SÝg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 4 fra 2009

Information om bladet

150 blade pŚ lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik pŚ billedet for stÝrre version.

Artikler

Indhold (Download 255.51 Kb)
Kvant

I grænselandet mellem videnskab og kunst (Download 64.74 Kb)
Svend Erik Rugh og Michael Cramer Andersen
Dette er et indledende temanummer om "videnskab og kunst", som giver eksempler på tanker, der ligger i grænseområdet mellem fysik/videnskab og kunst.

Mette H√łst - Billedkunstner p√• Niels Bohr Institutet (Download 2.88 Mb)
Svend Erik Rugh og Mette H√łst
Vi vil i denne artikel kort beskrive nogle eksempler p√• arbejdsprocesser, tanker og billedresultater fra Mette H√łsts samarbejde med fysikere p√• Niels Bohr Institutet.

Den gode stemning I. Om veltemperering af keyboard (Download 342.33 Kb)
Jens Ulrik Lefman
Fra ren√¶ssancen udvikler den europ√¶iske musik sig fra at v√¶re udpr√¶get melodisk i sin karakter til at benytte harmoniske virkemidler. Flerstemmighed og treklange med tertser tr√¶der ind og afl√łser middelalderens kvinter og kvarter. Dette g√•r h√•nd i h√•nd med indf√łrelse af nye stemninger for keyboardinstrumenter. Middeltonestemning afl√łser pytagor√¶isk stemning, og herved tilgodeses en forsk√łnnelse af durtreklange. Antallet af tonearter og akkorder er dog begr√¶nset til det halve af det, vi r√•der over i dag. Senere i barokken g√•r man over til klassiske, veltempererede stemninger, som tillader brug af alle tonearter. Indbyrdes er disse klassiske tempereringer ret besl√¶gtede. Til geng√¶ld adskiller de sig v√¶sentligt fra den moderne, ligesv√¶vende temperering. Anvendelsen af de klassiske tempereringer str√¶kker sig helt frem til omkring √•r 1900, hvor den moderne, ligesv√¶vende stemning bliver standard. En forst√•else af de klassiske tempereringers f√¶lles karaktertr√¶k kan give ny forst√•else af den klassiske musiks virkemidler og f√łlelsesm√¶ssige tilknytning til tonearter.

Leonardo da Vinci - kunstner og videnskabsmand (Download 3.5 Mb)
Michael Cramer Andersen
Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol p√• Ren√¶ssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medf√łrte en sprudlende kreativitet og √•ndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik h√•nd i h√•nd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn p√• naturen, som vi i dag kan l√¶re meget af, men han var ogs√• fuld af mods√¶tninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler p√•, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.

Planetkalender 2010 (Download 248.18 Kb)
Martin Götz
Planeternes opgangstider beregnet for K√łbenhavn 2010

Stjernehimlen (Download 549.43 Kb)
Michael Cramer Andersen
Den aktuelle stjernehimmel.

√Önd og stof - Fysik og kunst (Download 1.88 Mb)
Christian Skeel, Morten Skriver og Clive Ellegård
Videnskabens ambition er, med fuldkommen objektiv pr√¶cision, at skille verden ad i dens enkelte dele, for at forst√• hvordan de virker sammen. Kunsten fors√łger derimod at samle verden i aldeles subjektive og flertydige udsagn. Kunsten og videnskaben repr√¶senterer to komplement√¶re sider af menneskets v√¶sen. I en udstilling p√• Esbjerg Kunstmuseum har vi fors√łgt at forene kunstmuseet med templet og det videnskabelige laboratorium.

Matematik er kunst uden pensel, kunst er matematik uden kridt (Download 1.14 Mb)
Hans Jeldtoft Jensen
Sk√łnt matematik og kunstmaling p√• overfladen kan forekomme som to meget forskellige aktiviteter, s√• besidder de dog mange f√¶lles begrebsm√¶ssige og h√•ndv√¶rksm√¶ssige tr√¶k p√• et lidt dybere plan. Sl√¶gtskabet g√•r langt videre end den umiddelbare forbindelse som best√•r i at geometri naturligvis spiller en betydelig rolle i begge discipliner. B√•de matematik og malerkunst besk√¶ftiger sig med at begribe den omkringliggende verden gennem symboler. Begge s√łger gennem abstraktion at beskrive de vigtige og relevante generelle sammenh√¶nge, som kan gemme sig bag det specifikke. Begge aktiviteter fors√łger at begribe og h√•ndtere begreber s√• som √•ben i mods√¶tning til lukket, eller endelig i mods√¶tning til uendelig. Ydermere benytter begge discipliner sig af kvalificerede gisninger og eksperimenterende unders√łgelser. Det er ikke mindst vigtigt for den m√•de, vi underviser matematik p√•, at forholde sig til at matematik som disciplin er essentielt af samme natur som kunst, musik, humanvidenskab og ikke mindst malerkunst. Da vil vi undg√• den fejl, som best√•r i at opfatte matematik som noget ganske specielt og ligefremt menneskefremmed. Vi vil derimod indse, at matematik b√łr dyrkes p√• samme legesyge og eksperimenterende facon, som er traditionen, n√•r man underviser i kunst, hvor eleven nemmere f√•r fornemmelse af, at pr√¶cision og udforskning f√łlges ad.

Gödel, Escher, Bach - Et evigt gyldent bånd (Download 220.41 Kb)
Torsten Freltoft
Bogen om sammenhængen mellem matematikeren Kurt Gödel, kunstneren M.C. Escher og komponisten Johan Sebastian Bach og deres respektive videnskabelige og kunstneriske arbejder.

Foreningsnyt - Foredrag i foråret (Download 62.01 Kb)
Kvant
Foredrag i Astronomisk Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse.

Large Hadron Collider er tilbage (Download 395.74 Kb)
John Rosendal Nielsen

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!