SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man p√• M√•nen lige efter Nym√•ne kan man se den m√łrke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. M√•ler man intensiteten af jordskinnet kan man l√¶re noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-4-forside.jpgKosmisk stråling (Download 439.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Steen Hannestad
Kosmiske partikler med meget h√łj energi rammer Jorden hele tiden. De h√łjeste energier, der er m√•lt, er over 1020 eV, og det har i mange √•r v√¶ret et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med h√łjere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget h√łj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser.
kv-2007-4-forside.jpgUniversets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Katrine Facius
Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvf√łlgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i √•revis k√¶mpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har v√¶ret foresl√•et, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for r√¶kkevidde.
kv-2007-4-forside.jpgDUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
J√łrgen Beck Hansen
Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klassev√¶relset! Dette er netop id√©en bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netv√¶rk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet s√łger at opbygge og operere forskellige m√•lestationer til m√•ling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget h√łjenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik p√• senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium.
kv-2007-4-forside.jpgJagten p√• det m√łrke stof i dybet (Download 268.63 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Jagten p√• m√łrkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale sp√łrgsm√•l i astrofysikken. De m√łrke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 √•r har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nord√łstlige England.
kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme f√łdsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop m√•linger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner √•r efter Solsystemets opst√•en indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. √Üldre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i s√¶rlige supernova milj√łer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar n√¶rhed af √©n eller flere meget massive stjerner, muligvis i et milj√ł meget lig det man finder i Orion- eller √ėrnet√•gerne.
kv-2007-3-forside.jpgM√łrkets hastighed (Download 90.69 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Michael Agermose Jensen
En elev spurgte i en fysiktime om m√łrket ogs√• havde en hastighed ligesom lyset? Har m√łrket samme hastighed eller kan det bev√¶ge sig hurtigere end lyset? To l√¶rere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer.
kv-2007-3-forside.jpgBohms teori bryder med princippet om impulsbevarelse! (Download 288.49 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Erland Brun Hansen
I artiklen vises, at Bohms teori for en fri partikel medf√łrer, at partiklen kan overf√łre impuls til sig selv via det s√•kaldte kvantepotentiale. Da Bohm teorien s√•ledes bryder med princippet om impulsbevarelse, er det tvivlsomt, om den kan levere en grundl√¶ggende fortolkning af kvantemekanikken.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner - Hvad kan de bruges til? (Download 3.26 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Hessel Andersen, Bente Lebech, Kim Lefmann og Kell
Neutroner er neutrale partikler, som sammen med protoner og elektroner udg√łr atomernes grundl√¶ggende byggestene. Deres egenskaber g√łr dem velegnede til unders√łgelser af faste stoffers strukturelle og fysiske egenskaber. I denne artikel redeg√łres for neutroners egenskaber til spredningsfors√łg, herunder deres fordele og ulemper i forhold til r√łntgenspredning. Vi giver en historisk gennemgang af den danske og internationale udvikling som opl√¶g til de efterf√łlgende artikler i dette nummer af KVANT.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner udfritter nanopartikler (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Luise Theil Kuhn, Cathrine Frandsen og Christian R.H. Bahl
Mange forskere har i de seneste √•r unders√łgt egenskaber af materialer p√• nanometer-skala med forskelllige eksperimentelle teknikker. I denne artikel vil vi pr√¶sentere nogle af de svar vi har f√•et ved at "sp√łrge" magnetiske nanopartikler om deres egenskaber med neutronspredning.
kv-2007-2-forside.jpgHvad sker der når Portland cement blandes med vand? (Download 750.64 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Axel N√łrlund Christensen og Bente Lebech
Portland cement bruges i vid udstr√¶kning i bygningsindustrien. Cementers egenskaber er st√¶rkt afh√¶ngige af detaljer i deres sammens√¶tning og reaktion med vand. I denne artikel beskrives, hvordan neutronspredning er blevet brugt til at belyse nogle problemer af stor teknisk relevans for et produkt, der produceres og benyttes i praksis. Unders√łgelserne viser, hvorledes man, ved at kombinere neutron- og r√łntgen diffraktion og anvende substitution af brint med deuterium, kan bestemme atomernes positioner i dette komplicerede materiale.
kv-2007-2-forside.jpgGæsteatomer forbedrer termoelektriske materialer (Download 1.6 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Mogens Christensen og Bo B. Iversen
Termoelektriske materialer kan konvertere varme til elektrisk str√łm uden at forurene. Modsat bevirker en str√łm gennem et termoelektrisk modul en nedk√łling af modulets ene ende. Modulerne har ingen bev√¶gelige dele, er miniaturiserbare og ekstremt p√•lidelige i drift. Et kernepunkt i forbedringen af termoelektriske materialer er at minimere varmestr√łmmen - her kan g√¶steatomer i en √•ben v√¶rtstruktur g√łre en k√¶mpe forskel.
kv-2007-2-forside.jpgHvorfor findes der h√łj-temperatur superledning? (Download 397.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kim Lefmann, Niels Hessel Andersen og Per Hedegård
Superledning er et fascinerende f√¶nomen, hvor et materiale pludseligt mister al elektrisk modstand. De mest spektakul√¶re materialer er h√łj-temperatur superlederne, som egentlig burde v√¶re magnetiske isolatorer. Tusindvis af forskere har i de seneste to √•rtier fors√łgt at aflure disse stoffer deres hemmelighed, men problemet er stadig langt fra l√łst. Vi vil her fort√¶lle lidt om, hvad man ved og ikke ved om disse g√•defulde materialer; is√¶r hvad eksperimenter med neutronspredning kan fort√¶lle om sammenh√¶ngen mellem magnetisme og superledning.
kv-2007-2-forside.jpgKvantemagnetisme - en underlig fisk (Download 483.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Niels Bech Christensen og Henrik M. R√łnnow
De skabninger, der bebor de dybe verdenshave, er v√¶sensforskellige fra dem fiskehandleren s√¶lger. De ekstreme betingelser, der hersker i 10 kilometers dybde kr√¶ver andre overlevelsesstrategier, end dem de lettere tilg√¶ngelige overfladefisk anvender. Inden for magnetisme kan ekstreme betingelser - n√¶rmere beskrevet nedenfor - tilsvarende give anledning til f√¶nomener, der adskiller sig kraftigt fra den klassiske ferromagnetisme, der blandt andet tillader os at s√¶tte huskesedlen fast p√• k√łleskabsd√łren. Man taler l√łst om kvantemagnetisme. I denne artikel vil vi kort introducere nogle af de fisk, man kan fange, hvis man smider fiskesn√łren i det kvantemagnetiske hav.
kv-2007-2-forside.jpgKvantetornadoer i superledere studeret med neutroner (Download 1010.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Asger B. Abrahamsen
Et fundamentalt sp√łrgsm√•l er, hvordan periodiske gitre p√•virkes af punkt-uorden, og vortexgitteret i superledere er et interessant modelsystem, da gitteret best√•r af r√łrformede superstr√łmhvirvler, som man kan √¶ndre t√¶theden af ved at √¶ndre det p√•trykte magnetfelt. Urenheder eller defekter i en superlederkrystal har tendens til at uordne vortexgitteret. Vi vil her illustrere hvordan det medf√łrer forskellige glasfaser, som kan studeres med sm√•vinkelneutronspredning. Fastholdelse af vortexgitteret p√• defekter har stor teknologisk betydning, da vortexlinier ellers bev√¶ger sig under p√•virkning af en str√łm og giver anledning til tab, hvormed superlederen f√•r en endelig elektrisk modstand. En teoretisk forudsigelse af, at den spredte neutron intensitet i Bragg glasfasen skal aftage, som en potensfunktion med afvigelsen fra optimal spredningsbetingelse, er blevet bekr√¶ftet eksperimentelt.
kv-2007-2-forside.jpgNeutroner og polymerer - Nanoteknologi (Download 787.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Martin E. Vigild og Kell Mortensen
Polymerer består af lange, kædeformede molekyler opbygget af et stort antal mindre molekyler, monomerer. Polymerer kan fremstilles, så de spontant selv-organiserer i domæner, der danner ordnede krystal-lignende strukturer med gitterlængde i nanometer-området. Småvinkel neutronspredning er blandt de væsentligste teknikker, som anvendes til at studere og forstå disse materialer.
kv-2007-2-forside.jpgBl√łde materialer studeret med sm√•vinkelspredning (Download 611.67 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Kell Mortensen og Jan Skov Pedersen
Sm√•vinkelspredning af r√łntgen- (SAXS) og neutronstr√•ling (SANS) er blandt de v√¶sentligste teknikker til eksperimentelle strukturelle studier af bl√łde materialer, s√•som polymerer, biomolekyler og kolloider. De typiske dimensioner, som kan unders√łges med SAXS og SANS er fra 10 til 1000 √Ö, det vil sige indenfor nanometer skalaomr√•det. SAXS og SANS kan derimod ikke give information p√• atomar l√¶ngdeskala.
kv-2007-2-forside.jpgNeutron- og R√łntgenanalyse af drug delivery partikler (Download 840.95 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Lise Arleth
Hvis medicin kunne indgives kontrolleret i de organer, hvor der er brug for den, og p√• en m√•de s√• den ikke samtidig bliver spredt ud i de raske organer, ville det v√¶re muligt at behandle en lang r√¶kke sygdomme bedre og med f√¶rre bivirkninger. Der eksisterer f.eks. adskillige cellegifte, som har stort potentiale i forhold til kr√¶ftbehandling, men som man ikke t√łr bruge i praksis, fordi de har for store bivirkninger i de raske organer. Der forskes derfor intensivt i s√•kaldte "drug delivery" systemer. Det ideelle drug delivery system kan for eksempel v√¶re en lille kapsel, der holder medicinen indkapslet, s√• l√¶nge kapslen bev√¶ger sig rundt i blodbanerne, og f√łrst lukker medicinen ud n√•r den er kommet hen til den del af kroppen, hvor den skal virke. Denne artikel beskriver, hvordan en kombination af neutron- og r√łntgenstr√•ling kan benyttes, n√•r s√•danne partikler skal udvikles.
kv-2007-2-forside.jpgNeutronrefleksioner (Download 470.27 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Beate Kl√∂sgen og Kaspar Hewitt Klen√ł
"Olie er vandafvisende": de farverige overflader p√• vandpytter, giver synligt bevis for dette dagligdags f√¶nomen. P√• samme m√•de kan str√•ler af neutroner, i stedet for lysstr√•ler, bruges til at unders√łge egenskaberne af meget tynde overfladelag. I det f√łlgende vil vi fort√¶lle om princippet ved neutronrefleksioner, og give eksempler p√• deres anvendelse.
kv-2007-2-forside.jpgNedbremsning af neutroner - breddeopgave 27 med kommentar (Download 169.22 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2007 (Bestil)
Jens H√łjgaard Jensen
Mit form√•l med artikelserien om breddeopgaver er - udover at g√łre opm√¶rksom p√• RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udv√¶lger jeg opgaverne, s√• de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udv√¶lger jeg dem med henblik p√• at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I f√łrste omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der m√•ske ogs√• tr√¶kkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
kv-2008-1-forside.jpgParadokser i fysikken (Download 636.09 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
Fysikkens paradokser har altid tjent som godt p√¶dagogisk hj√¶lpemiddel. De s√¶tter tingene p√• spidsen og demonstrerer, at der er noget man endnu ikke har forst√•et. Derved tvinger de en til dybere overvejelser og kan inspire til ny forskning. De f√łlgende eksempler har v√¶ret brugt i foredrag i UNF.
kv-2008-1-forside.jpgTippetoppen (Download 458.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Klaus Seiersen
En "tippetop" er en lille snurretop, der f√łrst snurrer rundt som en normal snurretop for derefter automatisk at hoppe op og snurre p√• h√•ndtaget ("stilken"). Beskrivelsen giver en kort teoretisk introduktion samt et st√łrre historisk overblik. Artiklen er redigeret fra en artikel p√• www.fysikbasen.dk.
kv-2008-1-forside.jpgMed neutrinoen som f√łdselshj√¶lper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Nikolaj Thomas Zinner
Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen.
kv-2008-1-forside.jpgDen store protonaccelerator - status for LHC (Download 513.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Efter n√¶sten 10 √•rs byggeri er CERNs nye superledende proton-accelerator Large Hadron Collider (LHC) f√¶rdigbygget og ved at blive startet op. LHC bliver menneskehedens hidtil mest komplicerede fysikeksperiment. Partikelfysikerne holder vejret indtil de f√łrste protoner er blevet sendt rundt i den 27 km lange tunnel. Derefter kan eksperimenterne begynde. I denne artikel ser vi p√• LHC i overblik, mens specialartikler af forskere senere p√• √•ret vil give indblik i forskellige aspekter af eksperimenterne ved LHC.
kv-2008-2-forside.jpg100 år med flydende helium (Download 1.07 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
Hovedpunkter af lavtemperaturfysikkens historie gennemg√•s, med s√¶rlig v√¶gt p√• den f√łrste begyndelse og p√• de eksperimentelle sider.
kv-2008-2-forside.jpgBose Einstein Kondensation i atomare gasser - N√•r atomer bliver til kvanteb√łlger (Download 565.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Kasper T. Therkildsen og Jan W. Thomsen
En gas af atomer, der k√łles ned til n√¶sten det absolutte nulpunkt opn√•r helt specielle kvanteegenskaber afh√¶ngig af atomernes spin (angul√¶re moment). Atomer med heltalligt spin, s√•kaldte bosoner, vil ved meget lave temperaturer, typisk nogle f√• hundrede nanokelvin, smelte sammen til en ny tilstandsform man kalder et Bose-Einstein-Kondensat (BEC). I denne tilstandsform tr√¶der atomernes b√łlgenatur i karakter og giver forskere helt nye v√¶rkt√łjer til studier af kvantef√¶nomener relateret til mange forskellige grene af fysikken.
kv-2008-2-forside.jpgFast brint - Universets mærkeligste stof (Download 253.57 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
J√łrgen Schou
Kan man forestille sig et fast stof, der er så flygtigt, at det ikke findes i selv de koldeste interstellare, tætte skyer? Et stof, der kun kan eksistere i vakuum ved nogle få grader kelvin, og som alligevel skydes ind i de varmeste eksperimenter i fusionsenergi, og et stof, der kan bringe store accelerator eksperimenter i katastrofale vanskeligheder?
kv-2008-2-forside.jpgVandrensning med aquaporiner (Download 1.61 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
Claus Helix Nielsen
Vandrensning og specielt fremstillingen af ultrarent vand er et hastigt voksende omr√•de af forskningen indenfor milj√łvenlig og b√¶redygtig udvikling. Den kombinerede effekt af svindende drikkevandsressourcer og et st√¶rkt stigende behov for ultrarent vand til fremstilling af nanoteknologiske produkter g√łr at vi st√•r overfor store teknologiske udfordringer i produktionen af rent vand p√• en s√• effektiv og energibesparende m√•de som muligt. Imidlertid har naturen selv et elegant bud p√• hvordan vand renses effektivt. Her belyses hvordan vi kan lade os inspirere af naturens vandrensning til at udvikle en ny og mere effektiv vandrensningsteknologi.
kv-2008-3-forside.jpg√Öbningen af LHC den 10. september 2008 (Download 903.01 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
J√łrn Dines Hansen og Michael Cramer Andersen

kv-2008-3-forside.jpgLHC-acceleratoren (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Mogens Dam
Efter en 15 år lang design- og konstruktionsperiode står LHC-acceleratoren dette efterår endelig over for sin "jomfrurejse". I artiklen gennemgås argumenterne, der ledte frem til LHC, og acceleratorens vigtigste egenskaber.
kv-2008-3-forside.jpgATLAS-detektoren ved LHC (Download 434.12 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Esben Bryndt Klinkby
I disse dage accelereres de f√łrste protoner i Large Hadron Collider (LHC) ved det europ√¶iske forskningscenter CERN ved Geneve. Som beskrevet i den f√łrste artikel i dette blad er LHC en cirkul√¶r accelerator med en omkreds p√• 27 km placeret i en tunnel 100 m under Jordens overflade. Acceleratoren er i stand til at forsyne protoner med en rekordh√łj energi p√• 7 TeV (teraelektronvolt = 10^12 eV) inden de to modsat rettede str√•ler bringes til kollision p√• udvalgte positioner langs ringen. Omkring disse punkter er der bygget detektorer, hvis form√•l er at m√•le hvad der skete under kollisionen - denne artikel handler om √©t af disse eksperimenter: ATLAS eksperimentet [1].
kv-2008-3-forside.jpgStandardmodellens partikler og kræfter (Download 110.25 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Esben Bryndt Klinkby
Eksperimenter har vist at atomer i sig selv ikke er fundamentale, men best√•r af elektroner, protoner og neutroner. S√• vidt vides er elektronen fundamental, hvorimod protoner og neutroner er opbygget af kvarker. Udover de byggesten der er n√łdvendige for at opbygge atomer - og dermed alt stoffet omkring os - findes der ogs√• andre fundamentale partikler. Denne artikel opsummerer de fundamentale partikler vi kender til idag og kr√¶fterne der virker imellem dem.
kv-2008-3-forside.jpgJagten på Higgs-partiklen ved LHC (Download 896.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Katrine Facius og Stefania Xella
At studere de allermindste partikler h√¶nger n√łje sammen med at forst√• det allerst√łrste, nemlig vores univers. Men i vores forst√•else af Universet p√• denne allermest fundamentale skala mangler der stadig en meget vigtig brik i puslespillet. De kommende detektor-eksperimenter ved LHC vil forh√•bentligt kaste det endelige lys over denne del af teorien der knytter sig til g√•den om hvorfor partikler har masse.
kv-2008-3-forside.jpgJagten på de ekstra dimensioner (Download 994.58 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
J√łrgen Beck Hansen
Id√©en om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret i ca. 90 √•r. Muligheden for sm√• ekstra dimensioner, hvor Universet er fanget p√• en firedimensional membran, kan forklare hvorfor tyngdekraften er s√• svag p√• partikelniveau. Med opstarten af verdens kraftigste supermikroskop - Large Hadron Collider - kan efters√łgningen af sm√• ekstra dimensioner begynde.
kv-2008-3-forside.jpgJagten på supersymmetri i ATLAS-eksperimentet (Download 307.88 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Rasmus Mackeprang
Supersymmetri er en af de mest lovende udvidelser til partikelfysikkens Standardmodel. Den l√łser mange teoretiske problemer omkring modellen; hvordan holdes Higgsmassen nede? Lader det sig g√łre at opskrive Standardmodellens naturkr√¶fter som forskellige manifestationer af √©n kraft? Supersymmetri kan ogs√• p√• naturlig vis forklare tilstedev√¶relsen af det s√•kaldte m√łrke stof i Universet. I √•r n√•r ATLAS-eksperimentet starter ved Large Hadron Collider p√• CERN, f√•r vi bedre muligheder end nogensinde f√łr for at unders√łge om supersymmetri er en del af naturen.
kv-2008-3-forside.jpgDatabehandling af LHC-data med GRID (Download 425.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Frederik Orellana
Behandlingen af data fra LHC kræver et verdensomspændende netværk af computere. I denne artikel gennemgås nogle af udfordringerne ved konstruktionen og brugen af dette.
kv-2008-4-forside.jpgNye dimensioner for sorte huller (Download 270.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Troels Harmark og Niels Obers
Sorte huller er en af de mest spektakul√¶re forudsigelser af Einsteins Almene Relativitetsteori. Deres eksistens udfordrer de fundamentale begreber i fysikken s√• en forst√•else af deres egenskaber er afg√łrende i vores s√łgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Strengteori, som er et af de mest lovende bud p√• en teori for de fundamentale naturlove, antager at der er flere rumlige dimensioner end de s√¶dvanlige tre. Man kan derfor sp√łrge, hvilke konsekvenser disse ekstra dimensioner har for sorte hullers fysik. I de sidste syv √•r har der v√¶ret mange nye opdagelser, som tilsammen peger p√•, at sorte huller i ekstra dimensioner har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller.
kv-2008-4-forside.jpgLHC ti år fra nu (Download 254.24 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Peter Hansen
En r√¶kke nylige artikler i KVANT har beskrevet CERNs Large Hadron Collider (LHC). Det er den nyeste "energifront" i udforskningen af universets element√¶re bestanddele. Vor viden om disse ting vil altid v√¶re begr√¶nset af energien af de element√¶re prober, som bruges til at unders√łge stoffet. Hvis man leder efter en ny element√¶r partikel med h√łj masse, s√• skal man bruge h√łj energi til at skabe den i laboratoriet, og hvis man leder efter meget sm√• bestanddele af stoffet, s√• skal man bruge en meget lille b√łlgel√¶ngde, dvs igen en meget h√łj energi. Partikelfysik er s√•ledes totalt afh√¶ngig af stadigt at kunne skubbe energifronten l√¶ngere ud ved hj√¶lp af partikel-acceleratorer. Med LHC √•bnes store muligheder for opdagelser i et nyt energiomr√•de.
kv-2008-4-forside.jpgKulstof-14 datering af stenalderens keramik (Download 1.88 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Bente Philippsen
Fra den yngre stenalder findes der ofte lerkar med br√¶ndte madrester i udgravninger i Danmark og det nordlige Tyskland. N√•r man vil datere dem med kulstof-14 metoden, er der en mulig fejlkilde. Fisk, som kommer fra en √• med h√•rdt vand, indeholder "gammelt" kulstof, s√• man f√•r en forkert, for h√łj alder ved dateringen af fisken. Det samme problem kan opst√• ved dateringen af madskorper p√• lerkar, hvis fisk har v√¶ret kogt i dem. Jeg kigger n√¶rmere p√• fastbr√¶ndingsprocessen og pr√łver at finde ud af, om den √¶ldste keramik fra Schleswig-Holstein virkelig er s√• gammel.
kv-2008-4-forside.jpgTermiske fluktuationer - er der noget nyt under Solen? (Download 1020.2 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Ulf R√łrb√¶k Pedersen, Thomas B. Schr√łder og Jeppe Dyre
I computersimuleringer af en række simple væsker har det for nyligt vist sig, at tryk og energi korrelerer meget stærkt i deres fluktuationer i termisk ligevægt. Artiklen fortæller kort om denne opdagelse og dens konsekvenser.
kv-2008-4-forside.jpgNyt optisk måleinstrument til indlejrede nanostrukturer (Download 691.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
P.E. Hansen, Kai Dirscherl og J√łrgen Garn√¶s
Udm√•ling af geometrier og dimensioner i nanometerskala er ikke noget nyt for det danske nationale metrologiinstitut Dansk Fundamental Metrologi (DFM). St√łrrelser som liniebredde, steph√łjde og gitterperioder m√•les med et metrologisk Atomic Force Mikroskop med nanometer n√łjagtighed. Nu er der kommet et nyt Optisk Diffraktions Mikroskop ind i instrumentparken, udviklet og patenteret p√• DFM. Takket v√¶re dens optiske arbejdsm√•de kan man ogs√• udm√•le strukturer som er indlejret i for eksempel et beskyttelseslag.
kv-2009-1-forside.jpgB√łrn af Galileo (Download 1013.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Mikael Svalgaard
I √•r 1609 anvendte Galileo Galilei for f√łrste gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I l√łbet af nogle f√• √•r opdagede han bl.a. eksistensen af m√•ner omkring Jupiter, kratere p√• M√•nen, pletter p√• Solen og faser p√• Venus. I anledning af 400-√•ret for Galileos banebrydende arbejde s√łger vi igennem projekt "B√łrn af Galileo" at give b√łrn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for f√łrste gang.
kv-2009-1-forside.jpgAtomure og deres anvendelser (Download 791.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Brusch og Jan W. Thomsen
De mest pr√¶cise m√•linger i fysikken laves i dag ved hj√¶lp af atomure, hvor man kan unders√łge atomers energistruktur i et meget kontrolleret milj√ł. De bedste af disse ure har i dag en n√łjagtighed p√• 16 betydende cifre eller bedre, hvilket svarer til et ur der taber et sekund p√• omkring 300 millioner √•r. Igennem fysikkens historie har pr√¶cise m√•linger af atomer v√¶ret vigtige for udviklingen af nye teorier og test af de eksisterende. Et klassisk eksempel er m√•linger af brints energistruktur og deres betydning for Bohrs udvikling af sin atommodel. I denne artikel vil vi beskrive hvordan atomure virker ved at fokusere p√• nogen af de tekniske fremskridt der er sket de sidste 10-20 √•r i dette felt. Desuden vil vi med nogle eksempler illustrere hvilke muligheder atomures utrolige n√łjagtighed giver.
kv-2009-1-forside.jpgDiagnosticering af moderne solceller (Download 234.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Anders Rand Andersen
Farvestofsolcellen, kendt som Dye-sensitized Solar Cell, DSC, er en relativ ny type solcelle, der kan fremstilles af billige materialer, og som p√• nuv√¶rende tidspunkt yder en effektivitet p√• 11 % i laboratoriefors√łg [1]. Farvestof solcellen blev udviklet af B. O'Reagan og M. Gr√§tzel og blev beskrevet for f√łrste gang i 1991 i tidsskriftet Nature [2]. Siden da har adskillige forskere og udviklere arbejdet intenst for at opn√• en dybdeg√•ende forst√•else af virkem√•den af denne moderne solcelle. I denne artikel skal vi se lidt p√• hvad farvestofsolceller kan bruges til, og vi skal se p√• hvordan man kan modellere solceller ved √¶kvivalente elektriske kredsl√łb.
kv-2009-3-forside.jpgSpinkæder som bindeled mellem partikler og strenge (Download 234.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Charlotte Fl√łe Kristjansen
Traditionelt er partikelteorier og strengteorier blevet opfattet som konkurrerende teorier. Ny forskning har imidlertid vist, at simple kvantemekaniske systemer, kaldet spink√¶der, kan udg√łre bindeledet mellem de to typer af teorier. Som konsekvens heraf m√• vi nu forst√• partikel- og strengteorier som komplement√¶re, sameksisterende teorier.
kv-2009-4-forside.jpgDen gode stemning I. Om veltemperering af keyboard (Download 342.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Jens Ulrik Lefman
Fra ren√¶ssancen udvikler den europ√¶iske musik sig fra at v√¶re udpr√¶get melodisk i sin karakter til at benytte harmoniske virkemidler. Flerstemmighed og treklange med tertser tr√¶der ind og afl√łser middelalderens kvinter og kvarter. Dette g√•r h√•nd i h√•nd med indf√łrelse af nye stemninger for keyboardinstrumenter. Middeltonestemning afl√łser pytagor√¶isk stemning, og herved tilgodeses en forsk√łnnelse af durtreklange. Antallet af tonearter og akkorder er dog begr√¶nset til det halve af det, vi r√•der over i dag. Senere i barokken g√•r man over til klassiske, veltempererede stemninger, som tillader brug af alle tonearter. Indbyrdes er disse klassiske tempereringer ret besl√¶gtede. Til geng√¶ld adskiller de sig v√¶sentligt fra den moderne, ligesv√¶vende temperering. Anvendelsen af de klassiske tempereringer str√¶kker sig helt frem til omkring √•r 1900, hvor den moderne, ligesv√¶vende stemning bliver standard. En forst√•else af de klassiske tempereringers f√¶lles karaktertr√¶k kan give ny forst√•else af den klassiske musiks virkemidler og f√łlelsesm√¶ssige tilknytning til tonearter.
kv-2009-4-forside.jpgLarge Hadron Collider er tilbage (Download 395.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2010-1-forside.jpgGult laserlys (Download 740.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Morten Thorhauge og Jesper Mortensen
2010 er 50-√•ret for den f√łrste laser. Vi giver i denne artikel en gennemgang af de forskellige typer gule lasere og deres brug. Desuden gives som eksempel en beskrivelse af et kompakt gult lasermodul udviklet i Danmark, baseret p√• sumfrekvensgenerering.
kv-2010-1-forside.jpgDen gode stemning II. √ėrets fysik og tonal musikalitet (Download 407.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Jens Ulrik Lefman
I forts√¶ttelse af 'Den gode stemning I' fra KVANT, december 2009, gennemg√•s tr√¶k af √łrets fysik og sammenh√¶ngen med vores opfattelse af toner og harmonier. Musikalitet beror bl.a. p√• √łrets evne til at Fourieropl√łse klange, men ny indsigt kan ogs√• opn√•s gennem forst√•elsen af den harmoniske forvr√¶ngning, som finder sted i mellem√łret. Dette vil jeg underbygge med beskrivelser af simple, mindre kendte fors√łg, der er lette at udf√łre.
kv-2010-1-forside.jpgMagnetiske nanopartikler (Download 548.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Steen M√łrup, Cathrine Frandsen og Mikkel Fougt Hansen
Magnetiske materialer har p√• adskillige m√•der spillet en afg√łrende rolle for udviklingen af vores civilisation. I √•rhundreder var kompasset en vigtig foruds√¶tning for udforskningen af jordkloden, og H.C. √ėrsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 dannede basis for produktion og anvendelse af elektricitet i stor skala. B√•ndoptageren, der blev opfundet af Valdemar Poulsen i 1900, var det f√łrste eksempel p√• magnetisk datalagring, og hans opfindelse blev essentiel for udviklingen af den moderne computerteknologi, som har f√łrt til fundamentale √¶ndringer af samfundet. Denne udvikling ville v√¶re ut√¶nkelig uden magnetiske materialer, fordi teknologien er baseret p√• datalagring i magnetiske nanopartikler, d.v.s. magnetiske partikler med dimensioner p√• nanometerskala. Magnetiske nanopartikler har desuden anvendelser i adskillige andre former for moderne teknologi, og de spiller ogs√• p√• flere m√•der en v√¶sentlig rolle i naturen [1].
kv-2010-2-forside.jpgLidt om Niels Bohrs filosofi (Download 410.07 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
David Favrholdt
Niels Bohr var livet igennem optaget af filosofiske problemer - hvad er bevidsthed? Hvad må vi forstå ved fri vilje? Er der grænser for vores erkendelse? etc. Her fortælles der kun om, hvordan hans fysiske teorier tvang ham til at tænke om forholdet mellem beskrivelse og virkelighed på en helt ny måde i forhold til al tidligere filosofi.
kv-2010-3-forside.jpgFestligt fysikfors√łg - L√łft lyset uden at r√łre det (Download 827.04 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Der findes mange festlige fysikfors√łg, der kan udf√łres med simple hj√¶lpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Ofte optr√¶der der modsatrettede effekter, som skal analyseres, f√łr man har fat i en korrekt forklaring. L√¶serne inviteres til at udf√łre det omtalte fors√łg og indsende deres forklaring.
kv-2010-3-forside.jpgGPS og Galileo (Download 627.24 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Anna B.O. Jensen
GPS er i dag meget udbredt til positionering og navigation, og langt de fleste kender det amerikanske system. EU og det europæiske rumagentur, ESA, er godt i gang med udviklingen af Galileo, et lignende europæisk system. Artiklen beskriver indledningsvis princippet for positionering med GPS. Herefter beskrives Galileo, forskelle og ligheder mellem Galileo og GPS, og afslutningsvis opridses nogle af de naturvidenskabelige forskningsområder hvor Galileo forventes at bidrage.
kv-2010-3-forside.jpgLaserfysik gennem eksperimenter (Download 1.17 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Jes Henningsen
Artiklen beskriver en serie eksperimenter der kan udf√łres med den samme helium-neon laser, og som kan danne rygraden i et undervisningsforl√łb i laserfysik hvor teori og eksperiment er fuldt integreret.
kv-2010-4-forside.jpgKvark-gluon plasma i det tidlige univers (Download 738.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jens J√łrgen Gaardh√łje
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke p√•vist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets t√¶thed og temperatur faldet s√• meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det f√łrste mikrosekund har kvarkerne v√¶ret gemt v√¶k i kernepartiklerne.
kv-2010-4-forside.jpgBig Bang og inflation (Download 1.51 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og John Rosendal Nielsen
I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.
kv-2010-4-forside.jpgUniverset bliver m√łrkere og m√łrkere (Download 1.43 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Signe Riemer-S√łrensen og Tamara Davis
M√łrk energi er en af den moderne fysiks st√łrste mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets sk√¶bne. Alligevel har vi ingen id√© om dets natur eller identitet.
kv-2010-4-forside.jpgKvantegravitation og vores univers (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jan Ambj√łrn
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
kv-2010-4-forside.jpgFysisk eskatologi - Universet og det evige liv (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Helge Kragh
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. If√łlge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok s√• v√¶sentlig som fortiden, is√¶r hvis fremtidsscenarierne omfatter livets sk√¶bne. Vil intelligent liv v√¶re en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, m√•ske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsomr√•de, kaldet 'fysisk eskatologi', besk√¶ftiger sig med disse sp√łrgsm√•l.
kv-2011-1-forside.jpgOpdagelsen af atomkernen: Et 100-årsjubilæum (Download 1.29 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Helge Kragh
Det engelske fysiktidsskrift Philosophical Magazine indeholdt i maj 1911 en artikel om spredning af alfa- og betapartikler, hvori Rutherford argumenterede for en ny opfattelse af atomets struktur. Hans p√•visning af atomkernen for 100 √•r siden er en milep√¶l i fysikkens historie, ogs√• selv om den ikke straks vakte interesse. Dette skyldtes is√¶r at elektronsystemet var uden for teoriens r√¶kkevidde, hvorfor dens forklaringskraft var meget begr√¶nset. Men i l√łbet af et par √•r blev der r√•det bod herp√•, nemlig da Rutherfords kerneatom blev til Bohr-Rutherford-atommodellen.
kv-2011-1-forside.jpg'Japansk' viftestr√łmning og hvirveldannelse i en s√¶befilm (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Anders Andersen, Tomas Bohr, Teis Schnipper og Laust Toph√łj
Vi ved alle, at en papirvifte, der viftes fra side til side, fremkalder en luftstr√łm. Men hvordan dannes egentligt denne str√łmning? Hvordan ser den ud? G√•r str√łmningen altid 'udad' eller kan der opst√• et sug? Det var sp√łrgsm√•l som disse, der motiverede et eksperiment i vores laboratorium, hvor en af os (TS) lavede sit ph.d.-projekt om hvirveldannelse [1].
kv-2011-1-forside.jpgNobelprisen 2010: Todimensionalt kulstof (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Jesper Nygård og Finn Berg Rasmussen
Nobelprisen i fysik blev i 2010 tildelt Andre Geim og Konstantin Novoselov 'for banebrydende eksperimenter med det todimensionale materiale graf√©n' [1]. Med fremstillingen af graf√©n er det for f√łrste gang og mod al forventning bevist, at todimensionale krystaller kan eksistere. Graf√©ns egenskaber er i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser. Opdagelsen har f√łrt til syntetisering af andre todimensionale krystaller og til dr√łmme om et hav af anvendelser.
kv-2011-1-forside.jpgFestligt fysikfors√łg - Glasset drikker, lyset h√¶ves (Download 579.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Der findes mange festlige fysikfors√łg, der kan udf√łres med simple hj√¶lpemidler, og som kan inspirere til en diskussion om fysik. Vi modtager - meget gerne - eksempler p√• sm√• festlige fysikfors√łg, enten som l√łse id√©er/beskrivelser (som vi skal redigere), helst med illustrationer, eller som forslag til f√¶rdige artikler (s√• vi ikke beh√łver at redigere).
kv-2011-1-forside.jpgESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Kim Lefmann, Lise Arleth, Niels Bech Christensen, S√łren Pape M√łller, Stig Skelboe, og Peter Kj√¶r Willendrup
European Spallation Source (ESS) bliver en f√¶lles-Europ√¶isk forskningsfacilitet til unders√łgelse af materialer ved hj√¶lp af spredning af langsomme neutroner. Den vil blive meget (10-100 gange) mere effektiv end tilsvarende anl√¶g i Europa, Japan (J-PARC) og USA (SNS). Den vil derfor blive verdens f√łrende neutronfacilitet, som kan ventes brugt af 2000-4000 forskere hvert √•r inden for mange discipliner af teknik og naturvidenskab. En tegning af ESS faciliteten er vist p√• Figur 1.
kv-2011-1-forside.jpgRulning - breddeopgave 41 med didaktisk kommentar (Download 162.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2011 (Bestil)
Jens H√łjgaard Jensen
Mit form√•l med artikelserien om breddeopgaver er - udover at g√łre opm√¶rksom p√• RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udv√¶lger jeg opgaverne, s√• de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udv√¶lger jeg dem med henblik p√• at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I f√łrste omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der m√•ske ogs√• tr√¶kkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
kv-2011-2-forside.jpgTemanummer om liv og fysik (Download 269.58 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh

kv-2011-2-forside.jpgLiv som fysik (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Kim Sneppen
I denne artikel vil vi skitsere modellering og fysik knyttet til is√¶r biomolekyler, og hvordan disse sammen kan fungere som en levende celle. Vi skal kort gennemg√• nogle grundl√¶ggende begreber i levende systemer, med fokus p√• hvad der g√łr biologiske systemer s√• forskellige fra de systemer man normalt unders√łger i fysik.
kv-2011-2-forside.jpgAspekter af liv, information, virkelighed og fysik (Download 142.87 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Steen Rasmussen
I denne artikel diskuteres nogle grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l, som uundg√•eligt opst√•r i vores fors√łg p√• at forst√•, hvad liv er. Det er overraskende, at disse fors√łg konfronterer os med b√•de grundlagsproblemer i fysik og med filosofiske sp√łrgsm√•l om definition af virkeligheden.
kv-2011-2-forside.jpgNaturlove og muligheden for liv. Del 1 (Download 659.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend Erik Rugh
Vi vil skitsere nogle principper og resultater i et omfattende projekt, der pr√łver at unders√łge sammenh√¶nge mellem muligheden for liv, som vi kender det, og fysikkens naturlove, som vi kan forestille os dem.
kv-2011-2-forside.jpgEr naturen supersymmetrisk? (Download 176.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2011-3-forside.jpgBæredygtig energiudvikling (Download 331.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Niels I. Meyer
Den menneskeskabte drivhuseffekt er i gang med at skabe m√¶rkbare √¶ndringer i Klodens klima, som konsekvens af den globale opvarmning. Udslippet af drivhusgasser stammer is√¶r fra afbr√¶ndingen af fossile br√¶ndsler. En vigtig del af l√łsningen er en oml√¶gning til vedvarende energiressourcer kombineret med energibesparelser. Teknologierne findes, men den politiske indsats er for beskeden og for sendr√¶gtig. M√•ske magter det demokratiske system ikke at tr√¶ffe de n√łdvendige langsigtede beslutninger i tide?
kv-2011-3-forside.jpgKvantekontroversen mellem Léon Rosenfeld og David Bohm i 1950'erne (Download 450.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Anja Skaar Jacobsen
Artiklen belyser nogle af de videnskabsteoretiske og filosofiske argumenter, der blev fremf√łrt i kvantekontroversen mellem David Bohm og L√©on Rosenfeld i 1950‚Äôerne. Kontroversen, der var foranlediget af Bohms nye skjultvariabel- fortolkning af kvantemekanikken fra 1952, ses i sammenh√¶ng med den politisk-ideologiske ramme, der karakteriserede den tidlige kolde krig p√• den yderste venstrefl√łj.
kv-2011-4-forside.jpgOm enheden mol i SI-systemet (Download 77.14 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
KVANT har ikke nogen egentlig brevkasse, og svartiden ville jo ogs√• let blive 3-4 m√•neder. Det skal imidlertid ikke afholde os fra lejlighedsvis at fors√łge at besvare et interessant sp√łrgsm√•l.
kv-2011-4-forside.jpgMolekylære motorer: Små systemer langt fra ligevægt (Download 495.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Natalia Golubeva
Inden i vores kroppe opererer de s√•kaldte molekyl√¶re motorer langt fra termodynamisk ligev√¶gt, hvor deres opf√łrsel p√• grund af deres lille st√łrrelse ultimativt er bestemt af termiske fluktuationer. Helt ny fysik er n√łdvendig for i detaljer at studere energiprocesser i disse sm√• biologiske maskiner.
kv-2012-1-forside.jpgSI-systemet under revision (Download 598.2 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Finn Berg Rasmussen
M√•leteknikkens udvikling har efterh√•nden f√łrt til, at en del naturkonstanter nu kan m√•les med bedre n√łjagtighed og reproducerbarhed, end de tilsvarende enheder i SI-systemet kan realiseres. I den situation vil det v√¶re form√•lstjenligt at omdefinere enhederne med udgangspunkt i naturkonstanterne. Det er en filosofi, der om nogle √•r kan ventes at f√łre til nye definitioner af fire af SI-systemets grundenheder: kilogram, amp√®re, kelvin og mol.
kv-2012-2-forside.jpgPå jagt efter Higgs-bosonen (Download 1.02 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Stefania Xella
Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu. Det er essentielt at afg√łre, hvorvidt den findes eller ej. At finde Higgs-bosonen er derfor et af de vigtigste m√•l for eksperimenterne ATLAS og CMS ved Large Hadron Collider (LHC) ved CERN n√¶r Geneve.
kv-2012-2-forside.jpgSpontelektrika, eller faste stoffer overrasker stadig (Download 338.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
David Field i samarbejde med Oksana Plekan, Andrew Cassidy, Nykola Jones og Richard Balog
Meget st√¶rke elektriske felter kan opst√• i film af tilsyneladende helt almindelige kemikalier s√•som dinitrogenoxid og propan. Vi vil her beskrive, hvordan opdagelsen af dette uventede f√¶nomen fandt sted, og hvordan vi fors√łger at forst√• egenskaberne ved denne nye klasse af spontant polariserede materialer.
kv-2012-2-forside.jpgDemokratiseret forskning og spilbaseret undervisning (Download 1.52 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Sidse Damgaard Hansen, Rikke Magnussen og Jacob Friis Sherson
Vi vil ved hj√¶lp af et online socialt computerspil fors√łge at l√łse en aktuel og meget resourcekr√¶vende teknologisk udfordring - at designe verdens kraftigste kvantecomputer. I the Quantum Computer Game skal spillerne p√• en sjov og nem m√•de udforske og udvikle kvantecomputerens fulde potentiale. Vi har en forventning om, at denne form for onlineforskning, faciliteret af internettet, kan blive et vigtigt redskab for b√•de grundvidenskabelig og anvendt forskning samt undervisning i det 21. √•rhundrede.
kv-2012-2-forside.jpgS√łges: SUSY-partikler og m√łrkt stof (Download 109.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-3-forside.jpgStabilitet i 3-legeme problemet (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Asmus Koefoed
'3-legeme problemet', har videnskaben d√łbt d√©t problem, der opst√•r, n√•r man skal forst√• dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsl√łb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde p√• at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud p√• langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men s√• vender det tredje objekt tilbage og laver p√• ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er sv√¶re at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hj√¶lpe med til at l√łse problemet.
kv-2012-3-forside.jpgMikroelektronik - breddeopgave 50 og 51 med didaktisk kommentar (Download 522.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Jens H√łjgaard Jensen
Mit form√•l med artikelserien om breddeopgaver er - udover at g√łre opm√¶rksom p√• RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udv√¶lger jeg opgaverne, s√• de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udv√¶lger jeg dem med henblik p√• at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I f√łrste omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der m√•ske ogs√• tr√¶kkes paralleller til andre undervisningsniveauer.
kv-2012-4-forside.jpgRejser i tid og rum - fra science fiction til science fact (Download 127.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Malene Steen Nielsen Flagga

kv-2012-4-forside.jpgTiden og tidsrejser (Download 712.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Christian Schultz
Et ofte brugt citat om tid till√¶gges St. Augustins 'Bekendelser' fra ca. √•r 400: 'Hvad er tid? Hvis ingen sp√łrger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg vil forklare det, ved jeg det ikke'. Dette citat illustrerer meget godt sv√¶rheden af at forklare, hvad tiden egentlig er. Vi skal i denne artikel se n√¶rmere p√•, hvad tiden er i fysikken, og ogs√• diskutere forskellige slags tidsrejser. Vi vil diskutere b√•de den slags tidsrejser, som faktisk kan lade sig g√łre (for de findes faktisk!), og ogs√• den mere spekulative slags. Desuden vil vi se p√• konsekvenserne af tidsrejser i form af tidsparadokser, der kan opst√•, hvis man √¶ndrer fortiden.
kv-2012-4-forside.jpgParadokser i tidsrejsefilm (Download 544.71 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Et af de fysiktemaer, der hyppigt optræder i science fiction film, er tidsrejser. Vi skal her se på nogle film, hvor tidsrejser spiller en væsentlig rolle, samt identificere nogle af de vigtigste paradokser.
kv-2013-1-forside.jpgTemanummer om Bohr og kvantefysik (Download 165.24 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
I √•r er det 100 √•r siden, at Niels Bohr fremsatte sin atommodel. Det bliver fejret igennem √•ret p√• forskellig vis med bl.a. foredrag, undervisning, bogudgivelser, konferencer og andet (se fx bagsiden af sidste nummer af KVANT). KVANT markerer - i f√łrste omgang - begivenheden med dette temanummer, med en samling artikler om 'Bohr og kvantefysik'. Der vil komme flere artikler indenfor dette tema i senere numre af KVANT.
kv-2013-1-forside.jpgKorrespondensprincippet - Bohrs tryllestav (Download 1.02 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Helge Kragh
I Niels Bohrs udvikling af kvante- og atomteorien spillede generelle principper en vigtig rolle. Fra omkring 1918 var korrespondensprincippet ledestjernen for den videre udvikling. Dette ber√łmte princip, der var Bohrs i en n√¶sten personlig forstand, kan forst√•s p√• flere m√•der. Uanset dets nuv√¶rende status, s√• er dets historiske betydning uomtvistelig.
kv-2013-1-forside.jpgKvantemekanikkens f√łdsel (Download 927.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Per Hedegård
Kvantemekanikken bliver hverken undfanget eller f√łdt i l√łbet af 9 m√•neder. Man kan med nogen ret sige, at det derimod skete i l√łbet af en lang udvikling, der startede med Thomsons opdagelse af elektronen i 1897 og sluttede med Diracs ligning og Paulings beskrivelse af den kemiske binding omkring 1930. Pr√¶cist midt i denne periode ligger Niels Bohr's afg√łrende kvante-baserede beskrivelse af brintatomet.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus M√łlmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter p√• enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekr√¶ftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, n√•r man f.eks. m√•ler p√• et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have dr√łmt om.
kv-2013-1-forside.jpg√ėllen som kvantemekanisk system (Download 603.06 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Kaj Ove Roland
Selv om kvantemekanikken har eksisteret i mere end 60 √•r, er det f√łrst for ganske nylig, at nogen har t√¶nkt p√• at anvende dens begrebsapparat p√• en √łl. Det epokeg√łrende fremskridt skete under 'The Second Annual Seminar on Beer', i R√•geleje, den 29. november 1985. Vi vil i denne artikel for f√łrste gang offentligg√łre de tanker, der dengang aftegnede sig i vore omt√•gede hjerner. Artiklen er oprindeligt publiceret i GAMMA nr. 65, 1986.
kv-2013-1-forside.jpgBohr vs. Einstein: Fortolkninger af kvantemekanikken (Download 777.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Christian K. Andersen og Andrew C.J. Wade
Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske model for atomet, har fysikere diskuteret, hvordan kvantemekanikken skal fortolkes. Specielt aktive i denne diskussion var Bohr og Einstein, som havde modstridende opfattelser af, hvordan kvantemekanikken skulle forst√•s. Kan katte v√¶re b√•de levende og d√łde p√• samme tid? Kan vi teleportere partikler mellem M√•nen og Jorden? Disse sp√łrgsm√•l, og mange flere, fors√łgte Bohr og Einstein at besvare, og det vil vi ligeledes i denne artikel.
kv-2013-2-forside.jpgEr der nogen der kunne tænke sig en halv neutrino? (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Signe Riemer S√łrensen
Neutrinoer er de letteste partikler vi kender til, og alligevel st√•r de bag nogle af de st√łrste mysterier i moderne fysik: Vi ved ikke hvad de vejer, og vi kan ikke rigtig blive enige om, hvor mange slags der findes.
kv-2013-2-forside.jpgHvorfor guld er det ædleste metal - et studie med tæthedsfunktionalteori (Download 1.03 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen
De fleste er klar over, at guld er √¶delt, og nogle er m√•ske ogs√• klar over at dette skyldes at guldoverflader ikke indg√•r i kemiske reaktioner med molekyler fra luften. I denne artikel unders√łger vi de kvantemekaniske √•rsager til dette f√¶nomen. Det viser sig, at metallers kvantemekaniske egenskaber er utroligt sv√¶re at udregne i praksis, og derfor m√• vi bruge b√•de den snedige beregningsmetode 't√¶thedsfunktionalteori' (DFT) og supercomputere for at n√• frem til en konklusion. partikler.
kv-2013-2-forside.jpgNewtons verden (Download 147.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Carl Henrik Koch
Isaac Newton er ber√łmt for sine bidrag til fysik og matematik, men naturvidenskaben fyldte kun en mindre del af Newtons tid. Han var et rigt facetteret menneske og hans interesser omfattede is√¶r alkymi og teologi. Hans mange aktiviteter - herunder fysikken - m√• ses som bidrag til at begrunde det religi√łse verdensbillede, som han delte med sine samtidige.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohr og Ris√ł (Download 592.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
J√łrgen Kjems
Niels Bohr spillede en afg√łrende rolle i etableringen af Atomenergikommissionen og Forskningscenter Ris√ł. I et hektisk forl√łb fra efter√•ret 1954 til december 1955 blev der skabt politisk opbakning til dannelsen af en atomenergikommission med Niels Bohr som formand og til opf√łrelsen af Forskningscenter Ris√ł med tre forskningsreaktorer. En sammenligning med tilblivelsen af nyere forskningsfaciliteter som ESRF og ESS viser, at nutidens beslutningstagere kunne l√¶re af den omhu, hast og effektivitet, hvormed Niels Bohr og hans samtidige byggede Ris√ł.
kv-2013-3-forside.jpgNiels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur (Download 608.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Reidun Reistr√łm
2013 markerer 100 √•rs jubileum for Niels Bohrs kvanteteori for atomet. I denne artikkelen f√łlger vi Bohr fra han reiser til Cambridge for √• studere metallenes elektronteori under ledelse av Thomson til han i mars 1913 sender f√łrste kapittel av trilogien ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' til Rutherford for gjennomlesning. Denne artikkelen er tidligere publisert i det norske tidsskrift Fra Fysikkens Verden nr. 2, 2013.
kv-2013-3-forside.jpgSidste nyt fra LHC om Higgs-bosonen (Download 904.87 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Stefania Xella
Sidst jeg skrev en artikel om Higgs-partiklen (KVANT nr. 2, 2012) h√¶vdede jeg, at 2012 ville blive √•ret for Higgs. Sj√¶ldent har jeg ramt mere plet! Den 4. juli 2012, efter et ekstremt succesfuldt √•r med dataopsamling, kunne de to eksperimenter ved CERN, som hedder CMS og ATLAS, annoncere opdagelsen af en Higgs-lignende partikel. Dette er en af de st√łrste opdagelser i partikelfysikken i nyere tid, og dagen blev ekstra f√łlelsesbetonet af, at professor Peter Higgs selv var tilstede i auditoriet og med sine egne √łjne s√• pr√¶sentationen af de resultater, som han sikkert har dr√łmt om det meste af sin karriere. Her g√łres der status over, hvad vi forel√łbig kan sige om den nye bosons egenskaber.
kv-2013-3-forside.jpgForsinket referee report om ''On the Constitution of Atoms and Molecules'' (Download 333.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Tomas Bohr og Benny Lautrup
Da Niels Bohr indsendte sin historiske artikel til Philosophical Magazine i 1913 var det ikke almindeligt med anonyme bed√łmmelser ligesom i dag. Artiklens to forfattere har med 100 √•rs forsinkelse l√¶st artiklen grundigt og gennemg√•et Bohrs argumentation kritisk.
kv-2013-4-forside.jpgTemanummer om Naturvidenskab og digtekunst (Download 49.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
Temaet for dette nummer af KVANT er 'Naturvidenskab og digtekunst'. Man kan finde artikler om Inger Christensens digte og naturfilosofi, den romerske digter Lukrets' klassiske v√¶rk Om verdens natur, Tycho Brahes digtekunst samt H.C. √ėrsted og H.C. Andersen og guldalderens naturfilosofi. Der er ogs√• eksempler p√• sangtekster fra FysikRevyen, der har fejret sit 25 √•rs jubil√¶um, og til sidst et lille episk digt om Universets udvikling fra Big Bang til det undrende menneske.
kv-2013-4-forside.jpgDigtets natur (Download 699.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Anne Gry Haugland
Den danske digter Inger Christensen er kendt for sin optagethed af naturen. Hendes forfatterskab hviler p√• et natursyn, der inkluderer digtet i naturen: Digtets former er nok noget i sig selv, men de er f√łrst og fremmest naturens former. Artiklen introducerer til denne centrale tanke i Inger Christensens naturfilosofi og giver eksempler p√•, hvordan den udfolder sig i digtenes formsprog.
kv-2013-4-forside.jpgAntikkens atomteori og Lukrets' Om verdens natur (Download 179.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Anja Bindslev
Man kommer ikke uden om den romerske digter Lukrets' l√¶redigt 'Om verdens natur', hvis man √łnsker en sammenh√¶ngende gennemgang af antikkens atomteori og det materialistiske livssyn som filosoffen Epikur afledte heraf. Her behandles mange aspekter af menneskelivet, bl.a. at mennesket ikke beh√łver at frygte guderne eller d√łden.
kv-2013-4-forside.jpgVidenskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenes√¶tte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige b√łger og overalt p√• hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas f√łrende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans m√¶cen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig is√¶r om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og k√¶rlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans s√łster Sophies k√¶rlighed til alkymisten Erik Lange.
kv-2013-4-forside.jpg√ėrsted og Andersen og guldalderens naturfilosofi (Download 185.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Knud Bjarne Gjesing
Da Georg Brandes i 1871 introducerede naturalismen i dansk √•ndsliv, skete det med hyppige henvisninger til moderne naturvidenskab og teknologi. Men ogs√• i den foreg√•ende Guldalder blev naturvidenskab og teknologi hyldet af mange - herunder H.C. √ėrsted og H.C. Andersen, der desuden var forbundet af et varmt personligt venskab. Begge s√• frem til en omfattende anskuelse, der ville forbinde kunst, religion og videnskab. Den videnskabelige og filosofiske udvikling anf√¶gtede dog til tider H.C. Andersens tro p√• denne optimistiske vision.
kv-2013-4-forside.jpgBohr-atomet i populær indbinding (Download 820.11 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Hvis man i dag googler ordet 'atom' under kategorien billeder, vil langt st√łrstedelen af illustrationerne vise atomet best√•ende af en atomkerne omkredset af elektroner i faste baner. Modellen bliver kaldt den planetariske atommodel, fordi den gengiver atomet som et lille planetsystem med en stjerne (atomkernen) i midten og en r√¶kke planeter (elektronerne), der kredser omkring stjernen i faste baner. Modellen er i dag s√• udbredt p√• nettet og i l√¶reb√łger, at den bliver taget for givet. Selv om den siden udviklingen af kvantemekanikken fra 1926 og fremefter har vist sig at v√¶re et fejlagtigt billede af atomet, har den ogs√• vist sig at v√¶re s√¶rdeles levedygtig. Modellens popul√¶re levedygtighed overstiger langt dens videnskabelige anvendelighed.
kv-2013-4-forside.jpgBig Bang poesi (Download 171.42 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fort√¶lles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som mods√¶tninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan ogs√• tilsammen skabe et frugtbart sp√¶ndingsfelt, hvor de tilf√łrer hinanden noget interessant og v√¶sentligt.
kv-2013-4-forside.jpgInterview med Alain Aspect der fik Bohr-medaljen (Download 180.16 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den 7. oktober 2013 fik den fremtr√¶dende franske fysiker Alain Aspect overrakt Niels Bohr guldmedaljen, indstiftet af Ingeni√łrforeningen IDA i 1955. Niels Bohr var den f√łrste modtager og derefter blev medaljen uddelt hvert 3. √•r frem til 1982. IDA markerede 100-√•ret for Bohrs atommodel med en ekstraordin√¶r uddeling af medaljen i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
kv-2014-1-forside.jpg283 bud på Bohr (Download 508.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Lars Green Dall, Katrine Minddal og Emma S√łrgaard
Sidste √•r blev hundrede√•ret for Niels Bohrs atommodel markeret i b√•de ind- og udland. P√• Statens Naturhistoriske Museum udskrev vi til √¶re for Bohr og hans atommodel en essaykonkurrence for gymnasieelever. De 283 indkomne essays udg√łr et tankev√¶kkende vidnesbyrd om de tanker og f√łlelser, som emnet ‚ÄúNiels Bohr‚ÄĚ v√¶kker i danske gymnasieelever anno 2013, og museet har derfor indg√•et aftale med Niels Bohr Arkivet om at overdrage elevernes essays til arkivet ‚Äď og til fremtiden.
kv-2014-1-forside.jpgVinderessay: Lakridsbånd (Download 554.97 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Anna Haargaard Olsen
Vinder af Statens Naturhistoriske Museums essaykonkurrence for gymnasieelever 2013 om Niels Bohr.
kv-2014-1-forside.jpgSom at se p√• maling der t√łrrer... verdens langsomste eksperiment fascinerer i vores hurtigt skiftende hverdag (Download 1.36 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Signe Riemer-S√łrensen
Pitch Drop eksperimentet ved University of Queensland er noget helt s√¶rligt. Der er n√¶sten lige s√• meget action som hvis man s√¶tter sig til at se p√• en nymalet v√¶g, der t√łrrer, og alligevel er eksperimentet sv√¶rt fascinerende.
kv-2014-1-forside.jpgRoterende sorte huller (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Kristian Jerslev
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
kv-2014-2-forside.jpgTemanummer om CERN (Download 258.96 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
B√łrge Svane Nielsen
Den 29. september er der inviteret til f√łdselsdagsfest p√• det europ√¶iske forskningscenter for partikelfysik, CERN, p√• gr√¶nsen mellem Schweiz og Frankrig. Organisationen bag CERN fylder 60 √•r. Det fejres ved at indbyde statsoverhoveder fra alle medlemslandene og ved i l√łbet af √•ret at lave en r√¶kke arrangementer rundt omkring i Europa. Dette nummer af KVANT er med en r√¶kke artikler med relation til CERN og partikelfysik et bidrag til festen.
kv-2014-2-forside.jpgCERN bliver 60 år (Download 2.25 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Peter H. Hansen
CERN st√•r for Conseil Europ√©en pour la Recherche Nucl√©aire. Organisationen blev officielt indviet med en traktat mellem 11 europ√¶iske lande, heriblandt Danmark, i 1954 og har s√•ledes rund f√łdselsdag i 2014. Traktaten siger blandt andet at organisationen skal tilvejebringe europ√¶isk samarbejde i kerneforskning af ren videnskabelig og fundamental karakter, og at forskningen skal v√¶re offentligt tilg√¶ngelig og fremme europ√¶isk samarbejde.
kv-2014-2-forside.jpgOpdagelsen af Higgsen og hvad fremtiden bringer (Download 1.39 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Troels C. Petersen
Opdagelsen af Higgs-partiklen den 4. juli 2012 af ATLAS- og CMS-eksperimenterne ved CERN var den forel√łbige kulmination p√• n√¶sten et halvt √•rhundredes jagt p√• √©n af de mest centrale udfordringer i vores forst√•else af de fundamentale naturlove. Siden da har mere data og forbedrede analysemetoder sl√•et fast, at det observerede signal rent faktisk ligner den Higgs-partikel, som Standardmodellen (SM) forudsagde. Til geng√¶ld har der ikke v√¶ret nogen tegn p√• fysik ud over Standardmodellen til trods for, at man har s√łgt intensivt efter tegn p√• ny fysik. Jagten har givet en masse udelukkede muligheder, som f√•r √©n til at overveje, hvilke yderligere naturlove Universet har valgt, og om disse overhovedet kan opdages ved LHC. Men LHC-acceleratoren har forel√łbig kun leveret 2 % af det forventede antal proton-kollisioner og disse ''kun'' ved halvdelen af LHCs designenergi p√• 14 TeV. N√¶ste √•r genstarter LHC ved den dobbelte energi, og dermed forts√¶tter jagten p√• nye partikler og f√¶nomener, som m√•ske kan forklare hvad fx det m√łrke stof i Universet best√•r af og hvorfor der er mere stof end antistof.
kv-2014-2-forside.jpgAmplituder og Nye Fundamentale Teorier (Download 971.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Der har i de seneste aa r vae ret en revolution af beregningsmetoderne for amplituder i kvantefeltteorien. Dette har gjort det praktisk muligt fra teoretisk side at matche den stro m af nye eksperimentelle data som Large Hadron Collider ved CERN har givet os. Metoderne giver også inspiration til nytae nkning og udvikling af nye fundamentale teorier.
kv-2014-2-forside.jpgPå studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
√Čt af de steder som er oplagt at bes√łge, n√•r man rejser p√• studietur med fysik, er det europ√¶iske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages bes√łg i april 2014.
kv-2014-2-forside.jpgFremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der str√¶kker sig omkring to √•rtier frem i tiden. Sidel√łbende arbejdes der med planl√¶gning og udvikling af n√¶ste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlem√¶rke for valg af n√¶ste acceleratorprojekt. Pr√¶cise studier af den nye partikel vil kunne afg√łre dens natur og dermed muligvis afd√¶kke 'ny fysik', alts√• fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger p√•, at den n√¶ste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er g√•et ud fra, at dette ville blive en line√¶r collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen √•bnet overvejelser om, hvorvidt en cirkul√¶r collider ville v√¶re at foretr√¶kke.
kv-2014-2-forside.jpg2015 bliver lysets år (Download 497.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
J√łrgen Schou
Dansk Fysisk Selskabs √•rsm√łde, den 22.-23. januar 2015, √•bner ''Lysets √•r''. UNESCO vedtog i december 2013 en resolution, hvormed 2015 blev gjort til det Internationale Lysets √Ör. Mens fysikkens √•r 2005 og astronomiens √•r 2009 begge havde st√¶rkt fokus p√• det videnskabelige, har UNESCO √łnsket, at lysets √•r ogs√• skulle have et st√¶rkt samfundspr√¶get isl√¶t.
kv-2014-3-forside.jpgTeoriopgaverne ved Den Internationale Fysikolympiade i Danmark juli 2013 (Download 1.03 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Henrik Bruus og Jens Paaske
I juli 2013 var Danmark vært for den 44. Internationale Fysikolympiade (IPhO 2013), som tidligere er omtalt i KVANT (nr. 1 og 2, 2013). Her er historien om tilblivelsen og afviklingen af de teoriopgaver som skulle udfordre 374 toptrænede gymnasieelever fra 81 lande verden over.
kv-2014-3-forside.jpgFysiklegestuens yndlingsfors√łg (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Christian Berrig og Adam Mielke
Legestuen er en studenterforening, der indadtil fungerer som forum for fysikstuderende og udadtil som formidlere af fysik. Vi vil her fort√¶lle om nogle af Legestuens mest spektakul√¶re fors√łg til fysikshows.
kv-2014-3-forside.jpgBag kulisserne i LHC (Download 619.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Christian Buhl S√łrensen
Et eksempel p√• ingeni√łrarbejdet bag sikkerhedssystemer i Large Hadron Collider (LHC) forklares; et feasibility study om m√•ling af abort gap intensiteten med diamantdetektorer vha. interaktioner mellem neon og protonerne i LHC.
kv-2014-3-forside.jpgElektronmikroskopi for gymnasieelever (Download 1.7 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Louise Sejling Haaning
Elektronmikroskoper har hidtil v√¶ret udstyr prim√¶rt forbeholdt forskere. Det er slut nu. Nu f√•r gymnasieklasser og studerende nemlig mulighed for at lave eksperimentelle √łvelser med elektronmikroskoper i undervisningslaboratoriet 'Nanoteket' p√• DTU Fysik.
kv-2014-3-forside.jpgSpillere hjælper kvantecomputeren på vej (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Jens Jakob W.H. S√łrensen, Mads Kock Pedersen og Jacob Friis Sherson
Vi vil ved hj√¶lp af et online socialt computerspil fors√łge at l√łse en aktuel og meget ressourcekr√¶vende teknologisk udfordring - at designe verdens kraftigste kvantecomputer. I Quantum Moves skal spillerne p√• en sjov og nem m√•de udforske og udvikle kvantecomputerens fulde potentiale. Spillet er forel√łbigt blevet spillet mere end 350.000 gange, hvilket har leveret enorme m√¶ngder af data til en grundig sammenligning af spillerenes og computeralgoritmernes effektivitet i at l√łse udfordringerne. Forel√łbige resultater viser, at den menneskelige hjernes evne til multidimensioneel processering og intuition tillader store dele af spillerne at udkonkurrere computerne. En anden dr√łm i scienceathome.org projektet beskrevet i denne artikel er at levere spilbaseret undervisning p√• gymnasieniveau og gennem det helt nye l√¶ringsunivers, studentResearcher.org, at uddanne den almindelige befolkning til ikke bare at l√łse men ogs√• at foresl√• nye forskningsudfordringer.
kv-2014-4-forside.jpgEinsteins odyssé: Fra speciel til almen relativitetsteori (Download 1.14 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Helge Kragh
I november 1915 kunne Einstein efter mange √•rs intenst arbejde freml√¶gge den endelige version af sin nye teori for tyngdekraften, der markerer et af videnskabens absolutte h√łjdepunkter. Processen fra den specielle til den generelle teori var h√•rd, til tider n√¶sten en mental tortur. Lad os f√łlge Einstein p√• hans rejse til den teori, der snart fylder 100 √•r.
kv-2014-4-forside.jpgFysik og Arduino (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Jan Boddum Larsen
Denne artikel omhandler brug af mikroprocessorer i fysikundervisningen. Den vil kort omtale mikroprocessorens kodning og herefter sensorer og deres anvendelse. Til sidst vil der blive givet lidt inspiration til brug af mikroprocessoren i undervisningen. Det er ikke selve mikroprocessoren, der vil blive omtalt i denne artikel, men mere evalueringsboardet Arduino med en mikroprocessor på.
kv-2014-4-forside.jpg√Öbning af Lysets Internationale √Ör 2015 (Download 500.89 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
J√łrgen Schou
√Öbning af Lysets Internationale √Ör 2015 den 22. januar 2015 p√• Danmarks Tekniske Universitet. Generelle foredrag p√• dansk om emner med lys: LED- og Nobelprisen, solenergi, internet, lysterapi. Dansk Fysisk Selskab √•bner Lysets Internationale √Ör ved sit √•rsm√łde med en r√¶kke internationale foredragsholdere ‚Äď alt vil v√¶re p√• engelsk.
kv-2015-1-forside.jpgNobelprisen i fysik 2014 - den blå lysdiode, der revolutionerede lysvidenskaben (Download 2.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Paul Michael Petersen
Nobelprisen i fysik 2014 blev givet for opfindelsen af en ny energieffektiv og milj√łvenlig lyskilde - den bl√• lysdiode. De tre japanere Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura bel√łnnes for deres forskningsm√¶ssige gennembrud, i starten af 1990'erne, et gennembrud der muligg√łr det lysteknologiske paradigmeskifte, som vi, i disse √•r drager nytte af. LED er baseret p√• den bl√• lysdiode, og allerede nu ser vi at LED-belysning vinder hastigt frem i boligen, p√• kontoret og i udend√łrsbelysningen. LED bliver den altdominerende lysteknologi i fremtiden, og i denne artikel beskrives teknologien bag de bl√• lysdioder, og hvordan nobelprisvindernes forskning har revolutioneret lysvidenskaben.
kv-2015-1-forside.jpg25 år med KVANT (Download 489.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Med dette nummer af Kvant tager vi hul p√• bladets 26. √•rgang og det betyder, at vi i √•r kan fejre Kvants 25 √•rs jubil√¶um. Kvants r√łdder g√•r dog meget l√¶ngere tilbage, eftersom √©n af hovedopgaverne for bladet var at overtage den rolle ''Fysisk Tidsskrift'' havde spillet siden 1902.
kv-2015-1-forside.jpgKvark-gluon plasmaet - den perfekte væske vi ikke kan forstå (Download 1.83 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Peter Christiansen
Ved Large Hadron Collider p√• CERN er en m√•ned om √•ret afsat til et tungionsprogram, hvor man kolliderer store atomkerner. M√•let for dette program er, at studere kvark-gluon plasma (forkortet 'QGP' efter ''Quark Gluon Plasma''), en makroskopisk ny tilstand for kvarker med st√¶rke kollektive egenskaber. I det tidlige univers, f√• mikrosekunder efter Big Bang, indtraf en faseovergang, hvor kvarkerne gik fra at udg√łre et QGP til at blive indesp√¶rret i protoner og neutroner (se KVANT nr. 4, 2010). Det er denne oprindelige QGP-fase vi genskaber i laboratoriet og som har vist sig at have mange overraskende egenskaber, bl.a. at den opf√łrer sig som den mest perfekte v√¶ske vi kender til.
kv-2015-1-forside.jpgLysets √Ör skudt i gang (Download 667.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
J√łrgen Schou
Dansk Fysisk Selskab √•bnede Lysets Internationale √Ör i Danmark med sit √•rsm√łde p√• DTU den 22.-23. januar 2015, n√łjagtigt to dage efter UNESCOs Internationale √•bning af lysets √•r i Paris.
kv-2015-2-forside.jpgDen selvforsynende gadelampe - når gadelamperne producerer deres egen energi (Download 1.8 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Peter Behrensdorff Poulsen
Omkring 1-2 % af den samlede elektriske energiforsyning i Danmark bruges til belysning af vores veje. St√łrstedelen af vejbelysningen udm√¶rker sig ved at v√¶re udgjort af master, der bryder s√•vel indstr√łmmende vind som solindfald og dermed er omgivet af energi, men p√• nuv√¶rende tidspunkt kun form√•r at forbruge energi. Masternes geometri is√¶r i h√łjden er forskelligartede, men energiforbruget i armaturet skalerer ofte med h√łjden - hvormed den √łverste del af masten f√•r et stort relativt frigjort areal, hvilket g√łr dem ideelle til opsamling af vindenergi og solenergi.
kv-2015-2-forside.jpgKvantemekanikken i filosofisk belysning (Download 204.25 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Jan Faye
Denne artikel fort√¶ller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger p√• en pragmatisk tilgang til kvantemekanikken. Fortolkningen var i sin tid aff√łdt af opdagelsen af virkningskvantet, Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og Bohrs forst√•else af de klassiske begrebers uundv√¶rlighed for enhver beskrivelse af de fysiske erfaringer. Siden har Bohrs fortolkning ofte v√¶ret forbundet med en manglende forklaring p√• m√•leproblemet i forbindelse med b√łlgefunktions 'kollaps'. Imidlertid var det slet ikke Bohrs egen opfattelse. I stedet afviste Bohr, at en fysisk teori som kvantemekanikken kan forst√•s som en repr√¶sentation af den fysiske virkelighed uafh√¶ngigt af den eksperimentelle opstilling og den aktuelle m√•ling af et kvantesystem.
kv-2015-3-forside.jpgKomplekse netværk (Download 961.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Vedran Sekara og Sune Lehmann
Vi er omgivet af netv√¶rk. Vores sociale forbindelse danner forskellige netv√¶rk: netv√¶rk af venner, kolleger, familier, eller seksuelle partnere. Vi kommunikerer via et v√¶ld af teknologiske netv√¶rk: vi kan ringe til hinanden, sende emails, skrive til hinanden via Facebook, eller sende Snaps. Infrastruktur-netv√¶rk leverer el, vand og varme til vores hjem, mens vi bev√¶ger os p√• transportnetv√¶rk som fx motorveje, busser, toge, eller fly. Vores biologi er ogs√• reguleret af netv√¶rk ‚Äď fx regulerer vores gener hinanden i et komplekst netv√¶rk - s√• n√•r et menneske f√•r kr√¶ft, kan det skyldes en ubalance i gen-regulations netv√¶rket. Givet den centrale rolle som netv√¶rk spiller henover hele vores verden, er forst√•elsen og en matematisk beskrivelse af netv√¶rk en af det 21. √•rhundredes vigtigste intellektuelle og videnskabelige udfordringer.
kv-2015-3-forside.jpgEr der flere grundlæggende naturkræfter? (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Ole Eggers Bjælde
Kun fire grundl√¶ggende naturkr√¶fter styrer alle f√¶nomener og h√¶ndelser i Universet if√łlge den g√¶ngse opfattelse af naturen. Men kan vi nu v√¶re sikre p√• det? Svaret er m√•ske.
kv-2015-3-forside.jpgKvantekemi for fysikere (Download 583.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Per Hedegård
Kemi og elektronernes opf√łrsel i molekyler fylder meget lidt i fysikstudiet og blandt fysikere. Og det til trods for, at blandt de mest aktive felter i fysikken - biofysik og kvanteelektronik - spiller molekyler en afg√łrende rolle. Her fort√¶lles om nogle af de afg√łrende begreber i kvantekemien, som enhver fysiker uden adgang til computer b√łr kende til.
kv-2015-4-forside.jpgAlmen relativitetsteori fylder 100 år (Download 243.19 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Med dette nummer markerer KVANT 100-√•ret for Einsteins almene relativitetsteori. Vi bringer bl.a. artikler om tidens relative gang, kosmiske forst√łrrelsesglas, teoriens udvikling i perioden 1920-1970 og en artikel om tyngdekraft og kvanteteori.
kv-2015-4-forside.jpgTidens relative gang (Download 3.01 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Ulrik Uggerh√łj
Tidens gang √¶ndres ved bev√¶gelse og under p√•virkning af tyngdekraften. Det medf√łrer en r√¶kke forunderlige f√¶nomener. Hvis man eksempelvis sender et ur rundt om jorden i et rutefly, vil det g√• langsommere i forhold til et ur, der er blevet tilbage i lufthavnen. Og Jordens centrum er et par √•r yngre end overfladen. S√•danne f√¶nomener - og mange andre, der strider mod intuitionen - behandles i denne artikel, hvor Einsteins relativitetsteori er det grundl√¶ggende tema.
kv-2015-4-forside.jpgGenerel relativitet: Træk af udviklingen 1920-1979 (Download 361.62 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Helge Kragh
Med Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 startede et nyt kapitel i fysikkens historie. Men allerede 10 √•r senere forekom det, at teorien befandt sig i et d√łdvande. F√łrst i 1950'erne oplevede den noget slumrende teori en genf√łdsel, og siden da er dens betydning stedse vokset.
kv-2015-4-forside.jpgKosmiske forst√łrrelsesglas (Download 1.48 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Claudio Grillo, Lise Christensen og Jens Hjorth
Einsteins almene relativitetsteori br√łd fundamentalt med Newtons teori for tyngdekraften. I Einsteins formulering giver masse anledning til krumning af rummet og rummets krumning bestemmer, hvordan partikler bev√¶ger sig. Dette g√¶lder ogs√• de massel√łse lyspartikler, fotonerne. I anledning af 100-√•ret for Einsteins teori og i anledning af Lysets √Ör 2015 beskriver vi her nogle bem√¶rkelsesv√¶rdige konsekvenser af den almene relativitetsteori for lysets passage gennem Universet og en unik test af teoriens rigtighed, som vi vil kende resultatet af omkring √•rsskiftet 2015/2016.
kv-2015-4-forside.jpgTyngdekraft og kvanteteori (Download 306.11 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Den almene relativitetsteori kan formuleres som en effektiv feltteori. Hermed opn√•s en perturbativ kvantemekanisk partikelfysisk beskrivelse af tyngdekraften i princippet op til energier i n√¶rheden af Planck-skalaen. Det giver nye muligheder for anvendelser i h√łjenergifysikken, herunder pr√¶cise teoretiske forudsigelser af kvantegravitationelle effekter.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdeb√łlger observeret for f√łrste gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdeb√łlger for f√łrste gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdeb√łlger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdeb√łlgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev √•bnet. Vi vil her gennemg√• lidt af historien bag tyngdeb√łlgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan m√•lingen af det svage signal kunne lade sig g√łre.
kv-2016-1-forside.jpgGravitationelle linser i galaksehobe (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael F. Hansen
En af de st√łrste g√•der indenfor kosmologien er bestemmelsen af det m√łrke stofs fordeling og natur, da det spiller en central rolle i forbindelse med strukturdannelsen i Universet, i galakser hvor det p√•virker hastighedsfordelingen samt i galaksehobe, hvor alt tyder p√•, at galaksehobe ganske enkelt burde blive splittet ad uden m√łrkt stof. I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til, hvordan gravitationelle linser kan bruges til at modellere fordelingen af stof i galaksehobe, herunder m√łrkt stof.
kv-2016-1-forside.jpgAt bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing (Download 2.62 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Mads Stenfatt
Om f√• m√•neder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nex√ł I & II, til himmels. De to raketter er vores n√¶ste skridt imod m√•let om at sende en bemandet raket ud i rummet, og bringe astronauten sikkert tilbage igen. I processen om at sikre en sikker og behagelig landing for astronauten, arbejder vi p√• at udvikle et faldsk√¶rmssystem der kan g√łre at landingshastigheden ikke bliver for h√łj, og at √•bningsforl√łbet bliver blidest muligt. For at g√łre det, skal vi kende de pr√¶cise parametre der beskriver det faldsk√¶rmssystem vi udvikler, deriblandt en parameter kaldet C_d, dragkoefficienten, for hver type faldsk√¶rm vi benytter.
kv-2016-1-forside.jpgEmmy Noether og fysikkens bevarelseslove (Download 303.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Else H√łyrup
Ligesom alle fysikere kender navnet Albert Einstein, kender alle matematikere navnet Emmy Noether. Men at Noether ogs√• var en stor teoretisk fysiker, kommer nok som en overraskelse for mange matematikere og en del fysikere. Amalie Emmy Noether (1882-1935) var en tysk matematiker og fysiker, som revolutionerede den matematiske disciplin algebra i sin levetid. Hun var hovedkraften bag skabelsen af den abstrakte algebra. Men nu, mange √•r efter hendes d√łd, betragtes hun ogs√• blandt mange fysikere som en person, der revolutionerede fysikkens grundlag. Det er is√¶r partikelfysikere, som er blevet begejstrede over Noethers resultater.
kv-2016-2-forside.jpgHospitalsfysik (Download 193.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Klaus Seiersen og Heidi S. R√łnde
I dette temanummer af KVANT sættes der fokus på fysikkens anvendelser i sundhedssektoren. KVANT har i samarbejde med ''Dansk Selskab for Medicinsk Fysik'' sammensat en række bidrag fra danske hospitalsfysikere, med eksempler på forskning og anvendelser samt dagbogsnotater, der tilsammen giver et indblik i dette vigtige felt.
kv-2016-2-forside.jpgAt være hospitalsfysiker (Download 326.64 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Claire Fynbo, Stine Groth-Pedersen og Lotte Stubkjær Fog
Hvad laver en hospitalsfysiker egentlig? Kan man v√¶re n√łrd og arbejde i sundhedssystemet samtidig? Er det sjovt at v√¶re hospitalsfysiker? I disse 3 dagbogsartikler - skrevet af tre hospitalsfysikere med meget forskellige grenspecialer (nuklearmedicin, diagnostik og str√•leterapi) og fra forskellige dele af Danmark - inviterer vi Jer indenfor i tre meget forskellige verdener.
kv-2016-2-forside.jpgRadiobiologi: Stråleterapiens alfabeta (Download 1.86 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Eva Sams√łe og Eva Ekas Wilken
Str√•lingsbiologi, eller radiobiologi, er l√¶ren om ioniserende str√•lings vekselvirkning med levende celler eller v√¶v. Faget omfavner s√•vel sygdomme og for√łget sygdomsrisiko for√•rsaget af str√•ling, som de fysiske, kemiske og biologiske tilstande der opst√•r n√•r ioniserende str√•ling tilf√łrer energi til levende v√¶v. Der er s√•ledes tale om et vidtsp√¶ndende omr√•de, der forener mange grene af natur- og l√¶gevidenskaben. I denne artikel vil vi koncentrere os om den ioniserende elektromagnetiske str√•ling, vi anvender til behandling af kr√¶ftpatienter.
kv-2016-2-forside.jpgDosimetri og kalibrering - det fysiske grundlag for stråleterapi (Download 942.06 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Claus E. Andersen
Absorberet dosis m√•lt i gray er udgangspunktet for at gennemf√łre en optimal str√•lebehandling af kr√¶ftpatienter. Denne artikel redeg√łr kort for det fysiske grundlag for s√•danne m√•linger samt for forskning og udvikling p√• en nyt laboratorium for medicinsk dosimetri, som DTU Nutech har oprettet p√• DTU‚Äôs Ris√ł campus ved Roskilde.
kv-2016-2-forside.jpgDual-Energy CT i diagnostisk radiologi (Download 204.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Benedikte Klærke
Med 850.000 skanninger hvert år i Danmark leverer CT-skannere livsvigtig information i forbindelse med diagnosticering og kontrol af patienter med en bred vifte af forskellige sygdomme. I de senere år er flere og flere specialfunktioner blevet implementeret, hvoraf én af dem er ''Dual-Energy CT'' (DECT). I forhold til en almindelig CT-skanning, kan man med DECT lave materialebestemmelse af kroppens forskellige væv, hvilket kan bruges til fx differentiering af plaktyper i kranspulsårerne.
kv-2016-2-forside.jpgMagnetisk Resonans billeddannelse i stråleterapien (Download 858.38 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
S√łren Haack
I 1984 blev den f√łrste magnetisk resonans (MR) scanner i Danmark installeret, doneret af Simon Spies. I dag er MR-scanneren et uundv√¶rligt diagnostisk apparatur p√• hospitalerne indenfor et utal af unders√łgelser og sygdomme.
kv-2016-2-forside.jpgNuklearmedicin - PET og nye sporstoffer (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Thomas Levin Klausen og S√łren Holm
I nuklearmedicin anvendes radioaktivt m√¶rkede sporstoffer som administreres til patienten typisk via indspr√łjtning i blod√•re, alternativt oralt eller via inhalation. Et sporstof, p√• engelsk kaldet tracer, er i nuklearmedicinsk sammenh√¶ng et radioaktivt nuklid (atomkerne) eller et radioaktivt m√¶rket molekyle der anvendes i s√• sm√• m√¶ngder, at den proces man √łnsker at f√łlge/belyse, ikke p√•virkes. Grundl√¶ggende udnytter man, at radioaktive og stabile isotoper af samme grundstof har identiske kemiske egenskaber, hvilket muligg√łr at man, ved at spore radioaktiviteten, kan f√łlge kemiske processer i kroppen. Da man registrerer signaler fra enkeltatomer, kan f√łlsomheden blive meget h√łj, og de stofm√¶ngder og koncentrationer der kan f√łlges, tilsvarende sm√• (pmol).
kv-2016-2-forside.jpgStrålebehandling med partikler (Download 1.53 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Christian Skou S√łndergaard
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) er under etablering ved universitetshospitalet i Aarhus med det form√•l at kunne tilbyde danske patienter kr√¶ftbehandling med protonbestr√•ling. I denne artikel introduceres lidt af den fysik, som g√łr str√•lebehandling med partikler attraktivt - men som ogs√• g√łr det til en teknologisk udfordrende disciplin.
kv-2016-3-forside.jpgTunge sorte huller - hvad kan de bruges til? (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Marianne Vestergaard
I Einsteins almene relativitetsteori, fremsat for 101 √•r siden, giver masse anledning til krumning af rumtiden. Den st√łrste krumning sker, omkring sorte huller som er meget kompakte. L√¶nge har sorte huller v√¶ret omg√¶rdet af mystik, dels pga. den ukendte fysik som hersker og dels da man ikke vidste, om de faktisk eksisterer. Vi ved nu, at sorte huller findes i stort antal og i mange st√łrrelser. Jeg beskriver her, hvorledes tunge sorte huller kan bruges til at udforske Universet og til at forst√• nogle af de mere specielle hj√łrner af fysikken.
kv-2016-3-forside.jpgHawking i Danmark (Download 289.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den engelske teoretiske fysiker Stephen Hawking gæstede Danmark i dagene omkring den 24. august, hvor han om aftenen holdt et offentligt foredrag i et helt fyldt DR Koncerthus.
kv-2016-4-forside.jpgTemanummer om kunst, æstetik og fysik (Download 78.26 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Svend Erik Rugh, Michael Cramer Andersen og Henrik Zinkernagel

kv-2016-4-forside.jpgÆstetik, fysik og motivation (Download 1.37 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Henrik Zinkernagel
Fysikere har ofte p√•peget √¶stetiske aspekter af deres fag. Det kan fx v√¶re n√•r symmetrien, enkelheden eller elegancen i en teori fremh√¶ves. S√•danne √¶stetiske begreber kan alle ses som udtryk for en slags intellektuel sk√łnhed der virker tiltr√¶kkende. Men hvilken rolle har √¶stetikken mere pr√¶cist spillet i fysikkens udvikling? Og kunne denne rolle have en positiv indflydelse p√• hvordan man underviser i fysik? I denne artikel vil jeg til start sige lidt om det f√łrste sp√łrgsm√•l, og derefter argumentere for et bekr√¶ftende svar til det andet. Som vi skal se, handler √¶stetik i fysik om andet og mere end sk√łnne teorier ‚Äď herunder forundring, gl√¶den ved indsigt og fascination af det vi knapt nok (eller m√•ske slet ikke) begriber. I en s√•dan bred forstand kan √¶stetik k√¶des sammen med motivation hos b√•de fysikere og fysikelever.
kv-2016-4-forside.jpgNobelprisen i fysik 2016 kan f√łre til topologiske kvantecomputere (Download 185.26 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Christine Pepke Pedersen

kv-2017-1-forside.jpgHistorien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
Set med et menneskes forholdsvis begr√¶nsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige s√• l√¶nge som vi har v√¶ret intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og f√łre sl√¶gten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar p√• det nok st√łrste sp√łrgsm√•l, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet s√• langt, at vi, i store tr√¶k, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
kv-2017-2-forside.jpgProtonterapiens fysik - en kort udledning af Braggkurven og dens top (Download 800.28 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2017 (Bestil)
Pernille Br√¶mer-Jensen og Ulrik I. Uggerh√łj
Med den nært forestående kommissionering af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital, planlagt til oktober 2018, er det relevant med en simpel, men alligevel stort set retvisende, gennemgang af den såkaldte Bragg-kurve og dens top. Som yderligere motivation til en sådan gennemgang er et emne med arbejdstitlen ''Medicinsk fysik'' for tiden under overvejelse til brug for ''fysik i det 21. århundrede'' i gymnasieskolen fra 2018. I denne artikel gives en analytisk tilgang til energitabskurven for protoner op til deres endelige rækkevidde. Formålet er at give en kortfattet og overskuelig gennemgang af en tung, elektrisk ladet partikels indtrængning i stof med særlig vægt på aspekter relevante for partikelterapi.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!