Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 4 fra 2019

Information om bladet

Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

HCØ2020 (Download 68.13 Kb)
Rasmus Larsen

H. C. Ørsted – forskning, almendannelse og æstetik (Download 409.67 Kb)
Dan Charly Christensen

H. C. Ørsted og den romantiske naturfilosofi (Download 219.34 Kb)
Carl Henrik Koch
Hans Christian Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetismen er en historisk illustration af den videnskabsfilosofiske pointe, at enhver videnskabelig iagttagelse og ethvert eksperiment er betinget af teoretiske forestillinger.

H. C. Ørsteds udenlandske rejser (Ikke offentliggjort)
Karen Jelved og Andrew D. Jackson
Historien om H. C. Ørsteds otte udlandsrejser, som fortalt i hans breve til familie og venner, giver værdifuld indsigt i hans udvikling som international videnskabsmand og aktiv dansk statsborger.

Fugle – breddeopgave 82 med didaktisk kommentar (Download 420.57 Kb)
Jens Højgaard Jensen
Mit formål med artikelserien om breddeopgaver er – udover at gøre opmærksom på RUCs fysikuddannelse – dobbelt: Dels udvælger jeg opgaverne, så de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udvælger jeg dem med henblik på at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I første omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der måske også trækkes paralleller til andre undervisningsniveauer.

Kemikeren H. C. Ørsted (Ikke offentliggjort)
Helge Kragh
Den velfortjente plads, som Ørsted har i fysikhistorien, skyldes hans opdagelse af elektromagnetismen. Men han var nok så meget kemiker som fysiker, om end hans bidrag til og betydning for kemiens udvikling ikke er så kendte som hans fysiske arbejder. Set i et længere perspektiv var opdagelsen af aluminium i 1825 måske hans vigtigste kemiske bidrag.

Den første udforskning af elektromagnetismen: Ørsted og Ampère (Ikke offentliggjort)
Anja Skaar Jacobsen
Det er ikke trivielt at lave eksperimenter. Som gymnasie- og hf-lærer ved man, at kursister og elever skal lære, hvad det egentlig er, de skal observere, når de laver et givent eksperiment. Hvad kursisterne ser, afhænger af, hvad de tror, de ser, og det er som regel det, læreren har fortalt dem, at de skal se. Der er en pendant hertil i fysikhistorien, for fysikere laver som oftest kun forsøg, der er styret af deres teoretiske overbevisning, og de har en forventning om, hvad det er, de skal se i et givent forsøg. At give en teoretisk forklaring på ens eksperimentelle observationer kan være svært nok, selvom man har en teori, men hvad nu hvis fænomenet er ukendt og uventet, og man selv skal opfinde en teori? Det er den situation, vi skal forestille os pionererne H. C. Ørsted og André-Marie Ampère stod ansigt til ansigt med i den tidlige fase af elektromagnetismens historie. I det følgende vil jeg fortælle lidt af den historie. Undervejs vil jeg belyse nogle forskelle og ligheder mellem de to fysikeres eksperimentelle metoder og teoretiske overvejelser.

Ørsteds præsentation af Ritters arbejde i Paris (Ikke offentliggjort)
Kenneth L. Caneva
Ørsted er mest kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820, men Ørsted spillede også en vigtig rolle i at præsentere Ritters eksperimenter med den kemiske virkning af lys og hans konstruktion af en ladningssøjle til galvanisk elektricitet for de franske fysikere i Paris.

H. C. Ørsted og de nye ord (Download 1.2 Mb)
Frans Gregersen
H. C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2.000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene “ilt” og “brint”, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I artiklen sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst; baggrunden for de to signifikante succeser gennemgås – og de kontrasteres dernæst med en vigtig fiasko.

Ørsted og striden med Grundtvig om forholdet mellem tro og viden (Ikke offentliggjort)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Ørsted var en kulturpersonlighed i Danmark i første halvdel af 1800-tallet og blev involveret i talrige litterære fejder. Han havde også en intens strid med Grundtvig, som ikke kun er interessant på grund af kombattanternes farverige sprog, men også fordi den illustrerer Ørsteds syn på forholdet mellem tro og viden.

Fra Ørsted til Bohr (Ikke offentliggjort)
Ove Nathan
Der gik en chokbølge gennem de europæiske fysiklaboratorier, da H.C. Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen. Professor Ove Nathan fører bølgen helt op til Niels Bohr.

Fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme til det moderne trådløse samfund (Ikke offentliggjort)
Samel Arslanagic og Olav Breinbjerg
Den geniale opdagelse af elektromagnetisme i 1820 af H. C. Ørsted var en vigtig forudsætning for James C. Maxwells teoretiske forudsigelse af elektromagnetiske bølger i 1864 samt Heinrich R. Hertz’ eksperimentelle verifikation af deres eksistens i 1888. Elektromagnetiske bølger præger vores liv på et utal af måder og danner grundlag for en række teknologier, som vores moderne samfund hviler på. I nærværende artikel gennemgår vi kort egenskaberne af elektromagnetiske bølger og deres rolle i elektromagnetiske systemer for kommunikation, telemåling og energioverførsel.

På skuldrene af H. C. Ørsted (Download 97.85 Kb)
Tom Nervil
Opfinderen og højskolelæreren fra Askov Højskole, Poul la Cour, havde idéer og visioner om vindkraft og elektrificering. De er i vore dage blevet moderniseret og optimeret i den højteknologiske vindmølleindustri, som har bragt Danmark i front, når det gælder grøn energi.

Foredragskalender (Download 60.89 Kb)
Kvant

H. C. Ørsted er en inspiration for alle (Ikke offentliggjort)
Jakob Askou Bøss
Da DONG Energy skulle finde et navn, der passede til virksomhedens skifte fra sort til grøn energi, faldt valget på Ørsted efter H. C. Ørsted. Videnskabsmandens opdagelse af elektromagnetismen spillede en central rolle for navnevalget. Men H. C. Ørsteds værdier og verdenssyn betyder lige så meget for virksomheden, som i dag er et førende grønt energiselskab og verdens største udvikler af havvindmølleparker.

Planetkalender 2020 (Download 128.98 Kb)
Martin Gøtz

Grækernes mekaniske kalender (Download 2.2 Mb)
John Rosendal Nielsen
En kalender er et system til at organisere sociale, religiøse, administrative og kommercielle begivenheder efter. Dette blev gjort ved at inddele kalenderen i perioder som dage, uger, måneder og år, og det har selvfølgelig sine rødder i middelhavskulturerne for over fire tusinde år siden. Antikythera-mekanismen giver i denne forbindelse en spændende indsigt i det antikke menneskes forhold til kalenderen, hvilket jeg vil introducere i denne artikel.

Ørsted-guldmedalje i kemi uddelt (Download 1.84 Mb)
Dorte Olesen

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!