Sřg i artikeldatabasen

Sřg i databasen

(Sřger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses pĂĄ MĂĄnen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man på Månen lige efter Nymåne kan man se den mørke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. Måler man intensiteten af jordskinnet kan man lære noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-3-forside.jpgMørkets hastighed (Download 90.69 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Michael Agermose Jensen
En elev spurgte i en fysiktime om mørket også havde en hastighed ligesom lyset? Har mørket samme hastighed eller kan det bevæge sig hurtigere end lyset? To lærere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer.
kv-2007-2-forside.jpgNeutronrefleksioner (Download 470.27 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Beate Klösgen og Kaspar Hewitt Klenø
"Olie er vandafvisende": de farverige overflader på vandpytter, giver synligt bevis for dette dagligdags fænomen. På samme måde kan stråler af neutroner, i stedet for lysstråler, bruges til at undersøge egenskaberne af meget tynde overfladelag. I det følgende vil vi fortælle om princippet ved neutronrefleksioner, og give eksempler på deres anvendelse.
kv-2009-1-forside.jpgBørn af Galileo (Download 1013.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Mikael Svalgaard
I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han bl.a. eksistensen af måner omkring Jupiter, kratere på Månen, pletter på Solen og faser på Venus. I anledning af 400-året for Galileos banebrydende arbejde søger vi igennem projekt "Børn af Galileo" at give børn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for første gang.
kv-2010-1-forside.jpgGult laserlys (Download 740.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Morten Thorhauge og Jesper Mortensen
2010 er 50-året for den første laser. Vi giver i denne artikel en gennemgang af de forskellige typer gule lasere og deres brug. Desuden gives som eksempel en beskrivelse af et kompakt gult lasermodul udviklet i Danmark, baseret på sumfrekvensgenerering.
kv-2010-3-forside.jpgLaserfysik gennem eksperimenter (Download 1.17 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Jes Henningsen
Artiklen beskriver en serie eksperimenter der kan udføres med den samme helium-neon laser, og som kan danne rygraden i et undervisningsforløb i laserfysik hvor teori og eksperiment er fuldt integreret.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede ĂĄr efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus Mølmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter på enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekræftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, når man f.eks. måler på et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have drømt om.
kv-2014-2-forside.jpg2015 bliver lysets ĂĄr (Download 497.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Jørgen Schou
Dansk Fysisk Selskabs årsmøde, den 22.-23. januar 2015, åbner ''Lysets år''. UNESCO vedtog i december 2013 en resolution, hvormed 2015 blev gjort til det Internationale Lysets År. Mens fysikkens år 2005 og astronomiens år 2009 begge havde stærkt fokus på det videnskabelige, har UNESCO ønsket, at lysets år også skulle have et stærkt samfundspræget islæt.
kv-2014-4-forside.jpgĂ…bning af Lysets Internationale Ă…r 2015 (Download 500.89 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Jørgen Schou
Åbning af Lysets Internationale År 2015 den 22. januar 2015 på Danmarks Tekniske Universitet. Generelle foredrag på dansk om emner med lys: LED- og Nobelprisen, solenergi, internet, lysterapi. Dansk Fysisk Selskab åbner Lysets Internationale År ved sit årsmøde med en række internationale foredragsholdere – alt vil være på engelsk.
kv-2015-1-forside.jpgNobelprisen i fysik 2014 - den blĂĄ lysdiode, der revolutionerede lysvidenskaben (Download 2.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Paul Michael Petersen
Nobelprisen i fysik 2014 blev givet for opfindelsen af en ny energieffektiv og miljøvenlig lyskilde - den blå lysdiode. De tre japanere Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura belønnes for deres forskningsmæssige gennembrud, i starten af 1990'erne, et gennembrud der muliggør det lysteknologiske paradigmeskifte, som vi, i disse år drager nytte af. LED er baseret på den blå lysdiode, og allerede nu ser vi at LED-belysning vinder hastigt frem i boligen, på kontoret og i udendørsbelysningen. LED bliver den altdominerende lysteknologi i fremtiden, og i denne artikel beskrives teknologien bag de blå lysdioder, og hvordan nobelprisvindernes forskning har revolutioneret lysvidenskaben.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdebølger observeret for første gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdebølger for første gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdebølger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdebølgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev åbnet. Vi vil her gennemgå lidt af historien bag tyngdebølgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan målingen af det svage signal kunne lade sig gøre.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!