Sřg i artikeldatabasen

Sřg i databasen

(Sřger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-2-forside.jpgGæsteatomer forbedrer termoelektriske materialer (Download 1.6 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Mogens Christensen og Bo B. Iversen
Termoelektriske materialer kan konvertere varme til elektrisk strøm uden at forurene. Modsat bevirker en strøm gennem et termoelektrisk modul en nedkøling af modulets ene ende. Modulerne har ingen bevægelige dele, er miniaturiserbare og ekstremt pålidelige i drift. Et kernepunkt i forbedringen af termoelektriske materialer er at minimere varmestrømmen - her kan gæsteatomer i en åben værtstruktur gøre en kæmpe forskel.
kv-2008-1-forside.jpgTippetoppen (Download 458.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Klaus Seiersen
En "tippetop" er en lille snurretop, der først snurrer rundt som en normal snurretop for derefter automatisk at hoppe op og snurre på håndtaget ("stilken"). Beskrivelsen giver en kort teoretisk introduktion samt et større historisk overblik. Artiklen er redigeret fra en artikel på www.fysikbasen.dk.
kv-2008-2-forside.jpg100 ĂĄr med flydende helium (Download 1.07 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
Hovedpunkter af lavtemperaturfysikkens historie gennemgås, med særlig vægt på den første begyndelse og på de eksperimentelle sider.
kv-2008-4-forside.jpgTermiske fluktuationer - er der noget nyt under Solen? (Download 1020.2 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Ulf Rørbæk Pedersen, Thomas B. Schrøder og Jeppe Dyre
I computersimuleringer af en række simple væsker har det for nyligt vist sig, at tryk og energi korrelerer meget stærkt i deres fluktuationer i termisk ligevægt. Artiklen fortæller kort om denne opdagelse og dens konsekvenser.
kv-2010-3-forside.jpgFestligt fysikforsøg - Løft lyset uden at røre det (Download 827.04 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Ofte optræder der modsatrettede effekter, som skal analyseres, før man har fat i en korrekt forklaring. Læserne inviteres til at udføre det omtalte forsøg og indsende deres forklaring.
kv-2010-4-forside.jpgFysisk eskatologi - Universet og det evige liv (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Helge Kragh
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. Ifølge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok så væsentlig som fortiden, især hvis fremtidsscenarierne omfatter livets skæbne. Vil intelligent liv være en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, måske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsområde, kaldet 'fysisk eskatologi', beskæftiger sig med disse spørgsmål.
kv-2011-1-forside.jpgFestligt fysikforsøg - Glasset drikker, lyset hæves (Download 579.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Der findes mange festlige fysikforsøg, der kan udføres med simple hjælpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Vi modtager - meget gerne - eksempler på små festlige fysikforsøg, enten som løse idéer/beskrivelser (som vi skal redigere), helst med illustrationer, eller som forslag til færdige artikler (så vi ikke behøver at redigere).
kv-2011-1-forside.jpgRulning - breddeopgave 41 med didaktisk kommentar (Download 162.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er - udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
kv-2012-3-forside.jpgStabilitet i 3-legeme problemet (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Asmus Koefoed
'3-legeme problemet', har videnskaben døbt dét problem, der opstår, når man skal forstå dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsløb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde på at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud på langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men så vender det tredje objekt tilbage og laver på ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er svære at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hjælpe med til at løse problemet.
kv-2013-2-forside.jpgNewtons verden (Download 147.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Carl Henrik Koch
Isaac Newton er berømt for sine bidrag til fysik og matematik, men naturvidenskaben fyldte kun en mindre del af Newtons tid. Han var et rigt facetteret menneske og hans interesser omfattede især alkymi og teologi. Hans mange aktiviteter - herunder fysikken - må ses som bidrag til at begrunde det religiøse verdensbillede, som han delte med sine samtidige.
kv-2016-1-forside.jpgAt bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing (Download 2.62 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Mads Stenfatt
Om få måneder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nexø I & II, til himmels. De to raketter er vores næste skridt imod målet om at sende en bemandet raket ud i rummet, og bringe astronauten sikkert tilbage igen. I processen om at sikre en sikker og behagelig landing for astronauten, arbejder vi på at udvikle et faldskærmssystem der kan gøre at landingshastigheden ikke bliver for høj, og at åbningsforløbet bliver blidest muligt. For at gøre det, skal vi kende de præcise parametre der beskriver det faldskærmssystem vi udvikler, deriblandt en parameter kaldet C_d, dragkoefficienten, for hver type faldskærm vi benytter.
kv-2016-1-forside.jpgEmmy Noether og fysikkens bevarelseslove (Download 303.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Else Høyrup
Ligesom alle fysikere kender navnet Albert Einstein, kender alle matematikere navnet Emmy Noether. Men at Noether også var en stor teoretisk fysiker, kommer nok som en overraskelse for mange matematikere og en del fysikere. Amalie Emmy Noether (1882-1935) var en tysk matematiker og fysiker, som revolutionerede den matematiske disciplin algebra i sin levetid. Hun var hovedkraften bag skabelsen af den abstrakte algebra. Men nu, mange år efter hendes død, betragtes hun også blandt mange fysikere som en person, der revolutionerede fysikkens grundlag. Det er især partikelfysikere, som er blevet begejstrede over Noethers resultater.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!