Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 3 fra 2020

Information om bladet

Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Ørstedsatellitten (Download 9.47 Mb)
Flemming Hansen
Ørstedsatellitten, Danmarks første satellit, blev skabt i et enestående, gensidigt inspirerende samarbejde mellem danske rumforskere og dansk rumindustri, og gav Danmark en førerposition inden for forskning i Jordens magnetfelt. Denne position blev videreført med Swarm-satellitterne. Nu 21 år efter opsendelsen er Ørstedsatellitten stadig i live og kan måske bidrage med yderligere videnskabelige data.

Ørsted og enhederne (Download 1.01 Mb)
Jens Ramskov
I 1930 lykkedes det efter lang tids forarbejde danske ingeniører og fysikere at få enheden for magnetisk feltstyrke opkaldt efter H.C. Ørsted. Men glæden blev kort, for enheden var en del af cgs-systemet, der snart efter blev erstattet af MKSA-systemet, forløberen for nutidens Systéme International d’Unités (SI). Enhedsmæssigt trak Ørsted en nitte i sammenligning med Ampère, Volta, Ohm, Faraday m.fl.

Jagten på antityngdekraft og forklaringen på vores eksistens (Ikke offentliggjort)
Peter Granum
Fysikkens Standardmodel forudsiger, at antistof, der er “spejlbilledet” af stof, som vi kender det, er et nøjagtigt spejlbillede. Dette kan dog konkluderes at være i uoverensstemmelse med vores blotte eksistens. Ved ALPHA-eksperimentet ved CERN måler vi egenskaberne af antibrint for at kunne lave en direkte sammenligning med brint og derved komme tættere på at besvare nogle af fysikkens ubesvarede spørgsmål.

NICER har målt en neutronstjernes diameter (Ikke offentliggjort)
Henning Heiselberg
NASA’s satellit NICER har netop målt en neutronstjernes diameter til 25 km. Efter 100 års spekulationer og modelberegninger har vi nu et mål for størrelsen og dermed tilstandsligningen for det tætte kernestof i neutronstjerner. Vi kan også bedre forstå supernovaers kollaps, kollisioner mellem binære neutronstjerner målt af LIGO, og dannelsen af tunge grundstoffer i universet – stjernestøvet som vi er lavet af.

Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren (Download 429.19 Kb)
Torben Lund, Emil Storr-Hansen, Victor Valdemar Eierslev Christensen, Caspar Helge Ulla Nilsson, Daniel Vestmar Norén og Sebastian Helboe Empacher
I artiklen opstilles en simpel model til beskrivelse af drivhusgassen CO2’s indflydelse på Jordens middeltemperatur. Modellen er baseret på strålingsligevægtsmodellen og med en opdeling af atmosfærens første 10 km (troposfæren)i lag på 1 km og konstant temperatur for stratosfæren på 220 K. Ved en fordobling af CO2-koncentrationen fra 400 til 800 ppm forudsiger modellen en forøget opvarmning (radical forcing, RF) af Jorden på 6,9 W/m2, som kan omregnes til en global middeltemperaturstigning på 1,9ºC, for den isolerede virkning af CO2. Modellen beskriver fint den logaritmiske lineære sammenhæng mellem RF og CO2-koncentrationen i atmosfæren og kan afvise CO2-hypotese-skeptikernes argument om den allerede “mættede CO2-atmosfære”.

“Spooky action at a distance”: Er tyngdekraften endelig blevet kvantemekanisk? (Ikke offentliggjort)
Daniel Skipper Rasmussen
I jagten på at finde en kvantemekanisk teori for gravitationskraften har en ny idé meldt sig på banen. I denne nye teori er tyngdekraften slet ikke fundamental, men emergent. Hvis teorien er sand, vil den løse et af de største problemer inden for fysikken.

Hvilemasse – breddeopgave 88 (Download 134.7 Kb)
Jens Højgaard Jensen
En snurretop på en vægt vejer mere, jo hurtigere den snurrer. Hvor hurtigt skal den snurre, for at det kan måles? Begrund svaret.

Aktuelle bøger (Download 4.83 Mb)
Michael Cramer Andersen
Astronomisk Guide 2020

Kommende foredrag (Download 4.83 Mb)
Kvant

Ørstedmedaljer for fremragende formidling
Kvant

Ørstedmedaljer for fremragende formidling (Download 68.13 Kb)
Kvant

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!