SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man p√• M√•nen lige efter Nym√•ne kan man se den m√łrke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. M√•ler man intensiteten af jordskinnet kan man l√¶re noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-4-forside.jpgKosmisk stråling (Download 439.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Steen Hannestad
Kosmiske partikler med meget h√łj energi rammer Jorden hele tiden. De h√łjeste energier, der er m√•lt, er over 1020 eV, og det har i mange √•r v√¶ret et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med h√łjere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget h√łj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser.
kv-2007-4-forside.jpgUniversets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Katrine Facius
Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvf√łlgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i √•revis k√¶mpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har v√¶ret foresl√•et, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for r√¶kkevidde.
kv-2007-4-forside.jpgDUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
J√łrgen Beck Hansen
Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klassev√¶relset! Dette er netop id√©en bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netv√¶rk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet s√łger at opbygge og operere forskellige m√•lestationer til m√•ling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget h√łjenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik p√• senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium.
kv-2007-4-forside.jpgJagten p√• det m√łrke stof i dybet (Download 268.63 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Jagten p√• m√łrkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale sp√łrgsm√•l i astrofysikken. De m√łrke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 √•r har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nord√łstlige England.
kv-2008-4-forside.jpgGalileo Galilei (Download 620.85 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Marie-Louise Hammer
1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei.
kv-2009-1-forside.jpgB√łrn af Galileo (Download 1013.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Mikael Svalgaard
I √•r 1609 anvendte Galileo Galilei for f√łrste gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I l√łbet af nogle f√• √•r opdagede han bl.a. eksistensen af m√•ner omkring Jupiter, kratere p√• M√•nen, pletter p√• Solen og faser p√• Venus. I anledning af 400-√•ret for Galileos banebrydende arbejde s√łger vi igennem projekt "B√łrn af Galileo" at give b√łrn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for f√łrste gang.
kv-2009-2-forside.jpgExoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Lars Buchhave
Vi st√•r p√• t√¶rsklen til at finde svaret p√• nogle af astronomiens st√łrste sp√łrgsm√•l: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse sp√łrgsm√•l. Keplers hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger s√•ledes, at de form√łrker lyset fra deres v√¶rtsstjerne ved at passere ind foran denne. N√•r dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitst√¶thed, og det er muligt at udf√łre et v√¶ld af sp√¶ndende opf√łlgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosf√¶re. Karakteristiske tr√¶k i atmosf√¶ren p√• form√łrkende planeter kan m√•ske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer p√•, om der eksisterer liv andre steder i universet.
kv-2009-2-forside.jpgAstronomernes kæmpeteleskoper (Download 1.87 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Kjeldsen
Noget af det som g√łr astrofysikken speciel er, at man p√• grund af de studerede objekters fjernhed n√¶sten udelukkende f√•r m√•linger via anvendelse af teleskoper. Idet s√•vel f√łlsomheden som opl√łsningen forbedres, n√•r teleskopets st√łrrelse for√łges, har forskernes videnskabelige krav om forbedret f√łlsomhed og opl√łsning, f√łrt til en kolossal udbygning af astronomiske teleskoper. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de teleskoper som danske astronomer deltager i opbygningen og brugen af og beskrive enkelte af de videnskabelige resultater, som er knyttet til disse faciliteter.
kv-2009-2-forside.jpgESA's mikrob√łlgesatellit PLANCK (Download 3.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Ulrik N√łrgaard-Nielsen
Med ESA's Planck satellit vil vi f√• kort over mikrob√łlge-baggrundstr√•lingen med hidtil uset f√łlsomhed og detaljerigdom. Disse data vil give nye unikke informationer om de allertidligste faser i Universets udvikling. DTU Space har v√¶ret ansvarlig for levering af spejlsystemet til Planck og dermed sikret danske forskere's direkte adgang til denne enest√•ended database. Planck satellitten skal sendes op i maj √•r og vil n√• sin bane omkring Solen ca. 1,5 millioner km fra Jorden efter ca. 2,5 m√•neder. I artiklen vil de videnskabelige forventninger til Planck og det danske engagement blive n√¶rmere beskrevet.
kv-2009-2-forside.jpgHelio- og asteroseismologi (Download 975.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Torben Arentoft, J√łrgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, S√łren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion
Observationer af stjernesvingninger (stjernesk√¶lv) g√łr det muligt at foretage seismiske unders√łgelser af stjernernes indre. Dette g√¶lder i h√łj grad for Solen, hvis sk√¶lv igennem √•rtier er blevet observeret med b√•de jord-baserede instrumenter og fra satellitter. Disse observationer g√łr, at vi i dag har et meget detaljeret billede af forholdene i Solens indre. Seismiske unders√łgelser er i dag udvidet til ogs√• at omfatte andre stjerner, hvilket s√¶tter os i stand til at unders√łge stjernernes indre struktur og deres tidslige udvikling mere generelt. Dette er et forskningsfelt i kraftig udvikling, og med opsendelsen af NASA's Kepler-satellit i marts 2009, og med den p√•begyndte opbygning af et dansk-ledet netv√¶rk af teleskoper SONG (Stellar Observations Network Group) vil denne udvikling for alvor tage fart.
kv-2009-3-forside.jpgX-shooter instrumentet på VLT (Download 1.99 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Per Kjærgaard Rasmussen
X-shooter er en ny spektrograf til VLT, der d√¶kker hele det spektrale omr√•de fra 300nm til 2,4 ¬Ķm i √©n optagelse. Instrumentet er bygget af et konsortium best√•ende af institutter fra Danmark, Frankrig, Holland, Italien samt ESO selv. Instrumentet er blevet testet p√• VLT teleskopet i l√łbet af 2008 og 2009 og har vist sig til fulde at leve op til forventningerne om at v√¶re den mest f√łlsomme spektrograf af sin art i verden. X-shooter tages nu officielt i brug per 1. oktober 2009. Til geng√¶ld for sit bidrag f√•r Niels Bohr Institutet 45,5 nats observationstid p√• instrumentet.
kv-2010-3-forside.jpgExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Hans Kjeldsen
I denne artikel demonstreres det hvordan man kan bestemme v√¶sentlige parametre for en planet i kredsl√łb om en anden stjerne, hvis den passerer ind foran stjernen s√•dan at planeten absorberer en del af lyset fra stjernen.
kv-2011-2-forside.jpgKepler-missionen - jagten på jordlignende planeter (Download 532.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Lars A. Buchhave
NASAs rummission Kepler, hvis hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), er i f√¶rd med at revolutionere exoplanet-feltet med sine opdagelser. Senest er over 1200 form√łrkende planetkandidater blevet offentliggjort, hvilket har mere end tredoblet antallet af kendte planeter og n√¶sten trettendoblet antallet af kendte form√łrkende planeter. Vi kan hermed begynde at f√• et indblik i hyppigheden af forskellige planettyper omkring andre stjerner, og i den n√¶re fremtid m√•ske besvare sp√łrgsm√•let om, hvorvidt Jorden er unik eller almindelig i M√¶lkevejen. Blandt dette v√¶ld af planetkandidater er blandt andet det t√¶tpakkede Kepler-11- system, som best√•r af ikke mindre end seks form√łrkende planeter.
kv-2011-3-forside.jpgAstrometri fra antikken til i dag (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Erik H√łg
Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 bet√łd et kvantespring med hensyn til n√łjagtighed og antal af stjerner med n√łjagtigt m√•lte afstande, egenbev√¶gelser og positioner. I 2013 vil ESA opsende en endnu st√łrre astrometrisk satellit, Gaia, som ventes at betyde et nyt kvantespring for astrometrien. Jeg vil i det f√łlgende skildre astrometriens udvikling og dens betydning for astronomien.
kv-2011-4-forside.jpgH√•nd og √•nd i Ole R√łmers mekaniske astronomi (Download 890.23 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Karin Tybjerg
R√łmers videnskabelige arbejde er pr√¶get af en utrolig sp√¶ndvidde mellem opdagelser af stor teoretisk betydning og h√•ndgribelige tekniske l√łsninger p√• praktiske problemer. Forholdet mellem videnskab og praktik portr√¶tteres til tider som mods√¶tningsfyldt hos R√łmer, men skal her i stedet ses som en produktiv dynamik, hvor sansbarheden, h√•ndgribeligheden og mekanikken er en kreativ drivkraft for R√łmer og udg√łr den astronomiske videns fundament.
kv-2011-4-forside.jpgÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere (Download 684.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Hans Ulrik N√łrgaard-Nielsen og Leif Hansen
Nobelprisen i fysik 2011 gik til Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess. De fik prisen for at p√•vise, at Universets ekspansion er accelererende, s√•ledes at fjerne galakser bev√¶ger sig hurtigere og hurtigere v√¶k fra hinanden. Effekten blev fundet ud fra studiet af supernovaer detekteret p√• kosmologiske afstande, dvs. supernova-begivenheder, som fandt sted for milliarder af √•r siden. Danske forskere var imidlertid f√łrst til at p√•vise supernovaer p√• kosmologiske afstande og dermed bevise, at supernovaer kunne bruges til at studere Universets ekspansion over tidsrum, der udg√łr en v√¶sentlig br√łkdel af Universets alder.
kv-2012-1-forside.jpgAtacama Large Millimeter Array ‚Äď en ny √¶ra i udforskningen af galakser (Download 1.08 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Thomas R. Greve
Den tidsalder hvor de f√łrste stjerner og galakser blev dannet, omkring et par hundrede millioner √•r efter big bang, er √©n af de d√•rligst forst√•ede tidsaldre i Universets historie. Det n√¶ste store gennembrud i vores forst√•else af disse tidlige galakser vil komme fra ALMA - en stor park af radioteleskoper i den chilenske √łrken - som er designet til, at observere gas og st√łv i galakser. ALMA er netop begyndt at indsamle de f√łrste data og det vil, i de kommende √•r, f√łre til en sand revolution i vores forst√•else af √©n af Universets m√łrkeste tidsaldre.
kv-2012-3-forside.jpgSirius Observatoriet i Vejle (Download 912.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Kirsten Kragbak
Sirius Observatoriet blev grundlagt af N. A. M√łller Nicolaisen i 1924 og bliver i dag drevet af Vejle kommune. Der er √•bent for offentligheden, fx gymnasieklasser, hver uge i det sene efter√•r og det tidlige for√•r.
kv-2012-3-forside.jpgESO og dansk astronomi gennem 50 år (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Johannes Andersen
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder s√•ledes 50 √•r i disse dage. ESOs vej fra dr√łm via blindgyder til succes og positionen som klodens f√łrende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede form√•en og meldte sig fuldt p√• den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu g√łr sig g√¶ldende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
kv-2012-4-forside.jpgWieth-Knudsen Observatoriet (Download 1.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriet er et af Danmarks mange observatorier med offentlig adgang. Det ligger i Tisvilde t√¶t p√• Tisvilde hegn, s√• himlen er forholdsvis m√łrk. Den m√łrke himmel og den store kikkert med en diameter p√• 40cm giver en god gengivelse, selv af lyssvage objekter. P√• en god aften kan ogs√• uerfarne kikkertbrugere f√• √łje p√• fx spiralarmene i Messier 51 galaksen.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus M√łlmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter p√• enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekr√¶ftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, n√•r man f.eks. m√•ler p√• et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have dr√łmt om.
kv-2013-1-forside.jpgTaurus Observatoriet i Horsens (Download 770.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Knud Erik S√łrensen
Taurus Observatoriet er en del af Horsens Statsskole p√• Studenterv√¶nget i Horsens. Observatoriet er kendt langt ud over lokalomr√•det for dets mange √Öbent Observatorium-arrangementer med √•rlige bes√łgstal p√• 500 til 700 personer.
kv-2013-2-forside.jpgDanmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv (Download 1.59 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Niels Lund
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den f√łrste opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom s√• Danmarks f√łrste danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosf√¶re til at omfatte hele Universet. I dag indg√•r ogs√• geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig v√¶gt i forskningsprogrammet for DTU Space.
kv-2013-2-forside.jpgPlanck m√•ler kosmisk mikrob√łlgebaggrundsstr√•ling (Download 732.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Munk og Michael Cramer Andersen
De f√łrste kosmologiske resultater fra den europ√¶iske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.
kv-2013-3-forside.jpgObservatoriet p√• √ėstervold i K√łbenhavn (Download 513.51 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Ved Kulturnatten i K√łbenhavn fredag den 11. oktober 2013 kan man se stjerner i universitetets store linsekikkert fra 1895. Her fort√¶lles lidt om stedets historie.
kv-2013-4-forside.jpgGaia-missionens sn√łrklede tilblivelse (Download 1.44 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Erik H√łg
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den f√łrste astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, m√•le stjerners positioner, bev√¶gelser og afstande men den bliver √©n million gange s√• effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, f√łdtes id√©en til en forbedret satellit. Her fort√¶lles hvordan en r√¶kke id√©er til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forl√łb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.
kv-2014-1-forside.jpgRoterende sorte huller (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Kristian Jerslev
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
kv-2014-2-forside.jpgPå studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
√Čt af de steder som er oplagt at bes√łge, n√•r man rejser p√• studietur med fysik, er det europ√¶iske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages bes√łg i april 2014.
kv-2014-2-forside.jpgFremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der str√¶kker sig omkring to √•rtier frem i tiden. Sidel√łbende arbejdes der med planl√¶gning og udvikling af n√¶ste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlem√¶rke for valg af n√¶ste acceleratorprojekt. Pr√¶cise studier af den nye partikel vil kunne afg√łre dens natur og dermed muligvis afd√¶kke 'ny fysik', alts√• fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger p√•, at den n√¶ste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er g√•et ud fra, at dette ville blive en line√¶r collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen √•bnet overvejelser om, hvorvidt en cirkul√¶r collider ville v√¶re at foretr√¶kke.
kv-2014-3-forside.jpgAsymmetrien i supernovaeksplosioner (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Allan Hornstrup, Niels J. Westergaard og Finn E. Christensen
NuSTAR - en NASA satellit med et afg√łrende dansk bidrag - har observeret en supernovarest og fundet radioaktivt materiale, der er asymmetrisk fordelt. Det bekr√¶fter for f√łrste gang detaljer i teorierne om supernovaers eksplosion.
kv-2014-3-forside.jpgPiazzis flyvende stjerne (Download 477.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
61 Cygni er umiddelbart en uanselig stjerne i bagkanten af stjernebilledet Svanens ene vinge. I en astronomisk kikkert er det tydeligt at det er en dobbeltstjerne. De to komponenter er 30 buesekunder eller 1/120 grad fra hinanden. I 1804 opdagede den italienske astronom Guiseppe Piazzi at 61 Cygni flytter sig så hurtigt, at retningen til den ændres en vinkel på 5'' om året. Det er den bevægelse, der kaldes stjernens egenbevægelse. Det er så langsomt at vi normalt ikke lægger mærke til at 61 Cygni flytter sig på himlen. Alligevel var det dengang den hurtigste egenbevægelse af en stjerne, der nogensinde var målt og Piazzi kaldte den for 'den flyvende stjerne'.
kv-2014-4-forside.jpgOle R√łmer og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution (Download 1.95 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Mads P. Macholm
Den danske videnskabsmand og kongelige administrator Ole R√łmer (1644-1710) levede i en tid med store brydninger i Europa. 1600-tallet er √•rhundredet for religi√łse stridigheder mellem katolikker og reformerte, enev√¶ldens indf√łrelse og konsolidering, og ikke mindst den naturvidenskabelige revolution. Var Ole R√łmer en del af den naturvidenskabelige revolution? Og kan vi komme t√¶ttere p√• videnskabsmanden Ole R√łmer, ved at se ham i lyset af denne store omv√¶ltning i menneskelig t√¶nkning og videnskabelig praksis?
kv-2014-4-forside.jpgHansen og Månen (Download 1.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
René Michelsen
Med udgangspunkt i Danmark blev Peter Andreas Hansen (1795-1874) en af 1800-tallets vigtigste astronomer. Gennem næsten 50 år arbejdede han i Gotha og hans bidrag indenfor instrumentudvikling, gradmåling og landmåling var dengang legendariske. Det var dog hans matematiske snilde og ikke mindst teoretiske beregninger af Månens bevægelse, der særligt overleverer mindet om ham til vores tid. Vi skal her se nærmere på Hansens liv og arbejdsvilkår, og i detaljen dykke ned i, hvorfor Hansen og Månen sammen blev så skelsættende.
kv-2014-4-forside.jpgBrorfelde Observatorium åbner som oplevelsescenter (Download 2.12 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Julie K.L. Bouchet og Mia B. Olsen
P√• toppen af de sj√¶llandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Brorfelde Observatorium. I 60 √•r spillede Danmarks st√łrste observatorium en v√¶sentlig rolle i den danske og internationale forst√•else af astronomi, frem til forskningsenheden flyttede tilbage til K√łbenhavn i 1996. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gottlob, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enest√•ende m√łrke ogs√• er m√łrkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark. I disse fantastiske rammer er der fuld gang i udviklingen af et oplevelsescenter, der skal s√¶tte fokus p√• alt mellem himmel og jord: Eller n√¶rmere bestemt geologi, natur og astronomi til gl√¶de for skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og l√¶re.
kv-2015-1-forside.jpgRendezvous med ALMA (Download 2.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Holger Nielsen
P√• den flade h√łjslette Llano de Chajnantor ca. 40 km √łst for den lille chilenske √łrkenby San Pedro de Atacama har et internationalt konsortium opbygget verdens mest ambiti√łse submillimeter-observatorium i en h√łjde af 5000 m. Her ligger ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som er opbygget af ikke mindre end 66 store parabolteleskoper, der kan anbringes med op til 16 km indbyrdes afstand. Ved hj√¶lp af interferometri og en supercomputer er det blevet muligt at skaffe information om og konstruere billeder af astronomiske objekter, der er meget koldere, end de stjerner, som vi forbinder med nattehimlen. De f√łrste resultater er nu begyndt at indl√łbe.
kv-2015-3-forside.jpgEr der flere grundlæggende naturkræfter? (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Ole Eggers Bjælde
Kun fire grundl√¶ggende naturkr√¶fter styrer alle f√¶nomener og h√¶ndelser i Universet if√łlge den g√¶ngse opfattelse af naturen. Men kan vi nu v√¶re sikre p√• det? Svaret er m√•ske.
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to √•r siden, den 22. november 2013, sendte Det europ√¶iske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsl√łb i forskellige baner omkring Jorden. M√•let med missionen er at opn√• de hidtil bedste m√•linger af Jordens magnetfelt med henblik p√• at opn√• ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til pr√¶cis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foresl√•et og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdeb√łlger observeret for f√łrste gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdeb√łlger for f√łrste gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdeb√łlger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdeb√łlgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev √•bnet. Vi vil her gennemg√• lidt af historien bag tyngdeb√łlgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan m√•lingen af det svage signal kunne lade sig g√łre.
kv-2016-1-forside.jpgGravitationelle linser i galaksehobe (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael F. Hansen
En af de st√łrste g√•der indenfor kosmologien er bestemmelsen af det m√łrke stofs fordeling og natur, da det spiller en central rolle i forbindelse med strukturdannelsen i Universet, i galakser hvor det p√•virker hastighedsfordelingen samt i galaksehobe, hvor alt tyder p√•, at galaksehobe ganske enkelt burde blive splittet ad uden m√łrkt stof. I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til, hvordan gravitationelle linser kan bruges til at modellere fordelingen af stof i galaksehobe, herunder m√łrkt stof.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!