, at nogen har t√¶nkt p√• at anvende dens begrebsapparat p√• en √łl. Det epokeg√łrende fremskridt skete under 'The Second Annual Seminar on Beer', i R√•geleje, den 29. november 1985. Vi vil i denne artikel for f√łrste gang offentligg√łre de tanker, der dengang aftegnede sig i vore omt√•gede hjerner. Artiklen er oprindeligt publiceret i GAMMA nr. 65, 1986.
kv-2013-1-forside.jpgBohr vs. Einstein: Fortolkninger af kvantemekanikken (Download 777.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Christian K. Andersen og Andrew C.J. Wade
Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske model for atomet, har fysikere diskuteret, hvordan kvantemekanikken skal fortolkes. Specielt aktive i denne diskussion var Bohr og Einstein, som havde modstridende opfattelser af, hvordan kvantemekanikken skulle forst√•s. Kan katte v√¶re b√•de levende og d√łde p√• samme tid? Kan vi teleportere partikler mellem M√•nen og Jorden? Disse sp√łrgsm√•l, og mange flere, fors√łgte Bohr og Einstein at besvare, og det vil vi ligeledes i denne artikel.
kv-2013-2-forside.jpgHvorfor guld er det ædleste metal - et studie med tæthedsfunktionalteori (Download 1.03 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen
De fleste er klar over, at guld er √¶delt, og nogle er m√•ske ogs√• klar over at dette skyldes at guldoverflader ikke indg√•r i kemiske reaktioner med molekyler fra luften. I denne artikel unders√łger vi de kvantemekaniske √•rsager til dette f√¶nomen. Det viser sig, at metallers kvantemekaniske egenskaber er utroligt sv√¶re at udregne i praksis, og derfor m√• vi bruge b√•de den snedige beregningsmetode 't√¶thedsfunktionalteori' (DFT) og supercomputere for at n√• frem til en konklusion. partikler.
kv-2013-4-forside.jpgInterview med Alain Aspect der fik Bohr-medaljen (Download 180.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den 7. oktober 2013 fik den fremtr√¶dende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeni√łrforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den f√łrste modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. √•r frem til 1982. IDA markerede 100-√•ret for Bohrs atommodel med en ekstraordin√¶r uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
kv-2014-1-forside.jpg283 bud på Bohr (Download 508.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Lars Green Dall, Katrine Minddal og Emma S√łrgaard
Sidste √•r blev hundrede√•ret for Niels Bohrs atommodel markeret i b√•de ind- og udland. P√• Statens Naturhistoriske Museum udskrev vi til √¶re for Bohr og hans atommodel en essaykonkurrence for gymnasieelever. De 283 indkomne essays udg√łr et tankev√¶kkende vidnesbyrd om de tanker og f√łlelser, som emnet ‚ÄúNiels Bohr‚ÄĚ v√¶kker i danske gymnasieelever anno 2013, og museet har derfor indg√•et aftale med Niels Bohr Arkivet om at overdrage elevernes essays til arkivet ‚Äď og til fremtiden.
kv-2014-1-forside.jpgVinderessay: Lakridsbånd (Download 554.97 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Anna Haargaard Olsen
Vinder af Statens Naturhistoriske Museums essaykonkurrence for gymnasieelever 2013 om Niels Bohr.
kv-2014-3-forside.jpgSpillere hjælper kvantecomputeren på vej (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Jens Jakob W.H. S√łrensen, Mads Kock Pedersen og Jacob Friis Sherson
Vi vil ved hj√¶lp af et online socialt computerspil fors√łge at l√łse en aktuel og meget ressourcekr√¶vende teknologisk udfordring - at designe verdens kraftigste kvantecomputer. I Quantum Moves skal spillerne p√• en sjov og nem m√•de udforske og udvikle kvantecomputerens fulde potentiale. Spillet er forel√łbigt blevet spillet mere end 350.000 gange, hvilket har leveret enorme m√¶ngder af data til en grundig sammenligning af spillerenes og computeralgoritmernes effektivitet i at l√łse udfordringerne. Forel√łbige resultater viser, at den menneskelige hjernes evne til multidimensioneel processering og intuition tillader store dele af spillerne at udkonkurrere computerne. En anden dr√łm i scienceathome.org projektet beskrevet i denne artikel er at levere spilbaseret undervisning p√• gymnasieniveau og gennem det helt nye l√¶ringsunivers, studentResearcher.org, at uddanne den almindelige befolkning til ikke bare at l√łse men ogs√• at foresl√• nye forskningsudfordringer.
kv-2015-1-forside.jpgNobelprisen i fysik 2014 - den blå lysdiode, der revolutionerede lysvidenskaben (Download 2.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Paul Michael Petersen
Nobelprisen i fysik 2014 blev givet for opfindelsen af en ny energieffektiv og milj√łvenlig lyskilde - den bl√• lysdiode. De tre japanere Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura bel√łnnes for deres forskningsm√¶ssige gennembrud, i starten af 1990'erne, et gennembrud der muligg√łr det lysteknologiske paradigmeskifte, som vi, i disse √•r drager nytte af. LED er baseret p√• den bl√• lysdiode, og allerede nu ser vi at LED-belysning vinder hastigt frem i boligen, p√• kontoret og i udend√łrsbelysningen. LED bliver den altdominerende lysteknologi i fremtiden, og i denne artikel beskrives teknologien bag de bl√• lysdioder, og hvordan nobelprisvindernes forskning har revolutioneret lysvidenskaben.
kv-2015-2-forside.jpgKvantemekanikken i filosofisk belysning (Download 204.25 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Jan Faye
Denne artikel fort√¶ller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger p√• en pragmatisk tilgang til kvantemekanikken. Fortolkningen var i sin tid aff√łdt af opdagelsen af virkningskvantet, Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og Bohrs forst√•else af de klassiske begrebers uundv√¶rlighed for enhver beskrivelse af de fysiske erfaringer. Siden har Bohrs fortolkning ofte v√¶ret forbundet med en manglende forklaring p√• m√•leproblemet i forbindelse med b√łlgefunktions 'kollaps'. Imidlertid var det slet ikke Bohrs egen opfattelse. I stedet afviste Bohr, at en fysisk teori som kvantemekanikken kan forst√•s som en repr√¶sentation af den fysiske virkelighed uafh√¶ngigt af den eksperimentelle opstilling og den aktuelle m√•ling af et kvantesystem.
kv-2015-3-forside.jpgKvantekemi for fysikere (Download 583.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Per Hedegård
Kemi og elektronernes opf√łrsel i molekyler fylder meget lidt i fysikstudiet og blandt fysikere. Og det til trods for, at blandt de mest aktive felter i fysikken - biofysik og kvanteelektronik - spiller molekyler en afg√łrende rolle. Her fort√¶lles om nogle af de afg√łrende begreber i kvantekemien, som enhver fysiker uden adgang til computer b√łr kende til.
kv-2015-4-forside.jpgTyngdekraft og kvanteteori (Download 306.11 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori. Hermed opn√•s en perturbativ kvantemekanisk partikelfysisk beskrivelse af tyngdekraften i princippet op til energier i n√¶rheden af Planck-skalaen. Det giver nye muligheder for anvendelser i h√łjenergifysikken, herunder pr√¶cise teoretiske forudsigelser af kvantegravitationelle effekter.
kv-2016-1-forside.jpgEmmy Noether og fysikkens bevarelseslove (Download 303.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Else H√łyrup
Ligesom alle fysikere kender navnet Albert Einstein, kender alle matematikere navnet Emmy Noether. Men at Noether ogs√• var en stor teoretisk fysiker, kommer nok som en overraskelse for mange matematikere og en del fysikere. Amalie Emmy Noether (1882-1935) var en tysk matematiker og fysiker, som revolutionerede den matematiske disciplin algebra i sin levetid. Hun var hovedkraften bag skabelsen af den abstrakte algebra. Men nu, mange √•r efter hendes d√łd, betragtes hun ogs√• blandt mange fysikere som en person, der revolutionerede fysikkens grundlag. Det er is√¶r partikelfysikere, som er blevet begejstrede over Noethers resultater.
kv-2016-4-forside.jpgNobelprisen i fysik 2016 kan f√łre til topologiske kvantecomputere (Download 185.26 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Christine Pepke Pedersen

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!