SÝg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2015

Information om bladet

100 blade pŚ lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik pŚ billedet for stÝrre version.

Artikler

Indhold (Download 134.95 Kb)
Kvant

Den selvforsynende gadelampe - når gadelamperne producerer deres egen energi (Download 1.8 Mb)
Peter Behrensdorff Poulsen
Omkring 1-2 % af den samlede elektriske energiforsyning i Danmark bruges til belysning af vores veje. St√łrstedelen af vejbelysningen udm√¶rker sig ved at v√¶re udgjort af master, der bryder s√•vel indstr√łmmende vind som solindfald og dermed er omgivet af energi, men p√• nuv√¶rende tidspunkt kun form√•r at forbruge energi. Masternes geometri is√¶r i h√łjden er forskelligartede, men energiforbruget i armaturet skalerer ofte med h√łjden - hvormed den √łverste del af masten f√•r et stort relativt frigjort areal, hvilket g√łr dem ideelle til opsamling af vindenergi og solenergi.

Kvantemekanikken i filosofisk belysning (Download 204.25 Kb)
Jan Faye
Denne artikel fort√¶ller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger p√• en pragmatisk tilgang til kvantemekanikken. Fortolkningen var i sin tid aff√łdt af opdagelsen af virkningskvantet, Heisenbergs usikkerhedsrelationer, og Bohrs forst√•else af de klassiske begrebers uundv√¶rlighed for enhver beskrivelse af de fysiske erfaringer. Siden har Bohrs fortolkning ofte v√¶ret forbundet med en manglende forklaring p√• m√•leproblemet i forbindelse med b√łlgefunktions 'kollaps'. Imidlertid var det slet ikke Bohrs egen opfattelse. I stedet afviste Bohr, at en fysisk teori som kvantemekanikken kan forst√•s som en repr√¶sentation af den fysiske virkelighed uafh√¶ngigt af den eksperimentelle opstilling og den aktuelle m√•ling af et kvantesystem.

Aktuelle b√łger (Download 732.99 Kb)
Anja Skaar Jacobsen og Jens Olaf Pepke Pedersen
Anmeldelse af bogen 'The Quantum Dissidents - Rebuilding the Foundations of Quantum Mechanics (1950-1990)' og annonce for Mindeskriftet om Niels Bohr, der er genudgivet af SNU.

Total solform√łrkelse p√• F√¶r√łerne den 20. marts 2015 (Download 4.18 Mb)
Michael Cramer Andersen
Den 20. marts i √•r var der total solform√łrkelse i et b√¶lte, der kun krydsede land p√• F√¶r√łerne og Svalbard. Her berettes om oplevelsen p√• en tur til F√¶r√łerne med en f√¶rge med ca. 800 solform√łrkelsesturister, herunder flere l√¶sere af KVANT.

Total solform√łrkelse over Danmark i 1851 - anden del (Download 6.71 Mb)
Michael Cramer Andersen
Den seneste totale solform√łrkelse, som kunne opleves fra Danmark, indtraf mandag den 28. juli 1851 og gik bl.a. igennem Nordjylland. N√•r man ikke selv kan rejse tilbage i tiden, er det n√¶stbedste, at finde tegninger og beretninger om f√¶nomenet i arkiver og rekonstruere begivenheden med et stjerneprogram. Denne solform√łrkelse var speciel ved, at det var f√łrste gang, at Solens korona blev fotograferet, med datidens teknik, daguerreotypi.

Foreningsnyt - foredrag i efteråret 2015 (Download 191.91 Kb)
Foreningerne
Foredragskalender med foredrag i AS og SNU. Annoncering af Nordisk m√łde for de fysiske selskaber i Norden i Trondheim 9.-12. juni.

Lyse nætter (Download 507.94 Kb)
Michael Quaade
Det er velkendt, at nætterne er lysere og kortere om sommeren end om vinteren. Det hænger sammen med, hvor Solen står på himlen til forskellige årstider. Fænomenet lyse nætter optræder kun nord for 49 grader nordlig bredde og tilsvarende syd for 49 grader sydlig bredde.

Temperaturb√łlger - breddeopgave 65 med didaktisk kommentar (Download 238.48 Kb)
Jens H√łjgaard Jensen
Mit form√•l med artikelserien om breddeopgaver er - udover at g√łre opm√¶rksom p√• RUCs fysikuddannelse - dobbelt: Dels udv√¶lger jeg opgaverne, s√• de kan have interesse som fysikproblemer i egen ret. Dels udv√¶lger jeg dem med henblik p√• at kunne knytte didaktiske overvejelser til dem af interesse for fysikundervisere. I f√łrste omgang i forhold til universitetsundervisning. Men i anden omgang kunne der m√•ske ogs√• tr√¶kkes paralleller til andre undervisningsniveauer.

Emilie du Ch√Ętelet - en kvindelig fysiker fra 1700-tallet (Download 409.29 Kb)
Else H√łyrup
Emilie du Ch√Ętelet (1706-1749) var en fransk fysiker i Oplysningstiden. Hun er i dag mest kendt for sin overs√¶ttelse til fransk af Newtons Principia. Men hun var ogs√• en pioner, der i samspil med andre fysikere, fors√łgte at afklare begrebet energi. Ogs√• dette kan v√¶kke interesse i dag. Desuden var hun en brobygger, ja, den eneste i samtiden, som fors√łgte at forene de to stridende grupper indenfor matematik og fysik: Tilh√¶ngerne af Newton og tilh√¶ngerne af Leibniz.

Observatoriet p√• √ėstervold i v√¶kstperioden 1958-1975, DASK og GIER - dengang og nu (Download 5.34 Mb)
J√łrgen Otzen Petersen
I 1861 flyttede K√łbenhavns Universitets Astronomiske Observatorium fra Rundet√•rn til √ėstervold. De f√łrste 100 √•r d√©r virkede der normalt, udover professoren, √©n observator og √©n assistent. I 1958 blev Anders Reiz ansat som professor, og p√• samme tid startede en hurtig udvikling, s√• Observatoriet midt i 1970‚Äôerne talte to professorer, ca. 20 videnskabelige medarbejdere, lige s√• mange i v√¶rksteder og p√• kontorer samt mange studerende. Her vil jeg gengive min oplevelse af v√¶kstforl√łbet og af de aktiviteter, der har betydet mest for mig gennem tiden. Kontrasterne mellem skolegang og studium i min tid og i nutiden er meget p√•faldende. Til sidst omtales udviklingen efter 1970‚Äôerne ganske kort. Universitetsobservatoriet d√łde i 2005 ganske ubem√¶rket; men heldigvis lever forskningen ved K√łbenhavns Universitet i de mest aktuelle omr√•der i bedste velg√•ende.

Markering af en milepæl - Dorte Olesen formand i 27 år (Download 312.11 Kb)
Ole M√łrk Lauridsen
Selskabet for Naturl√¶rens Udbredelse (SNU) har f√•et en ny rekordholder. Den siddende formand, Dorte Olesen, overg√•r nu H.C √ėrsted, som var formand i 26,7 √•r.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!