SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme f√łdsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop m√•linger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner √•r efter Solsystemets opst√•en indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. √Üldre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i s√¶rlige supernova milj√łer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar n√¶rhed af √©n eller flere meget massive stjerner, muligvis i et milj√ł meget lig det man finder i Orion- eller √ėrnet√•gerne.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner - Hvad kan de bruges til? (Download 3.26 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Hessel Andersen, Bente Lebech, Kim Lefmann og Kell
Neutroner er neutrale partikler, som sammen med protoner og elektroner udg√łr atomernes grundl√¶ggende byggestene. Deres egenskaber g√łr dem velegnede til unders√łgelser af faste stoffers strukturelle og fysiske egenskaber. I denne artikel redeg√łres for neutroners egenskaber til spredningsfors√łg, herunder deres fordele og ulemper i forhold til r√łntgenspredning. Vi giver en historisk gennemgang af den danske og internationale udvikling som opl√¶g til de efterf√łlgende artikler i dette nummer af KVANT.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner udfritter nanopartikler (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Luise Theil Kuhn, Cathrine Frandsen og Christian R.H. Bahl
Mange forskere har i de seneste √•r unders√łgt egenskaber af materialer p√• nanometer-skala med forskelllige eksperimentelle teknikker. I denne artikel vil vi pr√¶sentere nogle af de svar vi har f√•et ved at "sp√łrge" magnetiske nanopartikler om deres egenskaber med neutronspredning.
kv-2007-2-forside.jpgHvad sker der når Portland cement blandes med vand? (Download 750.64 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Axel N√łrlund Christensen og Bente Lebech
Portland cement bruges i vid udstr√¶kning i bygningsindustrien. Cementers egenskaber er st√¶rkt afh√¶ngige af detaljer i deres sammens√¶tning og reaktion med vand. I denne artikel beskrives, hvordan neutronspredning er blevet brugt til at belyse nogle problemer af stor teknisk relevans for et produkt, der produceres og benyttes i praksis. Unders√łgelserne viser, hvorledes man, ved at kombinere neutron- og r√łntgen diffraktion og anvende substitution af brint med deuterium, kan bestemme atomernes positioner i dette komplicerede materiale.
kv-2007-2-forside.jpgGæsteatomer forbedrer termoelektriske materialer (Download 1.6 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Mogens Christensen og Bo B. Iversen
Termoelektriske materialer kan konvertere varme til elektrisk str√łm uden at forurene. Modsat bevirker en str√łm gennem et termoelektrisk modul en nedk√łling af modulets ene ende. Modulerne har ingen bev√¶gelige dele, er miniaturiserbare og ekstremt p√•lidelige i drift. Et kernepunkt i forbedringen af termoelektriske materialer er at minimere varmestr√łmmen - her kan g√¶steatomer i en √•ben v√¶rtstruktur g√łre en k√¶mpe forskel.
kv-2007-2-forside.jpgHvorfor findes der h√łj-temperatur superledning? (Download 397.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Niels Hessel Andersen og Per Hedegård
Superledning er et fascinerende f√¶nomen, hvor et materiale pludseligt mister al elektrisk modstand. De mest spektakul√¶re materialer er h√łj-temperatur superlederne, som egentlig burde v√¶re magnetiske isolatorer. Tusindvis af forskere har i de seneste to √•rtier fors√łgt at aflure disse stoffer deres hemmelighed, men problemet er stadig langt fra l√łst. Vi vil her fort√¶lle lidt om, hvad man ved og ikke ved om disse g√•defulde materialer; is√¶r hvad eksperimenter med neutronspredning kan fort√¶lle om sammenh√¶ngen mellem magnetisme og superledning.
kv-2007-2-forside.jpgKvantemagnetisme - en underlig fisk (Download 483.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Bech Christensen og Henrik M. R√łnnow
De skabninger, der bebor de dybe verdenshave, er v√¶sensforskellige fra dem fiskehandleren s√¶lger. De ekstreme betingelser, der hersker i 10 kilometers dybde kr√¶ver andre overlevelsesstrategier, end dem de lettere tilg√¶ngelige overfladefisk anvender. Inden for magnetisme kan ekstreme betingelser - n√¶rmere beskrevet nedenfor - tilsvarende give anledning til f√¶nomener, der adskiller sig kraftigt fra den klassiske ferromagnetisme, der blandt andet tillader os at s√¶tte huskesedlen fast p√• k√łleskabsd√łren. Man taler l√łst om kvantemagnetisme. I denne artikel vil vi kort introducere nogle af de fisk, man kan fange, hvis man smider fiskesn√łren i det kvantemagnetiske hav.
kv-2007-2-forside.jpgKvantetornadoer i superledere studeret med neutroner (Download 1010.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Asger B. Abrahamsen
Et fundamentalt sp√łrgsm√•l er, hvordan periodiske gitre p√•virkes af punkt-uorden, og vortexgitteret i superledere er et interessant modelsystem, da gitteret best√•r af r√łrformede superstr√łmhvirvler, som man kan √¶ndre t√¶theden af ved at √¶ndre det p√•trykte magnetfelt. Urenheder eller defekter i en superlederkrystal har tendens til at uordne vortexgitteret. Vi vil her illustrere hvordan det medf√łrer forskellige glasfaser, som kan studeres med sm√•vinkelneutronspredning. Fastholdelse af vortexgitteret p√• defekter har stor teknologisk betydning, da vortexlinier ellers bev√¶ger sig under p√•virkning af en str√łm og giver anledning til tab, hvormed superlederen f√•r en endelig elektrisk modstand. En teoretisk forudsigelse af, at den spredte neutron intensitet i Bragg glasfasen skal aftage, som en potensfunktion med afvigelsen fra optimal spredningsbetingelse, er blevet bekr√¶ftet eksperimentelt.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner og polymerer - Nanoteknologi (Download 787.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Martin E. Vigild og Kell Mortensen
Polymerer består af lange, kædeformede molekyler opbygget af et stort antal mindre molekyler, monomerer. Polymerer kan fremstilles, så de spontant selv-organiserer i domæner, der danner ordnede krystal-lignende strukturer med gitterlængde i nanometer-området. Småvinkel neutronspredning er blandt de væsentligste teknikker, som anvendes til at studere og forstå disse materialer.
kv-2007-2-forside.jpgBl√łde materialer studeret med sm√•vinkelspredning (Download 611.67 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kell Mortensen og Jan Skov Pedersen
Sm√•vinkelspredning af r√łntgen- (SAXS) og neutronstr√•ling (SANS) er blandt de v√¶sentligste teknikker til eksperimentelle strukturelle studier af bl√łde materialer, s√•som polymerer, biomolekyler og kolloider. De typiske dimensioner, som kan unders√łges med SAXS og SANS er fra 10 til 1000 √Ö, det vil sige indenfor nanometer skalaomr√•det. SAXS og SANS kan derimod ikke give information p√• atomar l√¶ngdeskala.
kv-2007-2-forside.jpgNeutron- og R√łntgenanalyse af drug delivery partikler (Download 840.95 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Lise Arleth
Hvis medicin kunne indgives kontrolleret i de organer, hvor der er brug for den, og p√• en m√•de s√• den ikke samtidig bliver spredt ud i de raske organer, ville det v√¶re muligt at behandle en lang r√¶kke sygdomme bedre og med f√¶rre bivirkninger. Der eksisterer f.eks. adskillige cellegifte, som har stort potentiale i forhold til kr√¶ftbehandling, men som man ikke t√łr bruge i praksis, fordi de har for store bivirkninger i de raske organer. Der forskes derfor intensivt i s√•kaldte "drug delivery" systemer. Det ideelle drug delivery system kan for eksempel v√¶re en lille kapsel, der holder medicinen indkapslet, s√• l√¶nge kapslen bev√¶ger sig rundt i blodbanerne, og f√łrst lukker medicinen ud n√•r den er kommet hen til den del af kroppen, hvor den skal virke. Denne artikel beskriver, hvordan en kombination af neutron- og r√łntgenstr√•ling kan benyttes, n√•r s√•danne partikler skal udvikles.
kv-2007-2-forside.jpgNeutronrefleksioner (Download 470.27 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Beate Kl√∂sgen og Kaspar Hewitt Klen√ł
"Olie er vandafvisende": de farverige overflader p√• vandpytter, giver synligt bevis for dette dagligdags f√¶nomen. P√• samme m√•de kan str√•ler af neutroner, i stedet for lysstr√•ler, bruges til at unders√łge egenskaberne af meget tynde overfladelag. I det f√łlgende vil vi fort√¶lle om princippet ved neutronrefleksioner, og give eksempler p√• deres anvendelse.
kv-2007-2-forside.jpgNedbremsning af neutroner - breddeopgave 27 med kommentar (Download 169.22 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Jens H√łjgaard Jensen
Mit form√•l med artikelserien om breddeopgaver er - udover at g√łre opm√¶rksom p√• RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udv√¶lger jeg opgaverne, s√• de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udv√¶lger jeg dem med henblik p√• at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I f√łrste omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der m√•ske ogs√• tr√¶kkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
kv-2008-1-forside.jpgParadokser i fysikken (Download 636.09 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
Fysikkens paradokser har altid tjent som godt p√¶dagogisk hj√¶lpemiddel. De s√¶tter tingene p√• spidsen og demonstrerer, at der er noget man endnu ikke har forst√•et. Derved tvinger de en til dybere overvejelser og kan inspire til ny forskning. De f√łlgende eksempler har v√¶ret brugt i foredrag i UNF.
kv-2008-1-forside.jpgMed neutrinoen som f√łdselshj√¶lper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Nikolaj Thomas Zinner
Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen.
kv-2008-2-forside.jpgBose Einstein Kondensation i atomare gasser - N√•r atomer bliver til kvanteb√łlger (Download 565.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Kasper T. Therkildsen og Jan W. Thomsen
En gas af atomer, der k√łles ned til n√¶sten det absolutte nulpunkt opn√•r helt specielle kvanteegenskaber afh√¶ngig af atomernes spin (angul√¶re moment). Atomer med heltalligt spin, s√•kaldte bosoner, vil ved meget lave temperaturer, typisk nogle f√• hundrede nanokelvin, smelte sammen til en ny tilstandsform man kalder et Bose-Einstein-Kondensat (BEC). I denne tilstandsform tr√¶der atomernes b√łlgenatur i karakter og giver forskere helt nye v√¶rkt√łjer til studier af kvantef√¶nomener relateret til mange forskellige grene af fysikken.
kv-2008-4-forside.jpgKulstof-14 datering af stenalderens keramik (Download 1.88 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Bente Philippsen
Fra den yngre stenalder findes der ofte lerkar med br√¶ndte madrester i udgravninger i Danmark og det nordlige Tyskland. N√•r man vil datere dem med kulstof-14 metoden, er der en mulig fejlkilde. Fisk, som kommer fra en √• med h√•rdt vand, indeholder "gammelt" kulstof, s√• man f√•r en forkert, for h√łj alder ved dateringen af fisken. Det samme problem kan opst√• ved dateringen af madskorper p√• lerkar, hvis fisk har v√¶ret kogt i dem. Jeg kigger n√¶rmere p√• fastbr√¶ndingsprocessen og pr√łver at finde ud af, om den √¶ldste keramik fra Schleswig-Holstein virkelig er s√• gammel.
kv-2008-4-forside.jpgNyt optisk måleinstrument til indlejrede nanostrukturer (Download 691.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
P.E. Hansen, Kai Dirscherl og J√łrgen Garn√¶s
Udm√•ling af geometrier og dimensioner i nanometerskala er ikke noget nyt for det danske nationale metrologiinstitut Dansk Fundamental Metrologi (DFM). St√łrrelser som liniebredde, steph√łjde og gitterperioder m√•les med et metrologisk Atomic Force Mikroskop med nanometer n√łjagtighed. Nu er der kommet et nyt Optisk Diffraktions Mikroskop ind i instrumentparken, udviklet og patenteret p√• DFM. Takket v√¶re dens optiske arbejdsm√•de kan man ogs√• udm√•le strukturer som er indlejret i for eksempel et beskyttelseslag.
kv-2009-1-forside.jpgAtomure og deres anvendelser (Download 791.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Brusch og Jan W. Thomsen
De mest pr√¶cise m√•linger i fysikken laves i dag ved hj√¶lp af atomure, hvor man kan unders√łge atomers energistruktur i et meget kontrolleret milj√ł. De bedste af disse ure har i dag en n√łjagtighed p√• 16 betydende cifre eller bedre, hvilket svarer til et ur der taber et sekund p√• omkring 300 millioner √•r. Igennem fysikkens historie har pr√¶cise m√•linger af atomer v√¶ret vigtige for udviklingen af nye teorier og test af de eksisterende. Et klassisk eksempel er m√•linger af brints energistruktur og deres betydning for Bohrs udvikling af sin atommodel. I denne artikel vil vi beskrive hvordan atomure virker ved at fokusere p√• nogen af de tekniske fremskridt der er sket de sidste 10-20 √•r i dette felt. Desuden vil vi med nogle eksempler illustrere hvilke muligheder atomures utrolige n√łjagtighed giver.
kv-2009-1-forside.jpgDiagnosticering af moderne solceller (Download 234.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Rand Andersen
Farvestofsolcellen, kendt som Dye-sensitized Solar Cell, DSC, er en relativ ny type solcelle, der kan fremstilles af billige materialer, og som p√• nuv√¶rende tidspunkt yder en effektivitet p√• 11 % i laboratoriefors√łg [1]. Farvestof solcellen blev udviklet af B. O'Reagan og M. Gr√§tzel og blev beskrevet for f√łrste gang i 1991 i tidsskriftet Nature [2]. Siden da har adskillige forskere og udviklere arbejdet intenst for at opn√• en dybdeg√•ende forst√•else af virkem√•den af denne moderne solcelle. I denne artikel skal vi se lidt p√• hvad farvestofsolceller kan bruges til, og vi skal se p√• hvordan man kan modellere solceller ved √¶kvivalente elektriske kredsl√łb.
kv-2010-4-forside.jpgKvark-gluon plasma i det tidlige univers (Download 738.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jens J√łrgen Gaardh√łje
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke p√•vist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets t√¶thed og temperatur faldet s√• meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det f√łrste mikrosekund har kvarkerne v√¶ret gemt v√¶k i kernepartiklerne.
kv-2010-4-forside.jpgUniverset bliver m√łrkere og m√łrkere (Download 1.43 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Signe Riemer-S√łrensen og Tamara Davis
M√łrk energi er en af den moderne fysiks st√łrste mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets sk√¶bne. Alligevel har vi ingen id√© om dets natur eller identitet.
kv-2011-1-forside.jpgOpdagelsen af atomkernen: Et 100-årsjubilæum (Download 1.29 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Helge Kragh
Det engelske fysiktidsskrift Philosophical Magazine indeholdt i maj 1911 en artikel om spredning af alfa- og betapartikler, hvori Rutherford argumenterede for en ny opfattelse af atomets struktur. Hans p√•visning af atomkernen for 100 √•r siden er en milep√¶l i fysikkens historie, ogs√• selv om den ikke straks vakte interesse. Dette skyldtes is√¶r at elektronsystemet var uden for teoriens r√¶kkevidde, hvorfor dens forklaringskraft var meget begr√¶nset. Men i l√łbet af et par √•r blev der r√•det bod herp√•, nemlig da Rutherfords kerneatom blev til Bohr-Rutherford-atommodellen.
kv-2011-1-forside.jpgESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Kim Lefmann, Lise Arleth, Niels Bech Christensen, S√łren Pape M√łller, Stig Skelboe, og Peter Kj√¶r Willendrup
European Spallation Source (ESS) bliver en f√¶lles-Europ√¶isk forskningsfacilitet til unders√łgelse af materialer ved hj√¶lp af spredning af langsomme neutroner. Den vil blive meget (10-100 gange) mere effektiv end tilsvarende anl√¶g i Europa, Japan (J-PARC) og USA (SNS). Den vil derfor blive verdens f√łrende neutronfacilitet, som kan ventes brugt af 2000-4000 forskere hvert √•r inden for mange discipliner af teknik og naturvidenskab. En tegning af ESS faciliteten er vist p√• Figur 1.
kv-2011-2-forside.jpgNaturlove og muligheden for liv. Del 1 (Download 659.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Vi vil skitsere nogle principper og resultater i et omfattende projekt, der pr√łver at unders√łge sammenh√¶nge mellem muligheden for liv, som vi kender det, og fysikkens naturlove, som vi kan forestille os dem.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus M√łlmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter p√• enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekr√¶ftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, n√•r man f.eks. m√•ler p√• et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have dr√łmt om.
kv-2013-2-forside.jpgHvorfor guld er det ædleste metal - et studie med tæthedsfunktionalteori (Download 1.03 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen
De fleste er klar over, at guld er √¶delt, og nogle er m√•ske ogs√• klar over at dette skyldes at guldoverflader ikke indg√•r i kemiske reaktioner med molekyler fra luften. I denne artikel unders√łger vi de kvantemekaniske √•rsager til dette f√¶nomen. Det viser sig, at metallers kvantemekaniske egenskaber er utroligt sv√¶re at udregne i praksis, og derfor m√• vi bruge b√•de den snedige beregningsmetode 't√¶thedsfunktionalteori' (DFT) og supercomputere for at n√• frem til en konklusion. partikler.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohr og Ris√ł (Download 592.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
J√łrgen Kjems
Niels Bohr spillede en afg√łrende rolle i etableringen af Atomenergikommissionen og Forskningscenter Ris√ł. I et hektisk forl√łb fra efter√•ret 1954 til december 1955 blev der skabt politisk opbakning til dannelsen af en atomenergikommission med Niels Bohr som formand og til opf√łrelsen af Forskningscenter Ris√ł med tre forskningsreaktorer. En sammenligning med tilblivelsen af nyere forskningsfaciliteter som ESRF og ESS viser, at nutidens beslutningstagere kunne l√¶re af den omhu, hast og effektivitet, hvormed Niels Bohr og hans samtidige byggede Ris√ł.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur (Download 608.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Reidun Reistr√łm
2013 markerer 100 √•rs jubileum for Niels Bohrs kvanteteori for atomet. I denne artikkelen f√łlger vi Bohr fra han reiser til Cambridge for √• studere metallenes elektronteori under ledelse av Thomson til han i mars 1913 sender f√łrste kapittel av trilogien ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' til Rutherford for gjennomlesning. Denne artikkelen er tidligere publisert i det norske tidsskrift Fra Fysikkens Verden nr. 2, 2013.
kv-2013-3-forside.jpgForsinket referee report om ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' (Download 333.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Tomas Bohr og Benny Lautrup
Da Niels Bohr indsendte sin historiske artikel til Philosophical Magazine i 1913 var det ikke almindeligt med anonyme bed√łmmelser ligesom i dag. Artiklens to forfattere har med 100 √•rs forsinkelse l√¶st artiklen grundigt og gennemg√•et Bohrs argumentation kritisk.
kv-2013-4-forside.jpgAntikkens atomteori og Lukrets' Om verdens natur (Download 179.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Anja Bindslev
Man kommer ikke uden om den romerske digter Lukrets' l√¶redigt 'Om verdens natur', hvis man √łnsker en sammenh√¶ngende gennemgang af antikkens atomteori og det materialistiske livssyn som filosoffen Epikur afledte heraf. Her behandles mange aspekter af menneskelivet, bl.a. at mennesket ikke beh√łver at frygte guderne eller d√łden.
kv-2013-4-forside.jpgBohr-atomet i populær indbinding (Download 820.11 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt st√łrstedelen af illustrationerne vise atomet best√•ende af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en r√¶kke planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag s√• udbredt p√• nettet og i l√¶reb√łger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at v√¶re et fejlagtigt billede af atomet, har den ogs√• vist sig at v√¶re s√¶rdeles levedygtig. Modellens popul√¶re levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.
kv-2014-3-forside.jpgBag kulisserne i LHC (Download 619.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Christian Buhl S√łrensen
Et eksempel p√• ingeni√łrarbejdet bag sikkerhedssystemer i Large Hadron Collider (LHC) forklares; et feasibility study om m√•ling af abort gap intensiteten med diamantdetektorer vha. interaktioner mellem neon og protonerne i LHC.
kv-2014-3-forside.jpgElektronmikroskopi for gymnasieelever (Download 1.7 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Louise Sejling Haaning
Elektronmikroskoper har hidtil v√¶ret udstyr prim√¶rt forbeholdt forskere. Det er slut nu. Nu f√•r gymnasieklasser og studerende nemlig mulighed for at lave eksperimentelle √łvelser med elektronmikroskoper i undervisningslaboratoriet 'Nanoteket' p√• DTU Fysik.
kv-2015-1-forside.jpgNobelprisen i fysik 2014 - den blå lysdiode, der revolutionerede lysvidenskaben (Download 2.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Paul Michael Petersen
Nobelprisen i fysik 2014 blev givet for opfindelsen af en ny energieffektiv og milj√łvenlig lyskilde - den bl√• lysdiode. De tre japanere Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura bel√łnnes for deres forskningsm√¶ssige gennembrud, i starten af 1990'erne, et gennembrud der muligg√łr det lysteknologiske paradigmeskifte, som vi, i disse √•r drager nytte af. LED er baseret p√• den bl√• lysdiode, og allerede nu ser vi at LED-belysning vinder hastigt frem i boligen, p√• kontoret og i udend√łrsbelysningen. LED bliver den altdominerende lysteknologi i fremtiden, og i denne artikel beskrives teknologien bag de bl√• lysdioder, og hvordan nobelprisvindernes forskning har revolutioneret lysvidenskaben.
kv-2015-1-forside.jpgKvark-gluon plasmaet - den perfekte væske vi ikke kan forstå (Download 1.83 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Peter Christiansen
Ved Large Hadron Collider p√• CERN er en m√•ned om √•ret afsat til et tungionsprogram, hvor man kolliderer store atomkerner. M√•let for dette program er, at studere kvark-gluon plasma (forkortet 'QGP' efter ''Quark Gluon Plasma''), en makroskopisk ny tilstand for kvarker med st√¶rke kollektive egenskaber. I det tidlige univers, f√• mikrosekunder efter Big Bang, indtraf en faseovergang, hvor kvarkerne gik fra at udg√łre et QGP til at blive indesp√¶rret i protoner og neutroner (se KVANT nr. 4, 2010). Det er denne oprindelige QGP-fase vi genskaber i laboratoriet og som har vist sig at have mange overraskende egenskaber, bl.a. at den opf√łrer sig som den mest perfekte v√¶ske vi kender til.
kv-2016-2-forside.jpgDosimetri og kalibrering - det fysiske grundlag for stråleterapi (Download 942.06 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Claus E. Andersen
Absorberet dosis m√•lt i gray er udgangspunktet for at gennemf√łre en optimal str√•lebehandling af kr√¶ftpatienter. Denne artikel redeg√łr kort for det fysiske grundlag for s√•danne m√•linger samt for forskning og udvikling p√• en nyt laboratorium for medicinsk dosimetri, som DTU Nutech har oprettet p√• DTU‚Äôs Ris√ł campus ved Roskilde.
kv-2016-2-forside.jpgNuklearmedicin - PET og nye sporstoffer (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Thomas Levin Klausen og S√łren Holm
I nuklearmedicin anvendes radioaktivt m√¶rkede sporstoffer som administreres til patienten typisk via indspr√łjtning i blod√•re, alternativt oralt eller via inhalation. Et sporstof, p√• engelsk kaldet tracer, er i nuklearmedicinsk sammenh√¶ng et radioaktivt nuklid (atomkerne) eller et radioaktivt m√¶rket molekyle der anvendes i s√• sm√• m√¶ngder, at den proces man √łnsker at f√łlge/belyse, ikke p√•virkes. Grundl√¶ggende udnytter man, at radioaktive og stabile isotoper af samme grundstof har identiske kemiske egenskaber, hvilket muligg√łr at man, ved at spore radioaktiviteten, kan f√łlge kemiske processer i kroppen. Da man registrerer signaler fra enkeltatomer, kan f√łlsomheden blive meget h√łj, og de stofm√¶ngder og koncentrationer der kan f√łlges, tilsvarende sm√• (pmol).
kv-2016-2-forside.jpgStrålebehandling med partikler (Download 1.53 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Christian Skou S√łndergaard
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) er under etablering ved universitetshospitalet i Aarhus med det form√•l at kunne tilbyde danske patienter kr√¶ftbehandling med protonbestr√•ling. I denne artikel introduceres lidt af den fysik, som g√łr str√•lebehandling med partikler attraktivt - men som ogs√• g√łr det til en teknologisk udfordrende disciplin.
kv-2017-1-forside.jpgHistorien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
Set med et menneskes forholdsvis begr√¶nsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige s√• l√¶nge som vi har v√¶ret intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og f√łre sl√¶gten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar p√• det nok st√łrste sp√łrgsm√•l, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet s√• langt, at vi, i store tr√¶k, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
kv-2017-2-forside.jpgProtonterapiens fysik - en kort udledning af Braggkurven og dens top (Download 800.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2017 (Bestil)
Pernille Br√¶mer-Jensen og Ulrik I. Uggerh√łj
Med den nært forestående kommissionering af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital, planlagt til oktober 2018, er det relevant med en simpel, men alligevel stort set retvisende, gennemgang af den såkaldte Bragg-kurve og dens top. Som yderligere motivation til en sådan gennemgang er et emne med arbejdstitlen ''Medicinsk fysik'' for tiden under overvejelse til brug for ''fysik i det 21. århundrede'' i gymnasieskolen fra 2018. I denne artikel gives en analytisk tilgang til energitabskurven for protoner op til deres endelige rækkevidde. Formålet er at give en kortfattet og overskuelig gennemgang af en tung, elektrisk ladet partikels indtrængning i stof med særlig vægt på aspekter relevante for partikelterapi.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!