SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgHubble har kigget på unge stjerner (Download 247.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme f√łdsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop m√•linger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner √•r efter Solsystemets opst√•en indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. √Üldre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i s√¶rlige supernova milj√łer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar n√¶rhed af √©n eller flere meget massive stjerner, muligvis i et milj√ł meget lig det man finder i Orion- eller √ėrnet√•gerne.
kv-2008-1-forside.jpgMed neutrinoen som f√łdselshj√¶lper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Nikolaj Thomas Zinner
Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen.
kv-2008-4-forside.jpgNye dimensioner for sorte huller (Download 270.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Troels Harmark og Niels Obers
Sorte huller er en af de mest spektakul√¶re forudsigelser af Einsteins Almene Relativitetsteori. Deres eksistens udfordrer de fundamentale begreber i fysikken s√• en forst√•else af deres egenskaber er afg√łrende i vores s√łgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Strengteori, som er et af de mest lovende bud p√• en teori for de fundamentale naturlove, antager at der er flere rumlige dimensioner end de s√¶dvanlige tre. Man kan derfor sp√łrge, hvilke konsekvenser disse ekstra dimensioner har for sorte hullers fysik. I de sidste syv √•r har der v√¶ret mange nye opdagelser, som tilsammen peger p√•, at sorte huller i ekstra dimensioner har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller.
kv-2009-2-forside.jpgExoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Lars Buchhave
Vi st√•r p√• t√¶rsklen til at finde svaret p√• nogle af astronomiens st√łrste sp√łrgsm√•l: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse sp√łrgsm√•l. Keplers hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger s√•ledes, at de form√łrker lyset fra deres v√¶rtsstjerne ved at passere ind foran denne. N√•r dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitst√¶thed, og det er muligt at udf√łre et v√¶ld af sp√¶ndende opf√łlgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosf√¶re. Karakteristiske tr√¶k i atmosf√¶ren p√• form√łrkende planeter kan m√•ske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer p√•, om der eksisterer liv andre steder i universet.
kv-2009-2-forside.jpgHelio- og asteroseismologi (Download 975.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Torben Arentoft, J√łrgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, S√łren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion
Observationer af stjernesvingninger (stjernesk√¶lv) g√łr det muligt at foretage seismiske unders√łgelser af stjernernes indre. Dette g√¶lder i h√łj grad for Solen, hvis sk√¶lv igennem √•rtier er blevet observeret med b√•de jord-baserede instrumenter og fra satellitter. Disse observationer g√łr, at vi i dag har et meget detaljeret billede af forholdene i Solens indre. Seismiske unders√łgelser er i dag udvidet til ogs√• at omfatte andre stjerner, hvilket s√¶tter os i stand til at unders√łge stjernernes indre struktur og deres tidslige udvikling mere generelt. Dette er et forskningsfelt i kraftig udvikling, og med opsendelsen af NASA's Kepler-satellit i marts 2009, og med den p√•begyndte opbygning af et dansk-ledet netv√¶rk af teleskoper SONG (Stellar Observations Network Group) vil denne udvikling for alvor tage fart.
kv-2010-3-forside.jpgHvor bliver solpletterne af? (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Christoffer Karoff
Siden 2007 har der, til stor undren for solfysikere verden over, stort set ingen solpletter v√¶ret p√• Solens overflade. Nu er der dog begyndt at komme solpletter igen. En konsekvens er bl.a., at man natten til den 5. august kunne opleve nordlys i Danmark, men det er endnu for tidligt at p√•st√•, at Solen opf√łrer sig normalt. I stedet diskuterer solfysikere verden over, hvad det er, der har f√•et Solen til at opf√łre sig unormalt.
kv-2010-3-forside.jpgExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Hans Kjeldsen
I denne artikel demonstreres det hvordan man kan bestemme v√¶sentlige parametre for en planet i kredsl√łb om en anden stjerne, hvis den passerer ind foran stjernen s√•dan at planeten absorberer en del af lyset fra stjernen.
kv-2011-2-forside.jpgKepler-missionen - jagten på jordlignende planeter (Download 532.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Lars A. Buchhave
NASAs rummission Kepler, hvis hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), er i f√¶rd med at revolutionere exoplanet-feltet med sine opdagelser. Senest er over 1200 form√łrkende planetkandidater blevet offentliggjort, hvilket har mere end tredoblet antallet af kendte planeter og n√¶sten trettendoblet antallet af kendte form√łrkende planeter. Vi kan hermed begynde at f√• et indblik i hyppigheden af forskellige planettyper omkring andre stjerner, og i den n√¶re fremtid m√•ske besvare sp√łrgsm√•let om, hvorvidt Jorden er unik eller almindelig i M√¶lkevejen. Blandt dette v√¶ld af planetkandidater er blandt andet det t√¶tpakkede Kepler-11- system, som best√•r af ikke mindre end seks form√łrkende planeter.
kv-2011-3-forside.jpgAstrometri fra antikken til i dag (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Erik H√łg
Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 bet√łd et kvantespring med hensyn til n√łjagtighed og antal af stjerner med n√łjagtigt m√•lte afstande, egenbev√¶gelser og positioner. I 2013 vil ESA opsende en endnu st√łrre astrometrisk satellit, Gaia, som ventes at betyde et nyt kvantespring for astrometrien. Jeg vil i det f√łlgende skildre astrometriens udvikling og dens betydning for astronomien.
kv-2012-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 556 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
NB: Datoer for Månens faser er rettet i forhold til den trykte version.
kv-2012-2-forside.jpgKugleformede stjernehobe (Download 822.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I sommer- og efterårsmånederne vrimler nattehimlen med kugleformede stjernehobe. Set gennem en stor astronomisk kikkert er kuglehobene blandt himlens smukkeste objekter.
kv-2012-3-forside.jpgHvor kommer stjernest√łvet fra - En fort√¶lling om st√łv i det tidlige univers og i M√¶lkevejen (Download 798.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Ann-Sofie B. Nielsen, Rikke L. Saust og Anna-Sofie K. Zahl
St√łv i det interstellare medium, ISM, er vigtig for, hvordan stjerner og planeter dannes. Der er derfor en stor interesse for at kende kompositionen, samt at vide, hvordan st√łvet produceres og videreudvikles i ISM, for at f√• en bedre forst√•else af udviklingen af stjerner og galakser. De to bedste st√łvproducentkandidater er supernovaer, SN, og asymptotiske k√¶mpegrensstjerner, AGB, men der er stadig tvivl om, hvilke af disse, der bidrager med mest st√łv til ISM. St√łvet videreudvikles i ISM, s√• for at kunne lave modeller for det tidlige univers, er det vigtigt at unders√łge udviklingen, da st√łvet er dynamisk.
kv-2012-4-forside.jpgOriontågen (Download 647.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Om vinteren er stjernebilledet Orion et af de mest markante stjernebilleder, der gemmer på en af stjernehimlens smukkeste stjernetåger. Oriontågen er derfor emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
kv-2013-2-forside.jpgSolen i 2012 (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Ove Thimm
Astronomisk Selskab har en solsektion for folk, der er interesserede i at observere Solen. Herunder er der en lille gruppe, der regelm√¶ssigt t√¶ller antallet af solpletter. Solen er et interessant objekt for amat√łrastronomer, da den er let at observere, selv med en lille kikkert. Yderligere forandrer den sig fra dag til dag p√• en uforudsigelig m√•de, s√• man er altid sp√¶ndt p√•, hvad man f√•r at se, n√•r man starter observationerne.
kv-2014-1-forside.jpgVor magnetiske sol (Download 6.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
S√łren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm
Solen kan v√¶re meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sl√łv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opst√•r de store variationer, og hvad kan vi forvente i den n√¶re fremtid?
kv-2014-1-forside.jpgRoterende sorte huller (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Kristian Jerslev
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
kv-2014-2-forside.jpgSupernova i Messier 82 (Download 462.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
I januar 2014 eksploderede en supernova type Ia i galaksen Messier 82, der ''kun'' befinder sig 11-12 millioner lysår fra Mælkevejen. Det er en kærkommen lejlighed til at studere detaljerne ved denne type supernova-eksplosioner, der benyttes som standardlyskilde i kosmologien.
kv-2014-3-forside.jpgAsymmetrien i supernovaeksplosioner (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Allan Hornstrup, Niels J. Westergaard og Finn E. Christensen
NuSTAR - en NASA satellit med et afg√łrende dansk bidrag - har observeret en supernovarest og fundet radioaktivt materiale, der er asymmetrisk fordelt. Det bekr√¶fter for f√łrste gang detaljer i teorierne om supernovaers eksplosion.
kv-2014-3-forside.jpgPiazzis flyvende stjerne (Download 477.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
61 Cygni er umiddelbart en uanselig stjerne i bagkanten af stjernebilledet Svanens ene vinge. I en astronomisk kikkert er det tydeligt at det er en dobbeltstjerne. De to komponenter er 30 buesekunder eller 1/120 grad fra hinanden. I 1804 opdagede den italienske astronom Guiseppe Piazzi at 61 Cygni flytter sig så hurtigt, at retningen til den ændres en vinkel på 5'' om året. Det er den bevægelse, der kaldes stjernens egenbevægelse. Det er så langsomt at vi normalt ikke lægger mærke til at 61 Cygni flytter sig på himlen. Alligevel var det dengang den hurtigste egenbevægelse af en stjerne, der nogensinde var målt og Piazzi kaldte den for 'den flyvende stjerne'.
kv-2015-1-forside.jpgKrabbetågen (Download 1.39 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
I 1054 eksploderede en supernova i stjernebilledet Tyren. Resterne efter eksplosionen kan i dag ses som Krabbetågen lidt over en grad fra spidsen af Tyrens nederste horn - stjernen zeta Tauri. Den er en forholdsvis lille, lyssvag tåge, som kun kan ses i en astronomisk kikkert. Krabbetågen tager sig godt ud på billeder, fordi den indeholder farverige trådlignende strukturer. Filamenterne stammer fra de ydre dele af den eksploderede stjerne og indeholder et stort udvalg af ioniserede og neutrale grundstoffer [1].
kv-2015-2-forside.jpgObservatoriet p√• √ėstervold i v√¶kstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede K√łbenhavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundet√•rn til √ėstervold. De f√łrste 100 √•r d√©r virkede der normalt, udover professoren, √©n observator og √©n assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og p√• samme tid startede en hurtig udvikling, s√• Observatoriet midt i 1970‚Äôerne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige s√• mange i v√¶rksteder og p√• kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af v√¶kstforl√łbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget p√•faldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970‚Äôerne ganske kort. Universitetsobservatoriet d√łde i 2005 ganske ubem√¶rket; men heldigvis lever forskningen ved K√łbenhavns Universitet i de mest aktuelle omr√•der i bedste velg√•ende.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdeb√łlger observeret for f√łrste gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdeb√łlger for f√łrste gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdeb√łlger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdeb√łlgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev √•bnet. Vi vil her gennemg√• lidt af historien bag tyngdeb√łlgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan m√•lingen af det svage signal kunne lade sig g√łre.
kv-2016-1-forside.jpgNordstjernen - en spændende stjerne (Download 543.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael Quaade
Fra Danmark kan man se Nordstjernen eller Polaris enhver stjerneklar nat. Ikke alle ved at det er en dobbeltstjerne, hvor den klareste faktisk også er dobbelt. Nordstjernen er desuden en cepheide-variabel stjerne.
kv-2016-2-forside.jpgMerkurpassagen den 9. maj 2016 (Download 608.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Mikael Svalgaard
Merkur passerede ind foran solskiven den 9. maj 2016. Begivenheden startede kl. 13.12 dansk tid og himlen var fuldstændig klar. Med det rette udstyr kunne mange observere fænomenet.
kv-2016-3-forside.jpgBengt Strömgrens stjerneudviklingsteori fra 1933 (Download 1.06 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
Den mest ber√łmte danske astronom i 1900-tallet, Bengt Str√∂mgren (1908-1987), skabte klarhed over nogle fundamentale problemer i teorien for stjerners opbygning og udvikling f√łrst i 1930'erne. Endnu i 1920'erne var n√¶sten alt vedr√łrende stjerners opbygning, deres dannelseshistorie og endelige sk√¶bne usikkert og g√•defuldt. Forskerne var vildt uenige om, hvordan stjerner producerer det lys de udsender og derfor om tidsskalaen for deres udvikling. Med to afg√łrende publikationer i √•rene 1932 og 1933 kunne Str√∂mgren sandsynligg√łre, at de fleste stjerner producerer energi ved omdannelse af brint til helium og tungere grundstoffer, og dermed afg√łre de vigtigste af de varme stridssp√łrgsm√•l. Her beskrives dette forl√łb. Udover Str√∂mgren er den engelske astronom A.S. Eddington en central person i fort√¶llingen.
kv-2016-4-forside.jpgSolform√łrkelser i dansk litteratur (Download 2.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Kjeld Kristensen
Denne artikel lader de to fagomr√•der astronomi og litteratur m√łdes i fem danske tekster fra de fem √•rhundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler p√• forskellig m√•de det astronomiske f√¶nomen solform√łrkelse: s√•dan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; s√•dan som den kan bringes i sammenh√¶ng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og s√•dan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk √łjemed. De fem tekster er af Peder Fleml√łse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Th√łger Larsen [5] (1900-tallet).
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!