SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2008-4-forside.jpgGalileo Galilei (Download 620.85 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Marie-Louise Hammer
1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei.
kv-2009-1-forside.jpgJættestuer i astronomisk kontekst (Download 2.13 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Claus Clausen
Fra 2002 og til 2006 blev der gennemf√łrt en r√¶kke unders√łgelser af gangretningen p√• 106 j√¶ttestuer. Og den afsl√łrede, at der kan have v√¶ret en sammenh√¶ng mellem gang√•bningens orientering ud mod horisonten og det punkt, hvor fuldm√•nen for omkring 5300 √•r siden stod op f√łr en m√•neform√łrkelse. I Danmark har der ikke tidligere v√¶ret tradition for denne type af unders√łgelser.
kv-2010-1-forside.jpgOle R√łmer, Gian Cassini og lysets t√łven (Download 681.79 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Kurt M√łller Pedersen
Vi er i Paris p√• det nye, velindrettede observatorium i august 1676. Gennem flere uger har der vaeret en heftig diskussion mellem tre af observatoriets ledende astronomer, direkt√łren Gian Domenico Cassini og hans to medarbejdere Jean Picard og Ole R√łmer. I mange √•r har de alle omhyggeligt og systematisk studeret Jupiters m√•ner og har nu opdaget, at Jupiters inderste m√•ne opf√łrer sig p√• en m√•de, som de slet ikke kan forklare. Det drejer sig om den tid, det tager for m√•nen at foretage et oml√łb omkring Jupiter. Det ene ord tager det andet, id√©er og forklaringer trylles frem, pludselig siger en af dem, at det hele kan forklares ved at antage, at lyset har en endelig hastighed: Mora luminis! - lysets t√łven.
kv-2010-3-forside.jpgHvor bliver solpletterne af? (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Christoffer Karoff
Siden 2007 har der, til stor undren for solfysikere verden over, stort set ingen solpletter v√¶ret p√• Solens overflade. Nu er der dog begyndt at komme solpletter igen. En konsekvens er bl.a., at man natten til den 5. august kunne opleve nordlys i Danmark, men det er endnu for tidligt at p√•st√•, at Solen opf√łrer sig normalt. I stedet diskuterer solfysikere verden over, hvad det er, der har f√•et Solen til at opf√łre sig unormalt.
kv-2011-3-forside.jpgJættestuer i en astronomisk kontekst II (Download 3.57 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Claus Clausen
Tidligere unders√łgelser af j√¶ttestuers gangretninger p√• Sams√ł og Sj√¶lland har afsl√łret, at der kan v√¶re en forbindelse til M√•nen og m√•neform√łrkelser. En nyere unders√łgelse viser, at der m√•ske er flere lag i forst√•elsen af betydningen af gangretningerne. M√•ske kunne m√•neform√łrkelserne faktisk forudsiges, og s√• havde de afstukne retninger m√•ske ogs√• en mere jordn√¶r og praktisk betydning.
kv-2011-3-forside.jpgAstrometri fra antikken til i dag (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Erik H√łg
Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 bet√łd et kvantespring med hensyn til n√łjagtighed og antal af stjerner med n√łjagtigt m√•lte afstande, egenbev√¶gelser og positioner. I 2013 vil ESA opsende en endnu st√łrre astrometrisk satellit, Gaia, som ventes at betyde et nyt kvantespring for astrometrien. Jeg vil i det f√łlgende skildre astrometriens udvikling og dens betydning for astronomien.
kv-2011-4-forside.jpgH√•nd og √•nd i Ole R√łmers mekaniske astronomi (Download 890.23 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Karin Tybjerg
R√łmers videnskabelige arbejde er pr√¶get af en utrolig sp√¶ndvidde mellem opdagelser af stor teoretisk betydning og h√•ndgribelige tekniske l√łsninger p√• praktiske problemer. Forholdet mellem videnskab og praktik portr√¶tteres til tider som mods√¶tningsfyldt hos R√łmer, men skal her i stedet ses som en produktiv dynamik, hvor sansbarheden, h√•ndgribeligheden og mekanikken er en kreativ drivkraft for R√łmer og udg√łr den astronomiske videns fundament.
kv-2011-4-forside.jpgÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere (Download 684.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Hans Ulrik N√łrgaard-Nielsen og Leif Hansen
Nobelprisen i fysik 2011 gik til Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess. De fik prisen for at p√•vise, at Universets ekspansion er accelererende, s√•ledes at fjerne galakser bev√¶ger sig hurtigere og hurtigere v√¶k fra hinanden. Effekten blev fundet ud fra studiet af supernovaer detekteret p√• kosmologiske afstande, dvs. supernova-begivenheder, som fandt sted for milliarder af √•r siden. Danske forskere var imidlertid f√łrst til at p√•vise supernovaer p√• kosmologiske afstande og dermed bevise, at supernovaer kunne bruges til at studere Universets ekspansion over tidsrum, der udg√łr en v√¶sentlig br√łkdel af Universets alder.
kv-2012-1-forside.jpgUniversets begyndelse (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Erik H√łg, Peter Laursen og Johan Samsing
Vi g√łr op med popul√¶re misforst√•elser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets skabelse men om Universets udvikling, og teorien siger ikke, at Universets ekspansion er resultat af en eksplosion. Universet begyndte sin ekspansion ved Big Bang som beskrevet af George Gamow og medarbejdere i 1948. Men de forudsagde ikke klart eksistensen af den kosmiske baggrundsstr√•ling af mikrob√łlger, der f√łrst blev opdaget i 1965 af Penzias og Wilson. Dette forl√łb er emnet for denne artikel, der ogs√• beskriver den kosmiske horisont og Universets videre udvikling i de forl√łbne 13.700 millioner √•r.
kv-2012-1-forside.jpgVenuspassagen den 6. juni (Download 68.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I disse m√•neder ses planeten Venus klart lysede h√łjt p√• sydvesthimlen allerede inden det bliver helt m√łrkt. Den n√¶rmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, s√• den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i l√łbet af nogle f√• timer bev√¶ger sig forbi solskiven.
kv-2013-2-forside.jpgDanmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv (Download 1.59 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Niels Lund
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den f√łrste opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom s√• Danmarks f√łrste danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosf√¶re til at omfatte hele Universet. I dag indg√•r ogs√• geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig v√¶gt i forskningsprogrammet for DTU Space.
kv-2013-2-forside.jpgHorologion i Athen (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
kv-2013-4-forside.jpgVidenskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenes√¶tte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige b√łger og overalt p√• hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas f√łrende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans m√¶cen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig is√¶r om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og k√¶rlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans s√łster Sophies k√¶rlighed til alkymisten Erik Lange.
kv-2014-4-forside.jpgOle R√łmer og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution (Download 1.95 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Mads P. Macholm
Den danske videnskabsmand og kongelige administrator Ole R√łmer (1644-1710) levede i en tid med store brydninger i Europa. 1600-tallet er √•rhundredet for religi√łse stridigheder mellem katolikker og reformerte, enev√¶ldens indf√łrelse og konsolidering, og ikke mindst den naturvidenskabelige revolution. Var Ole R√łmer en del af den naturvidenskabelige revolution? Og kan vi komme t√¶ttere p√• videnskabsmanden Ole R√łmer, ved at se ham i lyset af denne store omv√¶ltning i menneskelig t√¶nkning og videnskabelig praksis?
kv-2014-4-forside.jpgHansen og Månen (Download 1.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
René Michelsen
Med udgangspunkt i Danmark blev Peter Andreas Hansen (1795-1874) en af 1800-tallets vigtigste astronomer. Gennem næsten 50 år arbejdede han i Gotha og hans bidrag indenfor instrumentudvikling, gradmåling og landmåling var dengang legendariske. Det var dog hans matematiske snilde og ikke mindst teoretiske beregninger af Månens bevægelse, der særligt overleverer mindet om ham til vores tid. Vi skal her se nærmere på Hansens liv og arbejdsvilkår, og i detaljen dykke ned i, hvorfor Hansen og Månen sammen blev så skelsættende.
kv-2014-4-forside.jpgBrorfelde Observatorium åbner som oplevelsescenter (Download 2.12 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Julie K.L. Bouchet og Mia B. Olsen
P√• toppen af de sj√¶llandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Brorfelde Observatorium. I 60 √•r spillede Danmarks st√łrste observatorium en v√¶sentlig rolle i den danske og internationale forst√•else af astronomi, frem til forskningsenheden flyttede tilbage til K√łbenhavn i 1996. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gottlob, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enest√•ende m√łrke ogs√• er m√łrkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark. I disse fantastiske rammer er der fuld gang i udviklingen af et oplevelsescenter, der skal s√¶tte fokus p√• alt mellem himmel og jord: Eller n√¶rmere bestemt geologi, natur og astronomi til gl√¶de for skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og l√¶re.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solform√łrkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. N√•r man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det n√¶stbedste, at finde tegninger og beretninger om f√¶nomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solform√łrkelse var speciel ved, at det var f√łrste gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.
kv-2015-2-forside.jpgObservatoriet p√• √ėstervold i v√¶kstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede K√łbenhavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundet√•rn til √ėstervold. De f√łrste 100 √•r d√©r virkede der normalt, udover professoren, √©n observator og √©n assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og p√• samme tid startede en hurtig udvikling, s√• Observatoriet midt i 1970‚Äôerne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige s√• mange i v√¶rksteder og p√• kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af v√¶kstforl√łbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget p√•faldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970‚Äôerne ganske kort. Universitetsobservatoriet d√łde i 2005 ganske ubem√¶rket; men heldigvis lever forskningen ved K√łbenhavns Universitet i de mest aktuelle omr√•der i bedste velg√•ende.
kv-2016-3-forside.jpgBengt Strömgrens stjerneudviklingsteori fra 1933 (Download 1.06 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
Den mest ber√łmte danske astronom i 1900-tallet, Bengt Str√∂mgren (1908-1987), skabte klarhed over nogle fundamentale problemer i teorien for stjerners opbygning og udvikling f√łrst i 1930'erne. Endnu i 1920'erne var n√¶sten alt vedr√łrende stjerners opbygning, deres dannelseshistorie og endelige sk√¶bne usikkert og g√•defuldt. Forskerne var vildt uenige om, hvordan stjerner producerer det lys de udsender og derfor om tidsskalaen for deres udvikling. Med to afg√łrende publikationer i √•rene 1932 og 1933 kunne Str√∂mgren sandsynligg√łre, at de fleste stjerner producerer energi ved omdannelse af brint til helium og tungere grundstoffer, og dermed afg√łre de vigtigste af de varme stridssp√łrgsm√•l. Her beskrives dette forl√łb. Udover Str√∂mgren er den engelske astronom A.S. Eddington en central person i fort√¶llingen.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!