SÝg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2014

Information om bladet

150 blade pŚ lager (Bestil dette nummer)
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik pŚ billedet for stÝrre version.

Artikler

Indhold (Download 175.05 Kb)
Kvant

Temanummer om CERN (Download 258.96 Kb)
B√łrge Svane Nielsen
Den 29. september er der inviteret til f√łdselsdagsfest p√• det europ√¶iske forskningscenter for partikelfysik, CERN, p√• gr√¶nsen mellem Schweiz og Frankrig. Organisationen bag CERN fylder 60 √•r. Det fejres ved at indbyde statsoverhoveder fra alle medlemslandene og ved i l√łbet af √•ret at lave en r√¶kke arrangementer rundt omkring i Europa. Dette nummer af KVANT er med en r√¶kke artikler med relation til CERN og partikelfysik et bidrag til festen.

CERN bliver 60 år (Download 2.25 Mb)
Peter H. Hansen
CERN st√•r for Conseil Europ√©en pour la Recherche Nucl√©aire. Organisationen blev officielt indviet med en traktat mellem 11 europ√¶iske lande, heriblandt Danmark, i 1954 og har s√•ledes rund f√łdselsdag i 2014. Traktaten siger blandt andet at organisationen skal tilvejebringe europ√¶isk samarbejde i kerneforskning af ren videnskabelig og fundamental karakter, og at forskningen skal v√¶re offentligt tilg√¶ngelig og fremme europ√¶isk samarbejde.

KVANT siger farvel til Lene (Download 116.97 Kb)
Jens Olaf Pepke Pedersen
Kvants forretningsf√łrer, Lene K√∂rner, har ved √•rsskiftet √łnsket at blive afl√łst p√• posten. Dermed slutter en hel epoke i Kvants historie.

Opdagelsen af Higgsen og hvad fremtiden bringer (Download 1.39 Mb)
Troels C. Petersen
Opdagelsen af Higgs-partiklen den 4. juli 2012 af ATLAS- og CMS-eksperimenterne ved CERN var den forel√łbige kulmination p√• n√¶sten et halvt √•rhundredes jagt p√• √©n af de mest centrale udfordringer i vores forst√•else af de fundamentale naturlove. Siden da har mere data og forbedrede analysemetoder sl√•et fast, at det observerede signal rent faktisk ligner den Higgs-partikel, som Standardmodellen (SM) forudsagde. Til geng√¶ld har der ikke v√¶ret nogen tegn p√• fysik ud over Standardmodellen til trods for, at man har s√łgt intensivt efter tegn p√• ny fysik. Jagten har givet en masse udelukkede muligheder, som f√•r √©n til at overveje, hvilke yderligere naturlove Universet har valgt, og om disse overhovedet kan opdages ved LHC. Men LHC-acceleratoren har forel√łbig kun leveret 2 % af det forventede antal proton-kollisioner og disse ''kun'' ved halvdelen af LHCs designenergi p√• 14 TeV. N√¶ste √•r genstarter LHC ved den dobbelte energi, og dermed forts√¶tter jagten p√• nye partikler og f√¶nomener, som m√•ske kan forklare hvad fx det m√łrke stof i Universet best√•r af og hvorfor der er mere stof end antistof.

Amplituder og Nye Fundamentale Teorier (Download 971.44 Kb)
N. Emil J. Bjerrum-Bohr
Der har i de seneste aa r vae ret en revolution af beregningsmetoderne for amplituder i kvantefeltteorien. Dette har gjort det praktisk muligt fra teoretisk side at matche den stro m af nye eksperimentelle data som Large Hadron Collider ved CERN har givet os. Metoderne giver også inspiration til nytae nkning og udvikling af nye fundamentale teorier.

Foreningsnyt - foredrag i efteråret 2014 (Download 51.53 Kb)
Foreningerne
Temaet for foredragene i Astronomisk Selskab er ''Studiet af planetsystemer: En videnskabelig revolution''. Temaet for foredragsrækken i Selskabet for Naturlærens Udbredelse er: ''Livet i havet''.

Annoncer: SDU Science Camp og IDA (Download 472.51 Kb)
Syddansk Universitet og Ingeni√łrforeningen

Centrifuge og tehvirvel - breddeopgave 58 og 59 med didaktisk kommentar (Download 255.22 Kb)
Jens H√łjgaard Jensen
Breddeopgave 58 og 59. Centrifuge og tehvirvel. Hvilken form har overfladen af en v√¶ske i en centrifuge og hvilken form har overfladen af en kop te, hvor der r√łres rundt?

På studietur til CERN (Download 1.58 Mb)
Michael Cramer Andersen
√Čt af de steder som er oplagt at bes√łge, n√•r man rejser p√• studietur med fysik, er det europ√¶iske partikelfysikcenter CERN, der ligger ved Geneve i Schweiz. Her berettes om to dages bes√łg i april 2014.

Fremtidige acceleratorer (Download 1.38 Mb)
Mogens Dam
Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der str√¶kker sig omkring to √•rtier frem i tiden. Sidel√łbende arbejdes der med planl√¶gning og udvikling af n√¶ste generation af acceleratorer. Opdagelsen af Higgs-bosonen har givet et nyt vigtigt pejlem√¶rke for valg af n√¶ste acceleratorprojekt. Pr√¶cise studier af den nye partikel vil kunne afg√łre dens natur og dermed muligvis afd√¶kke 'ny fysik', alts√• fysik hinsides partikelfysikkens Standardmodel. Meget peger p√•, at den n√¶ste store accelerator bliver en elektron-positron-collider. Hvor man i lang tid er g√•et ud fra, at dette ville blive en line√¶r collider, har den forholdsvis lave masse af Higgs-bosonen √•bnet overvejelser om, hvorvidt en cirkul√¶r collider ville v√¶re at foretr√¶kke.

Supernova i Messier 82 (Download 462.53 Kb)
Michael Quaade
I januar 2014 eksploderede en supernova type Ia i galaksen Messier 82, der ''kun'' befinder sig 11-12 millioner lysår fra Mælkevejen. Det er en kærkommen lejlighed til at studere detaljerne ved denne type supernova-eksplosioner, der benyttes som standardlyskilde i kosmologien.

Jordskælvsrisiko i Danmark? - forslag til fremtidige studier (Download 2.35 Mb)
S√łren Gregersen
Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der sm√• jordsk√¶lv uden sammenh√¶ng til den lokale geologi, og vi m√• sk√łnne, at der kun vil ske sm√• til moderate jordsk√¶lv inden for overskuelig fremtid. Ved jordsk√¶lvsstudierne har hver af de tre videnskabelige discipliner seismologi, geologi og geod√¶si forskellige styrker og svagheder i tidshorisont, n√łjagtighed og entydighed. Disse b√łr samarbejdes endnu mere end i dag. Det giver anledning til de 6 nedenst√•ende umiddelbare forslag til forbedret bed√łmmelse of jordsk√¶lvsrisiko. Ud fra eksisterende oplysninger ser det ud til, at der ikke er bestemte geologiske zoner, hvor jordsk√¶lvene sker. Dette b√łr verificeres eller falsificeres.

2015 bliver lysets år (Download 497.05 Kb)
J√łrgen Schou
Dansk Fysisk Selskabs √•rsm√łde, den 22.-23. januar 2015, √•bner ''Lysets √•r''. UNESCO vedtog i december 2013 en resolution, hvormed 2015 blev gjort til det Internationale Lysets √Ör. Mens fysikkens √•r 2005 og astronomiens √•r 2009 begge havde st√¶rkt fokus p√• det videnskabelige, har UNESCO √łnsket, at lysets √•r ogs√• skulle have et st√¶rkt samfundspr√¶get isl√¶t.

SNU og UNF jubilæum (Download 653.27 Kb)
SNU og UNF
SNU og UNF fejrer jubilæum den 19. august 2014 på DTU.

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!