Søg i artikeldatabasen
forside.jpg

Kvant nr. 1 fra 2021

Information om bladet

Nyhedsektionen fra dette nummer (Download)
Klik på billedet for større version.

Artikler

Tintin og månerejserne (Ikke offentliggjort)
Flemming Hansen
Tintins rejse til Månen og optakten hertil blev skildret i to album, der blev tegnet i 1953-54, og som begge udkom på dansk i 1962. Denne artikel vil undersøge tegneren Hergés koncept for en månerejse sammenlignet med realiteterne, som de udfoldede sig med Apollo-missionerne og den senere udforskning af Månen, samt Hergés inspirationskilder.

In vitro (Download 877.23 Kb)
Emil Boye Kromann
Meget af vores viden om cellebiologi er udledt af klassiske mikroskopbaserede eksperimenter, som har taget udgangspunkt i en simpel prøve: En isoleret celle i en petriskål. Men kan vi regne med, at en isoleret celle i en petriskål opfører sig, som den ville gøre i sit naturlige miljø? – Nej, det kan vi nok ikke altid. Denne artikel belyser ét aspekt af den igangværende mikroskopudvikling – nemlig udviklingen af mikroskoper, som kan observere levende celler i intakte væv.

Det observerbare univers – og det udenfor (Download 2.62 Mb)
Erik Høg
Observationer i mikrobølger og i synligt lys viser, at universet er meget større end det observerbare univers (OU). Dette afgrænses ved den sidste spredende overflade, den kosmiske horisont, der stammer fra dengang, universet var 380.000 år gammelt. Imidlertid peger nye observationer i begge bølgelængdeområder på, at der kan være afvigelser fra det enkle svar, at fortsættelsen uden for horisonten statistisk set rummer det samme som indenfor.

NORTH – det varmeste sted i Skandinavien (Ikke offentliggjort)
Alexander S. Thrysøe, Asger S. Jacobsen, Thomas Jensen, Martin Jessen, Søren B. Korsholm, Jesper Rasmussen, Mirko Salewski, Mads G. Senstius, Volker Naulin, Raheesty D. Nem, Jens Juul Rasmussen, Mikhail Gryaznevich og Stefan K. Nielsen
I et donutformet vakuumkammer, som befinder sig på Institut for Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet, fastholdes et plasma med en temperatur på over 100.000 C. Stærke magnetfelter holder det flygtige plasma i skak, imens to magnetroner opvarmer plasmaets elektroner, så den høje temperatur opretholdes. Faciliteten kaldes NORTH og med denne kan forskere og studerende undersøge plasmadynamikken i det indesluttede plasma og dermed bidrage til udviklingen af fusionsenergi som en fremtidig energikilde her på Jorden.

Kobberlagkager og andre superledere (Download 793.88 Kb)
Astrid Tranum Rømer
Superledning kan tage mange former. Fælles for alle superledere er evnen til at føre strøm uden modstand. Her dykker vi ned i den teoretiske forståelse af, hvorfor superledning opstår og hvilke mikroskopiske vekselvirkninger, der er på spil. Både i de materialer, vi forstår, og de, vi er på vej til at forstå.

Kompleks dynamik i cellesignalering (Ikke offentliggjort)
Mathias Heltberg
Cellers evne til at kontrollere produktionen af essentielle proteiner er en helt fundamental del af livets evne til at reagere på udefrakommende perturbationer samt vedligeholde korrekt signalering i og mellem celler. Et yderst spændende aspekt her er de seneste årtiers observationer af dynamik i koncentrationen af nogle af de mest vigtige proteiner. Særligt, hvordan deres koncentrationer i cellekernen har en evne til at udvise veldefinerede svingninger, har åbnet for en række grundlæggende spørgsmål. Hvordan kan levende organismer igangsætte disse rytmer og dynamiske signaler, og hvorledes kan dette benyttes til at respondere på udefrakommende perturbationer samt kontrollere den generelle proteinproduktion og celletilstand?

150-årsjubilæum for fysikeren Martin Knudsen (Download 945.01 Kb)
Bjarne Fredberg Knudsen
Martin Knudsen (1871–1949) havde 150-årsfødselsdagsjubilæum den 15. februar 2021. Han var, som adskillige andre af datidens fysikere, én, der havde stået på skuldrene af H.C. Ørsted . Det var også Knudsens fortjeneste, at Ørsted i starten af 1900-tallet blev “revitaliseret”, og således blev hyldet i 100-året for opdagelsen af elektromagnetismen, som vi netop har fejret 200-året for i 2020. Men hvad med Knudsens forskning – er den stadig tidssvarende og brugbar i vor tid? Han forskede i to vidt forskellige områder – havforskning og molekylærfysikken, først og fremmest luftarternes fysik. Er der så nogle af hans forskningsresultater, der stadig bruges? Ja, efter 120 år gælder fortsat hans principper inden for havforskningen med at bestemme havstrømme ud fra havvandets saltholdighed, temperatur og vægtfylde ved overflader og ned i dybhavet. Ud fra de mange elegante eksperimenter Knudsen foretog for at bekræfte den kinetiske teori for luftarter (gas), har man i nyere tid benyttet sig af hans udregninger og formler til bestemmelse af tryk og strømninger i nanobobler. Knudsen anses også for at være pioner for vakuumforskningen, hvor det først og fremmest er fordampning og Knudsencellen, der har betydning. Desuden bruges Knudsens cosinusfordeling indirekte ved al tyndfilmsdeponering .

Gammakvant i tyngdefelt – breddeopgave 90 med didaktisk kommentar (Ikke offentliggjort)
Jens Højgaard Jensen
Ved forsøg med emission af gammakvanter fra kerner og påfølgende absorption i kerner af samme slags er der konstateret forskellige resultater, når henholdsvis kilde og absorber befinder sig lodret over hinanden, og når de befinder sig i samme vandrette plan. Forklar dette forhold. Begrund svaret.

Årets tal – et talteoretisk mønstereksempel og en god selskabsleg (Download 181.89 Kb)
Christian Marinus Taisbak

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!