SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man p√• M√•nen lige efter Nym√•ne kan man se den m√łrke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. M√•ler man intensiteten af jordskinnet kan man l√¶re noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-4-forside.jpgPlanetkalender 2008 (Download 247.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Martin Götz

kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme f√łdsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop m√•linger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner √•r efter Solsystemets opst√•en indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. √Üldre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i s√¶rlige supernova milj√łer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar n√¶rhed af √©n eller flere meget massive stjerner, muligvis i et milj√ł meget lig det man finder i Orion- eller √ėrnet√•gerne.
kv-2008-1-forside.jpgStjernehimlen (Download 1.75 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.
kv-2008-2-forside.jpgPhoenix er landet på Mars (Download 607.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Efter 10 m√•neders rejse landede NASAs "Phoenix Mars Lander" den 26. maj p√• Mars. I denne artikel vil vi give Jer nogle af h√łjdepunkterne fra missionen indtil nu.
kv-2008-4-forside.jpgDirekte observation af en exoplanet (Download 401.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
F√łrste direkte observation, med Hubble rumteleskopet, i synligt lys af en exoplanet.
kv-2009-2-forside.jpgExoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Lars Buchhave
Vi st√•r p√• t√¶rsklen til at finde svaret p√• nogle af astronomiens st√łrste sp√łrgsm√•l: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse sp√łrgsm√•l. Keplers hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger s√•ledes, at de form√łrker lyset fra deres v√¶rtsstjerne ved at passere ind foran denne. N√•r dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitst√¶thed, og det er muligt at udf√łre et v√¶ld af sp√¶ndende opf√łlgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosf√¶re. Karakteristiske tr√¶k i atmosf√¶ren p√• form√łrkende planeter kan m√•ske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer p√•, om der eksisterer liv andre steder i universet.
kv-2009-3-forside.jpgRejsen til √•rhundredets l√¶ngste totale solform√łrkelse i Kina den 22. juli 2009 (Download 523.49 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Janaki Lund Jensen
At overv√¶re en total solform√łrkelse er et privilegium ikke alle mennesker f√•r mulighed for. Du kommer aldrig til at glemme oplevelsen, n√•r M√•nen med ufattelig pr√¶cision glider ind mellem Solen og Jorden. √Öndel√łst f√łlger du den magiske stemning, n√•r M√•nens skygge sniger sig ind over landskabet, som lades tilbage i et uvirkeligt skumringslys. Stjernerne lyser op p√• den m√łrke himmel, fuglene stopper med at synge, og temperaturen falder m√¶rkbart.
kv-2009-3-forside.jpgTotale solform√łrkelser nu og i fremtiden (Download 1.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
En total solform√łrkelse er et af de smukkeste og mest m√¶rkv√¶rdige naturf√¶nomener man kan opleve. Har man f√łrst set Solens korona under gode betingelser bliver man nemt grebet af en st√¶rk trang til at rejse afsted for at opleve det igen. Hver totale solform√łrkelse er desuden unik. Den foreg√•r et nyt sted, har forskellig varighed og koronaen ser forskellig ud. I denne artikel forklares nogle af de astronomiske forhold der g√łr de totale solform√łrkelser s√• interessante og de kommende √•rs totale solform√łrkelser diskuteres.
kv-2009-4-forside.jpgPlanetkalender 2010 (Download 248.18 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes opgangstider beregnet for K√łbenhavn 2010
kv-2009-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 549.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-1-forside.jpgOle R√łmer, Gian Cassini og lysets t√łven (Download 681.79 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Kurt M√łller Pedersen
Vi er i Paris p√• det nye, velindrettede observatorium i august 1676. Gennem flere uger har der vaeret en heftig diskussion mellem tre af observatoriets ledende astronomer, direkt√łren Gian Domenico Cassini og hans to medarbejdere Jean Picard og Ole R√łmer. I mange √•r har de alle omhyggeligt og systematisk studeret Jupiters m√•ner og har nu opdaget, at Jupiters inderste m√•ne opf√łrer sig p√• en m√•de, som de slet ikke kan forklare. Det drejer sig om den tid, det tager for m√•nen at foretage et oml√łb omkring Jupiter. Det ene ord tager det andet, id√©er og forklaringer trylles frem, pludselig siger en af dem, at det hele kan forklares ved at antage, at lyset har en endelig hastighed: Mora luminis! - lysets t√łven.
kv-2010-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 993.81 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgStjernehimlen (Download 2.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgBeboelig exoplanet? (Download 579.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2010-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2011 (Download 204.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Martin Götz

kv-2010-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 570.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.
kv-2011-2-forside.jpgLivet, Solen og landet - jagten på Jordens tidligste liv (Download 670.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Minik Rosing
Livet har udviklet sig p√• Jorden i mere end 3.700 millioner √•r. De √¶ldste spor af livet findes i sedimenter fra Isua i Vestgr√łnland og viser, at livet allerede p√• det tidspunkt var forholdvis avanceret, og sandsynligvis istand til at benytte solenergi til fotosyntese. Fotosyntese g√łr organismer i stand til til at gribe ind i Jordens geokemiske kredsl√łb og derved p√•virke Jordens geologiske udviklling. Der er gode argumenter for, at dannelsen af Jordens kontinenter er en konsekvens af udviklingen af fotosyntese i Jordens tidlige mikrobielle √łkosystemer.
kv-2011-2-forside.jpgVand og livsbetingelser på Mars (Download 1.23 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Christine S. Hvidberg
Forekomst af flydende vand menes at v√¶re afg√łrende for at finde spor af liv udenfor Jorden. Mars er i dag kold og st√łvet, tilsyneladende uden spor af liv. Men der er spor af flydende vand og dramatiske klima√¶ndringer gennem godt 4 mia. √•r i Mars' geologiske historie. Tilsyneladende var betingelserne for liv engang opfyldt p√• Mars' overflade.
kv-2011-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 550.68 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2011-2-forside.jpgKepler-missionen - jagten på jordlignende planeter (Download 532.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Lars A. Buchhave
NASAs rummission Kepler, hvis hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), er i f√¶rd med at revolutionere exoplanet-feltet med sine opdagelser. Senest er over 1200 form√łrkende planetkandidater blevet offentliggjort, hvilket har mere end tredoblet antallet af kendte planeter og n√¶sten trettendoblet antallet af kendte form√łrkende planeter. Vi kan hermed begynde at f√• et indblik i hyppigheden af forskellige planettyper omkring andre stjerner, og i den n√¶re fremtid m√•ske besvare sp√łrgsm√•let om, hvorvidt Jorden er unik eller almindelig i M√¶lkevejen. Blandt dette v√¶ld af planetkandidater er blandt andet det t√¶tpakkede Kepler-11- system, som best√•r af ikke mindre end seks form√łrkende planeter.
kv-2011-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2012 (Download 204.78 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Martin Götz

kv-2011-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 546.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2011-4-forside.jpgSolaktivitet og klimaændringer (Download 1.54 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solpletter er et tydeligt tegn p√• Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde √•r. Det har ogs√• i mange √•r v√¶ret klart, at der er sammenh√¶ng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er f√łrst nu ved at afd√¶kke den fysiske mekanisme bag sammenh√¶nget.
kv-2011-4-forside.jpgRest fra Jordens f√łdsel fundet (Download 205.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2012-1-forside.jpgVenuspassagen den 6. juni (Download 68.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I disse m√•neder ses planeten Venus klart lysede h√łjt p√• sydvesthimlen allerede inden det bliver helt m√łrkt. Den n√¶rmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, s√• den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i l√łbet af nogle f√• timer bev√¶ger sig forbi solskiven.
kv-2012-1-forside.jpgJordens m√¶rkelige f√łlgesvende - opdagelsen af Jordens f√łrste trojanske asteroide (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Tobias Cornelius Hinse og René Michelsen
Blandt Solsystemets utallige asteroider, findes der nogle, der er l√łst bundne til planeterne via Lagrange-punkterne. For nylig blev det opdaget, at ogs√• Jorden har sin egen f√łlgesvend. I denne artikel gives baggrunden til forst√•elsen af den komplicerede dynamik, og forskellige virkelige eksempler p√• nogle af Jordens m√¶rkelige f√łlgesvende.
kv-2012-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 556 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
NB: Datoer for Månens faser er rettet i forhold til den trykte version.
kv-2012-2-forside.jpgJagten på Jordlignende planeter med gravitationel mikrolinsning (Download 1.28 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Kennet Bomann West Harps√łe
Det er ikke mere end 17 √•r siden den f√łrste planet uden for vores eget solsystem, der kredser om en hovedseriestjerne blev opdaget. Siden har vi opdaget over 600 nye exoplaneter, men langt de fleste af disse planeter er gask√¶mper, med meget d√•rlige betingelser for liv. Vi kender flest gasplaneter simpelthen fordi de er lettest at opdage. Vi ved nu at exoplaneter er almindelige, men vi ved stadig ikke, hvor almindelige Jordlignende planeter med behagelige temperaturer, er i vores galakse. Med gravitationel mikrolinsning kan vi besvare lige netop dette sp√łrgsm√•l. Dermed kan vi finde ud af hvor langt der er mellem de steder hvor E.T. kunne bo, og om dette kan forklare at han ikke har bes√łgt os endnu.
kv-2012-3-forside.jpgStabilitet i 3-legeme problemet (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Asmus Koefoed
'3-legeme problemet', har videnskaben d√łbt d√©t problem, der opst√•r, n√•r man skal forst√• dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsl√łb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde p√• at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud p√• langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men s√• vender det tredje objekt tilbage og laver p√• ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er sv√¶re at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hj√¶lpe med til at l√łse problemet.
kv-2012-4-forside.jpgVenuspiraterne (Download 414.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Mogens Esrom Larsen
I bogen 'Venuspiraterne', af forfatteren af Tarzan-b√łgerne, finder man flere morsomme matematiske pointer.
kv-2012-4-forside.jpgFremtidens rumfart - dr√łmme og virkelighed (Download 1.46 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Steen Eiler J√łrgensen
Vil rummet fortsat n√¶sten udelukkende v√¶re en arena for forskningsm√¶ssig anvendelse, med en h√•ndfuld ubemandede opsendelser √•rligt? Eller vil private virksomheder gradvist omdanne rummet til et 'vilde vesten', hvor unikke omgivelser kombineret med et juridisk vakuum vil skabe muligheder for √łkonomisk v√¶kst?
kv-2012-4-forside.jpgPlanetkalender 2013 (Download 203.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Martin Götz

kv-2012-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 424.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2013-1-forside.jpgKomet på martshimlen (Download 873.3 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
I sidste halvdel af marts vil kometen PanSTARRS (C/2011 L4) v√¶re synlig p√• vesthimlen lige efter solnedgang. Den vil i alt fald v√¶re p√• himlen, men det kan sagtens v√¶re n√łdvendigt med en h√•ndkikkert for at f√• √łje p√• den. Det er straks et helt andet sp√łrgsm√•l om det bliver et i√łjnefaldende f√¶nomen p√• aftenhimlen ligesom f.eks. komet Holmes i 2007 og de to meget klare kometer Hale-Bopp og Hyakutake i 1996 og 1997. Det var det ikke muligt at forudsige noget om i skrivende stund, midt i februar.
kv-2013-2-forside.jpgSaturn på sommerhimlen (Download 478.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Saturn vil være på himlen i aften- og nattetimerne i starten af sommeren. Da den nærmer sig det sydligste punkt i sin bane, vil den stå lavere og lavere på himlen frem til 2018.
kv-2013-4-forside.jpgKomet ISONs perihelpassage (Download 230.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.
kv-2013-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2014 (Download 203.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Martin Götz
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-1-forside.jpgVor magnetiske sol (Download 6.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
S√łren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm
Solen kan v√¶re meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sl√łv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opst√•r de store variationer, og hvad kan vi forvente i den n√¶re fremtid?
kv-2014-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2015 (Download 202.55 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Martin Götz
Se forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-4-forside.jpgEinsteins odyssé: Fra speciel til almen relativitetsteori (Download 1.14 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Helge Kragh
I november 1915 kunne Einstein efter mange √•rs intenst arbejde freml√¶gge den endelige version af sin nye teori for tyngdekraften, der markerer et af videnskabens absolutte h√łjdepunkter. Processen fra den specielle til den generelle teori var h√•rd, til tider n√¶sten en mental tortur. Lad os f√łlge Einstein p√• hans rejse til den teori, der snart fylder 100 √•r.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse p√• F√¶r√łerne den 20. marts 2015 (Download 4.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den 20. marts i √•r var der total solform√łrkelse i et b√¶lte, der kun krydsede land p√• F√¶r√łerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen p√• en tur til F√¶r√łerne med en f√¶rge med ca. 800 solform√łrkelsesturister, herunder flere l√¶sere af KVANT.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solform√łrkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. N√•r man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det n√¶stbedste, at finde tegninger og beretninger om f√¶nomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solform√łrkelse var speciel ved, at det var f√łrste gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.
kv-2015-2-forside.jpgLyse nætter (Download 507.94 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.
kv-2015-3-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2016 (Download 204.82 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes op- og nedgangstider hele året 2016. Se yderligere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2015-3-forside.jpgM√•neform√łrkelse sidst i september (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Tidligt om morgenen - eller sent om natten - mandag den 28. september kan vi opleve en total m√•neform√łrkelse. Form√łrkelsen er total i perioden fra kl. 4:11 til 5:23 om morgenen.
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solform√łrkelse i USA 2017 (Download 702.02 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solform√łrkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amat√łr-Astronomisk Forening. [Fortsat fra bagsiden]
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solform√łrkelse i USA 2017 (Download 554.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solform√łrkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amat√łr-Astronomisk Forening.
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to √•r siden, den 22. november 2013, sendte Det europ√¶iske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsl√łb i forskellige baner omkring Jorden. M√•let med missionen er at opn√• de hidtil bedste m√•linger af Jordens magnetfelt med henblik p√• at opn√• ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til pr√¶cis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foresl√•et og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
kv-2016-2-forside.jpgEr Solsystemet stabilt? (Download 465.84 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solsystemet ser ud til at have eksisteret stabilt i 4,5 milliarder år, og vi havde nok ikke været her, hvis det ikke havde været tilfældet. Men der er ingen garanti for, at det også holder sig stabilt de næste 4,5 milliarder år.
kv-2016-2-forside.jpgMerkurpassagen den 9. maj 2016 (Download 608.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Mikael Svalgaard
Merkur passerede ind foran solskiven den 9. maj 2016. Begivenheden startede kl. 13.12 dansk tid og himlen var fuldstændig klar. Med det rette udstyr kunne mange observere fænomenet.
kv-2016-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2017 (Download 203.98 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Martin Götz

kv-2016-4-forside.jpgSolform√łrkelser i dansk litteratur (Download 2.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Kjeld Kristensen
Denne artikel lader de to fagomr√•der astronomi og litteratur m√łdes i fem danske tekster fra de fem √•rhundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler p√• forskellig m√•de det astronomiske f√¶nomen solform√łrkelse: s√•dan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; s√•dan som den kan bringes i sammenh√¶ng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og s√•dan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk √łjemed. De fem tekster er af Peder Fleml√łse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Th√łger Larsen [5] (1900-tallet).
kv-2017-1-forside.jpgHvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse? (Download 47.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
I dette temanummer af Kvant vil vi fremh√¶ve tre sp√¶ndende omr√•der, der angriber det store sp√łrgsm√•l p√• vidt forskellige m√•der. Hvorfor er vi her? Svaret ligger ikke lige for, men vi er i de sidste par √•rtier kommet det meget n√¶rmere ved at angribe det fra mange forskellige sider: 'Meteoritter og det tidlige Solsystem', 'Mars' og 'Exoplaneter'.
kv-2017-1-forside.jpgHistorien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
Set med et menneskes forholdsvis begr√¶nsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige s√• l√¶nge som vi har v√¶ret intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og f√łre sl√¶gten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar p√• det nok st√łrste sp√łrgsm√•l, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet s√• langt, at vi, i store tr√¶k, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
kv-2017-1-forside.jpgBiologi til Mars (Download 839.14 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Christina Toldbo
I laboratorierne p√• Institut for Plante- og Milj√łvidenskab (PLEN) arbejder hvert √•r et hold af studerende med at g√łre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning, unders√łges det, hvordan man ved genmanipulation kan g√łre forskellige typer af planter og bakterier mere h√•rdf√łre overfor Mars' milj√ł, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.
kv-2017-1-forside.jpgRegneopgaver om Meteoritter og Solsystemet (Download 927.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack, Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
De f√łlgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tilt√¶nkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). H√•bet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, f√•r lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!