SÝg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 2 fra 2010

Information om bladet

Udsolgt
Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik pŚ billedet for stÝrre version.

Artikler

Indhold (Download 186.73 Kb)
Kvant

Lysende natskyer og deres afsl√łringer af den √łvre atmosf√¶res dynamik og link til globale √¶ndringer
Kim Nielsen og Poul Flyvholm Jensen
Lysende natskyer [p√• engelsk: noctilucent clouds (NLCs) eller polar mesospheric clouds (PMCs)] er blandt de mest fascinerende f√¶nomener man kan observere i naturen. For de fleste folkef√¶rd er disse skyer ukendte da de normalt kun forekommer p√• forholdsvis h√łje breddegrader s√•som over Skandinavien. Derudover dannes de som regel kun i sommerm√•nederne og kr√¶ver specielle forhold for at kunne observeres med det blotte √łje. Det er derfor kun naturligt at de mange steder bliver omtalt som mystiske lysende natskyer.

Stjernetåger fylder ofte meget mere end Månen (Download 3.41 Mb)
Michael Quaade
I Kvant nr. 3 fra oktober 2009 kunne man l√¶se at Messier 31 galaksen i stjernebilledet Andromeda fylder omkring 5 grader. De yderste dele af dens spiralarme er dog s√• lyssvage at vi ikke kan se dem. Deres lys er v√¶sentligt svagere end baggrundslyset fra nattehimlen, s√• det er kun ved n√¶rmere analyse af optagelser at man kan p√•vise at der er dele af galaksen s√• langt fra dens kerne. P√• samme m√•de findes der adskillige t√•ger og andre objekter, der - i al ubem√¶rkethed - fylder temmelig meget p√• himlen. Hvis vi kunne se dem i deres fulde udstr√¶kning og i farver ville nattehimlen frembyde et helt anderledes skue end den g√łr, selv under en m√łrk himmel langt fra jordiske lyskilder. Imponerende spiralgalakser og r√łdlige t√•gedannelser p√• adskillige grader ville v√¶re storsl√•ede objekter p√• himlen.

Lidt om Niels Bohrs filosofi (Download 410.07 Kb)
David Favrholdt
Niels Bohr var livet igennem optaget af filosofiske problemer - hvad er bevidsthed? Hvad må vi forstå ved fri vilje? Er der grænser for vores erkendelse? etc. Her fortælles der kun om, hvordan hans fysiske teorier tvang ham til at tænke om forholdet mellem beskrivelse og virkelighed på en helt ny måde i forhold til al tidligere filosofi.

Hvordan gik Det Internationale Astronomiår 2009? (Download 453.15 Kb)
Kristian Pedersen
2009 blev af FN udr√•bt til 'International Year of Astronomy' p√• anbefaling fra den Internationale Astronomiske Union. Anledningen var 400-√•ret for, at Galilei som det f√łrste menneske rettede en kikkert mod himlen og gjorde banebrydende opdagelser, der fuldst√¶ndig √¶ndrede vores verdensopfattelse. Ideen med Astronomi√•ret var, udover at fejre denne skels√¶ttende begivenhed, at s√¶tte fokus p√• menneskets t√¶tte b√•nd til kosmos gennem en r√¶kke aktiviteter, der involverede en bred skare af verdens befolkning. I denne artikel beskrives de danske aktiviteter i astronomi√•ret.

Stjernehimlen (Download 993.81 Kb)
Michael Cramer Andersen
Galleri og den aktuelle stjernehimmel.

Aktuelle b√łger (Download 496.72 Kb)
Anja Skaar Jacobsen og Michael Cramer Andersen
Omtale af 'Naturens tankelæser', 'Dansk astronomi i kikkerten' og 'Particle Physics'.

Sandflugt - breddeopgave 38 med didaktisk kommentar (Download 81.62 Kb)
Jens H√łjgaard Jensen

Foreningsnyt - foredrag i efteråret (Download 60.24 Kb)
Astronomisk Selskab

Om klimamodeller og satellitmålinger (Download 1.67 Mb)
Jens Ulrik Andersen
I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central rolle. Set i lyset af de dramatiske naturlige klimavariationer, is√¶r ved afslutningen af sidste istid for ca. 12.000 ˚ar siden, men ogs√• i den senere vekslen mellem varme og kolde perioder, er den globale opvarmning p√• knap en grad i det sidste √•rhundrede hverken us√¶dvanlig eller foruroligende. Det er klimamodellernes sammenk√¶dning af denne opvarmning med udledningen af drivhusgasser, is√¶r CO2, og deres fremskrivning af opvarmningen i det kommende √•rhundrede, der v√¶kker bekymring. Det kan forudses at atmosf√¶rens indhold af CO2 vil blive fordoblet, og FN‚Äôs klimapanel, IPCC, angiver i den seneste vurdering (AR4 i 2007) omkring 3 grader C som det bedste bud p√• den medf√łlgende globale temperaturstigning.

Nybyggeri p√• naturvidenskab i K√łbenhavn (Download 1.25 Mb)
Michael Cramer Andersen
Flere store nybyggerier p√• K√łbenhavns Universitet er ved at blive forberedt. Det Naturvidenskabelige Fakultet planl√¶gger at bygge nye faciliteter til forskning og undervisning i de fysiske, kemiske og matematiske fag samt datalogi og didaktik. Nybyggeriet, som f√•r navnet 'Niels Bohr Science Park', skal v√¶re et arkitektonisk vision√¶rt og b√¶redygtigt byggeri der, bl.a. med inspiration fra det kreative forskermilj√ł Niels Bohr skabte i 1920'erne, skal skabe inspirerende rammer for et boblende intellektuelt klima, der opmuntrer til nyt√¶nkning og nye samarbejder. En samling af Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have er ogs√• under forberedelse. Vi skal her se p√• baggrunden for de nye byggerier og hvilke konsekvenser byggeplanerne har for de eksisterende institutter.

En stjerne l√łber hjemmefra (Download 620.08 Kb)
John Rosendal Nielsen

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!