SÝg i artikeldatabasen

SÝg i databasen

(SÝger i 513 artikler)

Resultater

kv-2007-4-forside.jpgKan Jordens klima ses på Månen? (Download 382.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Peter Thejll og Hans Gleisner
Kigger man p√• M√•nen lige efter Nym√•ne kan man se den m√łrke side - den der er oplyst af 'Jordskin'. M√•ler man intensiteten af jordskinnet kan man l√¶re noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med.
kv-2007-4-forside.jpgKosmisk stråling (Download 439.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Steen Hannestad
Kosmiske partikler med meget h√łj energi rammer Jorden hele tiden. De h√łjeste energier, der er m√•lt, er over 1020 eV, og det har i mange √•r v√¶ret et mysterium, hvad kilden til disse partikler er. Under 1018 eV kommer partiklerne formentlig fra supernovarester i vores egen galakse, mens partikler med h√łjere energi kommer fra ekstragalaktiske kilder. Nye resultater fra Pierre Auger eksperimentet viser, at partikler med meget h√łj energi med stor sandsynlighed kommer fra aktive galakser.
kv-2007-4-forside.jpgUniversets ekstreme partikler (Download 230.74 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Katrine Facius
Er du nogensinde blevet ramt af en partikel fra oven? Selvf√łlgelig er du det! Kosmiske partikler regner ned over Jorden hvert sekund, og fysikere har i √•revis k√¶mpet med at forklare hvor de kom fra og hvorfor nogle af dem synes at have energier der overstiger hvad der er teoretisk muligt. Mange modeller har v√¶ret foresl√•et, og nu lader det endelig til at nogle af svarene er inde for r√¶kkevidde.
kv-2007-4-forside.jpgPlanetkalender 2008 (Download 247.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Martin Götz

kv-2007-4-forside.jpgDUKS - Dansk Uddannelsesorienteret Kosmisk Stråle-projekt (Download 182.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
J√łrgen Beck Hansen
Den kosmiske forbindelse til engagerende undervisning: Bring forskningen ind i klassev√¶relset! Dette er netop id√©en bag DUKS projektet, der har som vision at knytte de danske gymnasier sammen i et netv√¶rk, som kan bringe forskningen ind i gymnasiet. Selve DUKS projektet s√łger at opbygge og operere forskellige m√•lestationer til m√•ling af ``extended airshowers'', dvs. byger af partikler stammende fra meget h√łjenergetiske partikler fra det ydre rum, med henblik p√• senere at kunne skabe et dansk ``ground array'' gennem udvidelse til hvert eneste interesserede gymnasium.
kv-2007-4-forside.jpgJagten p√• det m√łrke stof i dybet (Download 268.63 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Jagten p√• m√łrkt stof drejer sig om et af de mest fundamentale sp√łrgsm√•l i astrofysikken. De m√łrke partikler er stadig ikke observeret eksperimentelt, men i mere end 10 √•r har man ledt efter dem i 1100 meters dybde i en mine i Boulby i det nord√łstlige England.
kv-2007-4-forside.jpgHubble har kigget på unge stjerner (Download 247.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2007 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2007-3-forside.jpgSolsystemets voldsomme f√łdsel (Download 858.03 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
David Ulfbeck og Martin Bizzarro
Nye 60Fe-60Ni-isotop m√•linger i meteoritter viser, at asteroider der dannedes mere end 2 millioner √•r efter Solsystemets opst√•en indeholdt den kortlivede radioaktive isotop 60Fe. √Üldre asteroider indeholder derimod ingen spor efter denne isotop som produceres i s√¶rlige supernova milj√łer. De nye resultater viser, at Solsystemet sandsynligvis dannedes i umiddelbar n√¶rhed af √©n eller flere meget massive stjerner, muligvis i et milj√ł meget lig det man finder i Orion- eller √ėrnet√•gerne.
kv-2007-3-forside.jpgM√łrkets hastighed (Download 90.69 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2007 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og Michael Agermose Jensen
En elev spurgte i en fysiktime om m√łrket ogs√• havde en hastighed ligesom lyset? Har m√łrket samme hastighed eller kan det bev√¶ge sig hurtigere end lyset? To l√¶rere giver hver sit bud og en professor i fysik svarer.
kv-2008-1-forside.jpgDet Internationale Astronomiår 2009 (Download 650.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Kristian Pedersen
I 2009 er det 400 √•r siden, at Galilei rettede en kikkert mod nattehimlen. Dette markeres verden over for at fremme interessen for astronomi og naturvidenskab. Aktiviteterne rettes dels mod den brede offentlighed men form√•let er ogs√•, at styrke de naturvidenkabelige fag i skolerne og √łge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser.
kv-2008-1-forside.jpgStjernehimlen (Download 1.75 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.
kv-2008-1-forside.jpgMed neutrinoen som f√łdselshj√¶lper - en ny mekanisme for grundstofdannelse (Download 574.05 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Nikolaj Thomas Zinner
Grundstoffernes dannelse i den såkaldte kernesyntese er et område af astrofysik som har fejret mange triumfer i sidste århundrede. Man har nu et klart billede af hvor og hvordan hovedparten af de naturlige isotoper skabes. Dog er der nogen meget lidt forekommende protonrige kerner som hidtil har voldt forskerne problemer. Her vil vi beskrive en ny proces, hvor neutrinoer i stjerner faktisk kan forklare forekomsten af nogle af de sjældneste grundstoffer i Naturen.
kv-2008-1-forside.jpgM√•neform√łrkelse set fra Gr√¶kenland (Download 314.45 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2008-2-forside.jpgPhoenix er landet på Mars (Download 607.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Efter 10 m√•neders rejse landede NASAs "Phoenix Mars Lander" den 26. maj p√• Mars. I denne artikel vil vi give Jer nogle af h√łjdepunkterne fra missionen indtil nu.
kv-2008-3-forside.jpgStjernehimlen (Download 482.41 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2008 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2008-4-forside.jpgNye dimensioner for sorte huller (Download 270.92 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Troels Harmark og Niels Obers
Sorte huller er en af de mest spektakul√¶re forudsigelser af Einsteins Almene Relativitetsteori. Deres eksistens udfordrer de fundamentale begreber i fysikken s√• en forst√•else af deres egenskaber er afg√łrende i vores s√łgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Strengteori, som er et af de mest lovende bud p√• en teori for de fundamentale naturlove, antager at der er flere rumlige dimensioner end de s√¶dvanlige tre. Man kan derfor sp√łrge, hvilke konsekvenser disse ekstra dimensioner har for sorte hullers fysik. I de sidste syv √•r har der v√¶ret mange nye opdagelser, som tilsammen peger p√•, at sorte huller i ekstra dimensioner har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller.
kv-2008-4-forside.jpgPlanetkalender 2009 (Download 249.04 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Martin Götz

kv-2008-4-forside.jpgGalileo Galilei (Download 620.85 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
Marie-Louise Hammer
1. januar 2009 blændes der op for Det Internationale Astronomiår, som indvarslet af astrofysikeren Kristian Pedersen i KVANT marts 2008. Året er blevet udnævnt af FN, fordi det netop i 2009 er 400 år siden, at Galilei rettede sit teleskop mod nattehimlen. KVANT tyvstarter her Det Internationale Astronomiår 2009 ved at rette blikket mod Galilei.
kv-2008-4-forside.jpgDirekte observation af en exoplanet (Download 401.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2008 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
F√łrste direkte observation, med Hubble rumteleskopet, i synligt lys af en exoplanet.
kv-2009-1-forside.jpgB√łrn af Galileo (Download 1013.36 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Mikael Svalgaard
I √•r 1609 anvendte Galileo Galilei for f√łrste gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I l√łbet af nogle f√• √•r opdagede han bl.a. eksistensen af m√•ner omkring Jupiter, kratere p√• M√•nen, pletter p√• Solen og faser p√• Venus. I anledning af 400-√•ret for Galileos banebrydende arbejde s√łger vi igennem projekt "B√łrn af Galileo" at give b√łrn i folkeskolen en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for f√łrste gang.
kv-2009-1-forside.jpgStjernehimlen (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel. Astrofotos.
kv-2009-1-forside.jpgJættestuer i astronomisk kontekst (Download 2.13 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Claus Clausen
Fra 2002 og til 2006 blev der gennemf√łrt en r√¶kke unders√łgelser af gangretningen p√• 106 j√¶ttestuer. Og den afsl√łrede, at der kan have v√¶ret en sammenh√¶ng mellem gang√•bningens orientering ud mod horisonten og det punkt, hvor fuldm√•nen for omkring 5300 √•r siden stod op f√łr en m√•neform√łrkelse. I Danmark har der ikke tidligere v√¶ret tradition for denne type af unders√łgelser.
kv-2009-1-forside.jpgMultiverset - videnskab eller metafysik? (Download 316.88 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
Helge Kragh
Diskussioner af grundlagsproblemer af virkelig fundamental karakter er sjældne i de fysiske videnskaber, der hviler på alment accepterede idéer om, hvornår teorier og påstande har videnskabelig karakter. En grundlæggende fysisk teori kan kritiseres for at være dårlig eller utilstrækkelig, men kun i sjældne tilfælde vil der rejses tvivl om dens videnskabelige legitimitet, dvs. hvorvidt den overhovedet er videnskabelig. Et sådant tilfælde diskuteres for tiden af fysikere og astronomer i forbindelse med en populær kosmologisk teori om 'mange universer'. Er der tale om et paradigmeskift i fysikken, eller blot om metafysik forklædt som videnskab?
kv-2009-1-forside.jpgJets fra Centaurus A's sorte hul (Download 486.54 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2009 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2009-2-forside.jpgExoplaneter og Kepler-missionen (Download 837.72 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Lars Buchhave
Vi st√•r p√• t√¶rsklen til at finde svaret p√• nogle af astronomiens st√łrste sp√łrgsm√•l: er Jorden unik, og findes der liv andre stedet i Universet? Kepler, en NASA rummission som netop er blevet opsendt, vil tage et stort skridt i retning af at besvare et af disse sp√łrgsm√•l. Keplers hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter, dvs. planeter omkring andre stjerner end Solen, hvis baneplan ligger s√•ledes, at de form√łrker lyset fra deres v√¶rtsstjerne ved at passere ind foran denne. N√•r dette sker, kan man bestemme planetens masse, radius og dermed dens gennemsnitst√¶thed, og det er muligt at udf√łre et v√¶ld af sp√¶ndende opf√łlgende observationer, bl.a. at observere planetens atmosf√¶re. Karakteristiske tr√¶k i atmosf√¶ren p√• form√łrkende planeter kan m√•ske inden for en overskuelig fremtid give os indikationer p√•, om der eksisterer liv andre steder i universet.
kv-2009-2-forside.jpgAstronomernes kæmpeteleskoper (Download 1.87 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Kjeldsen
Noget af det som g√łr astrofysikken speciel er, at man p√• grund af de studerede objekters fjernhed n√¶sten udelukkende f√•r m√•linger via anvendelse af teleskoper. Idet s√•vel f√łlsomheden som opl√łsningen forbedres, n√•r teleskopets st√łrrelse for√łges, har forskernes videnskabelige krav om forbedret f√łlsomhed og opl√łsning, f√łrt til en kolossal udbygning af astronomiske teleskoper. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de teleskoper som danske astronomer deltager i opbygningen og brugen af og beskrive enkelte af de videnskabelige resultater, som er knyttet til disse faciliteter.
kv-2009-2-forside.jpgM√łrkt stof - vi ved s√• meget og dog s√• lidt (Download 793.41 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Steen H. Hansen, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman, Anja C. Andersen, Johan Fynbo, Jens Hjorth, Sune Toft og Darach Watson
Eksistensen af m√łrkt stof er veletableret gennem en lang r√¶kke astrofysiske observationer p√• st√łrrelsesskalaer fra de mindste dv√¶rggalakser til hele universet. Vi ved dog stadig overraskende lidt om den partikel, der udg√łr det m√łrke stof. Vi tilbyder her et overblik over hvor meget (eller hvor lidt) vi rent faktisk er sikre p√•, s√•som hvad massen af den m√łrke partikel og dens vekselvirkninger med andre partikler er, og vi fort√¶ller om, hvordan vi fors√łger at fravriste den m√łrke partikel dens hemmeligheder.
kv-2009-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 528.57 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2009-2-forside.jpgESA's mikrob√łlgesatellit PLANCK (Download 3.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Hans Ulrik N√łrgaard-Nielsen
Med ESA's Planck satellit vil vi f√• kort over mikrob√łlge-baggrundstr√•lingen med hidtil uset f√łlsomhed og detaljerigdom. Disse data vil give nye unikke informationer om de allertidligste faser i Universets udvikling. DTU Space har v√¶ret ansvarlig for levering af spejlsystemet til Planck og dermed sikret danske forskere's direkte adgang til denne enest√•ended database. Planck satellitten skal sendes op i maj √•r og vil n√• sin bane omkring Solen ca. 1,5 millioner km fra Jorden efter ca. 2,5 m√•neder. I artiklen vil de videnskabelige forventninger til Planck og det danske engagement blive n√¶rmere beskrevet.
kv-2009-2-forside.jpgHelio- og asteroseismologi (Download 975.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
Torben Arentoft, J√łrgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, S√łren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion
Observationer af stjernesvingninger (stjernesk√¶lv) g√łr det muligt at foretage seismiske unders√łgelser af stjernernes indre. Dette g√¶lder i h√łj grad for Solen, hvis sk√¶lv igennem √•rtier er blevet observeret med b√•de jord-baserede instrumenter og fra satellitter. Disse observationer g√łr, at vi i dag har et meget detaljeret billede af forholdene i Solens indre. Seismiske unders√łgelser er i dag udvidet til ogs√• at omfatte andre stjerner, hvilket s√¶tter os i stand til at unders√łge stjernernes indre struktur og deres tidslige udvikling mere generelt. Dette er et forskningsfelt i kraftig udvikling, og med opsendelsen af NASA's Kepler-satellit i marts 2009, og med den p√•begyndte opbygning af et dansk-ledet netv√¶rk af teleskoper SONG (Stellar Observations Network Group) vil denne udvikling for alvor tage fart.
kv-2009-2-forside.jpgHubble-teleskopets sidste servicemission (Download 339.3 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2009 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2009-3-forside.jpgX-shooter instrumentet på VLT (Download 1.99 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Per Kjærgaard Rasmussen
X-shooter er en ny spektrograf til VLT, der d√¶kker hele det spektrale omr√•de fra 300nm til 2,4 ¬Ķm i √©n optagelse. Instrumentet er bygget af et konsortium best√•ende af institutter fra Danmark, Frankrig, Holland, Italien samt ESO selv. Instrumentet er blevet testet p√• VLT teleskopet i l√łbet af 2008 og 2009 og har vist sig til fulde at leve op til forventningerne om at v√¶re den mest f√łlsomme spektrograf af sin art i verden. X-shooter tages nu officielt i brug per 1. oktober 2009. Til geng√¶ld for sit bidrag f√•r Niels Bohr Institutet 45,5 nats observationstid p√• instrumentet.
kv-2009-3-forside.jpgRejsen til √•rhundredets l√¶ngste totale solform√łrkelse i Kina den 22. juli 2009 (Download 523.49 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Janaki Lund Jensen
At overv√¶re en total solform√łrkelse er et privilegium ikke alle mennesker f√•r mulighed for. Du kommer aldrig til at glemme oplevelsen, n√•r M√•nen med ufattelig pr√¶cision glider ind mellem Solen og Jorden. √Öndel√łst f√łlger du den magiske stemning, n√•r M√•nens skygge sniger sig ind over landskabet, som lades tilbage i et uvirkeligt skumringslys. Stjernerne lyser op p√• den m√łrke himmel, fuglene stopper med at synge, og temperaturen falder m√¶rkbart.
kv-2009-3-forside.jpgTotale solform√łrkelser nu og i fremtiden (Download 1.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
En total solform√łrkelse er et af de smukkeste og mest m√¶rkv√¶rdige naturf√¶nomener man kan opleve. Har man f√łrst set Solens korona under gode betingelser bliver man nemt grebet af en st√¶rk trang til at rejse afsted for at opleve det igen. Hver totale solform√łrkelse er desuden unik. Den foreg√•r et nyt sted, har forskellig varighed og koronaen ser forskellig ud. I denne artikel forklares nogle af de astronomiske forhold der g√łr de totale solform√łrkelser s√• interessante og de kommende √•rs totale solform√łrkelser diskuteres.
kv-2009-4-forside.jpgPlanetkalender 2010 (Download 248.18 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes opgangstider beregnet for K√łbenhavn 2010
kv-2009-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 549.43 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2009 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-1-forside.jpgOle R√łmer, Gian Cassini og lysets t√łven (Download 681.79 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2010 (Bestil)
Kurt M√łller Pedersen
Vi er i Paris p√• det nye, velindrettede observatorium i august 1676. Gennem flere uger har der vaeret en heftig diskussion mellem tre af observatoriets ledende astronomer, direkt√łren Gian Domenico Cassini og hans to medarbejdere Jean Picard og Ole R√łmer. I mange √•r har de alle omhyggeligt og systematisk studeret Jupiters m√•ner og har nu opdaget, at Jupiters inderste m√•ne opf√łrer sig p√• en m√•de, som de slet ikke kan forklare. Det drejer sig om den tid, det tager for m√•nen at foretage et oml√łb omkring Jupiter. Det ene ord tager det andet, id√©er og forklaringer trylles frem, pludselig siger en af dem, at det hele kan forklares ved at antage, at lyset har en endelig hastighed: Mora luminis! - lysets t√łven.
kv-2010-2-forside.jpgStjernetåger fylder ofte meget mere end Månen (Download 3.41 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Michael Quaade
I Kvant nr. 3 fra oktober 2009 kunne man l√¶se at Messier 31 galaksen i stjernebilledet Andromeda fylder omkring 5 grader. De yderste dele af dens spiralarme er dog s√• lyssvage at vi ikke kan se dem. Deres lys er v√¶sentligt svagere end baggrundslyset fra nattehimlen, s√• det er kun ved n√¶rmere analyse af optagelser at man kan p√•vise at der er dele af galaksen s√• langt fra dens kerne. P√• samme m√•de findes der adskillige t√•ger og andre objekter, der - i al ubem√¶rkethed - fylder temmelig meget p√• himlen. Hvis vi kunne se dem i deres fulde udstr√¶kning og i farver ville nattehimlen frembyde et helt anderledes skue end den g√łr, selv under en m√łrk himmel langt fra jordiske lyskilder. Imponerende spiralgalakser og r√łdlige t√•gedannelser p√• adskillige grader ville v√¶re storsl√•ede objekter p√• himlen.
kv-2010-2-forside.jpgHvordan gik Det Internationale Astronomiår 2009? (Download 453.15 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Kristian Pedersen
2009 blev af FN udr√•bt til 'International Year of Astronomy' p√• anbefaling fra den Internationale Astronomiske Union. Anledningen var 400-√•ret for, at Galilei som det f√łrste menneske rettede en kikkert mod himlen og gjorde banebrydende opdagelser, der fuldst√¶ndig √¶ndrede vores verdensopfattelse. Ideen med Astronomi√•ret var, udover at fejre denne skels√¶ttende begivenhed, at s√¶tte fokus p√• menneskets t√¶tte b√•nd til kosmos gennem en r√¶kke aktiviteter, der involverede en bred skare af verdens befolkning. I denne artikel beskrives de danske aktiviteter i astronomi√•ret.
kv-2010-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 993.81 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgEn landmåler i himlen (Download 1.41 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Erik H√łg
Erindringer om 50 √•r med astrometrien, der begyndte ved en h√łstak syd for Holb√¶k og f√łrte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt h√łjdepunkt er stjernekataloget Tycho-2, der nu er helt uundv√¶rligt ved styring af satellitter og ved astronomiske observationer.
kv-2010-3-forside.jpgHvor bliver solpletterne af? (Download 1.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Christoffer Karoff
Siden 2007 har der, til stor undren for solfysikere verden over, stort set ingen solpletter v√¶ret p√• Solens overflade. Nu er der dog begyndt at komme solpletter igen. En konsekvens er bl.a., at man natten til den 5. august kunne opleve nordlys i Danmark, men det er endnu for tidligt at p√•st√•, at Solen opf√łrer sig normalt. I stedet diskuterer solfysikere verden over, hvad det er, der har f√•et Solen til at opf√łre sig unormalt.
kv-2010-3-forside.jpgStjernehimlen (Download 2.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.
kv-2010-3-forside.jpgExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
Hans Kjeldsen
I denne artikel demonstreres det hvordan man kan bestemme v√¶sentlige parametre for en planet i kredsl√łb om en anden stjerne, hvis den passerer ind foran stjernen s√•dan at planeten absorberer en del af lyset fra stjernen.
kv-2010-3-forside.jpgBeboelig exoplanet? (Download 579.47 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2010 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2010-4-forside.jpgKvark-gluon plasma i det tidlige univers (Download 738.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jens J√łrgen Gaardh√łje
Det tidlige univers bestod, indtil omkring en milliontedel sekund efter Big Bang, af en blanding af de partikler vi i dag anser for fundamentale: kvarkerne, og leptonerne og de kraftformidlende partikler, gluoner, fotoner, W- og Z-bosoner og gravitoner (disse sidste er dog endnu ikke p√•vist eksperimentelt). Omkring dette tidspunkt var Universets t√¶thed og temperatur faldet s√• meget, at de letteste kvarker kunne bindes i baryonerne tre ad gangen, og derved danne f.eks. protoner og neutroner. Siden det f√łrste mikrosekund har kvarkerne v√¶ret gemt v√¶k i kernepartiklerne.
kv-2010-4-forside.jpgBig Bang og inflation (Download 1.51 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen og John Rosendal Nielsen
I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved kosmologiens standardmodel -- Big Bang-teorien. Teorien beskriver egentlig kun Universets geometri og dynamik, men sammen med kvantefysikken kan stoffets strukturer forklares på mange skalaer. For at få alt til at passe, må man dog medregne en hypotetisk udvidelse i det tidlige univers, kaldet inflationen. Big Bang-teorien kan imidlertid ikke forklare selve begyndelsen.
kv-2010-4-forside.jpgUniverset bliver m√łrkere og m√łrkere (Download 1.43 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Signe Riemer-S√łrensen og Tamara Davis
M√łrk energi er en af den moderne fysiks st√łrste mysterier. Ved at accelerere Universets udvidelse, bestemmer det Universets sk√¶bne. Alligevel har vi ingen id√© om dets natur eller identitet.
kv-2010-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2011 (Download 204.34 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Martin Götz

kv-2010-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 570.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel, Månens faser og planeternes positioner.
kv-2010-4-forside.jpgKvantegravitation og vores univers (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Jan Ambj√łrn
Hvorfor er vi interesserede i at forene Einsteins almene relativitetsteori, teorien for makrokosmos, og kvantemekanik, teorien for mikrokosmos? En sådan teori vil måske kunne forklare Big Bang.
kv-2010-4-forside.jpgIkke-kommutativ geometri (Download 285.18 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Ryszard Nest
Ikke-kommutativ geometri er en relativt ny matematisk disciplin, som er opst√•et ved sammensmeltning af forskellige grene af matematikken. Den har indf√łrt nye id√©er og veje at t√¶nke p√• mange velkendte matematiske problemer i topologi, geometrisk gruppeteori og matematisk fysik. I denne artikel vil vi fors√łge at forklare lidt om dens metoder og hvordan de kan t√¶nkes at blive anvendt i kvantegravitation.
kv-2010-4-forside.jpgFysisk eskatologi - Universet og det evige liv (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2010 (Bestil)
Helge Kragh
Kosmologi er en udviklingsvidenskab, der rekonstruerer Universets historie fra Big Bang til den sene fremkomst af intelligent liv. If√łlge nogle fysikere er den kosmiske fremtid nok s√• v√¶sentlig som fortiden, is√¶r hvis fremtidsscenarierne omfatter livets sk√¶bne. Vil intelligent liv v√¶re en parentes i Universets historie, eller vil det fortsat eksistere i den fjerne fremtid, m√•ske i al evighed? Et nyt og kontroversielt forskningsomr√•de, kaldet 'fysisk eskatologi', besk√¶ftiger sig med disse sp√łrgsm√•l.
kv-2011-2-forside.jpgLivet, Solen og landet - jagten på Jordens tidligste liv (Download 670.83 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Minik Rosing
Livet har udviklet sig p√• Jorden i mere end 3.700 millioner √•r. De √¶ldste spor af livet findes i sedimenter fra Isua i Vestgr√łnland og viser, at livet allerede p√• det tidspunkt var forholdvis avanceret, og sandsynligvis istand til at benytte solenergi til fotosyntese. Fotosyntese g√łr organismer i stand til til at gribe ind i Jordens geokemiske kredsl√łb og derved p√•virke Jordens geologiske udviklling. Der er gode argumenter for, at dannelsen af Jordens kontinenter er en konsekvens af udviklingen af fotosyntese i Jordens tidlige mikrobielle √łkosystemer.
kv-2011-2-forside.jpgVand og livsbetingelser på Mars (Download 1.23 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Christine S. Hvidberg
Forekomst af flydende vand menes at v√¶re afg√łrende for at finde spor af liv udenfor Jorden. Mars er i dag kold og st√łvet, tilsyneladende uden spor af liv. Men der er spor af flydende vand og dramatiske klima√¶ndringer gennem godt 4 mia. √•r i Mars' geologiske historie. Tilsyneladende var betingelserne for liv engang opfyldt p√• Mars' overflade.
kv-2011-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 550.68 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2011-2-forside.jpgKepler-missionen - jagten på jordlignende planeter (Download 532.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2011 (Bestil)
Lars A. Buchhave
NASAs rummission Kepler, hvis hovedform√•l er at finde form√łrkende exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), er i f√¶rd med at revolutionere exoplanet-feltet med sine opdagelser. Senest er over 1200 form√łrkende planetkandidater blevet offentliggjort, hvilket har mere end tredoblet antallet af kendte planeter og n√¶sten trettendoblet antallet af kendte form√łrkende planeter. Vi kan hermed begynde at f√• et indblik i hyppigheden af forskellige planettyper omkring andre stjerner, og i den n√¶re fremtid m√•ske besvare sp√łrgsm√•let om, hvorvidt Jorden er unik eller almindelig i M√¶lkevejen. Blandt dette v√¶ld af planetkandidater er blandt andet det t√¶tpakkede Kepler-11- system, som best√•r af ikke mindre end seks form√łrkende planeter.
kv-2011-3-forside.jpgJættestuer i en astronomisk kontekst II (Download 3.57 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Claus Clausen
Tidligere unders√łgelser af j√¶ttestuers gangretninger p√• Sams√ł og Sj√¶lland har afsl√łret, at der kan v√¶re en forbindelse til M√•nen og m√•neform√łrkelser. En nyere unders√łgelse viser, at der m√•ske er flere lag i forst√•elsen af betydningen af gangretningerne. M√•ske kunne m√•neform√łrkelserne faktisk forudsiges, og s√• havde de afstukne retninger m√•ske ogs√• en mere jordn√¶r og praktisk betydning.
kv-2011-3-forside.jpgAstrometri fra antikken til i dag (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2011 (Bestil)
Erik H√łg
Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 bet√łd et kvantespring med hensyn til n√łjagtighed og antal af stjerner med n√łjagtigt m√•lte afstande, egenbev√¶gelser og positioner. I 2013 vil ESA opsende en endnu st√łrre astrometrisk satellit, Gaia, som ventes at betyde et nyt kvantespring for astrometrien. Jeg vil i det f√łlgende skildre astrometriens udvikling og dens betydning for astronomien.
kv-2011-4-forside.jpgH√•nd og √•nd i Ole R√łmers mekaniske astronomi (Download 890.23 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Karin Tybjerg
R√łmers videnskabelige arbejde er pr√¶get af en utrolig sp√¶ndvidde mellem opdagelser af stor teoretisk betydning og h√•ndgribelige tekniske l√łsninger p√• praktiske problemer. Forholdet mellem videnskab og praktik portr√¶tteres til tider som mods√¶tningsfyldt hos R√łmer, men skal her i stedet ses som en produktiv dynamik, hvor sansbarheden, h√•ndgribeligheden og mekanikken er en kreativ drivkraft for R√łmer og udg√łr den astronomiske videns fundament.
kv-2011-4-forside.jpgÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere (Download 684.59 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Hans Ulrik N√łrgaard-Nielsen og Leif Hansen
Nobelprisen i fysik 2011 gik til Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess. De fik prisen for at p√•vise, at Universets ekspansion er accelererende, s√•ledes at fjerne galakser bev√¶ger sig hurtigere og hurtigere v√¶k fra hinanden. Effekten blev fundet ud fra studiet af supernovaer detekteret p√• kosmologiske afstande, dvs. supernova-begivenheder, som fandt sted for milliarder af √•r siden. Danske forskere var imidlertid f√łrst til at p√•vise supernovaer p√• kosmologiske afstande og dermed bevise, at supernovaer kunne bruges til at studere Universets ekspansion over tidsrum, der udg√łr en v√¶sentlig br√łkdel af Universets alder.
kv-2011-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2012 (Download 204.78 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Martin Götz

kv-2011-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 546.93 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.
kv-2011-4-forside.jpgSolaktivitet og klimaændringer (Download 1.54 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solpletter er et tydeligt tegn p√• Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde √•r. Det har ogs√• i mange √•r v√¶ret klart, at der er sammenh√¶ng mellem Jordens klima og Solens aktivitet, men vi er f√łrst nu ved at afd√¶kke den fysiske mekanisme bag sammenh√¶nget.
kv-2011-4-forside.jpgRest fra Jordens f√łdsel fundet (Download 205.56 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2011 (Bestil)
John Rosendal Nielsen

kv-2012-1-forside.jpgUniversets begyndelse (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Erik H√łg, Peter Laursen og Johan Samsing
Vi g√łr op med popul√¶re misforst√•elser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets skabelse men om Universets udvikling, og teorien siger ikke, at Universets ekspansion er resultat af en eksplosion. Universet begyndte sin ekspansion ved Big Bang som beskrevet af George Gamow og medarbejdere i 1948. Men de forudsagde ikke klart eksistensen af den kosmiske baggrundsstr√•ling af mikrob√łlger, der f√łrst blev opdaget i 1965 af Penzias og Wilson. Dette forl√łb er emnet for denne artikel, der ogs√• beskriver den kosmiske horisont og Universets videre udvikling i de forl√łbne 13.700 millioner √•r.
kv-2012-1-forside.jpgAtacama Large Millimeter Array ‚Äď en ny √¶ra i udforskningen af galakser (Download 1.08 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Thomas R. Greve
Den tidsalder hvor de f√łrste stjerner og galakser blev dannet, omkring et par hundrede millioner √•r efter big bang, er √©n af de d√•rligst forst√•ede tidsaldre i Universets historie. Det n√¶ste store gennembrud i vores forst√•else af disse tidlige galakser vil komme fra ALMA - en stor park af radioteleskoper i den chilenske √łrken - som er designet til, at observere gas og st√łv i galakser. ALMA er netop begyndt at indsamle de f√łrste data og det vil, i de kommende √•r, f√łre til en sand revolution i vores forst√•else af √©n af Universets m√łrkeste tidsaldre.
kv-2012-1-forside.jpgVenuspassagen den 6. juni (Download 68.21 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I disse m√•neder ses planeten Venus klart lysede h√łjt p√• sydvesthimlen allerede inden det bliver helt m√łrkt. Den n√¶rmer sig det punkt i sin bane, hvor den passerer mellem Jorden og Solen. Onsdag den 6. juni passerer Venus ind foran Solen, s√• den kan ses i silhouet som en lille sort cirkel, der i l√łbet af nogle f√• timer bev√¶ger sig forbi solskiven.
kv-2012-1-forside.jpgJordens m√¶rkelige f√łlgesvende - opdagelsen af Jordens f√łrste trojanske asteroide (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2012 (Bestil)
Tobias Cornelius Hinse og René Michelsen
Blandt Solsystemets utallige asteroider, findes der nogle, der er l√łst bundne til planeterne via Lagrange-punkterne. For nylig blev det opdaget, at ogs√• Jorden har sin egen f√łlgesvend. I denne artikel gives baggrunden til forst√•elsen af den komplicerede dynamik, og forskellige virkelige eksempler p√• nogle af Jordens m√¶rkelige f√łlgesvende.
kv-2012-2-forside.jpgStjernehimlen (Download 556 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
NB: Datoer for Månens faser er rettet i forhold til den trykte version.
kv-2012-2-forside.jpgKugleformede stjernehobe (Download 822.44 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I sommer- og efterårsmånederne vrimler nattehimlen med kugleformede stjernehobe. Set gennem en stor astronomisk kikkert er kuglehobene blandt himlens smukkeste objekter.
kv-2012-2-forside.jpgJagten på Jordlignende planeter med gravitationel mikrolinsning (Download 1.28 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Kennet Bomann West Harps√łe
Det er ikke mere end 17 √•r siden den f√łrste planet uden for vores eget solsystem, der kredser om en hovedseriestjerne blev opdaget. Siden har vi opdaget over 600 nye exoplaneter, men langt de fleste af disse planeter er gask√¶mper, med meget d√•rlige betingelser for liv. Vi kender flest gasplaneter simpelthen fordi de er lettest at opdage. Vi ved nu at exoplaneter er almindelige, men vi ved stadig ikke, hvor almindelige Jordlignende planeter med behagelige temperaturer, er i vores galakse. Med gravitationel mikrolinsning kan vi besvare lige netop dette sp√łrgsm√•l. Dermed kan vi finde ud af hvor langt der er mellem de steder hvor E.T. kunne bo, og om dette kan forklare at han ikke har bes√łgt os endnu.
kv-2012-2-forside.jpgS√łges: SUSY-partikler og m√łrkt stof (Download 109.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-3-forside.jpgPlanetariske tåger (Download 357.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Sidst p√• efter√•ret er det h√łjs√¶son for at se planetariske t√•ger p√• efter√•rshimlen set fra vores breddegrader. Derfor er de emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter p√• nattehimlen.
kv-2012-3-forside.jpgRed Sprites - der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu forstår (Download 126.66 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Jesper Gr√łnne

kv-2012-3-forside.jpgHvor kommer stjernest√łvet fra - En fort√¶lling om st√łv i det tidlige univers og i M√¶lkevejen (Download 798.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Ann-Sofie B. Nielsen, Rikke L. Saust og Anna-Sofie K. Zahl
St√łv i det interstellare medium, ISM, er vigtig for, hvordan stjerner og planeter dannes. Der er derfor en stor interesse for at kende kompositionen, samt at vide, hvordan st√łvet produceres og videreudvikles i ISM, for at f√• en bedre forst√•else af udviklingen af stjerner og galakser. De to bedste st√łvproducentkandidater er supernovaer, SN, og asymptotiske k√¶mpegrensstjerner, AGB, men der er stadig tvivl om, hvilke af disse, der bidrager med mest st√łv til ISM. St√łvet videreudvikles i ISM, s√• for at kunne lave modeller for det tidlige univers, er det vigtigt at unders√łge udviklingen, da st√łvet er dynamisk.
kv-2012-3-forside.jpgStabilitet i 3-legeme problemet (Download 1.11 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Asmus Koefoed
'3-legeme problemet', har videnskaben d√łbt d√©t problem, der opst√•r, n√•r man skal forst√• dynamikken for tre gravitationelt eller elektrisk bundne objekter, der er i indbyrdes kredsl√łb om hinanden. Det giver typisk nogle meget kaotiske baner. Fx kan to af objekterne finde p√• at 'rotte sig sammen' og smide det tredje objekt ud p√• langfart, mens de to tilbageblevne etablerer et stabilt 2-legeme system. Men s√• vender det tredje objekt tilbage og laver p√• ny ravage. Startbetingelser, der giver stabile systemer, er sv√¶re at finde, for der er 21 parametre, der alle kan variere fra nul til uendeligt, men det ser ud til, at en genetisk algoritme kan hj√¶lpe med til at l√łse problemet.
kv-2012-3-forside.jpgSirius Observatoriet i Vejle (Download 912.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Kirsten Kragbak
Sirius Observatoriet blev grundlagt af N. A. M√łller Nicolaisen i 1924 og bliver i dag drevet af Vejle kommune. Der er √•bent for offentligheden, fx gymnasieklasser, hver uge i det sene efter√•r og det tidlige for√•r.
kv-2012-3-forside.jpgPlanck-missionens enorme skattekiste (Download 2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Carol Anne Oxborrow
Satellitmissionen Planck har brugt n√¶sten tre √•r (2009--2012) p√• i detaljer at kortl√¶gge den kosmologiske baggrundsstr√•ling (CMB), som er det sidste lys fra Big Bang. De f√łrste kosmologiske resultater forventes f√¶rdige i januar 2013, men der er allerede blevet udgivet en del andre astronomiske resultater, som d√¶kker himlen bedre end tidligere m√•linger. Et katalog af punktkilder - herunder flere nye galaksehobe - er et af de vigtigste produkter, men galaktisk st√łv, stjernedannelsesomr√•der og mange andre slags objekter, studeres ligeledes af Planck.
kv-2012-3-forside.jpgESO og dansk astronomi gennem 50 år (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2012 (Bestil)
Johannes Andersen
European Southern Observatory - ESO - blev officielt grundlagt 5. oktober 1962 og fylder s√•ledes 50 √•r i disse dage. ESOs vej fra dr√łm via blindgyder til succes og positionen som klodens f√łrende observatorium er en lang og dramatisk historie. Dansk astronomis udvikling i samme periode kan med god ret anskues som en parallel hertil: Med medlemskabet af ESO tog dansk astronomi springet ud af et lille lands isolerede form√•en og meldte sig fuldt p√• den internationale forskningsfront, hvor Danmark nu g√łr sig g√¶ldende i en grad, som ikke er set siden Tycho Brahes velmagtsdage. Artiklen er en selvoplevet beretning om denne parallelle udvikling.
kv-2012-4-forside.jpgVenuspiraterne (Download 414.13 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Mogens Esrom Larsen
I bogen 'Venuspiraterne', af forfatteren af Tarzan-b√łgerne, finder man flere morsomme matematiske pointer.
kv-2012-4-forside.jpgFremtidens rumfart - dr√łmme og virkelighed (Download 1.46 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Steen Eiler J√łrgensen
Vil rummet fortsat n√¶sten udelukkende v√¶re en arena for forskningsm√¶ssig anvendelse, med en h√•ndfuld ubemandede opsendelser √•rligt? Eller vil private virksomheder gradvist omdanne rummet til et 'vilde vesten', hvor unikke omgivelser kombineret med et juridisk vakuum vil skabe muligheder for √łkonomisk v√¶kst?
kv-2012-4-forside.jpgPlanetkalender 2013 (Download 203.33 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Martin Götz

kv-2012-4-forside.jpgGalleri (Download 987.76 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-4-forside.jpgStjernehimlen (Download 424.61 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Cramer Andersen

kv-2012-4-forside.jpgOriontågen (Download 647.77 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Om vinteren er stjernebilledet Orion et af de mest markante stjernebilleder, der gemmer på en af stjernehimlens smukkeste stjernetåger. Oriontågen er derfor emnet for dette nummers artikel om aktuelle objekter på nattehimlen.
kv-2012-4-forside.jpgNy udgave af Astronomisk Guide (Download 243.29 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
I dagene omkring 1. december er den nye udgave af Astronomisk Guide på gaden.
kv-2012-4-forside.jpgWieth-Knudsen Observatoriet (Download 1.05 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2012 (Bestil)
Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriet er et af Danmarks mange observatorier med offentlig adgang. Det ligger i Tisvilde t√¶t p√• Tisvilde hegn, s√• himlen er forholdsvis m√łrk. Den m√łrke himmel og den store kikkert med en diameter p√• 40cm giver en god gengivelse, selv af lyssvage objekter. P√• en god aften kan ogs√• uerfarne kikkertbrugere f√• √łje p√• fx spiralarmene i Messier 51 galaksen.
kv-2013-1-forside.jpgHundrede år efter Bohr: Nobelprisen for fysik under gennemsnittet (Download 963.65 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Brian Juelsgaard og Klaus M√łlmer
I 2012 blev nobelprisen i fysik givet for eksperimenter p√• enkelte atomer og fotoner. Eksperimenterne har bekr√¶ftet kvantemekanikkens helt basale forudsigelser om, hvad der sker, n√•r man f.eks. m√•ler p√• et kvantesystem. I denne artikel beskriver vi nogle af disse eksperimenter, som Niels Bohr og kredsen af fysikere bag den kvantemekaniske revolution i perioden 1900-1930 kun kunne have dr√łmt om.
kv-2013-1-forside.jpgKomet på martshimlen (Download 873.3 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
I sidste halvdel af marts vil kometen PanSTARRS (C/2011 L4) v√¶re synlig p√• vesthimlen lige efter solnedgang. Den vil i alt fald v√¶re p√• himlen, men det kan sagtens v√¶re n√łdvendigt med en h√•ndkikkert for at f√• √łje p√• den. Det er straks et helt andet sp√łrgsm√•l om det bliver et i√łjnefaldende f√¶nomen p√• aftenhimlen ligesom f.eks. komet Holmes i 2007 og de to meget klare kometer Hale-Bopp og Hyakutake i 1996 og 1997. Det var det ikke muligt at forudsige noget om i skrivende stund, midt i februar.
kv-2013-1-forside.jpgTaurus Observatoriet i Horsens (Download 770.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2013 (Bestil)
Knud Erik S√łrensen
Taurus Observatoriet er en del af Horsens Statsskole p√• Studenterv√¶nget i Horsens. Observatoriet er kendt langt ud over lokalomr√•det for dets mange √Öbent Observatorium-arrangementer med √•rlige bes√łgstal p√• 500 til 700 personer.
kv-2013-2-forside.jpgDanmark 50 år i rummet - set fra en astrofysikers perspektiv (Download 1.59 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Niels Lund
Dansk rumforskning startede med et raketskud fra Nordnorge i sommeren 1962. Den f√łrste opsendelse blev hurtigt fulgt af andre, og i 1968 kom s√• Danmarks f√łrste danske satellitinstrument i bane om Jorden. Samtidigt udvidedes forskningsfeltet fra Jordens atmosf√¶re til at omfatte hele Universet. I dag indg√•r ogs√• geofysik, jordobservation og rumteknologi med betydelig v√¶gt i forskningsprogrammet for DTU Space.
kv-2013-2-forside.jpgEr der nogen der kunne tænke sig en halv neutrino? (Download 1.21 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Signe Riemer S√łrensen
Neutrinoer er de letteste partikler vi kender til, og alligevel st√•r de bag nogle af de st√łrste mysterier i moderne fysik: Vi ved ikke hvad de vejer, og vi kan ikke rigtig blive enige om, hvor mange slags der findes.
kv-2013-2-forside.jpgSolen i 2012 (Download 1.16 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Ove Thimm
Astronomisk Selskab har en solsektion for folk, der er interesserede i at observere Solen. Herunder er der en lille gruppe, der regelm√¶ssigt t√¶ller antallet af solpletter. Solen er et interessant objekt for amat√łrastronomer, da den er let at observere, selv med en lille kikkert. Yderligere forandrer den sig fra dag til dag p√• en uforudsigelig m√•de, s√• man er altid sp√¶ndt p√•, hvad man f√•r at se, n√•r man starter observationerne.
kv-2013-2-forside.jpgHorologion i Athen (Download 1.72 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
John Rosendal Nielsen
Kært barn har mange navne, og 'Vindenes Tårn' er ingen undtagelse. Det er kendt som 'Horologion', 'Aiolos' tempel' og for den moderne athener, 'Aerides'. Tårnet er en ottekantet bygning i pentelisk marmor, der står på den romerske agora i Athen - dvs. den torveplads der senere blev anlagt på stedet af Roms magthavere. Horologion betyder et ur, og vindenes tårn kan med rette sammenlignes med et klokketårn, der var indrettet med tidens mest avancerede ur og vejrhane. Tårnet er bygget omkring 100-50 f. Kr. af den makedonske astronom Andronikos fra Cyrrhus, og det er utroligt velbevaret i forhold til, at det er mere end 2000 år gammelt.
kv-2013-2-forside.jpgSaturn på sommerhimlen (Download 478.35 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Saturn vil være på himlen i aften- og nattetimerne i starten af sommeren. Da den nærmer sig det sydligste punkt i sin bane, vil den stå lavere og lavere på himlen frem til 2018.
kv-2013-2-forside.jpgPlanck m√•ler kosmisk mikrob√łlgebaggrundsstr√•ling (Download 732.37 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2013 (Bestil)
Sven Munk og Michael Cramer Andersen
De f√łrste kosmologiske resultater fra den europ√¶iske Planck-satellit (omtalt i KVANT nr. 2, 2009 og KVANT nr. 3, 2012) blev offentliggjort den 21. marts.
kv-2013-3-forside.jpgObservatoriet p√• √ėstervold i K√łbenhavn (Download 513.51 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Ved Kulturnatten i K√łbenhavn fredag den 11. oktober 2013 kan man se stjerner i universitetets store linsekikkert fra 1895. Her fort√¶lles lidt om stedets historie.
kv-2013-3-forside.jpgSl√łrt√•gen i Svanen (Download 207.73 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Om efter√•ret st√•r stjernebilledet Svanen h√łjt p√• himlen mod sydvest. Den er hjemsted for mange sp√¶ndende objekter. √Čt af dem er Sl√łrt√•gen, som er resterne af en stjerne, der eksploderede for hen imod 10.000 √•r siden.
kv-2013-3-forside.jpgF√¶r√łerne venter invasion ved total solform√łrkelse (Download 180.89 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2013 (Bestil)
Erik Fey
Om ca. halvandet √•r, den 20. marts 2015 om morgenen, vil der optr√¶de en total solform√łrkelse p√• og omkring F√¶r√łerne. Eftersp√łrgslen p√• flybilletter og sengepladser er overv√¶ldende. Netop hjemkommen fra 12 dage p√• F√¶r√łerne, er jeg ikke i tvivl om, at F√¶ringerne venter en invasion i en st√łrrelsesorden som √łerne aldrig har oplevet det f√łr. Men meget kan lade sig g√łre med den rette forberedelse og mange √•rs erfaring i rejsebranchen.
kv-2013-4-forside.jpgVidenskab og lidenskab - Tycho Brahes latinske digtning (Download 502.75 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Peter Zeeberg
Tycho Brahe (1546-1601) var en mester i at iscenes√¶tte sig selv og sin forskning, med kunst, med arkitektur og ikke mindst med sin digtning. Hans latinske digte var at finde i hans videnskabelige b√łger og overalt p√• hans slot, Uraniborg, der var Nordeuropas f√łrende astronomiske forskningsinstitution. Trods deres funktion som PR for forskeren og hans institution og ultimativt for hans m√¶cen, kongen, er digtene ofte meget personlige. Omvendt er de mere private digte fulde af naturvidenskab. Artiklen koncentrerer sig is√¶r om to eksempler, elegien om Urania fra bogen om den nye stjerne (1573) og k√¶rlighedsdigtet 'Urania Titani', om hans s√łster Sophies k√¶rlighed til alkymisten Erik Lange.
kv-2013-4-forside.jpgKomet ISONs perihelpassage (Download 230.5 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Quaade
Kometen ISON passerede tæt forbi Solen den 28. november og bliver næppe så flot et syn som forudsagt.
kv-2013-4-forside.jpgBig Bang poesi (Download 171.42 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Kan det moderne naturvidenskabelige verdensbillede formidles gennem poesi? I dette lille 'episke digt' fort√¶lles om Universets udvikling fra Big Bang til dannelsen af atomer, stjerner, galakser og det undrende menneske. Naturvidenskab og poesi kan virke som mods√¶tninger - to uforenelige beskrivelses- eller erkendelsesformer - men de kan ogs√• tilsammen skabe et frugtbart sp√¶ndingsfelt, hvor de tilf√łrer hinanden noget interessant og v√¶sentligt.
kv-2013-4-forside.jpgGaia-missionens sn√łrklede tilblivelse (Download 1.44 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Erik H√łg
I december 2013 opsendes en ny stor astrometrisk satellit: Gaia. Den skal ligesom den f√łrste astrometriske satellit Hipparcos, opsendt i 1989, m√•le stjerners positioner, bev√¶gelser og afstande men den bliver √©n million gange s√• effektiv. Allerede mens Hipparcos observerede, f√łdtes id√©en til en forbedret satellit. Her fort√¶lles hvordan en r√¶kke id√©er til astrometri i rummet under skiftende projektnavne som 'Roemer' og 'GAIA', og gennem et indviklet forl√łb med mange fejltagelser, endte med at blive til virkelighed med Gaia-satellitten.
kv-2013-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2014 (Download 203.32 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2013 (Bestil)
Martin Götz
Månens faser og og planeternes op- og nedgangstider gennem året 2014. Se nærmere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-1-forside.jpgLysende natskyer (Download 1.97 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Jesper Gr√łnne
Er lysende natskyer et tegn p√• igangv√¶rende klima√¶ndringer? Hvordan opst√•r vanddamp s√• h√łjt i mesosf√¶ren? Hvorfor er forekomsten af lysende natskyer s√• h√łj under dette solmaksimum? Har lysende natskyer kun eksisteret i 128 √•r? Hvilke kerner dannes iskrystallerne omkring? Hvilken form har iskrystallerne? Hvilke processer foreg√•r i og omkring mesosf√¶ren? Hvilke processer heraf sker under indflydelse af den humane adf√¶rd? Findes der menneskeskabte kunstige lysende natskyer? Mysterierne omkring lysende natskyer er langt fra l√łst endnu, men forskerne arbejder p√• sagen.
kv-2014-1-forside.jpgVor magnetiske sol (Download 6.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
S√łren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm
Solen kan v√¶re meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sl√łv og rolig. Hvad er egentlig solaktivitet, hvordan opst√•r de store variationer, og hvad kan vi forvente i den n√¶re fremtid?
kv-2014-1-forside.jpgRoterende sorte huller (Download 1.31 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2014 (Bestil)
Kristian Jerslev
Sorte huller har normalt været anset som statiske, mens alle andre legemer i Universet roterer. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den nylige opdagelse af et roterende sort hul i midten af galaksen NGC 1365. Hvilken effekt har rotationen af et sort hul på legemer i dets nærhed, og hvordan kan astronomer i det hele taget måle, at sorte huller roterer?
kv-2014-2-forside.jpgPå studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
√Čt af de steder som er oplagt at bes√łge, n√•r man rejser p√• studietur med fysik, er det europ√¶iske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages bes√łg i april 2014.
kv-2014-2-forside.jpgFremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der str√¶kker sig omkring to √•rtier frem i tiden. Sidel√łbende arbejdes der med planl√¶gning og udvikling af n√¶ste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlem√¶rke for valg af n√¶ste acceleratorprojekt. Pr√¶cise studier af den nye partikel vil kunne afg√łre dens natur og dermed muligvis afd√¶kke 'ny fysik', alts√• fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger p√•, at den n√¶ste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er g√•et ud fra, at dette ville blive en line√¶r collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen √•bnet overvejelser om, hvorvidt en cirkul√¶r collider ville v√¶re at foretr√¶kke.
kv-2014-2-forside.jpgSupernova i Messier 82 (Download 462.53 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
I januar 2014 eksploderede en supernova type Ia i galaksen Messier 82, der ''kun'' befinder sig 11-12 millioner lysår fra Mælkevejen. Det er en kærkommen lejlighed til at studere detaljerne ved denne type supernova-eksplosioner, der benyttes som standardlyskilde i kosmologien.
kv-2014-3-forside.jpgAsymmetrien i supernovaeksplosioner (Download 1.04 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Allan Hornstrup, Niels J. Westergaard og Finn E. Christensen
NuSTAR - en NASA satellit med et afg√łrende dansk bidrag - har observeret en supernovarest og fundet radioaktivt materiale, der er asymmetrisk fordelt. Det bekr√¶fter for f√łrste gang detaljer i teorierne om supernovaers eksplosion.
kv-2014-3-forside.jpgPiazzis flyvende stjerne (Download 477.39 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2014 (Bestil)
Michael Quaade
61 Cygni er umiddelbart en uanselig stjerne i bagkanten af stjernebilledet Svanens ene vinge. I en astronomisk kikkert er det tydeligt at det er en dobbeltstjerne. De to komponenter er 30 buesekunder eller 1/120 grad fra hinanden. I 1804 opdagede den italienske astronom Guiseppe Piazzi at 61 Cygni flytter sig så hurtigt, at retningen til den ændres en vinkel på 5'' om året. Det er den bevægelse, der kaldes stjernens egenbevægelse. Det er så langsomt at vi normalt ikke lægger mærke til at 61 Cygni flytter sig på himlen. Alligevel var det dengang den hurtigste egenbevægelse af en stjerne, der nogensinde var målt og Piazzi kaldte den for 'den flyvende stjerne'.
kv-2014-4-forside.jpgOle R√łmer og 1600-tallets naturvidenskabelige revolution (Download 1.95 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Mads P. Macholm
Den danske videnskabsmand og kongelige administrator Ole R√łmer (1644-1710) levede i en tid med store brydninger i Europa. 1600-tallet er √•rhundredet for religi√łse stridigheder mellem katolikker og reformerte, enev√¶ldens indf√łrelse og konsolidering, og ikke mindst den naturvidenskabelige revolution. Var Ole R√łmer en del af den naturvidenskabelige revolution? Og kan vi komme t√¶ttere p√• videnskabsmanden Ole R√łmer, ved at se ham i lyset af denne store omv√¶ltning i menneskelig t√¶nkning og videnskabelig praksis?
kv-2014-4-forside.jpgHansen og Månen (Download 1.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
René Michelsen
Med udgangspunkt i Danmark blev Peter Andreas Hansen (1795-1874) en af 1800-tallets vigtigste astronomer. Gennem næsten 50 år arbejdede han i Gotha og hans bidrag indenfor instrumentudvikling, gradmåling og landmåling var dengang legendariske. Det var dog hans matematiske snilde og ikke mindst teoretiske beregninger af Månens bevægelse, der særligt overleverer mindet om ham til vores tid. Vi skal her se nærmere på Hansens liv og arbejdsvilkår, og i detaljen dykke ned i, hvorfor Hansen og Månen sammen blev så skelsættende.
kv-2014-4-forside.jpgBrorfelde Observatorium åbner som oplevelsescenter (Download 2.12 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Julie K.L. Bouchet og Mia B. Olsen
P√• toppen af de sj√¶llandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Brorfelde Observatorium. I 60 √•r spillede Danmarks st√łrste observatorium en v√¶sentlig rolle i den danske og internationale forst√•else af astronomi, frem til forskningsenheden flyttede tilbage til K√łbenhavn i 1996. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gottlob, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enest√•ende m√łrke ogs√• er m√łrkefredet. En totalfredning, der ikke er set andre steder i Danmark. I disse fantastiske rammer er der fuld gang i udviklingen af et oplevelsescenter, der skal s√¶tte fokus p√• alt mellem himmel og jord: Eller n√¶rmere bestemt geologi, natur og astronomi til gl√¶de for skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og l√¶re.
kv-2014-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2015 (Download 202.55 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Martin Götz
Se forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2014-4-forside.jpgEinsteins odyssé: Fra speciel til almen relativitetsteori (Download 1.14 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2014 (Bestil)
Helge Kragh
I november 1915 kunne Einstein efter mange √•rs intenst arbejde freml√¶gge den endelige version af sin nye teori for tyngdekraften, der markerer et af videnskabens absolutte h√łjdepunkter. Processen fra den specielle til den generelle teori var h√•rd, til tider n√¶sten en mental tortur. Lad os f√łlge Einstein p√• hans rejse til den teori, der snart fylder 100 √•r.
kv-2015-1-forside.jpgRendezvous med ALMA (Download 2.22 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Holger Nielsen
P√• den flade h√łjslette Llano de Chajnantor ca. 40 km √łst for den lille chilenske √łrkenby San Pedro de Atacama har et internationalt konsortium opbygget verdens mest ambiti√łse submillimeter-observatorium i en h√łjde af 5000 m. Her ligger ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som er opbygget af ikke mindre end 66 store parabolteleskoper, der kan anbringes med op til 16 km indbyrdes afstand. Ved hj√¶lp af interferometri og en supercomputer er det blevet muligt at skaffe information om og konstruere billeder af astronomiske objekter, der er meget koldere, end de stjerner, som vi forbinder med nattehimlen. De f√łrste resultater er nu begyndt at indl√łbe.
kv-2015-1-forside.jpgKrabbetågen (Download 1.39 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
I 1054 eksploderede en supernova i stjernebilledet Tyren. Resterne efter eksplosionen kan i dag ses som Krabbetågen lidt over en grad fra spidsen af Tyrens nederste horn - stjernen zeta Tauri. Den er en forholdsvis lille, lyssvag tåge, som kun kan ses i en astronomisk kikkert. Krabbetågen tager sig godt ud på billeder, fordi den indeholder farverige trådlignende strukturer. Filamenterne stammer fra de ydre dele af den eksploderede stjerne og indeholder et stort udvalg af ioniserede og neutrale grundstoffer [1].
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse p√• F√¶r√łerne den 20. marts 2015 (Download 4.18 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den 20. marts i √•r var der total solform√łrkelse i et b√¶lte, der kun krydsede land p√• F√¶r√łerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen p√• en tur til F√¶r√łerne med en f√¶rge med ca. 800 solform√łrkelsesturister, herunder flere l√¶sere af KVANT.
kv-2015-2-forside.jpgTotal solform√łrkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solform√łrkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. N√•r man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det n√¶stbedste, at finde tegninger og beretninger om f√¶nomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solform√łrkelse var speciel ved, at det var f√łrste gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.
kv-2015-2-forside.jpgLyse nætter (Download 507.94 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.
kv-2015-2-forside.jpgObservatoriet p√• √ėstervold i v√¶kstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2015 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede K√łbenhavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundet√•rn til √ėstervold. De f√łrste 100 √•r d√©r virkede der normalt, udover professoren, √©n observator og √©n assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og p√• samme tid startede en hurtig udvikling, s√• Observatoriet midt i 1970‚Äôerne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige s√• mange i v√¶rksteder og p√• kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af v√¶kstforl√łbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget p√•faldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970‚Äôerne ganske kort. Universitetsobservatoriet d√łde i 2005 ganske ubem√¶rket; men heldigvis lever forskningen ved K√łbenhavns Universitet i de mest aktuelle omr√•der i bedste velg√•ende.
kv-2015-3-forside.jpgEr der flere grundlæggende naturkræfter? (Download 1.24 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Ole Eggers Bjælde
Kun fire grundl√¶ggende naturkr√¶fter styrer alle f√¶nomener og h√¶ndelser i Universet if√łlge den g√¶ngse opfattelse af naturen. Men kan vi nu v√¶re sikre p√• det? Svaret er m√•ske.
kv-2015-3-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2016 (Download 204.82 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Martin Götz
Planeternes op- og nedgangstider hele året 2016. Se yderligere forklaring på http://www.planetkalender.tk.
kv-2015-3-forside.jpgM√•neform√łrkelse sidst i september (Download 1.2 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Michael Quaade
Tidligt om morgenen - eller sent om natten - mandag den 28. september kan vi opleve en total m√•neform√łrkelse. Form√łrkelsen er total i perioden fra kl. 4:11 til 5:23 om morgenen.
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solform√łrkelse i USA 2017 (Download 702.02 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solform√łrkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amat√łr-Astronomisk Forening. [Fortsat fra bagsiden]
kv-2015-3-forside.jpgRejse til den totale solform√łrkelse i USA 2017 (Download 554.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2015 (Bestil)
Knud Strandbæk
Ved den totale solform√łrkelse i USA den 21. august 2017, er der arrangeret en rejse for medlemmer af Astronomisk Selskab og Amat√łr-Astronomisk Forening.
kv-2015-4-forside.jpgKosmiske forst√łrrelsesglas (Download 1.48 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Claudio Grillo, Lise Christensen og Jens Hjorth
Einsteins almene relativitetsteori br√łd fundamentalt med Newtons teori for tyngdekraften. I Einsteins formulering giver masse anledning til krumning af rummet og rummets krumning bestemmer, hvordan partikler bev√¶ger sig. Dette g√¶lder ogs√• de massel√łse lyspartikler, fotonerne. I anledning af 100-√•ret for Einsteins teori og i anledning af Lysets √Ör 2015 beskriver vi her nogle bem√¶rkelsesv√¶rdige konsekvenser af den almene relativitetsteori for lysets passage gennem Universet og en unik test af teoriens rigtighed, som vi vil kende resultatet af omkring √•rsskiftet 2015/2016.
kv-2015-4-forside.jpgSwarm-missionen og Jordens magnetfelt (Download 2.79 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2015 (Bestil)
Eigil Friis Christensen og Nils Olsen
For to √•r siden, den 22. november 2013, sendte Det europ√¶iske Rumfartsagentur, ESA, tre satellitter i kredsl√łb i forskellige baner omkring Jorden. M√•let med missionen er at opn√• de hidtil bedste m√•linger af Jordens magnetfelt med henblik p√• at opn√• ny viden om de fysiske processer i Jordens indre og i Jordens omgivelser til gavn for videnskaben og de mange anvendelser, som er knyttet til pr√¶cis viden om Jordens magnetfelt. Missionen, der har navnet ''Swarm'', er foresl√•et og udviklet af et internationalt konsortium med dansk videnskabelig ledelse.
kv-2016-1-forside.jpgTyngdeb√łlger observeret for f√łrste gang (Download 1.34 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen og Michael Cramer Andersen
Begejstringen var stor blandt fysikere verden over, da det blev annonceret den 11. februar 2016 [1,2], at tyngdeb√łlger for f√łrste gang var observeret direkte. Forskere ved det amerikanske LIGO-eksperiment (LIGO = Laser Interferometer Gravitational-wave Observatory) havde observeret tyngdeb√łlger fra sammensmeltningen af to sorte huller i en fjern galakse. Nyhedsmedierne kogte over og eksperter vurderede det som en historisk opdagelse, der fortjener en nobelpris. Selvom der ikke var megen tvivl om, at tyngdeb√łlgerne eksisterede, blev det sammenlignet med et nyt vindue til Universet, som blev √•bnet. Vi vil her gennemg√• lidt af historien bag tyngdeb√łlgerne, som er forudsagt af Einsteins almene relativitetsteori, og beskrive hvordan m√•lingen af det svage signal kunne lade sig g√łre.
kv-2016-1-forside.jpgGravitationelle linser i galaksehobe (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael F. Hansen
En af de st√łrste g√•der indenfor kosmologien er bestemmelsen af det m√łrke stofs fordeling og natur, da det spiller en central rolle i forbindelse med strukturdannelsen i Universet, i galakser hvor det p√•virker hastighedsfordelingen samt i galaksehobe, hvor alt tyder p√•, at galaksehobe ganske enkelt burde blive splittet ad uden m√łrkt stof. I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til, hvordan gravitationelle linser kan bruges til at modellere fordelingen af stof i galaksehobe, herunder m√łrkt stof.
kv-2016-1-forside.jpgNordstjernen - en spændende stjerne (Download 543.48 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2016 (Bestil)
Michael Quaade
Fra Danmark kan man se Nordstjernen eller Polaris enhver stjerneklar nat. Ikke alle ved at det er en dobbeltstjerne, hvor den klareste faktisk også er dobbelt. Nordstjernen er desuden en cepheide-variabel stjerne.
kv-2016-2-forside.jpgEr Solsystemet stabilt? (Download 465.84 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Solsystemet ser ud til at have eksisteret stabilt i 4,5 milliarder år, og vi havde nok ikke været her, hvis det ikke havde været tilfældet. Men der er ingen garanti for, at det også holder sig stabilt de næste 4,5 milliarder år.
kv-2016-2-forside.jpgMerkurpassagen den 9. maj 2016 (Download 608.1 Kb)
Findes i nummer: Kvant 2, 2016 (Bestil)
Mikael Svalgaard
Merkur passerede ind foran solskiven den 9. maj 2016. Begivenheden startede kl. 13.12 dansk tid og himlen var fuldstændig klar. Med det rette udstyr kunne mange observere fænomenet.
kv-2016-3-forside.jpgTunge sorte huller - hvad kan de bruges til? (Download 1.63 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
Marianne Vestergaard
I Einsteins almene relativitetsteori, fremsat for 101 √•r siden, giver masse anledning til krumning af rumtiden. Den st√łrste krumning sker, omkring sorte huller som er meget kompakte. L√¶nge har sorte huller v√¶ret omg√¶rdet af mystik, dels pga. den ukendte fysik som hersker og dels da man ikke vidste, om de faktisk eksisterer. Vi ved nu, at sorte huller findes i stort antal og i mange st√łrrelser. Jeg beskriver her, hvorledes tunge sorte huller kan bruges til at udforske Universet og til at forst√• nogle af de mere specielle hj√łrner af fysikken.
kv-2016-3-forside.jpgBengt Strömgrens stjerneudviklingsteori fra 1933 (Download 1.06 Mb)
Findes i nummer: Kvant 3, 2016 (Bestil)
J√łrgen Otzen Petersen
Den mest ber√łmte danske astronom i 1900-tallet, Bengt Str√∂mgren (1908-1987), skabte klarhed over nogle fundamentale problemer i teorien for stjerners opbygning og udvikling f√łrst i 1930'erne. Endnu i 1920'erne var n√¶sten alt vedr√łrende stjerners opbygning, deres dannelseshistorie og endelige sk√¶bne usikkert og g√•defuldt. Forskerne var vildt uenige om, hvordan stjerner producerer det lys de udsender og derfor om tidsskalaen for deres udvikling. Med to afg√łrende publikationer i √•rene 1932 og 1933 kunne Str√∂mgren sandsynligg√łre, at de fleste stjerner producerer energi ved omdannelse af brint til helium og tungere grundstoffer, og dermed afg√łre de vigtigste af de varme stridssp√łrgsm√•l. Her beskrives dette forl√łb. Udover Str√∂mgren er den engelske astronom A.S. Eddington en central person i fort√¶llingen.
kv-2016-4-forside.jpgPlanetkalender for K√łbenhavn 2017 (Download 203.98 Kb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Martin Götz

kv-2016-4-forside.jpgSolform√łrkelser i dansk litteratur (Download 2.4 Mb)
Findes i nummer: Kvant 4, 2016 (Bestil)
Kjeld Kristensen
Denne artikel lader de to fagomr√•der astronomi og litteratur m√łdes i fem danske tekster fra de fem √•rhundreder fra 1500-tallet til 1900-tallet. Alle teksterne behandler p√• forskellig m√•de det astronomiske f√¶nomen solform√łrkelse: s√•dan som den opleves af mennesker til forskellige tider, fx som forvarsel om kommende ulykker eller som udtryk for en samlende kosmisk kraft; s√•dan som den kan bringes i sammenh√¶ng med en verdensanskuelse og et verdensbillede; og s√•dan som beskrivelsen af den kan udnyttes af en skribent i privat eller kunstnerisk √łjemed. De fem tekster er af Peder Fleml√łse [1] (1500-tallet), Anders Arrebo [2] (1600-tallet), Ludvig Holberg [3] (1700-tallet), B.S. Ingemann [4] (1800-tallet) og Th√łger Larsen [5] (1900-tallet).
kv-2017-1-forside.jpgHvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse? (Download 47.86 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
I dette temanummer af Kvant vil vi fremh√¶ve tre sp√¶ndende omr√•der, der angriber det store sp√łrgsm√•l p√• vidt forskellige m√•der. Hvorfor er vi her? Svaret ligger ikke lige for, men vi er i de sidste par √•rtier kommet det meget n√¶rmere ved at angribe det fra mange forskellige sider: 'Meteoritter og det tidlige Solsystem', 'Mars' og 'Exoplaneter'.
kv-2017-1-forside.jpgHistorien om hvordan alting blev til: Meteoritter og Solsystemets oprindelse (Download 1.32 Mb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack
Set med et menneskes forholdsvis begr√¶nsede tidshorisont vil de fleste nok opfatte Jorden og resten af Solsystemet som evige og uforanderlige. Trods denne tilsyneladende uforanderlighed er vi vant til, at alting har en begyndelse og en afslutning, og vi har derfor spekuleret over hvordan verden opstod, lige s√• l√¶nge som vi har v√¶ret intelligente nok til at fundere over andet end at overleve og f√łre sl√¶gten videre. De fleste religioner har derfor en skabelsesberetning, der vidner om vores higen efter svar p√• det nok st√łrste sp√łrgsm√•l, vi kan stille: Hvorfor er vi her?. Det er den samme higen efter svar der driver forskerne, og vi er nu kommet s√• langt, at vi, i store tr√¶k, kan beskrive den serie af begivenheder, der begyndte med Big Bang og ultimativt endte med at mennesket havde udviklet sig til en niveau, hvor vi kan begynde at rekonstruere vores egen forhistorie.
kv-2017-1-forside.jpgBiologi til Mars (Download 839.14 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Christina Toldbo
I laboratorierne p√• Institut for Plante- og Milj√łvidenskab (PLEN) arbejder hvert √•r et hold af studerende med at g√łre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning, unders√łges det, hvordan man ved genmanipulation kan g√łre forskellige typer af planter og bakterier mere h√•rdf√łre overfor Mars' milj√ł, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.
kv-2017-1-forside.jpgRegneopgaver om Meteoritter og Solsystemet (Download 927.91 Kb)
Findes i nummer: Kvant 1, 2017 (Bestil)
Henning Haack, Michael Cramer Andersen og Svend E. Rugh
De f√łlgende regneopgaver skal ses i tilknytning til artiklerne i dette temanummer af KVANT om Meteoritter og Solsystemet. Opgaverne er tilt√¶nkt gymnasiets fysikundervisning (C til A-niveau). H√•bet er, at elever, ved at arbejde mere i dybden med udvalgte emner, f√•r lyst til at vide mere. Enkelte trykfejl (markeret med fed) er rettet i den elektroniske version.
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!